Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund - operatør: DSB
Sjællandske Sydbane (Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund)
Selve tilblivelsen af banen fra de første idéer, til banen blev realiseret, var noget kringlet. En række projekter blev bragt på bane fra forskellige sider men de led alle samme skæbne. Da Kröhnke i 1864 indsendte sit projekt om en bane via Sjælland, Falster og Lolland med færgeforbindelse til Tyskland kom der lidt mere gang i sagerne. Kröhnke's ellers udmærkede plan faldt på forskellige økonomiske og politiske forhold, men nu var idéen godtaget.
Næste gang der kom en mere bæredygtig plan stod man langt bedre rustet med en bane syd over Sjælland. Den 21. juni 1867 blev jernbaneloven vedtaget, og den bemyndigede regeringen til at meddele koncession på bygning og drift af Sydbanen indtil 26. juni 1947.
De tre strækninger:
- Fra Ringsted over Herlufmagle, øst om Næstved over Vordingborg til Masnedsund.
- Fra København – ikke vestligere end Viby – enten over Køge-Vordingborg til Masnedsund eller over Køge-Præstø til Kalvehave.
- En bane fra nordkysten af Falster enten til Nykøbing eller et andet punkt på Falsters vestkyst, eller til en havn på syd- eller vestkysten af Lolland.
Banen på Falster var Det sjællandske Jernbaneselskab overhoved ikke interesseret i, men måtte tage den med. Den afsattes senere til Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab, der kontrolleredes af Privatbanken og dermed C. F. Tietgen. Denne forsøgte – og fik held med at få kontrol over alle baner syd for Storstrømmen.
Den 24. januar 1868 fik Det sjællandske Jernbaneselskab koncession på banerne nævnt under 2. og 3., og det blev fastsat, at Sydbanen skulle udgå fra Roskilde, selvom denne løsning blev noget dyrere.
Arbejdet på banen startede lørdag den 3. oktober 1868 ved Næstved, og allerede den 4. oktober 1870 åbnedes den 90 km lange bane for almindelig trafik – hvilket var noget af en præstation. Indvielsen af banen bar ikke præg af den store festivitas, da der kun var et par beskedne prøvetog, med deltagelse af ministre, som gennemkørte banen den 30. september og 2. oktober 1870.
Fra den 1. januar 1888 har Den sjællandske Sydbanen været statsbane, idet Det sjællandske Jernbaneselskab fra denne dag overdrog sine jernbanestrækninger til staten.
Banen blev anlagt enkeltsporet, men jernbaneloven af 23. februar 1917 indeholdt bemyndigelse til at forsyne strækningen Næstved-Vordingborg med dobbeltspor. Dette skete i forbindelse med anlæggelsen af den første etape på Den midtsjællandske Jernbane mellem Næstved og Ringsted, hvorved kapaciteten mellem Næstved og Vordingborg øgedes ganske væsentligt. Dobbeltsporet mellem Næstved og Vordingborg blev taget i brug d 8. maj 1925.
Vigtige milepæle:
- Roskilde – Næstved, åbnet 4. oktober 1870.
- Masnedø bro 1884.
- Masnedø-Orehoved 1884-1937 jernbanefærgeoverfart.
- Masnedø-Orehoved 1937 Storstrømsbroen.
I dag kendes banen ikke længere som sydbanen men omtales oftest som "Lille Syd" og her henvises mest til strækningen mellem Køge og Næstved. Betegnelsen sydbanen benyttes i dag mest om strækningen Ringsted - Næstved - Vordingborg.
Planen er, at der skal være en direkte forbindelse fra København over Køge til Næstved betjent af elektriske togsæt. Den resterende del af Lille Syd overgik til Lokaltog 13. december 2020, som videreførsel af Østbanen til Roskilde. Herved blev en del af Lille Syd alligevel tildelt en anden operatør end DSB.