Nyborg-Knudshoved - operatør: DSB

Nyborg-Knudshoved jernbane, også kendt som Knudshovedbanen, udgjorde en vigtig del for at opretholde trafikken over Storebælt, især i de iskolde vintre. Denne jernbanestrækning var mere end blot et transportmiddel, men var en livline mellem Fyn og det øvrige Danmark.

Ved lov af 23. april 1881 blev der besluttet at indsætte jernbanefærger på Storebælt for at opretholde trafikken under isvintre. To dampfærger blev indkøbt, og færgelejer blev etableret i Korsør og Nyborg. For at sikre adgangen til færgerne blev "lette baner" bygget fra færgehavnene ud til isbådestationerne ved kysten. Knudshovedbanen blev oprettet som en af disse lette baner, der strakte sig fra Nyborg til Knudshoved og videre til Slipshavn.

Knudshovedbanen blev imidlertid brugt mindre end forventet til sit primære formål. De strenge isvintre, som banen var beregnet til at tackle, var sjældne, og behovet for banen aftog gradvist. I stedet blev banen brugt til andre formål, herunder transport af passagerer til Skærven trinbræt og senere til transport af materialer til anlæggelsen af det nye bilfærgeleje i Knudshoved.

Efter at behovet for banen som isfærgeforbindelse og transport af materialer aftog, blev Nyborg-Knudshoved jernbane nedlagt i to faser. Først blev strækningen Knudshoved-Slipshavn nedlagt i (1,9 km) 13. marts 1905, og senere blev selve Nyborg-Knudshoved strækningen (3,9 km) lukket i sommeren 1956.

Selvom Nyborg-Knudshoved jernbane ikke længere eksisterer, efterlader den sig et aftryk i historien om dansk jernbanetransport. Den repræsenterede en tid, hvor isvintre kunne isolere Fyn fra resten af landet, og hvor jernbanen spillede en afgørende rolle i opretholdelsen af forbindelsen over Storebælt.

I dag minder få spor om denne en gang livlige jernbanestrækning. Nedlæggelsen af banen markerede slutningen på en æra og indledningen af nye kapitler i dansk transportinfrastruktur.

Nyborg-Knudshoved havde følgende stoppesteder

	Station	Afstand fra første station
	Nyborg Station (Ng) [1891-1997]	0,0 km
	Skærven Trinbræt	3,0 km
	Knudshoved Station (Knu)	3,9 km
	Knudshoved Isbådsstation	4,0 km
	Slipshavn Station	5,8 km

Nyborg Station (Ng) [1891-1997] var Nyborg-Knudshoved banens første station

Nyborg har i tidens løb har haft hele 4 statsbanestationer, hvor den første stammer fra åbningen af den fynske hovedbane mellem Nyborg og Middelfart den 8. september 1865. Nyborgs første Station lå lidt sydøst for Nyborg Borgs voldgrav, men upraktisk for havn og skibstrafik.

Da dampskibsbroen blev anlagt i 1871, blev Nyborgs første Station flyttet ved at nedrive bygningen og genopføre bygningen som Nyborgs anden Station af selv samme materialer og i samme stil ved den gamle havn. Under ned og genopbygget, var der midlertidigt kontor og venterum i "Gjæstgiver N. C. Husteds Pavillon". Pavillonen lå øst for den oprindelige Nyborg Station. N. C. Husteds Pavillonen blev nedrevet i 1889 efter at N. C. Husteds død. N. C. Husteds (Niels Christian Christensen Husted) var ejer af Hotel Postgaarden i Nyborg fra 1856 - 1874, og han lod Pavillonen opføre ved Nyborg Station da banen kom til Nyborg.

Ved den genopførte og nu Nyborgs anden Station, ved den gamle havn, opførtes et telegrafkontor for P&T, der drev postdampskibsruten Korsør-Nyborg frem til indsættelse af jernbanefærger på Storebælt i 1883. I 1877-1878 indrettedes ved telegrafkontoret et ventelokale for "Nyborg Dampskibsexpedition". Denne nedlagdes igen allerede i 1886 og blev, da Nyborgs tredje Station var ibrugtaget i 1891, omdannet til godsekspedition.

Nyborgs anden Station, var arkitektonisk en væsentligt smukkere stationsbygning end Nyborgs første Station, men blev igennem årene udsat for store ændringer. Først blev perrontaget fjernet og senere blev der indbygget et par garageporte på gadesiden. Den over hundrede år gamle bygning var igennem årene, blevet så ændret og medtaget at den i 1985 blev revet ned.

Nyborgs fjerde Station, som er den nuværende station, er fra 1997 og blev etableret ifm. bygningen af Storebæltsbroen.

Skærven Trinbræt lå 3,0 km. fra første station.

Skærven Trinbræt lå på Nyborg-Slipshavn Banen, som åbnede den 1. april 1883 til brug for isbådtransporterne på Storebælt, men blev dog ikke brugt meget til dette formål. Delstrækningen Knudshoved-Slipshavn lukkede allerede igen i 1905, men Nyborg-Knudshovedstrækningen fortsatte, frem til 1911, hvor den sparsomme kørsel blev kørt som "havnebanekørsel".

I 1922 blev der oprettet et sidespor, lidt øst for det senere Skærven Trinbræt, som gik til Nyborg Stengrav. Først i 1928 åbnede Skærven Trinbræt til brug for badetogene, men Skærven Trinbræt blev indstilles i 1940 pga. 2. verdenskrig og kørslen blev først genoptaget i sommeren 1946. Kørslerne aftog hurtigt og fra 1950 og frem til banens lukning i 1956, var der reelt set ingen trafik på hverken bane eller Skærven Trinbræt.

Skærven Trinbræt var en sparsom jordperron uden ventebygning eller lignende. Der forer fandtes kun en lille kommunikationshytte, men en strækningstelefon til brugt for kommunikation mellem Nyborg H og personalet på badetogene.

Knudshoved Station (Knu) lå 3,9 km. fra første station.

Knudshoved Isbådsstation lå 4,0 km. fra første station.

Knudshoved Isbådsstation var sammen med Korsør Isbådsstation, dem der varetog Isbådsoverfartens over Storebælt. Overfarten over Storebælt har altid været en betingelse og forudsætning for at binde Danmark sammen. Men når Storebælt frøs til is, kunne man ikke sejle.

Isbådene var sidst i brug under Anden Verdenskrig.

Christian 4. udstedte i 1620'erne en række forordninger, der skulle sikre faste tidspunkter og ruter for rejsende. Dermed blev der behov for isbåde på overfarten over Storebælt. I 1794 overgik isbådsoverfarten til postvæsnet. I 1838 byggede man en isbådstation ved Knudshoved.

Overfarten overgik til DSB den 1. april 1883, da man samtidig byggede jernbanen til Knudshoved-Slipshavn og Korsør-Halsskov Banen.

I isvintrene i 1887-1888, 1892-1894, herefter gik der 30 år inden der i 1922-1923 og 1929 kom så streng isvinter, at isbryderne måtte lægge til ved molerne i Halsskov og Knudshoved. Ellers klarede de nye og stærkere isbryderfærger og skrueisbrydere sagerne.

Isbådenes drift blev indstillet i 1937. Men i isvintrene i begyndelsen af 1940'erne blev isbådsoverfarten genoptaget på private initiativer, da DSB ikke ville genåbne overfarten.

Isbådstationen ved Knudshoved eksisterer stadig og huser i dag DSB Kursuscenter.

Jernbanens længde i km	5,8
Baneforkortelse	DSB
Jernbanen åbnet	1883.04.01
Jernbanen nedlagt	1956
Sportype	Enkeltsporet
Sporvidde	1.435 mm
Skinnevægt	22,5 kg/m i 1900 og til 32 og 34 kg/m i 1928-29
Max stigning	7,5 ‰
Hastighed max	45 km/t
El drift	Nej
Togkontrolsystem	Nej
Max akseltryk	13,5 tons

Byggeår	1891
Åbnet	1891
Nedlagt	1997.06.01
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Thomas Arboe
Adresse	Enghavevej 4, 5800 Nyborg
Stednavneforkortelse	Ng
Højdeplacering over havet	2,6 meter
GPS koordinater	55.311170,10.798737

Byggeår	1928
Åbnet	1928.06.17
Nedlagt	1956
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	5,0 meter
GPS koordinater	55.303316660532055,10.825988335956618

Byggeår	1882
Åbnet	1883.04.01
Nedlagt	1956
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Fyrvej 1, 5800 Nyborg
Stednavneforkortelse	Knu
Højdeplacering over havet	2,3 meter
GPS koordinater	55.293025,10.847256

Byggeår	1838
Åbnet	1883.04.01
Nedlagt	1937
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Fyrvej 1A, 5800 Nyborg
Højdeplacering over havet	1,6 meter
GPS koordinater	55.292796,10.847825

Nyborg-Knudshoved - operatør: DSB

Vigtige stamdata for Nyborg-Knudshoved

Nyborg-Knudshoved havde følgende stoppesteder

Nyborg Station (Ng) [1891-1997] var Nyborg-Knudshoved banens første station

Skærven Trinbræt lå 3,0 km. fra første station.

Knudshoved Station (Knu) lå 3,9 km. fra første station.

Knudshoved Isbådsstation lå 4,0 km. fra første station.

Slipshavn Station var Nyborg-Knudshoved's endestation og lå 5,8 km. fra første station.

Litteratur for: Nyborg-Knudshoved

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<