Faarup-Viborg Jernbanen, en del af Mariager-Fårup-Viborg Jernbaneprojekt (MFVJ) og repræsenterer en vigtig, om end sen, udvikling i den danske jernbanehistorie.
I de tidlige 1900-tal var Danmark vidne til en betydelig udvidelse af sit jernbanenet. Tilbage i 1905 fremsatte en lokal komite forslag om en bane fra Onsild Stationsby på banen mellem Randers og Aalborg til Mariager og muligheden for at blive ført videre til Norup på Randers-Hadsund banen.
I jernbaneloven fra 1908 var der indeholdt to muligheder for en jernbane fra et punkt på Randers-Hobro banen til Mariager eller videreført til Randers-Hadsund banen forbi bl.a. cementfabrikkerne i Assens. Der var også planer om en bane fra Viborg gennem Nørreå-dalen med tilslutning til Randers-Hobro banen. Spørgsmålet var om banen skulle slutte til i Randers eller i Fårup. De lokale sogneråd i Fårup var meget interesserede i at sikre tilslutningspunktet for begge baner i Fårup. Randers ville dog betale mest, hvis banen gik til Randers, mens Viborg frygtede konkurrencen fra Randers og ville kun betale, hvis banen gik til Fårup.
Mariager-Fårup og Viborg-Fårup kom med i Jernbaneloven af 1918, og var delt i to selskaber. Opdelingen skyldes at Mariager-Fårup allerede var med i loven af 1908 havde fået tilsagn om 75% statsstøtte og loven af 1918 gav kun 50% statsstøtte til Viborg-Fårup.
Der var også planer om en bane fra Viborg gennem Nørreå-dalen med tilslutning til Randers-Hobro banen. Spørgsmålet var om banen skulle slutte til i Randers eller i Fårup. De lokale sogneråd i Fårup var meget interesserede i at sikre tilslutningspunktet for begge baner i Fårup. Randers ville dog betale mest, hvis banen gik til Randers, mens Viborg frygtede konkurrencen fra Randers og ville kun betale, hvis banen gik til Fårup.
Mariager-Fårup og Viborg-Fårup kom med i Jernbaneloven af 1918, og var delt i to selskaber. Opdelingen skyldes at Mariager-Fårup allerede var med i loven af 1908 havde fået tilsagn om 75% statsstøtte og loven af 1918 gav kun 50% statsstøtte til Viborg-Fårup.
Dette inkluderede planer om at forbinde Mariager, den sidste jyske købstad uden jernbane, med resten af landet. Debatten om ruten for denne forbindelse førte til forslaget om en jernbane, der ikke kun ville tjene Mariager, men også skabe en direkte forbindelse mellem Fårup og Viborg. Denne idé blev realiseret gennem jernbanelovgivningen i 1918, hvilket afspejlede en national anerkendelse af behovet for at udvikle infrastrukturen yderligere, selv midt i den stigende popularitet af biltransport.
Konstruktionen af Faarup-Viborg Jernbanen begyndte i 1922, og banen blev officielt åbnet i 1927. Denne forsinkelse fra lovgivning til færdiggørelse illustrerer de udfordringer, som projekter af denne skala ofte stod overfor, herunder finansiering og tekniske udfordringer. Ikke desto mindre blev banen et vigtigt led i det danske jernbanenet, idet den forbandt Viborg direkte med Mariager Havn og dermed spillede en central rolle i transporten af varer, især kul, til Viborgs industri.
Faarup-Viborg Jernbanens betydning strakte sig ud over dens materielle bidrag til godstransport. Banen var afgørende for at forbinde landdistrikter med større byer, hvilket fremmede økonomisk udvikling og social integration. Den gjorde det muligt for mennesker at rejse og transportere varer mere effektivt, hvilket understøttede lokale økonomier og bidrog til at forme den regionale identitet.
Til trods for dens indledende succes, blev Faarup-Viborg Jernbanen, ligesom mange andre jernbaner fra denne periode, gradvist overflødig på grund af den tiltagende bilisme. Nedlæggelsen i 1966 markerede enden på en æra, men også begyndelsen på en ny forståelse af transportinfrastrukturens evolution. Bevarelsen af alle banens stationsbygninger vidner om et ønske om at bevare denne del af Danmarks historie for eftertiden.
Faarup-Viborg Jernbanens historie er et eksempel på den komplekse dynamik mellem teknologisk fremskridt, økonomisk udvikling og kulturel identitet. Selvom banen kun var i drift i et relativt kort tidsrum, er dens indflydelse stadig mærkbar i dag, både gennem den fysiske arv af dens infrastruktur og i den måde, den bidrog til at forme de samfund, den tjente.
For Viborg-Fårup blev persontrafikken nedlagt 29. maj 1965, medens der var godstrafik indtil 31. marts 1966. For Mariager-Fårup blev persontrafikken nedlagt 31. marts 1966, medens der var godstrafik indtil 1985.
Fårup Station servicerede Randers-Aalborg banen fra 1869, men fra den 1. juli 1927 servicerede stationen også Mariager-Faarup-Viborg Jernbane (MFVJ).
Fårup Station blev nedlagt i 1973, men af sikkerhedsmæssige hensyn var stationen bemandet frem til1993.
Mariager-Faarup-Viborg er i dag lukket hvor Viborg delen blev lukket først: Viborg-Fårup: 29. maj 1965, godstrafik indtil 31. marts 1966 Mariager-Fårup: 31. marts 1966, godstrafik indtil 1985
Mollerup Trinbræt med sidespor åbnede sammen med forlængelsen af Fårup-Viborg banen til Mariager, som en af de sidste etablerede danske jernbaner den 1. juli 1927. Mollerup Trinbræt havde en meget fin bygning, som var udført i træ, havde store vinduer og var med tegltag. På perronen var der et trinbrætssignal til at gøre opmærksom på, at man gerne ville med toget.
Mollerup Trinbræt var en noget speciel konstellation på Mariager-Fårup-Viborg Jernbane da trinbrættet havde ét offentligt sidespor og stykgodsekspedition. Mollerup Trinbræt var dog ikke ene om den spøjse sammensætning da der har været hele 7 trinbrætter på Fårup-Viborg strækningen af denne type. Det skal dog lige siges at stykgodsekspeditionen først kom året efter i 1928 og ekspeditionen blev varetaget af Ørum Station og dennes personalet. Der var heldigvis ikke tale om, at der sad en mand helt alene ude i det fjerntliggende og meget øde trinbræt for at læsse gods af/på og stemple tilhørende fragtbreve.
Persontrafikken på Mollerup Trinbræt lukkede sammen med persontrafikken på Fårup-Viborg strækningen den 29. maj 1965. Officielt stoppede stykgodsekspeditionen først den 31. marts 1966 på Mollerup Trinbræt, men det er uklart om der reelt har været ekspederet stykgods i denne periode, men det mest sandsynlige er, at der ved Mollerup Trinbræt kun har var mulighed for forsendelse af vognladningsgods, indtil nedlæggelsen i 1966.
Efter nedlæggelsen af Mollerup Trinbræt i 1966, blev trinbrættet og ventebygningen blev fjernet kort tid efter.
Løvskalvejen Trinbræt blev etableret øst for Nørreåvej, men blev udvidet 14. juni 1950 med en perron vest for Nørreåvej, så toget i begge retninger kunne standse efter overkørsel af vejen, så bommene ikke forblev nede medens toget holdt ved trinbrættet.
Byggeår
1936
Åbnet
1936.06.20
Nedlagt
1966.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Stednavneforkortelse
Lø
Højdeplacering over havet
5,6 meter
GPS koordinater
56.4390417331864,9.550242845844577
Billede af Løvskalvejen Trinbræt. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.
Lyngvej Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Viborg Station (Vg) var Faarup-Viborg Jernbane's endestation og lå 38,7 km. fra første station.
Viborg fik station da man forlængede banen fra Langå til Viborg den 21. juli 1863, og derved sikrede Viborg forbindelse med havnebyerne Aarhus og Randers. Viborg Station havde en meget særpræget arkitektur, som dog ses i stationsbygningen i Bogense 19 år senere.
Da banen åbnede i 1863, var stationsbygning i Viborg endnu ikke færdig, og der måtte indrettes et midlertidigt ekspeditionssted. Først i december stod Viborgs nye stationsbygningen klar.
Den første station lå ved Søndersø ved det psykiatriske sygehus og blev indviet den 20. juli 1863. Den første stationen var af rebroussementsstation, hvilket vil sige at togene skulle derfor ud samme vej, som de kom ind.
Viborgs første station fungerede i 33 år, indtil den 1. december 1896, hvor den blev afløst af den nuværende stationsbygning. Den nye station var af typen gennemkørselsstation, hvilket var en klar fordel efter at Viborg Station ikke var endestation mere.
Viborg station blev udvidet med følgende baner medens den første station var aktiv: • Langå-Viborg (1963), forlænget til Skive (1864) og til Struer (1865). • Viborg-Ålestrup indviet den 14. september 1893 (nedlagt 1966).