Svendborg-Nyborg Banen - operatør: DSB (Oprindelig: SNB)
I 1882 var der så meget skred i planerne, at en kreds af lokale mænd med visioner om jernbanedrift mødtes, og på et senere møde i Frørup i 1887 var der enighed om linjeføringen. I 1894 var projektet med i jernbaneloven og samme år påbegyndtes anlæggelsen af den 37,7 km lange strækning. På grund af det meget kuperede terræn med store jordflytningsarbejder blev det den dyreste private jernbane at anlægge pr. km.
Svendborg-Nyborg Jernbaneselskab, der stod for åbningen af banen den 1. juni 1897, havde en samlet aktiekapital på 2,37 millioner kroner. Staten var storaktionær i selskabet med 50 procent af aktierne.
Svendborg Amtskommune holdt aktier for 291.000 kroner og Svendborg købstadskommune 266.400 kroner. Nyborg købstadskommune og 9 landkommuner tegnede sig for i alt 540.200 kroner af aktiekapitalen. De private aktionærer i selskabet havde tegnet aktier for i alt 86.800 kroner, heraf stammede 41.800 kroner fra grev Moltke Hvidtfeldt til Glorup.
Den oprindeligt beregnede anlægskapital blev overskredet med 30 procent men anlægssummen pr. kilometer på omkring 63.000 kroner var mindre end ved f.eks. Odense - Svendborg banens 75.500 kroner. Interessant var at SNB i starten arbejdede som et uafhængigt selskab, man havde endda sin egen station i Svendborg beliggende lige ved siden af SFJ's station.
Meget hurtigt efter åbningen begyndte SFJ og SNB at samarbejde for ikke at blive kastet ud i en ødelæggende indbyrdes konkurrence.
SNB blev i 1902 bortforpagtet til Sydfynske Jernbaneselskab ved Svendborg Amt og statens mellemkomst. I de berørte købstæder, herunder specielt Svendborg, var interessen for dette meget begrænset. Man var bange for at SFJ var for domineret af Odense og at det på længere sigt ville skade Svendborg.
Da SNB reelt blev overtaget af SFJ overgik alt rullende materiel også til dette selskab, herunder de fire Jung maskiner der blev leveret i 1897. Disse maskiner blev ombygget på SFJ's værksteder i starten af 1920'erne og endte deres dage som DSB litra AF i årene 1952 - 1954. 1. april 1949 blev Sydfynske Jernbaneselskab overtaget af staten. SNB bevarede sin status som privatbane men med staten som forpagter.
For banens brugere var der to mærkbare forskelle. Den første var priserne der faldt betydeligt både for person og gods. Den anden var standarden på materiellet blev dårligere. Det var tydeligt at man var blevet en sidebane i de mægtige statsbaner hvis interesse for strækningen var direkte proportional med afstanden til hovedstaden.
Banen blev nedlagt i 1964 mere som resultat af politik end af sund fornuft. Banen var, bortset fra en strækning på 15 kilometer, i god teknisk stand. Men Amtmand Friis Jespersen der var bestyrelsesformand og direktør var ikke meget for jernbaner og gjorde ikke modstand da nedlæggelse kom på tale. Det var således en ansat embedsmand og ikke en demokratisk valgt forsamling der besluttede at det sydøstlige Fyn kunne klare sig uden en jernbane. Kun Svendborg gjorde sig nogle anstrengelser for at bevare banen hvilket som det fremgår var forgæves.
Vigtige stamdata for Svendborg-Nyborg Banen
Jernbanens længde i km | 37,7 |
Optaget på Jernbanelov | Jernbaneloven af 8. maj 1894 - LOV nr. 88 |
Baneforkortelse | SNB |
Statstilskud i % | 50 % |
Dato for Koncession | 1894.12.22 |
Jernbanen åbnet | 1897.06.01 |
Persontrafik nedlagt | 1964.05.30 |
Godstrafik nedlagt | 1964.05.30 |
Jernbanen nedlagt | 1964.05.30 |
Sportype | Enkeltsporet |
Sporvidde | 1.435 mm |
Skinnevægt | 24,39 kg/m og opefter |
Ballast | Grus |
Hastighed max | 75 km/t |
El drift | Nej |
Togkontrolsystem | Nej |
Max akseltryk | 12 tons |
Bane status | Privatbane |
Svendborg-Nyborg Banen har haft følgende jernbaneoperatører igennem banens levetid
Start dato | Slut dato | Jernbaneselskab | Ejendomsmærke |
---|---|---|---|
1949.04.01 | 1964.05.30 | Danske Statsbaner | DSB |
1902.08.01 | 1949.04.01 | Sydfyenske Jernbaner | SFJ |
1887.06.01 | 1902.08.01 | Svendborg-Nyborg Banen | SNB |
Svendborg-Nyborg Banen havde følgende stoppesteder
Station | Afstand fra første station | |
---|---|---|
Svendborg SNB Station | 0,0 km | |
Kristiansminde Trinbræt | 1,8 km | |
Holmdrup Holdeplads (Hms) | 4,8 km | |
Skårup Station (Sks) | 7,1 km | |
Vejstrup Station (Vps) | 9,7 km | |
Oure Station (Ors) | 11,4 km | |
Gudme Station (Gus) | 15,1 km | |
Hesselager Station (Hrs) | 18,1 km | |
Rygaard Station (Rds) | 20,6 km | |
Glorup Trinbræt | 22,0 km | |
Øksendrup Station | 23,9 km | |
Frørup Station (Fps) | 26,1 km | |
Slude Holdeplads (Sds) | 28,2 km | |
Kogsbølle Trinbræt (Kgs) | 30,7 km | |
Bynkel Holdeplads | 32,4 km | |
Nyborg Syd Station | 36,9 km | |
Nyborg Station (Ng) [1891-1997] | 37,7 km |
Banekort over Svendborg-Nyborg Banen
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: den 27. juli 2011 - LINK til kilde.
Svendborg SNB Station var Svendborg-Nyborg Banen banens første station
Byggeår | 1897 |
Åbnet | 1897.06.01 |
Nedlagt | 1964.05.30 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Adresse | Frederiksgade 12, 5700 Svendborg |
Højdeplacering over havet | 3,6 meter |
GPS koordinater | 55.059282,10.612746 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 4. april 2015 Download billede
Kristiansminde Trinbræt lå 1,8 km. fra første station.
DSB overtog Svendborg-Nyborg Banen i 1949, og havde i midten af 1950'erne fokus på at lave en effektivisering af banen, hvor man ønskede at lukke Kristiansminde Trinbræt ved at overføre persontrafikken til rutebiler og lede godstrafikken via Odense.
Kristiansminde Trinbræt blev nedlagt ved sommerkøreplanskiftet den 21. maj 1955, hvor trinbrættet blev udskiftet med et rutebilsstop. Rutebilerne kunne dog ikke håndtere de mange udflugtsrejsende og Kristiansminde Trinbræt blev fortsat benyttet sommeren over. Kristiansminde Trinbræt blev også brugt til særtog frem til Svendborg-Nyborg Banens lukning den 30. maj 1964.
Andre navne og stavemåder | Den oprindelige stavemåde var Christiansminde Trinbræt, men i 1938 blev navnet ændret til Kristiansminde Trinbræt. |
Byggeår | 1899 |
Åbnet | 1899 |
Nedlagt | 1964.05.30 |
Nedrevet | Nedrevet (Perronkant er bevaret) |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Højdeplacering over havet | 18,1 meter |
GPS koordinater | 55.060884,10.638439 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 9. april 2011 Download billede
Holmdrup Holdeplads (Hms) lå 4,8 km. fra første station.
Den 1. juni 1897 er den officielle indvielsesdag. Den smukt pyntede togstamme står forspændt to nypudsede lokomotiver med bånd, blomster og grønne grene ved den nyopførte banegård i Frederiksgade i Svendborg. De rejsende er prominente personer, som har haft med banens tilblivelse og bygning at gøre. Langs med banen står mange tilskuere spejdende mod svendborgsiden, og da der bliver råbt: "Nu kommer toget!" vinkes og hilses der. På turen fra Svendborg til Skårup begejstres man ved Holmdrup Huse over den smukke udsigt over Svendborgsund, hvor man kan se over til Thurø og med Tåsinge og Langeland i baggrunden.
Der blev holdt afstemning i de kommuner, hvor banen gik igennem. I de fleste af kommunerne var der flertal for nedlæggelse af banen - dog ikke i Skårup. Den 31. maj 1964 nedlagdes banen, og det sidste tog kørte under stor opmærksomhed fra jernbaneentusiasterne.
Stationsbygningen i Holmdrup Huse blev solgt til privat beboelse efter Svendborg-Nyborg Banens lukning i 1964.
Byggeår | 1897 |
Åbnet | 1897.06.01 |
Nedlagt | 1964.05.30 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Adresse | Holmdrup Huse 15, 5881 Skårup Fyn |
Stednavneforkortelse | Hms |
Højdeplacering over havet | 46,2 meter |
GPS koordinater | 55.073668,10.670630 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 1. september 2020 Download billede
Skårup Station (Sks) lå 7,1 km. fra første station.
Den 1. juni 1897 er den officielle indvielsesdag. Den smukt pyntede togstamme står forspændt to nypudsede lokomotiver med bånd, blomster og grønne grene ved den nyopførte banegård i Frederiksgade i Svendborg. De rejsende er prominente personer, som har haft med banens tilblivelse og bygning at gøre. Langs med banen står mange tilskuere spejdende mod svendborgsiden, og da der bliver råbt: "Nu kommer toget!" vinkes og hilses der. På turen fra Svendborg til Skårup begejstres man ved Holmdrup Huse over den smukke udsigt over Svendborgsund, hvor man kan se over til Thurø og med Tåsinge og Langeland i baggrunden.
Skårup Station er pyntet med flag, og da toget ruller ind ved perronen, modtages toget med tre salutskud, hvorefter lærer Søren Pedersen holder en velkomsttale, hvori han udtaler ønsket om, at alle tog i fremtiden, må standse i Skårup. Derefter udbringes et leve for den ny bane. (Der skulle nok have været udbragt mere end ét, eller også skulle man have råbt lidt højere, for banen beholdt kun sin selvstændighed i 5 år, så blev Svendborg-Nyborgbanen (SNB) en del af Sydfynske Jernbaner (SFJ).
Banen blev meget populær i Skårup. Der var fire daglige afgange i hver retning, og billetpriserne var lette at huske, Skårup-Svendborg: 25 øre, og Holmdrup-Svendborg 15 øre! Der var masser af passagerer og en stor mængde gods. På billedet er der livlig aktivitet. Kasser med frugt fra de mange plantager ned mod sundet skal til København med 4-toget. Billedet er fra ca. 1915, og er taget i retning af Østergade. Godsvognen holder på det såkaldte ladespor. Pakhuset til højre brugtes til midlertidig opbevaring af gods. Under 2. verdenskrig blev det brugt til tørv. På godsterrænets nordside var opbygget en jordrampe, som blev brugt af landmændene, når de i roesæsonen læssede sukkerroer i godsvognene til videre transport til sukkerkogerierne. Der var desuden indrettet en grisefold, hvor grisene kunne opholde sig, til de kom med toget til slagteriet i Svendborg.
Postbefordringen, som siden 1820 havde foregået med postdiligencen fra Nyborg over Ørbæk, Gudbjerg, Tved til Svendborg, blev nu nedlagt, og breve og pakker kom med toget, så stationsmesteren også skulle passe det såkaldte brevsamlingssted. Stationerne på strækningen blev alle tegnet af arkitekt Wench. De blev opført af gule sten med røde bånd, og var næsten ens indrettet, dog havde stationen i Skårup som den eneste fået påbygget en veranda med store vinduer over indgangen til ventesalen. På billedet fra 1930 ses stående stationsmester N. P. Nielsen med kone og datter.
Jernbanen havde haft stor betydning for byens trivsel og forbindelse med omverdenen. Men i midten af 1900-tallet havde den udspillet sin rolle. Rutebilerne var begyndt at køre på landevejen, og banen blev urentabel, og meget af materiellet stod overfor fornyelse. Stationsmester Blok, som havde virket i en årrække, søgte nu forflyttelse med den begrundelse: "Jeg vil fløjte for futtog, og ikke for en rutebil"
Der blev holdt afstemning i de kommuner, hvor banen gik igennem. I de fleste af kommunerne var der flertal for nedlæggelse af banen - dog ikke i Skårup. Den 31. maj 1964 nedlagdes banen, og det sidste tog kørte under stor opmærksomhed fra jernbaneentusiasterne.
Kommunen købte stationsbygningen med tilhørende areal, og bygningen blev som den eneste af banens stationer nedrevet i 1965. Bygningen i Holmdrup Huse blev solgt til privat beboelse.
En del af stationsarealet i Skårup blev købt af Vejstrup Brugs, som havde bygget en lille, såkaldt stafetbrugs i Vestergade. Nu skulle der bygges en rigtig bygning. I den vestlige del af pladsen blev der opført en bygning, som kom til at rumme posthus, ventesal til rutebilpassagerer og en filial af Svendborg Bank. Ingen af disse aktiviteter fungerer længere, men Brugsen i Skårup har vokset sig stor, og i den østlige ende er der nu en filial af Svendborg Sparekasse, medens der er indrettet en stor parkeringsplads dér, hvor stationsbygningen lå.
Andre navne og stavemåder | Før 02.06.1957 Skaarup. Fra 31.05.1964 Skårup bilekspedition. |
Byggeår | 1897 |
Åbnet | 1897.06.01 |
Nedlagt | 1964.05.30 |
Nedrevet | 1965 |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Stednavneforkortelse | Sks |
Højdeplacering over havet | 49,8 meter |
GPS koordinater | 55.090109,10.690275 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 1. september 2008 Download billede
Vejstrup Station (Vps) lå 9,7 km. fra første station.
Byggeår | 1896 |
Åbnet | 1897.06.01 |
Nedlagt | 1964.05.30 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Adresse | Jernbanevej 5, 5882 Vejstrup |
Stednavneforkortelse | Vps |
Højdeplacering over havet | 55,6 meter |
GPS koordinater | 55.110045,10.710347 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1957 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Vejstrup Station.
Titel:Vejstrup Teglværk - 1957
Person:Frede Degn
Bygningsnavn:Vejstrup Teglværk
Sted:Danmark, Fyn, Vejstrup, Teglvej 9 - 5882 Vejstrup
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1957
Note:Var det eneste fynske teglværk der lavdede "Isoleringssten" molersten.
Id:H09114_001.tif
Oure Station (Ors) lå 11,4 km. fra første station.
Byggeår | 1897 |
Åbnet | 1897.06.01 |
Nedlagt | 1964.05.30 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Adresse | Månevænget 8, 5883 Oure |
Stednavneforkortelse | Ors |
Højdeplacering over havet | 51,8 meter |
GPS koordinater | 55.124775,10.719198 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1950 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Oure Station.
Titel:Theisen, Wærnskjold, Oure Station - 1950 -
Person:Theisen, Wærnskjold, stationsforstander
Bygningsnavn:Oure Station
Sted:Danmark, Fyn, Oure
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1950
Id:L5244_10.tif
Gudme Station (Gus) lå 15,1 km. fra første station.
Byggeår | 1897 |
Åbnet | 1897.06.01 |
Nedlagt | 1964.05.30 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Adresse | Stationsvej 12, 5884 Gudme |
Stednavneforkortelse | Gus |
Højdeplacering over havet | 57,1 meter |
GPS koordinater | 55.153156,10.703145 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1950 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Gudme Station.
Titel:Jacobsen, Gudme Station - 1950
Person:Jacobsen, stationsforstander
Sted:Danmark, Fyn, Gudme
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1950
Note:Stationsbygningen står der stadig (og er faktisk næsten identisk med billedet), der er dog ikke længere synlige skinner
Id:L5247_20.tif
Hesselager Station (Hrs) lå 18,1 km. fra første station.
Andre navne og stavemåder | Fra 31.05.1964 Hesselager bilekspedition. |
Byggeår | 1897 |
Åbnet | 1897.06.01 |
Nedlagt | 1964.05.30 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Adresse | Tjørnevej 9, 5874 Hesselager |
Stednavneforkortelse | Hrs |
Højdeplacering over havet | 44,7 meter |
GPS koordinater | 55.169317,10.732172 |
Rygaard Station (Rds) lå 20,6 km. fra første station.
Byggeår | 1897 |
Åbnet | 1897.06.01 |
Nedlagt | 1964.05.30 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Adresse | Byvejen 17, 5874 Hesselager |
Stednavneforkortelse | Rds |
Højdeplacering over havet | 48,3 meter |
GPS koordinater | 55.191548,10.731032 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Rygaard Station.
Titel:Luftfoto af Langaa - 1956
Sted:Danmark, Fyn, Langaa
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1956
Id:B01455_005.tif
Glorup Trinbræt lå 22,0 km. fra første station.
Byggeår | 1897 |
Åbnet | 1897.06.01 |
Nedlagt | 1964.05.30 |
Nedrevet | Nedrevet |
Højdeplacering over havet | 57,3 meter |
GPS koordinater | 55.204648,10.724012 |
Øksendrup Station lå 23,9 km. fra første station.
Byggeår | 1897 |
Åbnet | 1897.06.01 |
Nedlagt | 1964.05.30 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Adresse | Draget 1, 5871 Frørup |
Højdeplacering over havet | 44,6 meter |
GPS koordinater | 55.218646,10.729170 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Øksendrup Station.
Titel:- 1956 - Oversigt fra vest
Sted:Danmark, Fyn, Ørbæk, Øksendrup
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1956
Note:-
Id:B00216_d_01.tif
Frørup Station (Fps) lå 26,1 km. fra første station.
Byggeår | 1897 |
Åbnet | 1897.06.01 |
Nedlagt | 1964.05.30 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Adresse | Kildevænget 2, 5871 Frørup |
Stednavneforkortelse | Fps |
Højdeplacering over havet | 41,5 meter |
GPS koordinater | 55.238611,10.731728 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1936-1938 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Frørup Station.
Titel:Jensen, gårdejer - 1936-1938 - Lergaard
Person:Jensen, gårdejer
Bygningsnavn:Lergaard
Sted:Danmark, Fyn, Frørup
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1936-1938
Id:L0358_30.tif
Slude Holdeplads (Sds) lå 28,2 km. fra første station.
Byggeår | 1897 |
Åbnet | 1897.06.01 |
Nedlagt | 1964.05.30 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Adresse | Sludevej 3, 5871 Frørup |
Stednavneforkortelse | Sds |
Højdeplacering over havet | 43,9 meter |
GPS koordinater | 55.256579,10.740732 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 1. september 2008 Download billede
Kogsbølle Trinbræt (Kgs) lå 30,7 km. fra første station.
Kogsbølle Trinbræt lå ved Svendborg-Nyborg Banens niveauskæring med Kogsbøllevej og var opkaldt efter Kogsbøllegård, som lå ca. 250 meter nordvest for trinbrættet. Kogsbølle Trinbræt havde et rimeligt opland, hvor landsbyen Kogsbølle kun lå ca. 300 meter fra trinbrættet og var, efter den tid, et rigt landbrugsområde bygget op omkring den større gård: Kogsbøllegård.
Kogsbølle Trinbræt blev nedlagt sammen med Svendborg-Nyborg Banen den 30. maj 1964 og ventebygningen blev fjernet sammen med perron og skinner kort tid efter.
Byggeår | 1930 |
Åbnet | 1930 |
Nedlagt | 1964.05.30 |
Nedrevet | 1964 |
Stednavneforkortelse | Kgs |
Højdeplacering over havet | 25,9 meter |
GPS koordinater | 55.277643,10.735285 |
Fotograf: Gert Munksgaard - Dato: Ukendt
Bynkel Holdeplads lå 32,4 km. fra første station.
Byggeår | 1897 |
Åbnet | 1897.06.01 |
Nedlagt | 1964.05.30 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Adresse | Blankenborgvej 20, 5800 Nyborg |
Højdeplacering over havet | 9,5 meter |
GPS koordinater | 55.292846,10.732913 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Ariel/Dansk Luftfoto - Dato: 1991 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Bynkel Holdeplads.
Titel:- 1991 -
Sted:Danmark, Fyn, Vindinge
Ophav:Ariel/Dansk Luftfoto
År:1991
Id:A911153_001.tif
Nyborg Syd Station lå 36,9 km. fra første station.
Nyborgs anden Lokalstation blev opført i 1934 og taget i brug i maj måned samme år. Nyborgs anden Lokalstation blev bygget i den for tiden populære funkisstil og indeholdt restaurant "AUTOFÆRGESTATION" men skiftede senere navn til "Lokalen", som blev drevet af restauratør Malling Mikkelsens og straks blev populær blandt byens borgere og ikke mindst blandt bilister. I stueetagen var en stor ventesal med toiletter og et mindre ekspeditionskontor.
DSB benyttede også stationen i årene 1930-1968, idet DSB's første egentlige bilfærge "Heimdal" havde færgeleje i nærheden. Da DSB overtog Sydfynske Jernbaner i 1949 skiftede Nyborg Lokalstation navn til Nyborg Syd, som var det navn stationen bar frem til Svendborg-Nyborg Banen blev nedlagt i 1964.
Nyborg Kommune solgt stationsbygningen Nyborg Syd med omliggende areal til benzinselskabet Dansk Esso for ca. 300.000 kr. den 11. maj 1965 og Nyborg Syd blev nedrevet i oktober 1965.
Andre navne og stavemåder | Før 01.04.1949 Nyborg Lokalstation. |
Byggeår | 1934 (Maj) |
Åbnet | 1949.04.01 |
Nedlagt | 1964.05.30 |
Nedrevet | 1965 (Oktober) |
Arkitekt | Aage Bagger |
Højdeplacering over havet | 1,9 meter |
GPS koordinater | 55.310117,10.790686 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Nyborg Syd Station.
Titel:Nyborg Syd Station - 1960 -
Person:Lekbo, E., gårdejer
Bygningsnavn:Nyborg Syd Station
Sted:Danmark, Fyn, Nyborg
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1959
Id:B08210_025.tif
Nyborg Station (Ng) [1891-1997] var Svendborg-Nyborg Banen's endestation og lå 37,7 km. fra første station.
Da dampskibsbroen blev anlagt i 1871, blev Nyborgs første Station flyttet ved at nedrive bygningen og genopføre bygningen som Nyborgs anden Station af selv samme materialer og i samme stil ved den gamle havn. Under ned og genopbygget, var der midlertidigt kontor og venterum i "Gjæstgiver N. C. Husteds Pavillon". Pavillonen lå øst for den oprindelige Nyborg Station. N. C. Husteds Pavillonen blev nedrevet i 1889 efter at N. C. Husteds død. N. C. Husteds (Niels Christian Christensen Husted) var ejer af Hotel Postgaarden i Nyborg fra 1856 - 1874, og han lod Pavillonen opføre ved Nyborg Station da banen kom til Nyborg.
Ved den genopførte og nu Nyborgs anden Station, ved den gamle havn, opførtes et telegrafkontor for P&T, der drev postdampskibsruten Korsør-Nyborg frem til indsættelse af jernbanefærger på Storebælt i 1883. I 1877-1878 indrettedes ved telegrafkontoret et ventelokale for "Nyborg Dampskibsexpedition". Denne nedlagdes igen allerede i 1886 og blev, da Nyborgs tredje Station var ibrugtaget i 1891, omdannet til godsekspedition.
Nyborgs anden Station, var arkitektonisk en væsentligt smukkere stationsbygning end Nyborgs første Station, men blev igennem årene udsat for store ændringer. Først blev perrontaget fjernet og senere blev der indbygget et par garageporte på gadesiden. Den over hundrede år gamle bygning var igennem årene, blevet så ændret og medtaget at den i 1985 blev revet ned.
Nyborgs fjerde Station, som er den nuværende station, er fra 1997 og blev etableret ifm. bygningen af Storebæltsbroen.
Byggeår | 1891 |
Åbnet | 1891 |
Nedlagt | 1997.06.01 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Thomas Arboe |
Adresse | Enghavevej 4, 5800 Nyborg |
Stednavneforkortelse | Ng |
Højdeplacering over havet | 2,6 meter |
GPS koordinater | 55.311170,10.798737 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 15. september 2008 Download billede