Thybanen, Thisted-Struer Jernbane - operatør: Arriva, en artikel om Thybanen, Thisted-Struer Jernbane

Thybanen: En Historisk og Strategisk Jernbane i Nordvestjylland

Thybanen, der forbinder Thisted og Struer, er en enkeltsporet jernbane på 73,6 km, der blev indviet i 1882. Med sin maksimale hastighed på 75 km/t er banen kendt for sin smukke strækning, der inkluderer udsigt til Limfjorden og krydsningen af den ikoniske Oddesundbro. Gennem sin historie har Thybanen udviklet sig fra en lokal transportforbindelse til en vigtig regional infrastruktur.

Thybanens Begyndelse og Betydning

Banen blev indviet den 20. april 1882 som en billig og enkel løsning til at forbinde Struer med Thisted. På grund af begrænsede ressourcer blev strækningen nord for Oddesund anlagt som en let bane uden bevogtning ved overskæringerne. Thisted Amt og Thisted Købstad finansierede en del af projektet, og banen blev udstyret med lette damplokomotiver af typen Litra P.

Efter få år viste banen sig at være en succes, og omkring 1900 blev den opgraderet til en højere standard. Dog er strækningen stadig kendt for sin snævre kurveradius, som påvirker hastigheden. Banens første år bød på færgedrift over Oddesund, som senere blev erstattet af Oddesundbroen.

Oddesundbroen: En Milepæl i Banens Historie

Oddesundbroen, der blev indviet den 15. maj 1938, er et af Thybanens mest markante elementer. Inden broens åbning blev færger brugt til at transportere både passagerer og gods over Oddesund. Broen, som kombinerer jernbane og vej, har siden været en afgørende forbindelse mellem Thy og resten af Danmark.

Stationsbyer og Byudvikling

Thybanen har haft stor betydning for udviklingen af nye bysamfund. Hurup blev en vigtig stationsby, da banen gik udenom den tidligere hovedby Vestervig. Andre nye byer som Humlum, Ydby, Bedsted og Snedsted opstod også i takt med jernbanens anlæggelse. Disse stationsbyer blev hurtigt knudepunkter for handel og transport i området.

Linjeføringen i Struer

Oprindeligt var Struer Station en rebroussementsstation, hvilket betød, at togene måtte skifte retning for at fortsætte mod Thisted. Mellem 1920 og 1923 blev Thybanen ombygget til en højbane, der førte banen direkte vestpå fra Struer Station. Denne ændring effektiviserede togdriften og reducerede rejsetiden.

Udvidelsesplaner og Sidebaner

I jernbanelovene fra 1894 og 1918 blev flere udvidelser og sidebaner foreslået, blandt andet en bane fra Hurup til Agger og en anden fra Sjørring til Vorupør. Selvom nogle af disse projekter blev påbegyndt, blev de aldrig realiseret. I dag er disse planer en del af Danmarks jernbanehistorie og viser de visioner, der engang eksisterede for Thybanens fremtid.

Anden Verdenskrig: Thybanen Under Besættelsen

Under Besættelsen blev Thybanen en vigtig transportvej for tysk krigsmateriel, især til Hanstholm-fæstningen. Banen var også mål for modstandsbevægelsen, som udførte 350 sabotageaktioner på Thybanen mellem september 1944 og befrielsen i maj 1945. En af de største aktioner fandt sted den 22. januar 1945, hvor et benzintog blev sprængt på Thisted Havnebane.

Når Limfjordsbroen i Aalborg var ude af drift, blev Thybanen brugt som en alternativ rute for værnemagtens togtrafik. Efter krigen blev banen en vigtig forbindelse for genopbygningen af området.

Efterkrigstidens Udvikling

Fra 1960'erne blev Thybanen en del af DSB's lyntogsnet og havde daglige forbindelser til København med tog som "Uldjyden". Togene blev først kørt med MO-motorvogne og senere med moderne IC3-tog. Fra 1978 blev der indført timedrift i dagtimerne, hvilket gjorde banen mere attraktiv for pendlere.

I 1989 blev de første IC3-tog indsat på Thybanen, hvilket reducerede rejsetiden og forbedrede komforten. Rejsetiden er dog blevet forlænget siden, blandt andet fordi alle tog nu standser ved alle stationer.

Arriva Overtager Driften

I 2003 overtog Arriva driften af Thybanen efter et udbud. Dette markerede en ny æra for banen, som blev opgraderet med moderne udstyr og bedre faciliteter på stationerne. Arriva har indført LINT-tog på strækningen og forbedret rettidigheden, hvilket har bidraget til at øge passagertallet.

Sikkerhed og Ulykker

Thybanen har gennem årene haft flere ulykker, især i overkørsler. I 2022 blev en omfattende sanering af banens overkørsler afsluttet, hvilket reducerede antallet af ubevogtede overkørsler og øgede sikkerheden markant. Banen er også blevet opgraderet med det fælleseuropæiske signalsystem ERTMS, som blev indført i 2020.

Teknologiske Fremskridt og Fremtidige Planer

Thybanen blev opgraderet med nyt spor og signaler i 2004, og i 2020 blev den store Oddesundbro renoveret. Der er planer om at øge hastigheden på Thybanen til 110 km/t som en del af Togfonden DK, hvilket vil reducere rejsetiden og gøre banen mere konkurrencedygtig.

Der diskuteres også muligheder for at genoplive forbindelsen til Hanstholm Havn, som aldrig har haft en jernbaneforbindelse. Havnen er Danmarks største for konsumfisk og har potentiale for at øge godstransporten.

Struer Station for strækningen:

Esbjerg-Struer (Den Vestjyske Længdebane) trafikeret af Arriva

Vejle–Herning–Struer trafikeret af DSB

Struer-Thisted (Thybanen) trafikeret af Arriva.

Struer Havn var trinbræt på Thybanen indtil banens omlægning i 1923, hvor banelinjen blev flyttet og løftet op på et broanlæg ud igennem byen.

Indtil banens omlægning i 1923, måtte Thybanens tog fra Struer bakke ud af stationen til maskindepotet, hvorefter togene måtte rangeres ud via Struer havn inden de kom ud på fri strækning på Thybanen.

I 1894 åbnede Struer Havn Trinbræt udført med en kort træperron, som i 1899 blev suppleret med et venteskur, der kostede den nette sum af 363,37 kroner at opføre. Billetter til stationer på Thybanen kunne købes, som filialbilletsalg af Struer station, i DSB og toldvæsenets kontorbygning, der lå ved siden af Trinbrættet.

Venteskuret fra Struer Havn Trinbræt blev efter nedlæggelsen af trinbrættet flyttet om til industriområdet ved havnen, hvor det sted frem til omkring 2017.

Bremdal Trinbræt var et tidligere uofficielt trinbræt for badetog fra Herning. DSB har haft flere "badetrinbrætter": "Skærven" (Nyborg -Knudshoved), Tirsbæk (Ellebæk) ved Vejle, Grenå havn og endelig Bremdal ved Struer.

Bremdal Trinbræt var placeret ved "Madsens undergang", som var en lille viadukt, der i folkemunde blev kaldt "Madsens undergang". Navnet "Madsens undergang" kom ud af at man kun kunne komme til viadukten via en sti på gartner Madsens jord. Deraf navnet "Madsens undergang". Selv om Bremdal Trinbræt ikke var et officielt anerkendt trinbræt, så blev der anlagt en midlertidig simpel perron i 1952, som først blev fjernet i 1970.

Humlum Station er i dag nedsat til trinbræt.

Oddesund Syd blev nedlagt 15. maj 1938 da Oddesund Broen blev taget i brug.

Oddesund Nord er i dag trinbræt, men der har været 2 stationer før. Den første station var Oddesund Nord færgestation:

GPS: 56.582883, 8.547048

Som blev nedlagt den 15. maj 1938 da Oddesund Broen blev taget i brug.

Oddesund Nord station:

GPS: 56.582486, 8.546508

Er i dag lukket som station og der er er etableret et nyere trinbræt ud for de gamle stationer.

Uglev startede som holdeplads i vogterhus nummer 2 ved overkørsel 14 i Uglev.

Uglev blev nedrykket til trinbræt 30. maj 1965, men stationsbygningen findes stadig.

Vogterhus nummer 2 blev nedrevet i februar 2016.

Hvidbjerg Station er i dag lukket og stedet er nedsat til trinbræt.

Hvidbjerg Station blev fjernstyret den 19. december 2002.

Lyngs startede som holdeplads i vogterhus nummer 4, men i 1900 blev der bygget en ny station ca. 100 meter vest for vogterhuset.

Lyngs Station er nedrykket til trinbræt, men stationsbygningen findes stadig.

Vogterhus nummer 4 er nedrevet.

Ydby Station er i dag lukket og Ydby Station er nedsat til trinbræt. Stationsbygningen er nedrevet september 2023.

Hurup Station blev fjernstyret den 19. december 2002.

Bedsted Station blev fjernstyret den 19. december 2002.

Hassing Billetsalgssted var en lille station på strækningen Struer-Thisted, der åbnedes i 1911 og da godstrafikken var ganske fornuftig, fik Hassing Billetsalgssted et læssespor.

I 1942 nedbrændte Hassing Billetsalgssted og en større stationsbygning opførtes i 1944.

Hassing Billetsalgssted blev nedlagt 23. maj 1971

Hørdum station blev nedrykket til trinbræt den 1. maj 1967.

Snedsted Station blev fjernstyret den 19. december 2002.

Todbøl Billetsalgssted blev oprettet på Thybanen (Thisted-Struer) i 1890 som billetsalgssted. Ventebygningen var placeret øst for Thybanen og "stationsforstanderen" boede i vogterhuser vest for Thybanen.

I 1904 blev Todbøl Billetsalgssted ophøjet til holdeplads med sidespor, men trafikken var yderst sparsom. I 1934/1935 blev hovedsignalerne på Todbøl Holdeplads fjernet og i 1956 blev Todbøl Holdeplads nedrykket til trinbræt.

Todbøl Trinbræt blev nedlagt med overgangen til sommerkøreplan den 28. maj 1967.

Sjørring station blev nedrykket til trinbræt den 1. december 1968.

Thisted Station som jernbaneknudepunkt i Thy

Thisted Station har i mere end hundrede år været et centralt trafikpunkt i Thy og i den nordvestjyske del af Danmark. Stationen begyndte som endestation for Thybanen mellem Struer og Thisted og fik fra 1904 en endnu mere markant rolle, da Thisted-Fjerritslev Jernbane blev ført ind til byen. Dermed blev stationen et samlingspunkt for både statsbanetrafik og privatbanetrafik, og den udviklede sig til et anlæg, hvor passagerer, gods, post og værkstedsfunktioner blev samlet på ét sted. Thisted var allerede før jernbanens ankomst en vigtig købstad ved Limfjorden, men jernbanen ændrede byens rækkevidde og betydning. Hvor byen tidligere først og fremmest havde været knyttet til havnen, fjorden og det lokale vejnet, gav jernbanen en langt stærkere forbindelse til det øvrige Jylland. Det gjaldt både for erhvervslivet, for den offentlige administration og for den daglige transport af mennesker og varer. Stationens historie er samtidig historien om teknisk udvikling.

Thisted som by og historisk centrum

For at forstå Thisted Station, er det nødvendigt også at forstå Thisted som by. Thisted er en gammel købstad og havneby ved Limfjorden og ligger nogenlunde midt i den nuværende Thisted Kommune. Byen er i dag den største i Nordvestjylland og fungerer som politisk, økonomisk og kulturelt centrum i området. Den har en flere kilometer lang kystlinje mod fjorden, og dens placering har gennem århundreder gjort den til et naturligt handelssted. Byens navn går langt tilbage. Forleddet tolkes som gudenavnet Tyr, mens efterleddet er ordet sted. Navnet kan derfor forstås som stedet viet til Tyr. Den ældste navngivne stormand i området er Tord Amdisøn, hvis navn kendes fra en runesten fra 1100-tallet, i dag indmuret i kirkens tårnfod. Arkæologiske fund under Storetorv og Storegade viser desuden spor af en tidlig middelalderlig handelsplads og bykerne fra 1200-tallet. Thisteds historiske bykerne er præget af snoede gader, pladser og torve samt bygninger fra forskellige perioder. Den gotiske kirke fra omkring 1490, ældre borgerhuse, det gamle rådhus fra 1853 og andre markante bygninger viser, at Thisted længe før jernbanens tid havde en veletableret bymæssig identitet. Da stationen blev anlagt i 1880'erne, kom den således ikke til en ny stationsby, men til en eksisterende købstad, hvis funktioner og betydning blev forstærket af jernbanen.

Den første station og Thybanens endepunkt

Thisted Station blev opført som led i etableringen af statsbaneforbindelsen til Thy. Stationen blev til i 1882, og stationsbygningen blev tegnet af N.P.C. Holsøe, der var en af DSB's mest markante stationsarkitekter i perioden. Holsøes stationsbygninger var kendetegnet ved funktionel planlægning, solide materialer og en arkitektur, der både signalerede offentlig myndighed og praktisk anvendelighed. Da stationen åbnede, var den endestation for Thybanen mellem Struer og Thisted. Det indebar, at Thisted fik funktion som vendepunkt for togene og som afsluttende led i statsbanernes nordvestjyske net. En endestation krævede særlige driftsmæssige faciliteter, fordi lokomotiver skulle vendes, forsynes, serviceres og opstilles, samtidig med at gods og passagerer skulle håndteres effektivt. Stationsbygningen lå som en central del af anlægget, men stationen omfattede fra begyndelsen langt mere end selve hovedbygningen. Der var pakhus, sporarealer, drejeskive, maskindepot og vandforsyning til lokomotiverne. Stationen blev derfor fra starten anlagt som et komplet driftssted og ikke blot som en almindelig mellemstation.

Stationsbygningens arkitektur og udvidelser

Holsøes stationsbygning i Thisted blev opført som et markant anlæg for sin tid. Den havde en arkitektur, som passede til en købstad af Thisteds størrelse, og den repræsenterede statsbanernes ønske om at skabe funktionelle, men også repræsentative stationsanlæg i provinsen. Senere i stationens historie blev bygningen udvidet i forbindelse med Thisted-Fjerritslev Jernbanes åbning, hvilket viser, at den oprindelige station hurtigt måtte tilpasses nye krav. Da TFJ kom til i 1904, blev perronspor og sidespor omlagt og udvidet for at give plads til privatbanens tog og driftsfaciliteter. Flere af statsbanernes småbygninger måtte nedrives, og det samme gjaldt nogle private ejendomme, blandt andet et pottemageri. Dette fortæller noget om, hvor omfattende ombygningen var. Stationen blev ikke bare suppleret med et enkelt nyt spor; hele området blev omdisponeret for at kunne fungere som fælles trafiksted for to baner. Ved hovedbygningen anlagde man en bred perron 2, som skulle betjene den øgede trafik. Et par år senere fulgte en smal perron 3.

Thisted-Fjerritslev Jernbanes optagelse på stationen

Optagelsen af Thisted-Fjerritslev Jernbane på Thisted Station i 1904 var en afgørende begivenhed i stationens historie. Privatbanen fik dermed direkte adgang til byens centrale jernbaneanlæg og skulle ikke etablere en selvstændig endestation et andet sted i byen. Det gav passagerer lettere omstigning mellem statsbanetog og privatbanetog, og det gjorde godsudveksling mellem de to systemer mere effektiv. For at understøtte privatbanens behov blev der opført et særskilt pakhus for TFJ. Mellem det eksisterende pakhus og Dronning Louise Gade blev der desuden anlagt to nye læssespor med tilhørende læssevej. Dette viser, at privatbanens godstransporter fra begyndelsen blev tillagt stor vægt. En privatbane som TFJ var tæt knyttet til landbrug, handel og lokal industri, og Thisted som endepunkt måtte kunne håndtere de transporter, som banen bragte ind til byen. TFJ fik ikke sin egen drejeskive, men benyttede DSB's drejeskive ved postbygningen øst for stationsbygningen. Det var en praktisk løsning, der sparede plads og anlægsomkostninger.

Maskindepot, vandtårn og damptidens teknik

Et vigtigt element i den tidlige stationsdrift var maskindepotet. Til Thisted Station hørte et vandtårn af jysk-fynsk type, oprindelig opført som et lavt, rundt tårn med et tolvkantet, træbeklædt beholderhus og et lavt pyramidetag. Tårnet lå for enden af perronen, umiddelbart øst for hovedbygningen. Omkring 1899 blev vandtårnet forhøjet, så det fik en højere rund underdel med det karakteristiske træbeklædte beholderhus øverst. Omkring 1904 blev beholderhuset yderligere forhøjet med en top, og der blev opført en tilbygning med vandrensningsapparat. Herfra førte en lukket trappe- og rørgang op til beholderhuset. Denne udbygning afspejler det stigende behov for vand til lokomotiverne, især efter at privatbanen var kommet til. Vandtårnet var en nødvendig del af damptidens stationsdrift. Lokomotiverne kunne ikke fungere uden store mængder vand, og på en endestation som Thisted var regelmæssig vandforsyning afgørende. Tårnet forblev en markant del af stationsmiljøet indtil umiddelbart før nedlæggelsen af TFJ, da tårnet blev revet ned i 1968.

TFJ's remise og værksted på markedspladsen

Syd for sporarealet og tæt ved havnebanens afgrening opførte Thisted-Fjerritslev Jernbane sit eget store remiseanlæg. Placeringen på den gamle markedsplads var ikke tilfældig. Her var der plads til et driftsanlæg, som kunne fungere uafhængigt, men stadig tæt knyttet til stationens hovedspor og havneforbindelsen. Remisen var 34 meter lang og tosporet, med plads til fire lokomotiver. Der var samtidig indrettet værksted og personalerum i østenden. Anlægget gjorde det muligt at vedligeholde banens egne lokomotiver i Thisted og dermed undgå unødige transporter til andre værksteder i mindre alvorlige tilfælde. Til brug for lokomotivpersonalet fik remisen i 1906 en lille tilbygning med brusebad. Det er en detalje, som understreger, at anlægget ikke blot var et maskinrum, men også et arbejdssted med daglige rutiner, hvor personalets praktiske behov indgik i planlægningen. Værkstedet klarede løbende vedligehold og mindre reparationer af banens rullende materiel. Større opgaver som kedelrenovering og hjulafdrejning blev derimod udført på statsbanernes centralværksted i Århus. Denne arbejdsdeling var typisk for danske privatbaner, som sjældent havde kapacitet til alle typer tunge værkstedsopgaver.

Teknisk udvikling og modernisering af værkstedet

Fra 1907 blev værkstedets muligheder forbedret væsentligt. Nye værktøjsmaskiner blev installeret og drevet via remtræk fra en Stockport gasmotor på 4,5 hestekræfter. Gassen blev leveret gennem rørledning fra kommunens gasværk. Dette er et interessant udtryk for den tekniske udvikling på mindre jernbaner i begyndelsen af 1900-tallet. Gasdrift gjorde det muligt at anvende moderne maskiner uden at skulle etablere et egentligt dampdrevet værksted. Samtidig var det en økonomisk overkommelig løsning i en by, hvor gasværket allerede leverede energi til andre formål.

Motorvogne, skinnebusser og nye remiser

Som på mange andre baner ændrede materiellet sig i mellemkrigstiden og efter Anden Verdenskrig. Da Triangel-motorvognene blev anskaffet i 1928, opførte man en 24 meter lang motorremise af metalplader ud for det nordlige remisespor. Her kunne motorvognene henstilles og vedligeholdes under mere tidssvarende forhold end i de ældre remisebygninger. Trods denne udvidelse var der fortsat pladsmangel. Derfor opførte man samtidig et malerværksted nord for stationens sporareal, tæt ved Thisted Bryghus. Med skinnebussens indførelse i 1949 opførte TFJ endnu en remise, denne gang af træ, lige syd for remisen fra 1904. I 1952 anlagdes et spor mellem bygningerne til henstilling af skinnebusser, og i 1958 blev dette spor overdækket for at skabe yderligere remiseplads. Baggrunden var anskaffelsen af endnu et skinnebussæt året før.

Firmaspor og godstrafik i det 20. århundrede

Thisted Station havde gennem tiden en række firmaspor og godsforbindelser, som knyttede stationen tæt til byens erhvervsliv. Et egentligt firmaspor fandtes for Thisted Andels-Svineslagteri, som er nævnt i både 1933 og 1962. Derudover fandtes forskellige, formentlig delvist uegentlige firmaspor på stationen eller i tilknytning til havnebanen. Virksomheder som Dansk Andels Gødningsforretning, Dansk Shell, Peder P. Hedegaard, Korn- og Foderstof-Kompagniet, Kulkompagniet, P.O. Poulsens Kulimport, H. Sørensens Kulhandel, Thisted Markfrøkontor og Aalborg Foderstof-Import er alle nævnt i 1962. Stationens rolle som godssted var derfor langt mere omfattende end almindelig stykgodsekspedition. Den fungerede som et fordelingspunkt for en stor del af det handels- og produktionsliv, der var knyttet til Thisted som regionalt centrum.

Thisted Station og byen i nyere tid

Thisted er i dag fortsat en central by i Nordvestjylland, og stationsbygningen eksisterer stadig som en vigtig del af bybilledet. Dens funktioner er imidlertid ændret markant. I dag bruges bygningen blandt andet af Togrejse.dk, som driver billetkontor og rejsecenter samt et mindre kiosksortiment i bygningens vestende. Virksomheden driver agentur for Deutsche Bahn. I den østlige del af bygningen findes VisitThy Turistkontor. Førstesalen er udlejet som privat bolig, og i stueplan har der tidligere været takeaway, mens der nu kun findes kioskfunktion. Stationsbygningen er således fortsat i brug, men jernbanedriften fylder langt mindre end tidligere.

Fjernstyring og det moderne stationanlæg

Et vigtigt skifte i stationens moderne driftsform kom den 19. december 2002, da Thisted Station blev fjernstyret. Dermed blev den lokale styring af signaler og sporskifter afløst af centraliseret trafikstyring. I 2025 offentliggjorde Banedanmark og Thisted Kommune planer for et fornyelsesprojekt med overskriften Et spor til tog - mere plads til andet. Projektet sigter mod at reducere antallet af spor og frigive arealer, som ikke længere er nødvendige til den aktuelle togdrift. Disse arealer skal kunne anvendes på en måde, der også tilgodeser kommunens interesser. Planen markerer endnu et vendepunkt i stationens historie. Hvor stationen tidligere blev udvidet med flere spor, remiser og læssespor for at håndtere vækst i driften, arbejder man nu med den modsatte bevægelse. Nutidens behov kræver mindre jernbaneinfrastruktur, men åbner samtidig mulighed for nye bymæssige funktioner på de tidligere jernbanearealer.