Bramming-Ribe-Tønder - operatør: DSB, en artikel om Bramming-Ribe-Tønder

Bramming-Ribe-Tønder Jernbane: En Vigtig Transportforbindelse

Bramming-Ribe-Tønder Jernbane blev etableret som en vigtig del af jernbanehistorien i Danmark og som led i forbedringen af transportforbindelserne i regionen. Efter tabet af oplandet omkring Ribe i kølvandet på krigen i 1864 blev det tydeligt, at byen havde brug for en bedre infrastruktur. Jernbanen blev optaget på Jernbaneloven af 16. april 1873, og anlægsarbejdet blev hurtigt sat i gang. Banen blev en realitet den 1. maj 1875, hvilket markerede en ny æra for transport i Sydvestjylland.

Behovet for en Jernbaneforbindelse

Efter vedtagelsen af Lunderskov-Esbjerg-banen stod det klart, at Ribe havde behov for bedre transportmuligheder. Lovgivningen om anlæg af en jernbane fra Bramming til Ribe blev endeligt godkendt den 16. april 1873, hvorefter byggeriet begyndte. Da jernbanen åbnede for trafik den 1. maj 1875, blev det lettere at transportere varer og passagerer mellem Ribe og de omkringliggende byer.

Udvidelse mod Syd

Bramming-Ribe-Tønder Jernbane blev indviet i faser. Strækningen sydfra til Bredsted blev åbnet den 17. oktober, og den resterende del fra Bredsted over grænsen til Ribe blev indviet den 15. november 1887. På tysk side blev banen anset som en naturlig forlængelse af Marskbanen fra Elmshorn, der havde været under udbygning siden 1844. Den danske del af banen oplevede dog forsinkelser på grund af politiske og lovgivningsmæssige problemer, hvilket betød, at det først var muligt at fremlægge lovforslaget i parlamentet i 1881/82.

C.F. Tietgens Engagement

Banens etablering fik et afgørende skub, da erhvervsmanden C.F. Tietgen involverede sig i projektet. Hans engagement sikrede den nødvendige finansiering og opbakning, og han opnåede en koncession til banen gennem en kongelig resolution. Dette muliggjorde en hurtigere realisering af projektet, der ellers havde været forsinket af politiske uenigheder.

Drift og Administration

Driften af Bramming-Ribe-Tønder Jernbane blev fra starten varetaget af DSB, som havde ansvaret for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af banen. Den 1. juli 1896 blev anlægget officielt overdraget til DSB efter afslutningen af Forfatningskampen. Dette markerede et skift i administrationen og medførte yderligere forbedringer af infrastrukturen.

Grænseovergangen Vedsted/Hviding

En af de mest bemærkelsesværdige detaljer ved jernbanen var dens passage over den dansk-tyske grænse ved Vedsted/Hviding indtil 1920. Her lå en unik banegårdsbygning, der blev delt mellem de to nationer. Den tyske station Hviding og den danske station Vedsted var placeret i samme bygning, som blev kendt for at være en af Europas længste. Efter Genforeningen i 1920 mistede stationen sin betydning som grænseovergang, og bygningen fik senere en ny funktion som statshospital.

Hviding Trinbræt og Senere Udvikling

Da den oprindelige banegårdsbygning mistede sin betydning, blev den erstattet af Hviding trinbræt, som blev placeret lidt længere mod syd. Dette sikrede fortsat togdrift i området, selvom jernbanens rolle som grænseforbindelse var forandret efter Genforeningen.

Modernisering og Nutidens Drift

Siden jernbanens etablering har den gennemgået flere moderniseringer for at sikre en tidssvarende og effektiv drift. Banen har fortsat stor betydning for transport af passagerer og gods mellem Bramming, Ribe og Tønder, og den har været en vigtig del af den regionale udvikling. I nyere tid har Arriva overtaget driften af strækningen, hvilket har sikret stabil togdrift og forbedrede rejseforhold for pendlerne.

Bramming-Ribe banen åbnede den 1. maj 1875, men Sejstrup fik først et Billetsalgssted den 29. maj 1875 efter kraftig opfordring fra beboerne i Sejstrup og omegn. I starten var Sejstrup Billetsalgssted bare en simpel lille jordperron og et beskedent venteskur og der var billetsalg fra vogterhus nummer 3.

Forsamlingshuset blev bygges i 1890 ud for Sejstrup Billetsalgssted, efter sognets beboere var blevet enige om, at denne placering ville være praktisk og nemt for de foredragsholdere, som kom rejsende med toget til forsamlingshuset mange møder.

I 1916 blev venteskuret nedrevet og året efter i 1917 blev der bygget en lille ekspeditionsbygning hvor billetsalget flyttede over. I Billetsalgsstedets ventesal var der en stor kakkelovn, en bænk langs øst- og nordvæggen, et langt bord og både ved bordet og ved udgangsdøren var der placeret en spytbakke.

Frem til 1950'erne var Sejstrup Billetsalgssted manuel betjening med flere ekstra opgaver, hvor der skulle bommene lukke op og i hver gang et tog skulle passere og om vinteren skulle der også bæres brænde ind og tændes op i ventesalens kakkelovn og billetsalget skulle passes.

Efter overkørslen i Sejstrup blev til en ubevogtet jernbaneoverskæring med blinklys, blev Sejstrup Billetsalgssted Den 2. juni 1957 nedsat til trinbræt og ekspeditionsbygning blev nedrevet i 1971.

Efter overkørslen i Sejstrup var blev til en ubevogtet, skete der en alvorlig ulykke den 14. september 1958, hvor en borger fra Hunderup blev dræbt af toget.

Sejstrup Trinbræt havde et privat firmaspor for "A/S Vestkystens Korn- og Foderstofforretning" i perioden 1974-1989.

Andre navne. Sejstrup blev i starten stavet Seistrup.

Farup Billetsalgssted startede i vogterhus nr. 8 ved overkørsel 31. Farup fik i 1923 en særskilt ekspeditionsbygning med billetsalg placeret på modsatte side af sporet.

Farup Billetsalgssted ekspeditionsbygning fra 1923 var opført som blank mur i røde sten på cementsokkel, pyntet med hvide "murbånd" og nogle pudsede facader på tilbygning med pissoir og toilet, mens døre og vinduer var hvidmalede. Taget var lagt med røde tagsten på selve hovedbygningen. Tilbygningen med toilet var hvidpudset mur med røde døre og sorttjæret tagpap.

Den seneste ekspeditionsbygning fra 1923 er i dag nedrevet.

Rejsby startede som holdeplads ved et vogterhus eller "Bedarfshaltestelle" som det hed under den tyske tid. Rejsby Holdeplads var et af de forholdsvis mange standsningssteder på delstrækning Heide-Vedsted og åbnedes den 15. november 1887 sammen med strækningen.

Lige efter århundredeskiftet tilkom sidespor og godsekspedition og Rejsby blev ophøjet til station. Den lille station lå meget øde uden det store opland og fik aldrig nævneværdig godstrafik, men persontrafikken var fornuftig.

Rejsby Station blev nedsat til Trinbræt med Sidespor i 1962 og sidesporet blev nedlagt i 1970.

Byggestilen for Rejsby er den samme som Vollum og Døstrup og stationsbygningen i Rejsby blev nedrevet i 1964.

Brøns Station blev opført som station på jernbanen mellem Ribe og Tønder i 1887. Ved Stationen var krydsningsstation med to spor, hvor tog nordfra kunne krydse med tog sydfra. På stationen var der også postkontor og hvor banen skærer Tingvej opførtes et ledvogterhus.

Stationsvej mellem Tingvej og Vangsbovej blev anlagt samtidig med stationen, og her finder man flere huse i typisk "stationsbystil". Jernbanen betød store fremskridt for mange mindre byer og selvom Brøns fik en station, blev byen aldrig den store stationsby - den rolle løb Skærbæk af med.

Der kom nu foruden passagertog mindst to godstog i døgnet. Kreaturer, heste, grise, kartofler, roer, hø, mergel, kunstgødning og brændsel blev nu fragtet med banen.

Brøns Stationskro blev opført samtidig med anlæggelsen af stationen i Brøns. Kroen er formet som en gård med en kørelade ud mod vejen mellem Brøns og Frifelt. Kroen har igennem tiden haft en meget turbulent historie. Den brændte ned i 1905, men blev genopbygget igen. Kroen har været lukket og henstået i forfald, men fremstår i dag (maj 2020) velholdt og indbydende. I dag drives Kroen af Ellen, som startede i 1977 som lønmodtager og overtog forpagtningen af kroen i 1996.

I Brøns blev der bygget en margarinefabrik ved banen, men den lukkede allerede igen i 1903. 

Brøns station blev nedsat til trinbræt og stationen lukket. Stationsbygningen stod og henfaldt, helt indslynget af tæt bevoksning og blev revet ned januar 2017.

Det nuværende trinbræt ved banen ligger syd for stationen.

Skærbæk blev stavet Scherrebek før genforeningen.

Døstrup startede som billetsalg fra et vogterhus eller "Bedarfshaltestelle" som det hed under den tyske tid, men siden er blevet ophøjet til egentlig station. Byggestilen for Døstrup er den samme som Vollum og Rejsby.

Døstrup Station blev nedrevet juni 1967 og har fungeret siden som trinbræt.

Vollum Billetsalgssted kan spores tilbage til ca. 1900, da der bevilgedes et beløb til indretning af en "station", hvilket dog kun drejede sig om billetsalg fra et vogterhus eller "Bedarfshaltestelle" ved Norder Wollum, hvor der efter genforeningen opførtes en lille ekspeditionsbygning af træ.

Vollum Billetsalgssted blev nedsat til trinbræt i 1957 og nedlagdes helt i 1968 og i 1971 blev træbygningen nedrevet.

Bredebro Station havde fra den 8. maj 1901 en sidebane til Løgumkloster med mellemstation i Ellum. I 1927 blev den tidligere amtsbane ombygget til en normalsporet statsbane mellem Rødekro og Løgumkloster men hele strækningen fra Bredebro til Rødekro blev allerede i 1936 nedlagt.

Stationen er blevet revet ned august 2002.

Visby Station blev blev åbnet sammen med jernbanen fra Vedsted/Hvidding til Tønder, som åbnede under det daværende tyske Sønderjylland den 15. november 1887. Visby Station var placeret ca. 500 meter øst for den lille landsby Visby og oplandet til stationen havde da heller ikke meget at byde på, hverken hvad angik passagertrafik eller godstrafik.

Visby Station blev den 1. februar 1964 nedsat til trinbræt. Stationen blev solgt til privat bolig og et trinbræt blev etableret små 200 meter syd for stationsbygningen.

Følgende stod der i de lokale aviser op til nedlæggelsen af Visby Station:

Tønder H Station var ikke Tønders første Station, det var Tønder Øst Station, som var Tønders første jernbanestation og blev anlagt i 1867, men var dengang kendt som Tønder Nord.

Indtil Marskbanen (Bramming-Tønder-banen) blev anlagt den 15. november 1887 var Tønder Øst endestation for Tønder-Tinglev-strækningen. Med Tønder Marskbanegård som banegård for den nye privatbane mellem Heide og Ribe og Tønder Nord Station omdøbt til Tønder Øst. Da privatbanen blev overtaget af den preussiske stat i 1890, blev den nuværende Tønder Hovedbanegård bygget og Tønder Marskbanegård blev omdannet til hotellet "Eichlers Hotel".

Tønder blev stavet Tondern før genforeningen.