Det var almindeligt, at jernbaner snoede sig meget på grund af terrænet eller ud fra et ønske om at nå rundt til så mange småbyer som muligt. Men Aabenraa-Løgumkloster banen var i den henseende helt ekstrem, og det er ikke underligt, at den i folkemunde fik navnet "Æ Kringelbahn". Løgumkloster ligger 30 km vest for Aabenraa i luftlinje, og på de første 7 km havde man allerede Rødekro-Aabenraa banen. Men amtsbanestrækningen startede med at gå mod nordøst ud gennem Løjt Land, derpå mod nordvest for at krydse statsbanen i Hovslund Stationsby og endelig mod sydvest og vest til Løgumkloster.
Banen fulgte heller ikke den lige linje mellem Løjt Land og Hovslund Stationsby, men stak mod nord til holdepladsen Knivsbjerg og derefter mod vest. Denne holdeplads lå 1 km syd for et af Sønderjyllands højeste punkter, det 97 m høje Knivsbjerg, som i 1893 blev erhvervet af Knivsberggesellschaft til afholdelse af folkefester for Nordslesvigs tyske befolkning. I 1895 begyndte man at bygge et 45 meter højt Bismarck-tårn, som foruden at være et nationalt monument over den tyske sejr i 1864 rummede platforme til talere og et 80 mands orkester. Tårnet blev indviet 4. maj 1901 – 4 dage før banen.
Togturen Aabenraa-Løgumkloster kom til at tage 3 timer! Det blev ikke bedre af, at den store amtsbanestation i Hovslund var en rebroussementsstation, hvor togene skulle køre baglæns ud af stationen, så der gik et kvarters tid med at vende lokomotivet og rangere det hen i den modsatte ende af toget.
Der var advarsler mod den valgte linjeføring, men Aabenraa kreds (amt) var også afhængig af statslig medfinansiering. Efter drøftelser med de preussiske statsbanemyndigheder gav disse udtryk for modvilje mod en bane ind i landet over Rødekro mod Løgumkloster og foreslog kredsdagen at anlægge netop den bane, der blev resultatet. Medlem af kredsdagen (amtsrådet) Jep Hinrichsen fra Øster Terp udtalte i sit indlæg: "Det er rigtignok ikke den linje, vi har ønsket os, men da der har stillet sig så uovervindelige forhindringer i vejen for den direkte linje fra Rødekro til Løgumkloster, er det bedst, at vi tager imod det vi kan få. Man må jo gribe til så længe der er støtte at hente fra såvel staten som provinsen."
Banerne blev drevet sammen med Flensburger Kreisbahn indtil 1920. AaAJ var dårligt udrustet sammenlignet med Haderslev Amts Jernbaner og Amtsbanerne på Als. Lokomotiverne var såkaldte Trambahnlokomotiven, dvs. sporvejslokomotiver, og deres trækkraft var meget begrænset. I passagervognene var der ikke elektrisk lys. I stedet anvendtes i hele jernbanens levetid olielamper.
I lighed med de andre kredsbaner i Sønderjylland var der sparet på bygning af nye stationer. Kroer eller gårde kunne bruges til formålet, og så fik kromanden eller gårdejeren et bijob som "stationsagent" (stationsbestyrer).
Under 1. verdenskrig anlagde det tyske militær en række befæstninger på tværs af Sønderjylland, den såkaldte Sikringsstilling Nord. Der blev bygget forbindelsesspor mellem amtsbanen og disse befæstninger, og et 6 km langt spor mellem Øster-Terp og Branderup Mølle skabte forbindelse til Haderslev Amts Jernbaner. Nogle af amtsbanens lokomotiver blev udlånt til militæret.
Under krigen havde jernbanen fragtet store mængder gods og personer, både militære og civile, og den almindelige materialemangel havde betydet, at jernbanen efter 1. verdenskrigs afslutning var i en dårlig vedligeholdelsesstand. Den uheldige linjeføring på Løgumkloster-linjen betød, at trafikken ikke var overvældende, og i takt med at konkurrencen fra lastbiler og busser satte ind, begyndte banen, som før krigen havde givet overskud, at blive en underskudsforretning. Aabenraa amtsråd besluttede derfor at nedlægge amtsbanerne.
Kort tid efter begyndte DSB at bygge en ny normalsporet forbindelse – den såkaldte Klosterbane – mellem Rødekro og Bredebro, og 8 km af den gamle amtsbanes tracé kom til at indgå i denne strækning.
Aabenraa Amts Jernbaner åbnede den 14. februar 1899 sin hovedstation i Aabenraa sammen med strækningen Aabenraa-Graasten. Den 8. maj 1901 kom strækningen Aabenraa-Hovslund-Løgumkloster til. Aabenraa Amts Jernbaners hovedkontor belv placeret på Aabenraa Amtsbanegaard, og ud for Aabenraa Amtsbanegaard lå også remiser og værksteder.
Både Aabenraa-Graasten og Aabenraa-Hovslund-Løgumkloster banerne blev nedlagt den 31. marts 1926 og Aabenraa Amtsbanegaard fungerede efter amtsbanernes nedlæggelsen som rutebilstation de næste 35 år. I slutningen af 1950'erne planlagde man en fornyelse af vejnettet i Aabenraa og vejudvidelserne ramte Aabenraa Amtsbanegaard i 1963, hvor den blev nedrevet for at give plads til H. P. Hansensgade.
På Aabenraa Amts Jernbaners strækning Aabenraa-Hovslund-Løgumkloster opførtes for privat regning en lille station ved Knap. Det oprindelige Knappen billetsalgssted lå oprindelig ved banelinien. Knappen Billetsalgssted var en beskeden træbygningen, som opførtes ved banens åbning i 1901 og der blev etableret et læssespor ved Knappen Billetsalgssted.
I starten var Knappen Billetsalgssted i privat eje og drift, men banen overtog Knappen Billetsalgssted i 1902, og driften blev overført til Restaurant "Knapp", som så blev til stationskro, hvor den tidligere ejer forsatte som "stationsforstander" til banens nedlæggelse i 1926. Restaurant "Knapp" ligger ca. 300 meter sydøst for banelinien på adressen: Stennevej 79, 6200 Aabenraa. Restaurant "Knapp" var et yndet udflugtssted ved en gammel vandmølle og restauration med hotel.
Knappen Billetsalgssted blev brugt som ventesal til bygningen blev nedrevet ved banens nedlæggelse i 1926.
Løjt Kirkeby Stationskro en af de hyppigt forekommende kombinationer af gæstgivergård, købmandshandel og station. Ved åbningen af Aabenraa Amts Jernbaners strækning Aabenraa-Hovslund-Løgumkloster i 1901 indrettedes Løjt Kirkeby station i en allerede eksisterende kro og købmandsgård. Amtsbanen havde en del besvær med de skiftende gæstgivere eller "stationsbestyrere" på Løjt Kirkeby Stationskro, men der var station indtil Amtsbanen blev lagt om til Statsbane i 1926.
Løjt Kirkeby Stationskro nedbrændte i 1929 og blev revet ned lige efter.
Øster Løgum fik Trinbræt med sidespor (tysk: Haltestelle) og Trinbrættet lå lidt nord for kroen. Trods placeringen af trinbrættet ved kroen fik holdestedet ikke betegnelsen Stationskro. Kroen ligger der stadig: Øster Løgum Kro Søndergade 14 6230 Rødekro
Flensborg-Vojens jernbanestrækningen blev åbnet 1. oktober 1864 og ca. 1½ år efter i 1966 åbnede Hovslund Trinbræt (eller Haberslund, som det hed i tysk tid), som var anlagt på en bar mark ca. 2½ km sydvest for landsbyen Hovslund. Hovslund Stationsby er vokset op omkring den nye bane og der begyndte at komme huse og reelle transportbehov til.
I 1879 blev Hovslund Trinbræt ophøjet til Billetsalgssted, hvor der ved samme lejlighed blev anlagt en lille muret ekspeditionsbygning, som var bygget efter tysk mellemstations koncept.
I 1887 blev billetsalgsstedet ophøjet til holdeplads, da der tilkom et offentligt sidespor.
Da man i slutningen af 1800'tallet besluttede en bane fra Aabenraa-Løgumkloster (Kleinbahn) og Hovslund ville blive et knudepunkt mellem den statslige bane og amtsbanen, besluttede man at udvide Hovslund Station. I den nordlige ende af den eksisterende lille ekspeditionsbygning, byggede man i 1900 en større 2 etagers stationsbygning af prøjsisk standardtype. Ved samme lejlighed blev Hovslund Holdeplads nu ophøjet til Station.
Med åbningen af Amtsbanen Aabenraa-Løgumkloster (Kleinbahn) den 8. maj 1901, hvor Amtsbanegården blev Hovslund Kro fra 1897, som nu blev Stationskro, var der nu 2 stationer i Hovslund og en del tilkommet bebyggelse, blev Hovslund en reel Stationsby.
I 1953 blev den bevogtede jernbaneoverskæring i byen nedlagt, og der blev bygget gangtunnel under banen, som så kom til at dele byen i to dele. I 1968 blev Hovslund Stationsby Station nedrykket til trinbræt, og i 1972 lukkede Hovslund Stationsby Trinbræt, men Hovslund Stationsby Station fortsatte som fjernbetjent krydsningsstation frem til 1996, hvor der blev anlagt dobbeltspor på strækningen og statsbane-stationsbygningerne blev revet ned. Hovslund Stationsby (Kleinbahn) Stationskro eksister stadig.
Rugbjerg Stationskro er nedrevet, men den har ligget her - men man kan se resten af den gamle lade yderst til venstre. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.18 12:30:35
Lønholm Station var bare billetsalg på den nærliggende gård, hvor en af værelserne blev indrettet til ventesal mod at gårdmanden fik 50 Mk årligt for denne ulejlighed.
Byggeår
1901
Åbnet
1901.05.08
Nedlagt
1922.06.01
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Hellevadvej 88, 6230 Rødekro
Højdeplacering over havet
37,2 meter
GPS koordinater
55.076374,9.232525
Lønholm Billetsalg var på den nærliggende gård, hvor en af værelserne blev indrettet til ventesal Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.18 12:45:27
Hellevad havde sidespor (tysk: Haltestelle) . Holdepladsen lå ved kroen Kløver Es (tysk: Kleveres), som samtidig var stationsbygning. Kløver Es har været gået konkurs, men drives stadig som hotel i dag 2019.
Byggeår
1901
Åbnet
1901.05.08
Nedlagt
1926.03.31
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Brystrupvej 2, 6230 Rødekro
Højdeplacering over havet
35,0 meter
GPS koordinater
55.075950,9.212693
Hellevad (Smalspor) Station. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.02.09 10:57:04
Bedsted station ændrede navnet "Bedsted Lø" 24. september 1920 og til "Bedsted Løgum" 1. juli 1922 for at undgå forveksling med Bedsted Thy. Bedsted LøgumStation var krydsningsstationer med et 180 meter krydsningsspor og 70 meter læssespor.
