Aalborg-Frederikshavn - operatør: NJJ (Oprindelig: DSB)

Den østjyske længdebane Aalborg-Frederikshavn også kaldet Vendsysselbanen er drevet af DSB.

Det hele startede meget beslutsomt med loven af 31. juli 1853. Regeringen var iværksatte en opmåling i løbet af 1856 og fik gennemført en række beregninger over anlægsomkostningerne. Og der stoppede begejstringen. Riget fattedes penge og der skulle spares. Derfor endte den planlagte forlængelse af længdebanen i første omgang i Aalborg. Det gik noget bedre i andet forsøg. Med loven af 24. april 1861 kom der endelig lidt mere gang i sagerne.

Regeringen blev pålagt at gennemføre etableringen af Vendsysselbanen. Enterprisen gik til et dansk konsortium der var omkring en halv million lavere end det næstbedste tilbud fra et engelsk konsortium. Efter at have tabt Sønderjylland havde man behov for at bekræfte sig selv. Derfor blev der lagt særlig vægt på at anlægsarbejdet for første gang i dansk jernbanehistorie var bygget ved dansk foretagsomhed, af danske mænd og dansk kapital.
Disse ord faldt ved festmiddagen i Frederikshavn lokomotivremise den 15. august 1871. Dagen efter startede den daglige drift med 3 tog i hver retning.
I stedet for et velfortjent otium måtte dampbåden Lillebælt varetage overfarten mellem Aalborg og Nørresundby.

Tidligere havde dampbåden sejlet mellem Aalborg og Nørresundby. Snart fik turene med dampbåden dog ende og den 7. januar 1879 åbnedes den første Limfjordsbro.

Aalborg-Frederikshavn blev opdateret med ERMTS fra 2018.

Aalborg Station: Et Historisk Knudepunkt for Jernbanetrafik

Aalborg Station, som blev indviet den 18. september 1869, har spillet en central rolle i Danmarks jernbanehistorie og har været et vigtigt trafikknudepunkt i det nordlige Jylland. Stationen blev en del af Randers-Aalborg-banen, der forbandt Aalborg med resten af Jylland og videre til København. Denne betydningsfulde begivenhed markerede starten på en ny æra for byen og det omkringliggende område.

Aalborgs Første Station

Ved åbningen af Aalborg Station var Aalborg den næststørste by i Jylland med omkring 11.700 indbyggere. Den oprindelige stationsbygning var tegnet af den anerkendte arkitekt N.P.C. Holsøe, som gav stationen en statelig og pompøs fremtoning, inspireret af den norditalienske renæssance. Denne arkitektoniske stil blev også anvendt ved Nyborg Station, hvilket skabte en vis sammenhæng mellem de jyske og fynske stationer.

Den nye jernbaneforbindelse til Randers og videre sydpå gjorde Aalborg til et vigtigt knudepunkt for både passagerer og gods. I stationens første driftsår blev der kun sendt tre tog i hver retning om dagen, og der var kun omkring 165 passagerer per afgang. Men med tiden voksede både trafikken og byens betydning som handelscentrum.

Udvidelsen af Jernbaneforbindelserne

Den 16. august 1879 blev Aalborg forbundet med Vendsysselbanen, som åbnede en vigtig jernbanebro over Limfjorden. Denne bro gjorde det muligt at rejse nordpå til Hjørring og Frederikshavn og var et afgørende skridt i udvidelsen af det nordjyske jernbanenetværk.

I 1897 blev Fjerritslev-Nørresundby Jernbane (FNSJ) etableret, og i 1899 åbnede Sæbybanen, som forbandt Nørresundby med Sæby og Frederikshavn. Selvom disse strækninger lå nord for Limfjorden, udgik næsten alle tog fra Aalborg Station, hvilket yderligere cementerede byens betydning som trafikknudepunkt.

Privatbanernes Rolle i Aalborg

Den 15. juli 1899 åbnede Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane, som i 1910 blev forlænget til Hvalpsund. I begyndelsen kørte togene fra Svenstrup, men med åbningen af den nye Aalborg Station i 1902 blev togene ført til Aalborg. Dette var en vigtig milepæl i udviklingen af det lokale jernbanenetværk, og det gjorde det nemmere for passagerer og gods at rejse til og fra Aalborg.

Privatbanerne spillede også en vigtig rolle med etableringen af Aalborg-Hadsund Jernbane i 1900. Denne jernbanestrækning forbandt Aalborg med det østlige Himmerland og byen Hadsund, hvilket yderligere styrkede Aalborgs position som et centralt trafikknudepunkt i Nordjylland.

Den Nye Aalborg Station i 1902

På grund af den stigende trafik og behovet for mere plads blev det besluttet at bygge en ny stationsbygning. Den 8. december 1902 blev den nuværende Aalborg Station indviet. Stationen blev placeret cirka 300 meter syd for den oprindelige station fra 1869, og den nye bygning blev tegnet af arkitekten Thomas Arboe. Arboe lod sig inspirere af Holsøes design fra den første station, men tilføjede sin egen arkitektoniske detalje i form af et renæssanceur på toppen af bygningen, som i dag er et karakteristisk træk ved Aalborg Station.

Den nye station var langt større og mere rummelig end den oprindelige, og den kunne håndtere den stigende trafik. På trods af den øgede trafik i begyndelsen af 1900-tallet forblev stationsbygningen stort set uændret frem til 1960'erne.

Nedlæggelse af Privatbanerne

I 1960'erne begyndte privatbanerne at miste deres relevans i takt med, at bilismen voksede. Mange af de mindre jernbanestrækninger blev derfor nedlagt. Sæbybanen lukkede den 31. marts 1968, og både Fjerritslev-Nørresundby Jernbane, Hvalpsundbanen og Hadsundbanen blev nedlagt den 1. april 1969. Dette markerede afslutningen på en æra, hvor privatbanerne havde spillet en vigtig rolle i transporten af både mennesker og gods i det nordjyske.

Modernisering og Renovering af Aalborg Station

Selvom mange af privatbanerne blev lukket, forblev Aalborg Station et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafik i Nordjylland. I løbet af 1970'erne begyndte stationens område at gennemgå en omfattende modernisering. Mange af de små bygninger og gamle faciliteter blev fjernet for at give plads til nye og mere tidssvarende strukturer. Denne proces fortsatte op gennem 1980'erne og 1990'erne, hvor stationen blev moderniseret både indvendigt og udvendigt.

I 1992 blev Aalborg Station fredet som et arkitektonisk og historisk monument. Denne fredning sikrer, at stationens unikke arkitektur og historie bevares for eftertiden.

Aalborg Nærbane og Nordjyske Jernbaner

I 2003 blev Aalborg en del af den nye Aalborg Nærbane, som betjener syv stationer i og omkring Aalborg mellem Nørresundby i nord og Skørping i syd. Dette gav byens borgere bedre mulighed for at pendle mellem de omkringliggende byer og Aalborg, og det gjorde også stationen til et endnu vigtigere knudepunkt for lokaltrafikken.

I 2017 blev den regionale jernbanedrift fra Aalborg Station til Skørping og Frederikshavn overdraget fra DSB til det lokale jernbaneselskab Nordjyske Jernbaner. Denne ændring markerede en ny fase i jernbanens historie i Nordjylland, hvor lokal trafik blev prioriteret for at imødekomme de regionale behov.

Arkitektur og Bevarelse

Aalborgs nuværende station er en imponerende bygning, der stadig bærer mange af de arkitektoniske træk fra den oprindelige station fra 1902. Thomas Arboes design er præget af symmetri og enkelhed, men med detaljer som renæssanceuret, der tilføjer et strejf af elegance. Stationens to tårne, som er inspireret af Holsøes oprindelige station, gør bygningen let genkendelig og skaber en historisk forbindelse til Aalborgs tidlige jernbanetid.

Stationen blev som nævnt fredet i 1992, hvilket betyder, at dens historiske og arkitektoniske værdi nu er sikret for fremtiden. Renoveringen har sikret, at Aalborg Station fortsat kan fungere som et moderne transportknudepunkt samtidig med, at dens historiske karakter bevares.

Aalborg Busterminal

Ved siden af Aalborg Station ligger Aalborg Busterminal, som også spiller en vigtig rolle i byens kollektive trafik. Busterminalen, der er placeret ved John F. Kennedys Plads, forbinder byen med resten af Nordjylland og gør det nemt for rejsende at skifte mellem bus og tog. Busterminalen er et travlt knudepunkt med dagligt mellem 25.000 og 30.000 passagerer. Denne tætte forbindelse mellem tog og bus gør Aalborg Station til en central transporthub for hele regionen.

Aalborg Station har gennem sin lange historie været en vigtig del af byens og regionens infrastruktur. Fra dens åbning i 1869, hvor jernbanen forbandt Aalborg med resten af Danmark, til i dag, hvor stationen stadig spiller en central rolle for både lokaltog, regionaltog og fjerntog, har den været et knudepunkt for transport og handel.

Stationens historie, arkitektur og bevaring sikrer, at den fortsat vil være en vigtig del af Aalborgs identitet. Med udviklingen af nærbanen og overdragelsen af regional trafik til Nordjyske Jernbaner er stationen også godt rustet til at imødekomme fremtidens transportbehov.

Aalborg Vestby Trinbræt – En del af Aalborg Nærbane

Aalborg Vestby Trinbræt er en mindre jernbanestation beliggende i Aalborgs Vestby. Stationen blev anlagt som en del af Aalborg Nærbane og åbnede i 2003. Trinbrættet ligger strategisk placeret cirka 700 meter nord for Aalborg Station og er det eneste nye trinbræt på nærbanen. Med sin praktiske beliggenhed og lette adgang til både tog og byens netværk af gang- og cykelstier har Aalborg Vestby Trinbræt udviklet sig til en vigtig station for de lokale pendlerne.

En moderne del af Aalborgs jernbanenet

Aalborg Vestby Trinbræt blev bygget for at betjene bydelen Vestbyen, som har oplevet en betydelig udvikling og vækst i de senere år. Stationens placering mellem Kastetvej og Strandvejen gør den let tilgængelig for både fodgængere og cyklister, og der er god adgang til den øvrige by med de lokale busruter. Fra Kastetvej er der desuden elevatoradgang, hvilket gør trinbrættet tilgængeligt for alle passagerer, inklusive gangbesværede og rejsende med barnevogne eller cykler.

Trinbrættet har to sideliggende perroner, der betjener togene på den dobbeltsporede jernbanestrækning frem mod Limfjordsbroen. Denne placering gør Aalborg Vestby Trinbræt til et praktisk stop for pendlertrafik mellem Aalborg og Nørresundby samt stationer længere nordpå.

Forbindelse til Aalborgs kulturelle liv

Aalborg Vestby Trinbræt tilbyder også en forbindelse til nogle af byens kulturelle seværdigheder og faciliteter. Vestperronen har en særlig forbindelse via Strandvejsviadukten til Kulturbroen – en cykel- og gangsti, der strækker sig over Limfjorden. Kulturbroen, som åbnede i marts 2017, blev designet til at give cyklister og fodgængere en nem passage over fjorden og er et populært valg for både motionister og pendlere, der ønsker en nem og smuk vej over vandet.

Denne bro gør det nemt at kombinere togtransport med cykling eller gåture og understøtter Aalborgs mål om at være en grøn og bæredygtig by, hvor miljøvenlige transportformer prioriteres. Det er især praktisk for dem, der ønsker at bevæge sig mellem Aalborgs forskellige bydele uden at bruge bil.

Tilgængelighed og faciliteter

Aalborg Vestby Trinbræt er designet med passagerkomfort i tankerne. Udover den praktiske adgang fra både Kastetvej og Strandvejen, tilbyder trinbrættet en række moderne faciliteter for rejsende. Der er opsat tydelig skiltning og informationssystemer, som gør det nemt at navigere på stationen og holde sig opdateret med de seneste togafgange. Selvom Aalborg Vestby Trinbræt er en relativt lille station sammenlignet med Aalborgs hovedstation, opfylder den de daglige behov for mange pendlere og rejsende i bydelen.

Desuden er der kun 300 meter til det nærmeste busstoppested ved St. Joseph på Kastetvej, hvilket gør det nemt at skifte mellem bus og tog for rejsende, der ønsker at komme længere ind i byen eller til andre områder af Aalborg.

En vigtig del af Aalborg Nærbane

Aalborg Nærbane blev etableret for at forbedre forbindelserne mellem Aalborg og de omkringliggende byer og forstæder. Aalborg Vestby Trinbræt er en central del af dette netværk og har hjulpet med at gøre det lettere og hurtigere for rejsende at komme ind og ud af Aalborg bymidte.

Nærbanen betjener syv stationer mellem Nørresundby i nord og Skørping i syd. Det betyder, at beboere i Aalborgs yderområder og nabobyer har nem adgang til byens faciliteter, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Trinbrættet er derfor en vigtig brik i det større billede af Aalborgs infrastruktur og transportmuligheder.

Aalborg Vestby Trinbræt er en moderne og vigtig station i Aalborgs jernbanenet. Den betjener ikke kun beboere i Vestbyen, men er også en vigtig del af Aalborg Nærbane, som forbinder byen med de omkringliggende områder. Med sin nemme adgang, forbindelse til Kulturbroen og tæthed på Aalborgs bymidte er trinbrættet et vigtigt trafikknudepunkt for både pendlere og andre rejsende.

Stationens moderne design, tilgængelighed og praktiske beliggenhed gør den til et populært valg blandt dem, der ønsker at rejse grønt og bekvemt. Aalborg Vestby Trinbræt er ikke bare en station – det er en integreret del af Aalborgs fremtidige udvikling som en bæredygtig by.

Vendsysselbanen blev indviet den 15. august 1871 og de første 8 år var der færgedrift mellem Aalborg og Nørresundby. I oktober 1873 blev der skrevet kontrakt med det franske firma "Compagnie de Fives-Lille", og i allerede juni 1874 begyndte arbejdet, på broen mellem Aalborg og Nørresundby. Arbejdet startede med de syv bropiller, som skulle bære broen. Opførslen af bropillerne var vanskeliggjort af det over 30 meter dybe mudder, som lå på fjordbunden og byggeriet endte med at koste 14 mennesker livet.

Brobyggeriet blev afsluttet i 1878, og broen kunne indviet den 16. august 1879.

Limfjordsbroen var en svingbro og på tidspunktet det hidtil største ingeniørarbejde i Danmark og kom til at koste 2.729.353 kr.

Den første Station i Nørresundby åbnede i 1871 som endestation for Vendsysselbanen (Nørresundby til Frederikshavn), der blev indviet den 15. august 1871. Den 8. januar 1879 kom der forbindelse til Aalborg Banegård via den nye jernbanebro over Limfjorden.

Den første stationsbygning blev opført i træ som en midlertidige stationsbygning. Stationsbygningen var Fredericias første banegård fra 1866, som var en simpel lav træbygning, der blev flyttet til Nørresundby, hvor den i lidt udvidet form tjente som "midlertidig" stationsbygning. Den midlertidige station kom dog til at stå frem til 1907, før den blev afløst af en ny station og kort tid efter blev træbygningen revet ned.

Nørresundby station blev et vigtigt knudepunkt i jernbanetrafikken i Nordjylland. Der åbnede mange baner med tilslutning til Nørresundby station: både Fjerritslevbanen (Nørresundby-Fjerritslev) den 19. marts 1897 og den 18. september 1899 åbnede Sæbybanen (Nørresundby-Sæby-Frederikshavn). Da Fjerritslev-Nørresundby Jernbane åbnede den 19. marts 1897, fik banen tilslutning til DSB's station i Nørresundby. Herfra blev persontogene i et vist omfang ført frem til et midlertidigt trinbræt ved Vesterbrogade/Østerbrogade indtil Fjerritslev-Frederikshavn Jernbanes egen station ved Nørresundby Havn kunne tages i brug den 18. juli 1899 sammen med banens anden etape til Frederikshavn. Stationen blev hurtigt en stor godsstation med en mængde firmaspor og overtog DSB's havnebane i år 1900.

Nørresundby Havnestation eller Nørresundby H – hvor H altså ikke stod for hovedbanegård – skulle have været Fjerritslev-Frederikshavn banens centrale driftsstation, men i stedet blev der etableret samarbejde med de to "søndenfjords" privatbaner Aalborg-Hadsund Jernbane og Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane.

De 3 selskaber opførte i 1901 fælles værksted og remise og indviede den 8. december 1902 deres fælles togleder-, gods- og lokomotivstation Aalborg G. Samme år blev den udvidede Aalborg Station indviet, hvorefter langt de fleste privatbanetog fik endestation i Aalborg. Den 16. oktober 1902 oprettede de 3 selskaber det fælles driftsselskab Nordjyllands Forenede Privatbaner, som skiftede navn til Aalborg Privatbaner i 1915 efter at Hjørring Privatbaner også var opstået.

Efter forbindelse til Aalborg station udgik næsten alle tog fra Aalborg station, og det var kun togene til Fjerritslev og via Vendsysselbanen, der standsede på Nørresundby Station. Togene mod Frederikshavn via Sæbybanen stoppede på Nørresundby Havnestation. Fjerritslevbanen blev nedlagt den 1. april 1969 og Nørresundby havnestation lukkede sammen med Sæbybanen, der blev nedlagt den 31. marts 1968 og stationsbygningen blev nedrevet få år senere.

Nørresundby Station blev nedlagt i 1972.

I 2003 åbnede den nye Lindholm Station (trinbræt) ca. 300 meter nord for den gamle Nørresundby Station.

Fra 1880 til 1908 var der holdeplads ved sidesporet til teglværket på Teglværksvej, men Hvorupgård blev blev til trinbræt 1908.

I 1965 blev stationen lukket men fungerede som holdeplads uden personale frem til 1969.

Sulsted Station blev etableret på strækningen Nr. Sundby-Frederikshavn ved dennes åbning den 15. august 1871. Sulsted Station har i bogstavelig forstand haft en meget omblæst liv dan den f.eks. i 1875 blev næsten begravet i sand under en storm, hvor der i stationsforstanderens have lå der over 1/2 meter sand, så der måttes køres 900 læs væk, før jorden atter kom til syne. Igen i julestormen 1916 væltede så mange telegrafpæle, at togene kørte fast i telegraftrådene.

Sulsted Station blev udvidet i 1912, men Sulsted Station fik aldrig en større trafikal betydning, heller ikke under verdenskrigenes store tørvetransporter.

Sulsted Stationen blev nedlagt i 1972, men fortsatte som krydsningsstation (Teknisk Station) og sidesporet blev bevaredes for en tid sammen med enderampen. Sulsted Station blev revet ned i 1984.

Tylstrup station blev opført i 1886. Før der kom station blev vogterhuset brugt som Billetsalgssted i årene 1871 til 1886.

Tylstrup station blev nedlagt som station i 1972 og er i dag nedrevet. Stationen lå syd for Luneborgvej ved banekrydsningen.

Brønderslevs første station stammer fra statsbanestrækningen Nørresundby – Frederikshavns ved åbningen i 1871. Bygningen kan virke noget beskeden for en så stor by som Brønderslev, men da banen åbnedes, var der faktiske ingen by i nærheden af selve stationen.

Den ret betydelige landsby Øster-Brønderslev ligger flere km sydøst for Vester-Brønderslev, som stationsbyen lokalt kaldtes i den første tid. De efterhånden noget knebne pladsforhold i bygningen blev der rådet bod på ved, at postvæsenet flyttede til egen bygning, der var placeret tæt på Brønderslev Station.

i forbindelse med en omlægning af banens spor I 1966 fik Brønderslev en ny og mere moderne station, og den oprindelige Brønderslev Station blev nedrevet.

EM Billetsalgssted startede i vogterhus nummer 18.

Em også kaldet Emb, var Billetsalgssted frem til 1952 hvor det blev nedsat til trinbræt. Trinbrættet blev nedlagt i 1972.

Hæstrup Billetsalgssted startede i vogterhus nummer 25 i 1873 ca. to år efter Vendsysselbanens åbning. Hæstrup Billetsalgssted lå lidt syd for Hjørring i et meget tyndt befolket område, men i 1874 fik Hæstrup Billetsalgssted en ventebygning i form af en rødmalede bjælkehytte.

I 1917 blev ventebygningen udvidet og man flyttedes ekspeditionen til den, samtidig med at der oprettedes postkontor og anlagdes et offentligt læssespor. I 1925 fik Hæstrup Billetsalgssted etableredes begrænset stykgodsekspedition.

Hæstrup forblev billetsalgssted frem til 1934, hvor Hæstrup Billetsalgssted blev ophøjet til station. I 1963 blev Hæstrup Station nedrykket til trinbræt og Hæstrup Trinbræt blev nedlagt i 1971. Den rødmalede bjælkehytte blev nedrevet kort tid efter og den samme skæbne er hændt vogterhus nummer 25 i 2020/2021.

Hjørrings første station byggede Thomas Arboe sammen med N.P.C. Holsøe i 1871.

Hjørring Øst Station ligger på Vendsysselbanen. Stationen har kun ét spor og én perron med læskærme. Stationen bliver betjent af Nordjyske Jernbaners tog mellem Aalborg og Skagen og er placeret tæt på Regionshospital Nordjylland og flere uddannelsesinstitutioner. Det forventes at stationen vil få mellem 500 og 1.000 passagerer dagligt.

Da Hjørring Øst Station åbnede den 8. marts 2021, blev der ingen åbningsfest på dagen på grund af restriktionerne i forbindelse med coronaviruspandemien.

Anlægsarbejderne ved etableringen af Hjørring Øst Station kostede ca. 19,6 mio. kr., hvoraf staten betalte 50%, Hjørring Kommune 25% og Region Nordjylland 25%.

Sønderskov trinbræt startede som billetsalgssted i 1871 i vogterhuset. Fra 1924 fik stationen en rigtig stationsbygning. Stationen lukked i 1964, hvor Sønderskov blev til trinbræt. I 1971 lukkede trinbrættet.

I dag er Sindal station nedsat som trinbræt.

Tolne Holdeplads lå i landsbyen Tolne ved Sindal i Vendsyssel og var station på Vendsysselbanen mellem Aalborg og Frederikshavn. I 1873 indrettedes "Stoppeplads i Dahl Skov i Tolne Sogn" - som den gang var et meget yndet udflugtssted.

Beboerne ansøgte om at få en rigtig station i Tolne, og det bevilgedes, når de ville betale ca. 20% af omkostningerne. Stationsbygningen opførtes i 1879, dårligt beliggende i en kurve, hvilket medførte en grim ulykke i 1942. Bygningen måtte i tiden løb udvides, og en ventehal anbragtes for de mange sommergæster.

Men som så mange andre steder svandt trafikken ind, og Tolne Station blev nedsat til trinbræt i 1972.

I 2017 overtog Nordjyske Jernbaner den regionale togdrift mellem Skørping og Frederikshavn fra DSB.

Stationsbygningen fra 1879 var tegnet af arkitekten N. P. C. Holsøe og bygningen blev nedrevet i 1985.

Kvissel var holdested i årene 1871 til 1877. I 1877 blev den nuværende stationsbygning bygget tegnet af N. P. C. Holsøe.

Frederikshavns første station blev indviet 15. august 1871 sammen med Vendsysselbanen, der i første omgang gik fra Nørresundby over Hjørring til Frederikshavn. Senere kom der forbindelse til Aalborg Banegård via Jernbanebroen over Limfjorden, som blev åbnet for trafik 8. januar 1879.

Frederikshavns oprindelige station lå 3-400 meter vest for den nuværende, mellem Rådhus Alle og Parallelvej, hvor der nu er rådhus og andre kommunale institutioner – navnet Jernbanegade minder stadig om denne placering. Frederikshavn Posthus og et pakhus var integreret i bebyggelsen, som var tegnet af N.P.C. Holsøe.

Banens indføring til byen var også en anden end den nuværende: øst for Flade Engvej fortsatte banen ad Vendsysselvej og Skagensvej, som er anlagt på det tidligere banetracé. Gartnerstien mellem Vestergade og Asylgade er også en rest af dette tracé.

Frederikshavns første station blev udgangspunkt for Skagensbanen mellem Frederikshavn og Skagen, da denne åbnede i 1890. Den var i starten smalsporet (1.000 mm) og blev først omlagt til normalspor i 1924.

Den 18. juli 1899 blev Sæbybanen indviet mellem Nørresundby og Frederikshavn over Sæby. Dens persontog fik også endestation her, men Sæbybanen havde sin egen godsstation Frederikshavn Godsbanegård lige syd for statsbanestationen mellem Rimmensgade og Vinkelvej (taget i brug samtidig med Sæbybanen). Frederikshavn Godsbanegård blev nedlagt den 27. maj 1962.

Delstrækningen Sæby-Frederikshavn blev nedlagt i 1962 efter ønske fra Frederikshavn kommune, som slap af med 16 jernbaneoverskæringer og fik rådighed over godsstationens 19.000 m² centralt beliggende jord til byudvikling.

15. august 1891 tog man et 1.400 meter langt havnespor i brug. Det gik fra Rimmensgade mod syd ad den nuværende Rådhus Alle – som altså også er anlagt på banetracé – til færgekajen. Herfra gik to havnespor mod nordøst langs Toldbodkaj, og det ene fortsatte ud på Kulkaj. Sporet til havnen var trestrenget indtil 1924, så Skagensbanen også kunne bruge det. Ude på havnen var smalspor og normalspor adskilt.

Denne var efterhånden blevet noget medtaget og højst utidssvarende, og i mange år ønskedes en ny banegård, noget bedre beliggende for by og havn. Allerede i 1945 blev det besluttet at flytte Frederikshavns første station, men det skete først i 1979.

Efter 3 års anlægsarbejder kunne en ny station tages i brug i1979, og den gamle blev nedrevet i 1980 og kun posthuset blev bevaret. Den nye station blev i 1979 bygget på adressen Havnepladsen 30, 9900 Frederikshavn. Den er anlagt på opfyldt havbund, så der var god plads til et stort godsbaneterræn og med faciliteter til servicering af jernbanemateriellet.

Da Frederikshavn Havnestation blev flyttet i 1960, kunne en del af havnesporet genbruges som spor til færgeterminalen. Desuden blev der fra det nye godsbaneterræn anlagt 3 spor til Fragthavnen.

Sporet til færgeterminalen er lukket, men skinnerne er stort set bevaret til Færgehavnsvej. Enkelte steder er de taget op, eller der er asfalteret mellem dem, og banetracéet er skiltet som gangsti mellem færgeterminalen og jernbanestationen. Det sydligste spor til fragthavnen er fjernet. Sporet til Andelskaj krydser en parkeringsplads og er på selve kajen fyldt op med asfalt. Så kun det nordligste spor er umiddelbart farbart for tog. Det fører bl.a. ud til Danmarks eneste tilbageværende jernbanefærgeleje, hvor den kombinerede jernbane- og ro/ro-færge Stena Scanrail dagligt sejler til og fra Gøteborg. Efter åbningen af Øresundsbroen i 2000 er svensk godstrafik på skinner gået den vej, så Stena har kun overført en enkelt godsvogn eller et veterantog i ny og næ.