Morten Kristian Skøt, en artikel om Morten Kristian Skøt

Morten Kristian Skøt – Arkitekten fra Sejlflod og arkitekt af Sejlflod Station

Opvækst og uddannelsesår

Morten Kristian Skøt blev født den 2. januar 1886 i landsbyen Sejlflod i Nordjylland. Han voksede op som søn af Peter Christian Skøt-Mortensen, der arbejdede som karetmager, tømrer og snedker, og Maren Jensen. Den praktiske og håndværksmæssige tilgang til tilværelsen var med andre ord en del af hans opvækstmiljø. Allerede tidligt viste han interesse for både mekanik og byggeteknik, og han begyndte sin uddannelse som tømrer på Aalborg Tekniske Skole.

For at komme til skole byggede han sin egen træcykel, et særegent og opfindsomt transportmiddel, som senere blev bevaret og i dag kan ses på Cykelmuseet i Ålestrup. Dette lille kuriosum giver et indblik i hans evner for konstruktion og formgivning allerede i ungdomsårene.

Efter sin faglige grunduddannelse blev han ansat hos arkitekt Hother A. Paludan i Aalborg. Her mødte han en arkitektonisk stil, der var præget af nybarokkens monumentalitet og symmetriske idealer, hvilket fik en mærkbar indflydelse på hans tidlige værker. Samtidig blev han introduceret til det grundlæggende arbejde med projektering og bygningsplanlægning i en professionel tegnestue.

Egen tegnestue og bygningsproduktion

I 1913 etablerede Morten Skøt sin egen arkitektpraksis i Hadsund og flyttede i 1918 sin virksomhed til Hobro, hvor han boede og arbejdede frem til sin død i 1937. Hans karriere faldt i en periode, hvor dansk arkitektur bevægede sig fra historicisme og nybarok over mod Bedre Byggeskik og nyklassicisme.

Hans tidlige arbejder – herunder Hadsund Bank fra 1915 – bærer stadig præg af Paludans nybarokke stiltræk, men i takt med hans tilknytning til Bedre Byggeskik-bevægelsen udviklede hans arkitektur sig mod en mere nedtonet, materialebevidst og funktionel tilgang. Bedre Byggeskik-bevægelsen, som opstod i kølvandet på industrialiseringen og 1. verdenskrig, havde til formål at skabe smukke og sunde bygninger til almindelige mennesker, med respekt for danske byggetraditioner.

Et fremtrædende eksempel på denne udvikling er Hobro Bibliotek fra 1920. I dette værk kombinerer Skøt stringente linjer og klassiske proportioner med en tydelig sans for det funktionelle. Biblioteket er præget af en balanceret og rolig facadeopbygning, hvor materialerne – tegl, træ og skifer – spiller sammen i en afstemt helhed.

Samarbejde og møbelkunst

Morten Skøt arbejdede i flere af sine større opgaver sammen med maleren Axel Aabrink, som bidrog med interiørdekoration og møbeldesign. Deres samarbejde vidner om en helhedstænkning, hvor arkitektur, rumindretning og brugskunst gik op i en højere enhed – i tråd med den danske tradition for funktionel helhedsæstetik, som også ses hos samtidige arkitekter som Kaare Klint.

Det gælder ikke mindst i Odd Fellow Palæet i Hobro (1924), hvor Skøts stringente nyklassicistiske ydre suppleres af Aabrinks detaljerige vægudsmykning og møbler, skabt med præcision og håndværksmæssig omhu.

Engagement i Husmandsbevægelsen

En særlig del af Skøts virke var hans arbejde for Husmandsbevægelsen, som på dette tidspunkt spillede en vigtig rolle i udbredelsen af små familiebrug og øget landdistriktudvikling i Danmark. Han tegnede typehuse til bevægelsen, som balancerede mellem æstetik, funktion og økonomisk realisme. Skøt formåede at forene det enkle og brugbare med et stærkt arkitektonisk udtryk.

Det var denne evne, der førte til, at han blev valgt til at tegne æresboligen for forfatteren Johan Skjoldborg i Løgstør. Dette hus – et stråtækt, lavt, symmetrisk opført landhus – regnes som et hovedværk i hans produktion og er et udtryk for hans stilfærdige og tidløse tilgang til dansk boligarkitektur.

Egne huse og funktionalistisk begyndelse

I Hobro lod Skøt opføre fem egne huse, som han navngav efter det græske alfabet: Alpha, Beta, Gamma, Delta og Epsilon. Disse boliger, opført i begyndelsen af 1930'erne, ligger på Nyvej og Jernbanegade og afspejler arkitektens private idéer om boligindretning. Det sidste hus, Epsilon på Jernbanegade 35 fra 1932, adskiller sig markant fra de øvrige og viser klare træk af begyndende funktionalisme – flade tage, forenklede former og asymmetri, men stadig med håndværksmæssige detaljer.

Dette hus varslede en ny stilretning i dansk arkitektur, som dog først for alvor fik fodfæste i slutningen af 1930'erne. Skøt døde i 1937, og nåede derfor kun at tage de første skridt ind i denne modernistiske periode.

Sejlflod Station og jernbanearkitektur

Et af de mindre kendte, men for jernbanehistorien væsentlige værker i Morten Skøts portefølje er Sejlflod Station. Stationen blev opført i forbindelse med etableringen af Aalborg–Hadsund Jernbanen og skulle betjene Sejlflod og omegn. Skøts arkitektur til stationen forener det enkle og funktionelle med en dybt lokal forankring. Bygningen er typisk for Bedre Byggeskik, med røde mursten, afvalmet tegltag, gennemførte detaljer ved døre og vinduer og et velproportioneret ydre.

Stationen er i dag ikke i brug til jernbanedrift, men bygningen står stadig og vidner om en tid, hvor selv mindre stationsbygninger blev anset som vigtige dele af det samfundsarkitektoniske billede. Skøts stationsbygning skiller sig ud ved sin rolige fremtoning og manglen på overflødige dekorationer, hvilket netop var i tråd med hans øvrige produktion.

Hans arbejde med Sejlflod Station er interessant, fordi det viser, hvordan en lokal arkitekt med et solidt kendskab til stedets befolkning og traditioner kunne skabe en bygning, der både opfyldte jernbaneselskabets tekniske krav og landsbyens behov for identitet og samlingspunkt.

Skoler, mejerier og forsamlingshuse

Skøt tegnede en lang række offentlige bygninger i det nordjyske område – blandt andet skoler i Hadsund, Ravnkilde, Mejlby, Vejgård, Vegger og Trige. Disse bygninger var alle præget af enkle midler og solide materialevalg. Skolernes planløsninger var funktionelle, og de rumlige forhold blev tilpasset den pædagogik og de hygiejnekrav, der var gældende i mellemkrigstiden.

Mejerierne – eksempelvis Mariager Mejeri og Vegger Mejeri – blev udført med samme materialer og stiltræk, ofte med udvendige dekorationer i tegl og tydelig reference til nyklassicistiske træk. Mejeribygningerne havde både produktionsmæssige og repræsentative funktioner i lokalsamfundet, og Skøt formåede at afspejle begge dele i sin arkitektur.

Hans mange forsamlingshuse i fx Brøndum, Handest, Stenild og Hørby byggede videre på traditionen for landbosamfundets samlingssteder. Her skabte han robuste og værdige bygninger med højt til loftet – både fysisk og åndeligt.

Civilt engagement og anerkendelse

Morten Skøt var aktiv i lokalsamfundet og medlem af Hostruphuse Borgerforening. Han fungerede også som vurderingsmand for en kreditforening, hvilket vidner om hans tillid og anerkendelse i lokalsamfundet.

Han blev gift med Ane Marie Nielsen i 1910. De fik sammen familie og levede et liv præget af nærhed til det samfund, han tegnede for. Hans hustru overlevede ham med flere årtier og døde i 1972 i Hobro.