København-Helsingør (Den sjællandske Kystbane) - operatør: DSB




Den sjællandske Kystbane mellem København og Helsingør

Professor Ursin foreslog i 1839 et jernbaneanlæg mellem København og Helsingør. Men han var dog lidt for tidligt ude med disse planer. Det samme gjorde sig gældende for J. W. Heymann, en københavnsk vekselmægler, der i 1844 forsøgte at tegne en million aktier til en Helsingørbane. Foruden disse to forsøg var der et utal af forslag, som aldrig nåede længere end til planlægningsstadiet. Den politiske proces var heller ikke uden vanskeligheder, da mange interesser skulle tilgodeses, og man måtte forholde sig til både tekniske, økonomiske og militære overvejelser i forbindelse med projektet.

Tidlige overvejelser og diskussioner

Allerede i de tidlige diskussioner om en jernbaneforbindelse mellem København og Helsingør stod det klart, at en sådan bane kunne få stor betydning for transport og handel på Sjælland. På dette tidspunkt var København Danmarks vigtigste handelscentrum, mens Helsingør med sin centrale placering ved indsejlingen til Øresund havde en lang historie som toldby og skibsankerplads. En jernbane mellem disse to byer kunne styrke varetransporten og samtidig gøre rejsetiden mellem hovedstaden og Helsingør kortere for almindelige passagerer. Manglende teknologisk erfaring og politisk enighed sinkede dog udviklingen. Mange var tilbageholdende over for nye, kostbare anlægsprojekter, og de tidlige jernbaneforsøg i Danmark var stadig på eksperimentstadiet.

Lovgivningen og koncessionen af 1861

Først med loven af 19. februar 1861 lykkedes det at få et konkret forslag gennem Rigsdagen. Denne lov gav Det Sjællandske Jernbaneselskab koncession på en strækning fra København til Helsingør. Det var et eksplicit krav, at banen skulle være anlagt senest 1. januar 1865, hvilket satte en forholdsvis stram tidsplan. I selve lovteksten blev der også åbnet for muligheden af sidebaner til Jægersborg Dyrehave, Fredensborg og Frederiksborg. Disse sidebaner var tænkt som en måde at forbedre infrastrukturen lokalt, men en del af disse planer blev enten aldrig realiseret eller blev senere omfattet af andre projekter. Det, at man havde en lovfæstet dato for banens fuldendelse, skabte både en motivation og et pres på selskabet. Visse politiske kredse frygtede, at hvis man ikke overholdt tidsfristen, kunne projektet tabes på gulvet, og man ville dermed miste en væsentlig transportforbedring for den nordlige del af Sjælland.

Baggrunden for anlægget

I midten af 1800-tallet oplevede Danmark en gradvis modernisering, hvor dampmaskiner, industrialisering og udbygning af vejnettet spillede en vigtig rolle. På Sjælland var der allerede etableret jernbaneforbindelser mellem København og Roskilde i 1847 og senere videre til Korsør. Disse baner viste sig at være en succes, og det skabte yderligere argumenter for, at en linje mod Helsingør også ville kunne bære sig økonomisk. Samtidig ønskede man at forstærke Danmarks internationale forbindelser. Helsingør var en port mod Sverige og resten af Østersøområdet, og en jernbane hertil ville muliggøre hurtigere transport af varer og personer end de eksisterende transportformer, der ofte var afhængige af hestevogne og sejlskibe. Desuden blev militære hensyn overvejet. I tilfælde af krig eller militære spændinger var det væsentligt for hæren at kunne transportere mandskab og materiel hurtigt, især til de nordlige kyster, der kunne være udsat for fjendtlige landgangsforsøg.

Teknisk udformning af banen

Da Det Sjællandske Jernbaneselskab fik sin koncession, begyndte man straks at planlægge linjeføring og stationers placering. Banen skulle udføres efter tidens standarder, som indebar et enkeltspor på store dele af strækningen, men med mulighed for at udvide til dobbeltspor, hvis trafikken en dag blev stor nok. På det tidspunkt var det heller ikke givet, hvordan man mest effektivt skulle anlægge banedæmninger og broer, da Danmark endnu var i lærefasen inden for jernbanebyggeri. Ingeniørerne inddrog dog erfaringer fra både den første danske jernbane mellem København og Roskilde og fra anlæg i udlandet, specielt England og Tyskland, hvor jernbaneteknologien havde længere historik. Endvidere var placeringen af stationer og standsningssteder et politisk spørgsmål, for mange byer langs kysten ønskede at blive tilgodeset. Kommuner og private godsejere kunne se en fordel i at have en station i nærheden, så gods og passagerer let kunne transporteres til og fra København.

Åbningsfasen og de første år

Selvom loven krævede, at banen skulle stå klar senest 1. januar 1865, opstod der forskellige praktiske og økonomiske forsinkelser. Alligevel lykkedes det at få hovedstrækningen færdig inden for en overskuelig tid. I begyndelsen var der jævnlige afgange, men slet ikke i det omfang, man kender i dag. Togmateriellet bestod af dampdrevne lokomotiver, og rejsetiden blev betragteligt forkortet i forhold til diligencer og hestevogne. Passagererne var i starten hovedsageligt folk med råd til togbilletter, men efterhånden som banedriften udviklede sig, blev det mere almindeligt for en bredere befolkningsgruppe at benytte sig af togtransport. Godstransporten var en anden vigtig indtægtskilde, især fragten af landbrugsprodukter, fisk og industrivarer fra mindre fabrikker langs kysten. På sigt begyndte man at se en stigning i bosætningen langs banen, da folk kunne pendle til København eller Helsingør og bo i mere landlige omgivelser.

Sidebanerne og deres skæbne

Der var i koncessionen åbnet for at anlægge sidebaner til vigtige områder som Jægersborg Dyrehave, Fredensborg og Frederiksborg. Tanken var at binde landets slotte og naturområder bedre sammen med hovedlinjen. Nogle af disse planer blev dog aldrig ført helt ud i livet, enten på grund af økonomisk usikkerhed, mangel på investorer eller fordi behovet viste sig mindre end forventet. I andre tilfælde kom en sidebane i drift, men blev senere nedlagt, da privatbiler, busser og lastbiler tog en større del af trafikbehovet. Alligevel gav muligheden for sidebaner en fleksibilitet i planlægningsfasen, og flere områder i Nordsjælland så frem til at få bedre transportmuligheder.

Driften under Det Sjællandske Jernbaneselskab

Banen mellem København og Helsingør forblev i mange år under Det Sjællandske Jernbaneselskabs ledelse. Selskabet måtte stå for både vedligeholdelse af banen, afholdelse af driftsudgifter og indkøb af nyt materiel, når det gamle blev for nedslidt eller for ineffektivt. Finansieringen kom dels fra passagerindtægter og dels fra fragtindtægter, men man var også til tider afhængig af statslige eller private tilskud for at dække større investeringer. Konkurrencen fra skibsfarten mellem Helsingør og København var ikke ubetydelig, og passagererne kunne i visse tilfælde foretrække en bådrejse, især i sommerhalvåret, hvis billetpriserne var lavere. Imidlertid viste jernbanen sig at være mere punktlig og uafhængig af vindforhold, hvilket især om vinteren gav en stor fordel.

Vigtige stationer langs ruten

På den sjællandske Kystbane udviklede der sig en række stationer og holdepladser, som fik lokal betydning. Charlottenlund, Klampenborg og Skodsborg blev populære udflugtsmål for københavnere, der ville nyde naturen og kysten. Ved Klampenborg lå Dyrehaven, som tiltrak besøgende til skovområderne og forlystelser som Bakken. Hellerup Station blev en vigtig omstigningsstation, da den senere kom til at fungere som knudepunkt for trafik fra andre dele af København og Nordsjælland. I den nordlige ende af banen var Humlebæk, Espergærde og Snekkersten vigtige for pendlere og forretningsdrivende. Helsingør Station var naturligvis den centrale endestation, hvor passagerer og gods kunne skifte til færgeforbindelser mod Helsingborg. De større byer langs linjen etablerede nye boligkvarterer, efterhånden som togforbindelsen gjorde det attraktivt for befolkningen at slå sig ned i nærheden af stationerne.

Overgangen til statslig drift

Den danske stat overtog gradvist en større rolle i jernbanedriften. Efterhånden som privatbaneselskaberne kæmpede med at finansiere vedligeholdelse og nødvendige tekniske opgraderinger, blev en statslig overtagelse set som en løsning på økonomiske udfordringer. For Kystbanens vedkommende blev der en overgangsperiode, hvor Det Sjællandske Jernbaneselskab stadig stod for den daglige drift, men med stigende indflydelse fra statens side. I løbet af slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet overtog staten de fleste hovedbaner i Danmark, og man fik dermed ensartede standarder for billettyper, køreplaner og vedligeholdelse. Denne udvikling gjorde det lettere at skabe et sammenhængende jernbanenet, hvor passagerer kunne skifte mellem forskellige linjer uden større problemer. Staten havde desuden interesse i at fremme regional udvikling og sikre, at jernbanerne forblev konkurrencedygtige i forhold til de nye transportmuligheder, der dukkede op i starten af det 20. århundrede.

Modernisering i det 20. århundrede

I takt med at teknologien udviklede sig, blev Kystbanen gradvist moderniseret. Dobbeltspor blev etableret, hvilket øgede kapaciteten og gjorde det muligt at indsætte hyppigere togafgange. Signal- og sikringsanlæg blev forbedret, så togdriften blev mere sikker og stabil. Senere kom der også elektrificering, hvilket gjorde det muligt at køre med elektriske tog. De nye togtyper betød kortere rejsetider, bedre komfort for passagererne og et lavere støjniveau for de omkringboende. Endvidere blev stationernes faciliteter løbende opgraderet med ventesale, billetsalg og senere automater og elektroniske informationsskærme. Den teknologiske udvikling i det 20. århundrede var præget af, at jernbanerne skulle konkurrere med busser, privatbiler og senere motorveje. For Kystbanen var det afgørende, at man kunne tilbyde en hurtig og bekvem rejse langs kysten, således at den fortsat var et attraktivt valg for pendlere og fritidsrejsende.

Betydningen for byudvikling og pendling

Den sjællandske Kystbane havde stor indflydelse på byudviklingen i Nordsjælland. Mange mennesker valgte at flytte ud af Københavns centrum og bosætte sig nær stationer som Hellerup, Ordrup, Klampenborg, Vedbæk og Rungsted Kyst, hvorfra de nemt kunne pendle til arbejde i hovedstaden. Villa- og villakvarterer opstod langs banen, hvilket ændrede det hidtil mere landlige præg til forstæder præget af parcelhuse og rækkehuse. Helsingør oplevede også en befolkningstilvækst, idet byen blev mere tilgængelig og fik styrket sin rolle som et trafikalt knudepunkt mod Sverige. Den øgede bosætning og pendling gjorde Kystbanen til et centralt element i regionens økonomiske vækst. Forretninger, skoler og andre serviceerhverv skød op tæt ved stationerne for at betjene den voksende befolkning.

Udfordringer og udviklingsmuligheder

Selvom Kystbanen i store dele af sin historie har været betragtet som en succes, har den også stået over for udfordringer. En tæt befolket strækning betyder, at man skal finde en balance mellem støjgener for beboerne, omkostninger til infrastruktur og behovet for flere togafgange. Tidligere var punktligheden en udfordring, især når banen delte spor og stationer med S-togene på den sydlige del af ruten. Ombygninger af stationer og ændringer i signalsystemer har dog gradvist forbedret dette. På længere sigt kan der opstå nye planer om at udvide kapaciteten yderligere eller at gennemføre endnu mere omfattende moderniseringer af sporene for at håndtere den stigende mængde pendlere. Digitalisering af information og billetsalg giver passagererne bedre mulighed for at planlægge rejser i realtid, men stiller også krav til, at banen hele tiden holdes ajour med den nyeste teknologi.

Kystbanens rolle i dag

I dag fungerer Kystbanen fortsat som en vigtig forbindelse mellem København og Helsingør. Uanset om formålet er arbejde, studie eller fritid, er det for mange den hurtigste og mest bekvemme måde at rejse langs den sjællandske østkyst. Turister bruger også banen, når de vil besøge seværdigheder som Kronborg Slot, Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk eller Dyrehaven ved Klampenborg. Samtidig er strækningen kendt for at byde passagererne på smukke kig ud over Øresund undervejs. Banen har udviklet sig meget siden de første forsigtige forslag i 1839, og dens historie er en fortælling om, hvordan jernbanen gradvist blev et bærende element i regionens vækst, transport og sammenhængskraft.


Vigtige stamdata for København-Helsingør (Den sjællandske Kystbane)

Jernbanens længde i km 46,2
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 8. maj 1894 - LOV nr. 84
BaneforkortelseDSB
Jernbanen åbnet1897.08.02
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeDobbeltspor
Sporvidde1.435 mm
BallastSkærveballast
Hastighed max120 km/t
Hastighed gennemsnitlig max107 km/t
Banedanmark banenummer10
El drift25 kV 50 Hz
TogkontrolsystemATC
Max akseltryk22,5 tons
Max metervægt7,2 t/m
Sikrede overkørsler0
Usikrede overkørsler0
Bane statusRegionalbane



København-Helsingør (Den sjællandske Kystbane) har eller har haft følgende stoppesteder



Banekort over København-Helsingør (Den sjællandske Kystbane)

Banekort fra København H-Helsingør (Den sjællandske Kystbane) (DSB).
Banekort fra København H-Helsingør (Den sjællandske Kystbane) (DSB).
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: den 31. maj 2011 - LINK til kilde.


København Hovedbanegård (Kh) er København-Helsingør (Den sjællandske Kystbane) banens første station

Københavns Hovedbanegård – Danmarks Hjerte for Jernbanetrafik

Københavns Hovedbanegård, Danmarks største og travleste jernbanestation, blev indviet den 30. november 1911. Ved åbningen holdt kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen taler, der markerede en ny æra for dansk jernbanetransport. Dagen efter, den 1. december 1911, kørte indvielsestoget officielt fra stationen og åbnede dermed stationens vigtige rolle som knudepunkt for både nationale og internationale togforbindelser.

Heinrich Wencks Arkitektoniske Mesterværk

Københavns Hovedbanegård er tegnet af den berømte arkitekt Heinrich Wenck, der på det tidspunkt var Statsbanernes overarkitekt. Wenck havde allerede opnået stor anerkendelse for sine mange ikoniske stationer som Østerport Station og stationerne langs Nyborgbanen. Wenck blev assisteret af Einar Ambt, søn af DSB's generaldirektør Charles Ambt, som også bidrog til projektets tekniske udførelse.

Banegården blev dog ikke til uden udfordringer. Fra 1898 til 1902 præsenterede Wenck flere forslag til en ny banegårdsbygning, men disse blev afvist af Rigsdagen som for overdådige og urealistiske. Forslagene omfattede både en banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men i sidste ende blev det kun til en banegård. Bygningens interiør blev også påvirket af stramme budgetter, hvilket resulterede i en mere afdæmpet indretning sammenlignet med Wencks tidligere arbejder.

Stilmæssig Sammenhæng med Københavns Arkitektur

Københavns Hovedbanegård deler flere arkitektoniske træk med andre store bygninger fra samme periode, såsom Københavns Rådhus. Både rådhuset og hovedbanegården anvender materialer som mursten, skifer og granit og er rige på dekorative detaljer. En af stationens mest karakteristiske træk er brugen af en træbuekonstruktion i både ankomst- og afgangshallernes tag samt over perronerne, en løsning inspireret af Herholdts gamle banegård i København. Wenck undgik traditionelt brugen af støbejern og holdt sig til træ og mursten i sine designs, men fundamentet og kælderetagen er dog udført i solid jernbeton.

Udsmykning og Bygningens Detaljer

En af de mest iøjnefaldende udsmykninger på stationen er de 10 sandstensfigurer, som pryder hovedfacaden. Disse figurer, skabt af maleren Jens Martin Victor Lund i 1910, forestiller folk i nationaldragter og er en hyldest til Danmarks kulturhistorie. Ud over de menneskelige figurer har Wenck også skabt en perronbygning med seks perroner til passagertrafik samt fem lavere bagageperroner.

Stationens ydre er bemærkelsesværdig med sine udsmykkede tårne, herunder et pyramideformet tårn med kobberspir og en imponerende vestibule. Inde i vestibulen findes en vindrose, der er forbundet med vindfløjen, og som viser vindretningen. Det rigt dekorerede træskærerarbejde og de mange detaljer såsom messingdørskilte, lysekroner og smedejernsskilte med DSB-logo bidrager til banegårdens unikke atmosfære.

Funktionalitet og Udvikling af Stationen

Københavns Hovedbanegård blev oprindeligt bygget med seks perroner og en skarp opdeling mellem ankomst- og afgangshallen, hvilket reflekterede samtidens fokus på at adskille passagerer i to strømme. Denne adskillelse blev dog nedbrudt i 1934, hvor to brede passager blev skabt for at forbedre passagerflowet. Samtidig var der indrettet forskellige ventesale opdelt efter klasse – 1., 2. og 3. klasse – samt kiosker, hvoraf den sidste af disse forsvandt ved ombygningen i 1994.

Perronhallerne, der strækker sig over sporene, var oprindeligt tiltænkt at være dækket af et stort sammenhængende tag. Men på grund af besparelser fra Rigsdagen blev dette forslag ikke gennemført. I stedet måtte Wenck nøjes med at designe separate perrontage med små tilføjelser, der forbinder dem med hovedbygningen. Denne løsning er en påmindelse om de politiske og økonomiske realiteter, som stationen blev skabt under.

Tilføjelser og Ombygninger

I årene efter stationens indvielse blev der foretaget flere udvidelser og tilpasninger. I 1919-1921 blev administrationsfløjen mod Bernstorffsgade forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Denne forlængelse var dog langt mindre udsmykket end resten af stationen og bærer præg af en mere praktisk funktion.

Under opførelsen blev det desuden først på et sent tidspunkt opdaget, at der manglede en tunnel, som passagererne kunne bruge til at skifte perron. Dette betød, at perronerne måtte brydes op igen, så tunnelen kunne konstrueres. Denne tunnel blev senere udvidet til også at forbinde stationen med Centralpostbygningen.

S-tog og Modernisering af Perronerne

Sporene 9-12, der i dag benyttes af S-tog, blev oprindeligt opført til nærtrafikken og først taget i brug i 1921, da de sidste to spor af Boulevardbanens fire spor åbnede. Før 1934 blev spor 12-perronen brugt til ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer, men dette ændrede sig, da S-toget blev introduceret samme år. S-togs-nettet blev hurtigt en vigtig del af hovedbanegårdens drift, og stationen udviklede sig til et centralt knudepunkt for både fjerntog og regional trafik.

Kulturarv og Modernisering

Københavns Hovedbanegård er ikke blot en vigtig transportterminal, men også et arkitektonisk og historisk vartegn i Danmark. Stationens oprindelige detaljer og stilistiske valg er bevaret gennem årene, selvom der løbende er blevet foretaget moderniseringer og ombygninger for at imødekomme de stigende krav til kapacitet og funktionalitet.

Den seneste store renovering i 1994 fjernede nogle af de gamle kiosker og ventesale, men bevarede samtidig mange af de arkitektoniske detaljer, der kendetegner Wencks oprindelige design. I dag er Københavns Hovedbanegård ikke blot et funktionelt trafikknudepunkt, men også en vigtig del af Danmarks jernbanehistorie og et symbol på den stolte tradition inden for dansk arkitektur og ingeniørkunst.

Heinrich Wencks Vision for Danmark

Heinrich Wenck designede Københavns Hovedbanegård med et klart formål for øje: at skabe en bygning, der både var funktionel og repræsenterede dansk kultur og arkitektur. Wenck udtalte om sin vision:

"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."

Med denne tankegang lykkedes det Wenck at skabe en banegård, der forener funktion og skønhed og samtidig står som et tidløst symbol på dansk design og jernbanetradition.

Københavns Hovedbanegård er ikke blot en af de vigtigste stationer i Danmark, men også en bygning med en rig historie og enestående arkitektoniske detaljer. Den står som et vidnesbyrd om dansk ingeniørkunst og arkitektur og har gennem årtier været et centralt knudepunkt for både nationale og internationale togforbindelser. Hovedbanegårdens kombination af funktionalitet og æstetik gør den til et unikt stykke dansk kulturarv.

Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseReventlowsgade 7, 1651 København V
StednavneforkortelseKh
Højdeplacering over havet3,0 meter
GPS koordinater55.672723,12.564776


Billede af København Hovedbanegård.
Billede af København Hovedbanegård. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 30. juni 2023
Download billede



Nørreport Station (Kn) ligger 1,5 km. fra første station.

Nørreport Station – Fra Fortidens Nørreport til Nutidens Travleste Knudepunkt

Nørreport Station, der i dag er Danmarks travleste station, har en lang og fascinerende historie. Stationen skulle oprindeligt have heddet Frederiksborggade Station, men dette navn blev nedstemt. Med mange andre stationer i København, der allerede bar navne som Frederikssund og Frederiksberg, mente man, at et navn som Frederiksborggade Station blot ville skabe forvirring. I stedet valgte man at opkalde stationen efter byporten Nørreport, som var blevet revet ned i 1857. Som en hyldest til byporten blev der opstillet en kilometersten på Frederiksborggade tæt på stationen.

Anlæggelsen af Nørreport Station

Nørreport Station blev anlagt som en del af Boulevardbanen, der åbnede den 1. juli 1918. Stationen fungerede dog i starten kun som et billetsalgssted, da de to vestlige jernbanespor ikke var færdige på grund af materialemangel under Første Verdenskrig. Først den 1. oktober 1921 blev disse spor taget i brug, og de var oprindeligt beregnet til nærtrafik. Da S-togs-nettet blev indført i 1934, blev disse spor en del af den nye S-bane.

På grund af forsinkelserne i anlægsarbejdet blev det besluttet, at lokaltogene til Rungsted midlertidigt skulle benytte fjerntogssporene, hvilket førte til opførelsen af en smal perron. Denne perron var væsentligt smallere end nærtogsperronen og var forskudt i forhold til denne.

De Cirkulære Bygninger – "Suppeterrinerne"

Oprindeligt bestod Nørreport Station over jorden af to cirkulære bygninger, en på hver side af Frederiksborggade. Disse bygninger blev designet af den anerkendte arkitekt Heinrich Wenck, der også tegnede mange andre ikoniske jernbanebygninger i Danmark. De runde bygninger blev hurtigt døbt "suppeterrinerne" på grund af deres karakteristiske form. De rummede blandt andet billetsalg, ventilationsanlæg og en lille ventesal for sporvognspassagerer.

I 1932 blev de cirkulære bygninger revet ned som led i en stor ombygning forud for S-banens åbning. Ombygningen var nødvendig for at tilpasse stationen til den øgede trafik og de nye teknologiske krav. Selv om "suppeterrinerne" blev fjernet, overlevede trappenedgangene til S-togs-perronen og bevarede mange af deres dekorative elementer. Den sydlige trappe havde en balustrade med attisk båndslyng, mens den nordlige trappe var prydet med søjler, der bar kugler. Disse trappenedgange stod, indtil stationen igen blev ombygget i 2011-2013 som led i integrationen mellem Nørreport Station og den nye Metrostation.

Modernisering og Sænkning af Sporene

Under ombygningen i 1932 blev nærtrafiksporene sænket for at skabe plads til køreledninger, der skulle elektrificere S-togs-nettet. Dette arbejde blev gentaget i 1985, da fjerntrafiksporene blev sænket for at elektrificere Kystbanen. Den nye station, som stod klar i 1934, blev designet af arkitekt K.T. Seest, der var efterfølgeren til Heinrich Wenck. Stationen fra 1934 var en markant funktionalistisk bygning, og som noget nyt blev stationsnavnet oplyst med neonrør på taget.

I 1980'erne gennemgik Nørreport endnu en ombygning, hvor de oprindelige bueåbninger mellem S-togs- og fjerntrafikperronerne blev afskærmet med støjdæmpende paneler. Denne ændring blev gennemført for at reducere støjniveauet og forbedre stationens akustik.

Integration med Metrostationen og Nyeste Ombygning

Mellem 2011 og 2013 gennemgik Nørreport Station en omfattende modernisering som en del af integrationsprojektet med Metrostationen. Formålet var at skabe en mere moderne, effektiv og brugervenlig station, der kunne håndtere den stigende trafik af både metro- og togpassagerer. Trappenedgangene, som havde overlevet siden 1932, blev revet ned som led i ombygningen. Den nye station blev designet med et åbent og lyst udtryk, hvor store paddehatte-lignende tage nu præger stationsområdet.

Samtidig blev stationsområdet gjort mere tilgængeligt for fodgængere og cyklister, hvilket har været en vigtig del af det nye design. Området omkring stationen, herunder Israels Plads og Torvehallerne, er også blevet opgraderet og er nu et populært samlingssted for både lokale og turister.

Nørreport Station i Dag

I dag er Nørreport Station den travleste station i Danmark med dagligt flere hundrede tusinde passagerer, der skifter mellem tog, metro, bus og cykel. Stationen ligger i hjertet af København og er omgivet af nogle af byens mest populære attraktioner som Botanisk Have, Rosenborg Slot, Rundetårn og Kongens Have. Det nærliggende madmarked, Torvehallerne, tilbyder et bredt udvalg af delikatesser og gør stationen til et populært sted at besøge, også for dem, der ikke nødvendigvis skal rejse.

Nørreport Station er blevet en vigtig del af Københavns infrastruktur og en central transportknudepunkt, hvor passagerer nemt kan skifte mellem forskellige transportmidler. Det åbne og tilgængelige design af stationen gør det også til et af de mest brugervenlige transportcentre i København.

Fremtiden for Nørreport Station

Med den kontinuerlige udvikling af Københavns infrastruktur forventes Nørreport Station fortsat at spille en central rolle i byens transportnetværk. Der er planer om at fortsætte med at forbedre faciliteterne og øge kapaciteten for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Stationens placering gør den ideel til at forbinde både lokale og internationale rejsende, og den vil forblive et knudepunkt for byens kollektive transport i mange år fremover.

Nørreport Station har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling siden dens åbning i 1918. Fra de oprindelige "suppeterriner" til dagens moderne og åbne design har stationen tilpasset sig skiftende tider og teknologier. Med sin centrale placering og rolle som en vigtig del af Københavns transportnetværk vil Nørreport Station fortsat være en af de mest travle og betydningsfulde stationer i Danmark.

Byggeår1918
Åbnet2002.10.19
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseNørre Voldgade 13, 1358 København K
StednavneforkortelseKn
Højdeplacering over havet9,8 meter
GPS koordinater55.683081,12.571155


Billede af Nørreport Station.
Billede af Nørreport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. april 2011
Download billede



Østerport Station (Kk) ligger 3,1 km. fra første station.

Østerport Station: En Historisk Jernbanestation i Hjertet af København

Østerport Station blev anlagt mellem 1896 og 1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station, uformelt kendt som Østbanegården. Stationens design i nationalromantisk stil er tegnet af den kendte arkitekt Heinrich Wenck, og stationen har bevaret sin oprindelige form med enkelte moderniseringer over årene. I dag er Østerport en vigtig del af Københavns transportsystem og betjener både S-tog, regionaltog og Øresundstog.

Stationens Arkitektoniske Design

Østerport Station er en fremtrædende bygning i Københavns bylandskab og blev designet af Heinrich Wenck i en nationalromantisk stil, som afspejler den arkitektoniske smag fra slutningen af det 19. århundrede. Stationsbygningen blev nænsomt moderniseret, og selv de oprindelige træperronhalvtage, som Wenck tilføjede i 1914-1915, er bevaret. Bygningen og dens detaljer, som lysekronerne i forhallen, vidner om en tid, hvor stationsarkitektur blev betragtet som et symbol på nationens teknologiske og kulturelle fremskridt.

I årene efter stationens opførelse blev der tilføjet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle, og i dag har Østerport flere perroner, der effektivt håndterer den daglige strøm af passagerer.

Udviklingen af Østerport Station

Østerport Station blev anlagt som endestation for Kystbanen, og dens banetekniske forkortelse, "Kk," står for Københavns Kystbanestation. Stationen var oprindeligt forbundet med den anden hovedbanegård i København via Klampenborgbanen, der gik fra Hellerup over Nørrebro til den gamle hovedbanegård.

Med åbningen af Boulevardbanens første dobbeltspor den 1. december 1917 blev Kystbanens tog omdirigeret, så de kunne fortsætte direkte til Københavns Hovedbanegård. Dette gav passagererne nemmere og hurtigere adgang til hovedstaden, og togene, der tidligere kørte via Nørrebro, blev omlagt via Østerport.

I 1934, i forbindelse med åbningen af S-banen, skiftede stationen navn fra Østerbro Station til Østerport Station. Den nye S-bane gjorde stationen til et centralt knudepunkt for både lokaltog og regionaltog.

Moderniseringer og Ombygninger gennem Årene

Selvom Østerport Station oprindeligt skulle have været erstattet af en ny station ved åbningen af Boulevardbanen, overlevede Heinrich Wencks design takket være en ombygning i 1923, ledet af arkitekten K.T. Seest. Denne ombygning fjernede det oprindelige tårn og erstattede det med en kommandopost, som forbedrede stationens funktionalitet.

I 1970'erne blev stationen restaureret og ført tilbage til sit oprindelige udseende fra 1897. Dette arbejde inkluderede genskabelsen af tårnet i 1984 som en del af en større restaurering, og i 1992 blev stationen officielt fredet. Restaureringerne sørgede for, at stationen bevarede sin historiske charme samtidig med, at den kunne imødekomme moderne behov.

Godsbanegårdens Betydning

Østerport Station har også spillet en vigtig rolle i godstransporten. I begyndelsen af det 20. århundrede var stationen forbundet med Københavns Frihavn, og området omkring Østerport Station husede store rangerarealer, som gjorde stationen til et knudepunkt for godstransport. Heinrich Wenck designede en remise og et vandtårn ved Langeliniebroen, som supplerede stationens kapacitet for godstransport.

Fra 1986 og frem spillede Østerport en vigtig rolle i transittrafikken mellem Skandinavien og Tyskland via jernbanegodsruten Danlink, som kørte mellem Helsingborg og Hamburg. Denne trafik ophørte dog i 2000, da Øresundsforbindelsen overtog rollen som hovedforbindelse mellem Danmark og Sverige.

Metroens Ankomst og Ny Infrastruktur

I 2019 blev Østerport Station yderligere udvidet med en metrostation på den nye Cityring, som ligger under Oslo Plads. Metrostationen åbnede som en del af Københavns moderne transportsystem og har forbedret tilgængeligheden til Østerport Station betydeligt. Kombinationen af S-tog, regionaltog, Øresundstog og metro gør stationen til et af de vigtigste trafikknudepunkter i København.

Derudover har stationen gennemgået flere moderniseringer for at imødekomme stigende passagerantal og forbedre sikkerheden. Blandt andet blev der anlagt nye spor til fjerntog og ændret sporlayout for at gøre det nemmere at skifte mellem de forskellige togtyper.

Afsporing ved Østerport i 2011

Den 2. januar 2011 skete der en afsporing på Østerport Station, da et tomt regionaltog blev afsporet, mens det var på vej ind på stationens spor 3. Toget kørte ind i spor 4 og beskadigede køreledningsmaster under Langeliniebroen. Hændelsen medførte skader på infrastrukturen, men der var heldigvis ingen personskader, da toget var uden passagerer.

Østerport Station i Dag

Østerport Station er i dag en travl station med ca. 20.000 daglige passagerer. Stationen betjener både S-togslinjer, Kystbanen, Øresundstog og enkelte regionaltog og InterCitytog. Den fungerer også som endestation for flere tog, der kommer fra Københavns vestlige forstæder.

Med den tilføjede metrostation i 2019 og de løbende forbedringer af infrastrukturen er Østerport Station i dag et af de vigtigste trafikknudepunkter i hovedstaden. Stationens historiske bygninger er blevet bevaret og moderniseret for at kunne håndtere det stigende antal rejsende, samtidig med at stationens arkitektoniske arv respekteres.

Østerport Station er en vigtig del af Københavns jernbanehistorie. Fra sin åbning i 1897 som Østerbro Station til dens nuværende rolle som et af Københavns centrale trafikknudepunkter har stationen gennemgået mange forandringer. Med sin kombination af historisk arkitektur og moderne infrastruktur er Østerport Station et fremragende eksempel på, hvordan fortid og nutid kan sameksistere i et byrum, der fortsat udvikler sig.

Andre navne og stavemåderFør 15.15.1934 Østerbro, før 30.11.1911 Kjøbenhavn Ø. Før 02.08.1897 Frihavnen (Aarhusgade) i tjenstekøreplanerne.
Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
Arkitekt, som har stået for ombygningenK.T. Seest
AdresseOslo Plads 10, 2100 København Ø
StednavneforkortelseKk
Højdeplacering over havet6,8 meter
GPS koordinater55.692666,12.587520


Billede af tog ud for Østerport Station.
Billede af tog ud for Østerport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. april 2022
Download billede



Hellerup Station (Hl) ligger 7,8 km. fra første station.

Hellerup Station: En Central Forbindelse i Københavns Jernbanehistorie

Hellerup Station er en af de vigtige stationer i Københavns jernbanenetværk, selvom den ikke ligger i selve Hellerup, men på Ydre Østerbro. Stationen er en vigtig transportknudepunkt og betjenes af både S-tog og regionale Kystbanetog, hvilket gør den til et travlt knudepunkt for både lokale og pendlere. Hellerup Station har en rig historie og har spillet en central rolle i udviklingen af både Kystbanen og Nordbanen siden dens opførelse.

Historien om Hellerup Station

Hellerup Station blev designet af den danske arkitekt V.C.H. Wolf og åbnede den 22. juli 1863. Samme dag blev Klampenborgbanen også indviet, hvilket gjorde Hellerup til et vigtigt forbindelsespunkt. Kun få måneder senere, den 1. oktober 1863, åbnede Nordbanen mellem Hellerup og Lyngby, hvilket yderligere styrkede stationens betydning.

Historisk set gik sporene fra Hellerup mod syd langs den nuværende Ringbane til Ryparken og videre gennem Nørrebro Station til Københavns Nordbanegård, som dengang lå ved den nuværende Kampmannsgade. Denne forbindelse var afgørende for at forbinde byens forskellige dele og for den regionale transport.

En Forgrening Station med Stor Betydning

Hellerup Station fungerer som en vigtig forgreningsstation mellem Nordbanen og Kystbanen, samt som udgangspunkt for den tidligere Ringbane, der førte til Frederiksberg Station. Selvom stationen ikke blev bygget direkte i Hellerups bymidte, der dengang lå ved Strandvejen, har den stadig haft en betydelig rolle i lokalområdet. Interessant nok kom stationen aldrig til at fungere som et centralt punkt for byudviklingen, som det ofte er tilfældet i andre byer, hvor stationer har tendens til at være omdrejningspunkt for vækst.

Stationens geografiske placering har også en særlig betydning, da den ligger på grænsen mellem Københavns Kommune og Gentofte Kommune. Dette har historisk set haft en indflydelse på, hvordan områdets udvikling har forløbet.

Udviklingen af Kystbanen og Nordbanen

I 1864 blev Nordbanen forlænget fra Hellerup til Hillerød, hvilket åbnede op for mere transport mellem København og det nordlige Sjælland. Kystbanen blev udvidet i 1897, da strækningen mellem Klampenborg og Helsingør blev etableret, og det nuværende spor mellem Østerport og Hellerup stammer også fra denne tid.

Den store omvæltning i Hellerups rolle som transportknudepunkt kom i 1917 med åbningen af Boulevardbanens østlige dobbeltspor den 1. december. Dette førte til, at trafikken mod Klampenborg blev flyttet til Hellerup, og den gamle Klampenborgbanestation blev nedlagt. Forbindelsen over Nørrebro fortsatte dog som en del af Nordbanen indtil 1921, hvor også Boulevardbanens vestlige dobbeltspor blev taget i brug. Denne udvikling cementerede Hellerups betydning som en central station for både lokal og regional transport.

Hellerup som En Del af Lokalområdet

Selvom Hellerup Station ligger på Ydre Østerbro, tæt ved Gentofte og det nordvestlige København, anses stationen stadig for at være en vigtig del af Hellerup-området. Hellerup har længe været kendt for sine velhavende kvarterer og ligger tæt på attraktioner som Experimentarium og Gammel Hellerup Gymnasium, hvilket gør stationen til et populært valg for både lokale og besøgende.

Stationens placering gør det muligt for pendlere og rejsende at have nem adgang til både Københavns centrum og de nordlige forstæder. De mange forbindelser med S-togslinjerne F, A, E og C gør det let at komme til og fra Hellerup, hvilket styrker områdets tilgængelighed.

Fredede Bygninger og Historiske Elementer

Hellerup Station har også en arkitektonisk arv, der er bevaret gennem fredninger af stationens strukturer. Blandt de fredede elementer på stationen er perrontaget, der dateres tilbage til cirka 1910. Dette tag dækker området mellem spor 2 og 3 og har været en vigtig del af stationens visuelle identitet i mere end et århundrede.

Yderligere fredede elementer inkluderer tre trappehuse, som blev bygget mellem 1895 og 1900. Disse trappehuse er placeret mellem sporene 2/3, 4/5 og 7/8 og blev fredet i år 2000. Fredningen af disse bygninger er med til at bevare stationens historiske karakter og sikre, at dens arkitektur forbliver en del af den lokale kulturarv.

Hellerup Station i Nutidens Infrastruktur

Hellerup Station spiller stadig en vigtig rolle i nutidens transportinfrastruktur, både som en central S-togsstation og som en del af det regionale jernbanenetværk. Med sin rige historie, sin arkitektoniske arv og sin strategiske placering forbliver Hellerup Station en vigtig del af både Københavns og Nordsjællands jernbanesystem.

Stationens forbindelse til både fortiden og nutiden gør den til en fascinerende destination for både historikere og jernbaneentusiaster. Dens betydning strækker sig ud over blot at være et transportknudepunkt; den er et vidnesbyrd om Københavns og omegnens jernbanehistorie.

Byggeår1863
Åbnet1863.07.22
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseRyvangs Allé 79C, 2900 Hellerup
StednavneforkortelseHl
Højdeplacering over havet9,3 meter
GPS koordinater55.73102555688928,12.567599189690833


Billede af Hellerup Station.
Billede af Hellerup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020
Download billede



Charlottenlund Station (Ch) ligger 10,3 km. fra første station.

Charlottenlund Station – En Historisk Perle på Klampenborgbanen

Charlottenlund Station er en af de mest historisk interessante stationer i Danmark. Beliggende i det naturskønne Charlottenlund nord for København er stationen en del af Klampenborgbanen, der blev indviet den 22. juli 1863. Stationen har gennemgået flere store forandringer siden sin åbning, men den bevarer stadig sin historiske charme og betydning som en vigtig del af Københavns S-togsnet.

Den Første Station i Charlottenlund

Den første Charlottenlund Station blev opført ved Klampenborgbanens åbning i 1863 og lå på banens vestside. Arkitekten bag stationen var V.C.H. Wolf, som også designede flere andre stationer langs strækningen. Bygningen var en beskeden gul murstensbygning i to etager, som udover ventesal også rummede bolig for stationsforstanderen. I de første år blev stationen primært brugt af udflugtsrejsende, der søgte rekreation i Charlottenlund Skov eller besøgte traktørstederne tæt på Charlottenlund Slot. Overfor stationen lå det populære traktørsted Gyldenlund, der tiltrak mange gæster.

I takt med at udflugtsturismen steg, blev stationens opland også mere befolket. Området begyndte at udvikle sig til en villaby, hvor velhavende københavnere slog sig ned, og stationen blev hurtigt et centralt omdrejningspunkt for både daglige pendlere og turister.

Skiftet til Den Nuværende Stationsbygning

Med åbningen af Kystbanen i 1897 blev det klart, at den oprindelige station ikke længere kunne opfylde kravene til den stigende trafik. I efteråret 1897 blev den gamle stationsbygning revet ned, og i starten af 1899 stod en ny og større stationsbygning klar på samme sted. Den nye bygning blev tegnet af arkitekten Thomas Arboe og er i dag et smukt eksempel på klassisk stationsarkitektur fra slutningen af 1800-tallet.

Den nye stationsbygning er en 2½ etagers hovedbygning med to sidebygninger på 1½ etage. Denne bygning var langt mere rummelig og moderne, hvilket afspejlede den øgede betydning af Charlottenlund som et trafikalt knudepunkt.

Udvidelser og Moderniseringer

Charlottenlund Station har gennemgået flere store moderniseringer siden opførelsen af den nuværende bygning. I 1926-28 blev strækningen mellem Hellerup og Klampenborg udvidet med to ekstra spor, hvilket gjorde det muligt at adskille S-togstrafik fra fjerntogstrafik. Som led i denne udvidelse blev der anlagt to nye øperroner med perrontage og adgang via en forlænget perrontunnel. De tidligere trappehuse, der var tegnet af Heinrich Wenck, blev fjernet, og der blev i stedet etableret ramper, der gjorde det lettere at benytte stationen for cyklister og barnevogne.

Stationens vestlige spor blev elektrificeret i 1934 og indgik i den første S-bane-strækning. Dette gjorde Charlottenlund Station til en del af det moderne S-togsnet, som stadig betjener stationen den dag i dag. De østlige spor blev forbeholdt fjerntog, men disse tog stopper kun sjældent ved stationen.

Skulpturen af Einar Holbøll

På stationspladsen foran Charlottenlund Station står en skulptur af postmester Einar Holbøll, udført af billedhuggeren Charles Arvedsen. Einar Holbøll er kendt som ophavsmanden til det første julemærke, der blev introduceret som en måde at samle penge ind til hjem for syge og svagelige børn. Skulpturen blev opstillet som en hyldest til hans indsats og står som et mindesmærke over en vigtig del af dansk socialhistorie.

Stationens Rolle i Lokalsamfundet

Charlottenlund Station har altid spillet en vigtig rolle i lokalsamfundet. I de tidlige år tiltrak stationen mange udflugtsturister, som besøgte skovene og stranden omkring Charlottenlund. I dag betjener stationen hovedsageligt daglige pendlere, der rejser til og fra København. Stationens placering tæt på Charlottenlund Slot, Dyrehaven og Bellevue Strand gør den også til et populært udgangspunkt for turister og lokale, der søger naturoplevelser.

Midlertidige Ændringer under Sporarbejde

I perioder med sporarbejde har Charlottenlund Station også spillet en særlig rolle. Under sporarbejdet på S-banen fra september til november 2008 blev der etableret midlertidige perroner ved de østlige fjerntogsspor, så fjerntog kunne standse ved stationen. Dette sikrede, at passagererne stadig kunne benytte stationen, selvom S-togstrafikken var midlertidigt afbrudt.

Fremtidige Perspektiver

Charlottenlund Station fortsætter med at være en vigtig del af Klampenborgbanen og Københavns S-togsnet. Med dens historiske bygning og centrale placering er den ikke blot en funktionel station, men også et vartegn for området. Eventuelle fremtidige forbedringer kunne omfatte yderligere moderniseringer af perronfaciliteterne og bedre integration med andre transportformer, såsom cykel- og delebilstjenester.

Arkitektonisk Betydning

Den nuværende stationsbygning fra 1899 er et fremragende eksempel på Thomas Arboes arbejde og en vigtig del af Danmarks jernbanearkitektur. Bygningen kombinerer funktionalitet med æstetisk skønhed og vidner om en tid, hvor jernbanestationer blev betragtet som mere end blot transportknudepunkter – de var også repræsentanter for områdets identitet og kulturelle betydning.

Betydning for Jernbanehistorien

Charlottenlund Station er en del af en vigtig epoke i dansk jernbanehistorie. Fra dens tidlige dage som en lille udflugtsstation til dens rolle i det moderne S-togsnet har stationen været vidne til udviklingen af Danmarks jernbanesystem. Den har tjent som et bindeled mellem København og de nordlige forstæder og har spillet en central rolle i områdets vækst og urbanisering.

Byggeår1898
Åbnet1899
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektThomas Arboe
AdresseCharlottenlund Stationsplads 2, 2920 Charlottenlund
StednavneforkortelseCh
Højdeplacering over havet9,0 meter
GPS koordinater55.751759,12.572007


Billede af Charlottenlund Station.
Billede af Charlottenlund Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020
Download billede



Ordrup S-togstrinbræt (Op) ligger 11,6 km. fra første station.

Ordrup S-togstrinbræt – En Historisk Station på Klampenborgbanen

Ordrup S-togstrinbræt er en S-togsstation beliggende i Ordrup, nord for København, på den historiske Klampenborgbane. Stationen, som blev opført i 1924, er tegnet af den berømte overarkitekt K.T. Seest og står som et eksempel på nyklassicistisk arkitektur. Ordrup Station er ikke blot en funktionel del af hovedstadens S-togsnet, men også en kulturarv, idet hovedbygningen blev fredet i 1992. Stationen spiller fortsat en vigtig rolle for pendlerne i området og er en central del af infrastrukturen i Charlottenlund og Ordrup.

Klampenborgbanens Historiske Rødder

Klampenborgbanen, hvor Ordrup Station er beliggende, blev indviet i 1863 og er den ældste del af S-togsnettet. Banen blev oprindeligt anlagt for at forbinde København med de mondæne områder mod nord, som Klampenborg, hvor mange københavnere søgte rekreation. Klampenborgbanen er den korteste af S-togslinjerne og strækker sig fra Københavns Hovedbanegård til Klampenborg.

Ordrup Station blev opført som en del af en modernisering af banen, hvor man ønskede at give stationerne et ensartet udtryk, der kunne afspejle områdets velstand og elegance. Arkitekturen, der blev leveret af K.T. Seest, understregede dette ved at kombinere funktionalitet med æstetik.

Arkitekturen på Ordrup Station

Ordrup Station er et pragteksempel på nyklassicistisk arkitektur. Den elegante stationsbygning er udført med symmetriske proportioner og klassiske detaljer, der giver bygningen et tidløst og æstetisk udtryk. Bygningen er opført i røde mursten og har et saddeltag, som er typisk for perioden. Indgangspartiet er markeret med søjler og gesimser, der skaber en følelse af storhed, uden at bygningen fremstår prangende.

Fredningen af hovedbygningen i 1992 understreger dens historiske og arkitektoniske værdi. I 2014 gennemgik stationen en omfattende renovering, hvor Gottlieb Paludan Architects moderniserede stationsområdet med respekt for den oprindelige arkitektur. Renoveringen omfattede blandt andet forbedrede adgangsforhold og opdaterede faciliteter, hvilket sikrede, at stationen kunne opfylde nutidens krav til funktionalitet.

S-togsnettet og Linje C

Ordrup S-togsstation betjenes af linje C, som er en del af Københavns omfattende S-togsnet. Linje C strækker sig fra Frederikssund i vest til Klampenborg i nordøst og passerer gennem Københavns Hovedbanegård. Denne linje er særligt populær blandt pendlere, der rejser mellem indre by og de nordlige forstæder.

Som en station på Klampenborgbanen er Ordrup et vigtigt knudepunkt for både daglige pendlere og besøgende, der søger adgang til områdets attraktioner, herunder Dyrehaven og Bellevue Strand, som ligger i kort afstand fra stationen.

Renoveringen i 2014

Renoveringen af Ordrup Station i 2014 blev udført med det formål at bringe stationen op til moderne standarder, mens den historiske integritet blev bevaret. Gottlieb Paludan Architects stod for projektet, der omfattede forbedring af perronfaciliteterne, installation af moderne belysning og opdatering af ventesalene. Renoveringen blev modtaget positivt og blev betragtet som et vellykket eksempel på, hvordan historiske bygninger kan moderniseres uden at miste deres oprindelige charme.

Beliggenhed og Funktionalitet

Ordrup Station er strategisk placeret i Charlottenlund og betjener både lokale beboere og besøgende til området. Stationen har perroner på begge sider af sporene og tilbyder nem adgang via trapper og ramper, hvilket gør den tilgængelig for alle. Området omkring stationen er kendt for sine grønne områder og rolige villakvarterer, hvilket gør Ordrup Station til en central del af lokalsamfundet.

Stationen ligger mellem Charlottenlund Station mod syd og Klampenborg Station mod nord. Denne placering gør den til et oplagt valg for dem, der ønsker at undgå trængsel på større stationer og nyde en mere afslappet rejseoplevelse.

Fremtidsperspektiver

Som en del af Klampenborgbanen og Københavns S-togsnet spiller Ordrup Station en vigtig rolle i den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Fremtidige udviklingsplaner for stationen kunne inkludere yderligere forbedringer af adgangsforholdene, flere parkeringspladser til cykler og integration med andre transportformer såsom busser og cykeldelingstjenester.

Ordrup Station er et eksempel på, hvordan historiske stationer kan tilpasses moderne behov, mens de bevarer deres unikke karakter og historiske betydning.

Byggeår1924
Åbnet1924.07.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseOrdrup Station 1, 2920 Charlottenlund
StednavneforkortelseOp
Højdeplacering over havet9,6 meter
GPS koordinater55.762974,12.583638


Billede af Ordrup S-togstrinbræt.
Billede af Ordrup S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020
Download billede



Klampenborg Station (Kl) ligger 13,3 km. fra første station.

Klampenborg Station: En Historisk Plet på Kystbanen

Klampenborg Station, beliggende nord for København, er en historisk og arkitektonisk perle i det danske jernbanenet. Stationen fungerer i dag som en vigtig mellemstation på Kystbanen mellem Københavns Hovedbanegård og Helsingør, og den er endestation for S-togets linje C, som forbinder Klampenborg med Frederikssund. Klampenborg Station, der blev indviet i 1863, har en rig historie og en unik arkitektur, som fortsat tiltrækker både rejsende og besøgende.

Stationens Historie og Arkitektur

Klampenborg Station blev åbnet i 1863 som en del af Klampenborgbanen, en rute designet til at betjene de forlystelsessøgende københavnere, der ønskede at tage på udflugter til Dyrehaven, Dyrehavsbakken og Bellevue Strand. Jernbanens formål var at bringe folk fra hovedstaden til disse populære naturområder, hvilket gjorde Klampenborg Station til et vigtigt udflugtsmål.

Arkitekten bag stationen var V.C.H. Wolff, som designede stationen i den karakteristiske "klassicistisk schweizerstil", der er kendetegnet ved sine dekorative træudskæringer og unikke bygningselementer. Denne stil giver stationen et særligt arkitektonisk udtryk, som er sjældent i Danmark. Stationen er blevet udvidet flere gange gennem årene, men den oprindelige bygning er fredet, og mange af de originale træk er bevaret.

Klampenborgbanen og Skovtursjernbanen

Klampenborg Station var oprindeligt endestation på Klampenborgbanen, en rute specielt designet til at bringe københavnere til naturområder og forlystelsesparker. I slutningen af 1800-tallet var der stor efterspørgsel efter rekreative udflugtsmuligheder uden for København, og jernbanen gjorde det muligt for folk at tage på skovture til Dyrehaven eller nyde en dag på Bellevue Strand.

Dyrehavsbakken, der ligger kun 10 minutters gang fra stationen, er verdens ældste forlystelsespark, og den var en af de vigtigste attraktioner for de rejsende, der benyttede Klampenborgbanen. Med Klampenborg Station som udgangspunkt blev det let for folk at besøge både Dyrehaven og Bakken, hvilket gjorde stationen til et populært udgangspunkt for familieudflugter.

Stationens Placering og Omgivelser

Klampenborg Station er ideelt placeret i forhold til en række populære besøgssteder i området. Fra stationen er der kun få minutters gang til Bellevue Strand og Strandvejen, hvor folk kan nyde en dag ved vandet eller besøge det ikoniske Bellevue Teater, som ligger lige ved siden af stationen. Teatrets bagside kan faktisk ses fra perronen, hvilket gør stationen til en central del af det lokale kulturliv.

En af stationens mest kendte naboer er Røde Port, en af hovedindgangene til Jægersborg Dyrehave, som ligger blot et stenkast fra stationen. Dyrehaven er kendt for sine vidtstrakte skove og fritgående hjorte, og området er et populært mål for både lokale og turister. Hestevogne holder ofte ved stationen og tilbyder ture rundt i Dyrehaven, hvilket giver besøgende en autentisk oplevelse af områdets historie og natur.

Stationens Nutidige Funktion

I dag betjener Klampenborg Station både Kystbanen og S-togets linje C, som har sin endestation her. Linje C forbinder Klampenborg med en række andre stationer, herunder Frederikssund, Ballerup og Københavns Hovedbanegård. Stationen har også en stor parkeringsplads, hvilket gør det nemt for folk at parkere deres biler og fortsætte deres rejse med tog. Derudover er der en cykelparkering, hvilket afspejler stationens tilgængelighed for både cyklister og bilister.

Selve stationen er bygget i ét plan, og i midten af området ligger der en kiosk, som betjener rejsende med snacks og drikkevarer. Stationens struktur gør den let at navigere, og dens nærhed til både natur og kultur gør den til et ideelt udgangspunkt for både pendlere og turister.

Bellevue Strand og Strandvejen

Bellevue Strand ligger blot få minutters gang fra Klampenborg Station, og stranden er et af de mest populære udflugtsmål i området. Strandvejen, som løber langs kysten, er også en af Danmarks mest kendte og naturskønne ruter, hvor besøgende kan tage på gåture eller cykelture langs vandet. Dette område tiltrækker både lokale og turister, der ønsker at nyde strandens faciliteter eller blot slappe af ved vandet.

Stationens nærhed til Bellevue Teater, der blev opført i 1936 og er tegnet af den berømte danske arkitekt Arne Jacobsen, gør den også til et kulturelt mødested. Teatrets karakteristiske modernistiske stil står i skarp kontrast til stationens klassicistiske schweizerstil, hvilket skaber en spændende arkitektonisk sammenhæng i området.

Dyrehavsbakken og Jægersborg Dyrehave

Klampenborg Station er også et populært udgangspunkt for besøg i Jægersborg Dyrehave, der er kendt for sine smukke naturområder og rige dyreliv. Dyrehaven er et af de mest besøgte naturområder i Danmark og er kendt for sine fritgående hjorte, der skaber en unik atmosfære for besøgende. Mange rejsende tager toget til Klampenborg Station for at tilbringe en dag i Dyrehaven og tage på tur til Dyrehavsbakken, verdens ældste forlystelsespark.

Dyrehavsbakken, eller bare Bakken, har været et populært udflugtsmål siden 1583 og tiltrækker stadig tusindvis af besøgende hvert år. Klampenborg Station fungerer som den perfekte indgang for de, der ønsker at opleve både naturen og forlystelserne, og de hestevogne, der kører rundt i Dyrehaven, er en populær måde at se området på.

Fredning af Klampenborg Station

Klampenborg Station er ikke kun vigtig på grund af sin funktion som transportknudepunkt, men også på grund af sin historiske og arkitektoniske værdi. Stationen er fredet på grund af dens unikke arkitektur og historiske betydning. De dekorative træudskæringer og den klassicistiske schweizerstil, som kendetegner stationen, gør den til et særligt eksempel på dansk arkitektur fra midten af 1800-tallet.

Fredningen sikrer, at stationens unikke karakter bevares for fremtiden, og at den fortsat kan fungere som et historisk minde om Klampenborgbanens og jernbanens betydning for udviklingen af transport og fritidsmuligheder i Danmark.

Klampenborg Station er mere end blot en station; den er et historisk knudepunkt, der har forbundet København med nogle af de mest elskede udflugtsmål i Danmark. Stationens arkitektur, dens placering i forhold til naturområder som Dyrehaven og Bellevue Strand, samt dens betydning for udviklingen af Klampenborgbanen, gør den til en central del af dansk jernbanehistorie. I dag fortsætter stationen med at spille en vigtig rolle for både lokale pendlere og turister, der ønsker at opleve områdets unikke natur og kultur.

Byggeår1863
Åbnet1863.07.22
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseDyrehavevej 5, 2930 Klampenborg
StednavneforkortelseKl
Højdeplacering over havet4,9 meter
GPS koordinater55.776477,12.587963


Billede af Klampenborg Station.
Billede af Klampenborg Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020
Download billede



Springforbi Billetsalgssted (Sf) ligger 16,2 km. fra første station.

Springforbi Billetsalgssted – En Historisk Udflugtsstation

Springforbi Billetsalgssted åbnede sammen med Kystbanen den 2. august 1897. Stationen lå nord for Taarbæk ved København og var fra starten en beskeden sommerstation, som kun var åben i dagtimerne. Placeringen ved Kystbanen gjorde det muligt for københavnere og turister at besøge de naturskønne områder ved Dyrehaven.

Udviklingen af Stationen

I 1900 blev billetsalgsstedet åbnet året rundt, hvilket gjorde det til et mere fast element i jernbanens infrastruktur. I 1909 blev stationens funktion yderligere udvidet, da den fik status af "holdeplads" og kunne håndtere stykgods. Dette betød, at den ikke kun var en passagerstation, men også spillede en rolle i godstransporten.

Stationsbygninger og Postekspedition

Springforbi Billetsalgssted bestod af to næsten symmetriske træbygninger, hvor der fra starten var ekspedition i begge. Med tiden blev ekspeditionen samlet i bygningen på vestsiden (skovsiden), hvilket skabte en mere effektiv drift. I 1924 blev en beskeden postekspedition etableret på stationen, hvilket tilføjede en ekstra service for de lokale og besøgende.

En Udflugtsstation med Særlige Traditioner

Springforbi var en typisk udflugtsstation, der var ideelt beliggende ved den fredelige østlige del af Dyrehaven. Området var kendt for sine gamle hvidtjørne og smukke landskaber, hvilket gjorde stationen populær blandt skovgæster. På pinsemorgener kunne der dog være alt andet end fredeligt på stationen, hvor feststemte besøgende skabte en livlig atmosfære omkring stationen og det nærliggende skovløberhus.

Trafikmønstre og Statistik

Springforbi Billetsalgssted var i mange år en velbesøgt station. I løbet af sine første 50 leveår solgte stationen imponerende 2.680.000 billetter. Dertil blev der afsendt 2.385 tons gods og ankom 2.718 tons gods, hvilket understreger stationens betydning for både passager- og godstrafik.

Nedgang og Lukning

Efter besættelsen ændrede danskernes rejsevaner sig markant. Det blev ikke længere moderne at tage toget til skoven, og passagertallet svandt ind. Med faldende trafik besluttede DSB at lukke Springforbi Billetsalgssted den 26. maj 1968. Bygningerne blev revet ned samme år, og stationen blev dermed den eneste nedlagte station på Kystbanen.

Oprindelsen af Navnet Springforbi

Navnet Springforbi menes at stamme fra en tidligere kro ved Strandvejen, oprindeligt kaldet "Spring-ej-forbi". Kroen lå nær det sted, hvor billetsalgsstedet blev etableret, og navnet levede videre i stationens betegnelse.

Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
Nedlagt1968.05.26
Nedrevet1968
ArkitektHeinrich Wenck
StednavneforkortelseSf
Højdeplacering over havet14,7 meter
GPS koordinater55.801831,12.583543


Billede af Springforbi Billetsalgssted.
Billede af Springforbi Billetsalgssted. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aero Ekspress - Dato: 1932-1950 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Springforbi Billetsalgssted.

Titel:- 1932-1950 -
Sted:Danmark, Sjælland, Klampenborg, Strandvejen
Ophav:Aero Ekspress
År:1932-1950

Id:AE_01834.tif




Skodsborg Station (Så) ligger 18,8 km. fra første station.

Skodsborg Station og Kystbanens historiske rødder

Skodsborg Station er en jernbanestation beliggende i Skodsborg, der blev taget i brug 2. august 1897 samtidig med indvielsen af Kystbanen. Allerede før Kystbanen blev anlagt, havde man dog i flere omgange diskuteret muligheden for at etablere en direkte jernbaneforbindelse mellem København og Helsingør. Da Nordbanen i 1864 åbnede den første togforbindelse fra Holte via Hillerød til Helsingør, var mange overbeviste om, at endnu en jernbane til Helsingør ikke ville blive aktuel. Befolkningsunderlaget langs kysten forekom trods alt begrænset, og der fandtes allerede en velfungerende dampskibsforbindelse. Samtidig var godsmængden, der krævede transport på strækningen, svær at få øje på. Ikke desto mindre tog planerne om en ny kystbane form gennem en anlægslov i 1880'erne, selvom hårdnakkede modstandere, herunder militæret og forstvæsenet, modsatte sig projektet. Militæret frygtede, at en ny kystbane kunne gøre København mere sårbar over for fjendtlige angreb fra havsiden, og forstvæsenet var bekymret for, at alt for mange træer ville blive fældet. Private investorer og grundejere så dog deres snit til at høste økonomiske fordele, da området havde potentielle muligheder for udstykning og sommerhusbebyggelse.

En dramatisk opstart for Kystbanen i 1897

Den officielle åbning af det, man kaldte "Kyst- og Lystbanen", var planlagt til 15. juli 1897. Festlighederne blev imidlertid aflyst, da landet blev rystet af Danmarks hidtil største togulykke ved Gentofte 11. juli, hvor 40 personer omkom og 140 blev sårede. Statsbanernes ry led et alvorligt knæk, og den københavnske presse afviste at deltage i den udskudte "inspektionstur" 1. august. Resultatet blev, at Kystbanens indvielse formentlig er en af de fladeste baneåbninger i dansk jernbanehistorie, nærmest uden officielle gæster eller ceremoniel. Ikke desto mindre blev den nye strækning sat i nogenlunde regelmæssig drift fra 2. august 1897, hvor også Skodsborg Station kom i brug. Kystbanen viste sig i årene derefter som en populær forbindelse, særligt for de mere velhavende borgere fra København, der ønskede at tilbringe sommeren i Nordsjællands naturskønne omgivelser.

Heinrich Wenck og stationsarkitekturen

Arkitekten bag Skodsborg Station og mange andre stationer på Kystbanen var Heinrich Emil Charles Wenck (1851-1936). Allerede i 1891 blev han udnævnt til Statsbanernes "Førstearkitekt", i 1894 "Hovedarkitekt" og i 1919 "Overarkitekt". Hans stil var "historicistisk", hvilket betød, at han hentede inspiration fra forskellige historiske og nationale strømninger, herunder nordisk mytologi, vikingetid og nationalromantik. Det gav stationsbygningerne et ofte eventyrligt præg, hvilket kan ses på detaljer som tage i "schweizerstil" og dekorative træudskæringer. På banens østside ved Skodsborg opførte Wenck en ankomst- og ventesalsbygning, mens en tilhørende pavillon på vestsiden skulle gøre det behageligt for ventende passagerer. Det er karakteristisk for Kystbanen, at flere stationer blev opført som arkitektoniske perler, hvor særligt Klampenborg, Østerport og Helsingør udgør eksempler på Wencks evne til at integrere praktisk form og æstetisk funktion. Skodsborg Station er i lighed med Vedbæk Station anlagt med en planløsning, hvor en central forhal var forbeholdt 3. klasses passagerer, mens der i sidefløjen var venteværelser til 1. og 2. klasse samt et "dameværelse" med toiletter og håndvask. Første sal fungerede som bolig for stationsforstanderen og hans familie. Heinrich Wenck modtog i 1898 Eckersberg-medaljen for sine stationer på Kystbanen, herunder bygningerne ved Skodsborg. 

Kystbanen som udflugts- og badebane

Den nye jernbane blev ofte kaldt "Kyst- og Lystbanen", fordi den i høj grad blev brugt til udflugter og sommerophold. Langs Øresundskysten opstod en række badehoteller, pensionater og kuranstalter, der henvendte sig til det københavnske borgerskab. Ved Skodsborg Station var netop de store badehoteller og kuranstalten i fokus, idet passagererne let kunne stige af toget og fortsætte ned mod Skodsborg Strandvej. Stationen var designet, så de fine gæster kunne ankomme i behagelige omgivelser, og arkitekturen var et bevidst signal om, at her var en særlig destination, der kombinerede sundhed, afslapning og natur. Der blev derfor gjort ekstra meget ud af ankomstbygningen på banens østside, da den var ansigtet udadtil for de besøgende. Kystbanen fik derved en dobbeltfunktion: Dels som pendlerbane for de lokale, dels som udflugtsbane for turister og helsegæster, der søgte væk fra byens trængsel.

Skodsborgs placering og udvikling

Skodsborg Station ligger mellem Klampenborg og Vedbæk i Rudersdal Kommune, hvilket placerer den blot 25 minutters togrejse fra Københavns centrum. Denne korte afstand har gjort Skodsborg populær som bosætningsområde, særligt for familier, der ønsker roligere omgivelser end Københavns byliv. Muligheden for at pendle til arbejde eller studie i hovedstaden har historisk set været en afgørende faktor for, at byer og stationer langs Kystbanen oplevede øget befolkningstilvækst og urban udvikling. Desuden er der gode transportforbindelser videre ud i landet, da passagererne i København nemt kan skifte til regionaltog mod Fyn og Jylland, Øresundstog mod Malmø eller S-tog rundt i hovedstadsområdet. Skodsborg ligger også tæt på naturskønne områder som Jægersborg Hegn og Dyrehaven, der tilsammen danner et af landets mest besøgte rekreative områder.

Færre stationsfunktioner i dag

Som på mange andre stationer er antallet af ansatte på Skodsborg Station faldet dramatisk. I stationens første tid kunne der være op til 20 mand ansat til at håndtere billetsalg, gods, post og rangering af vogne. I dag er meget af den manuelle drift forsvundet. Billethåndtering sker primært via automater eller elektroniske systemer, og fragt af gods varetages oftest af lastbiler og logistikfirmaer, der ikke har behov for stationens faciliteter. Bygningerne er samtidig fredede på grund af deres arkitektoniske og historiske værdi, hvilket sikrer, at kommende generationer kan opleve Wencks unikke stil, også selvom de oprindelige stationsfunktioner er stærkt reducerede.

Nye friluftstilbud ved Jægersborg Hegn

I august 2019 blev der åbnet et nyt friluftsmekka tæt på Skodsborg Station. Dette projekt er opstået i et partnerskab mellem Naturstyrelsen, Rudersdal Kommune, Kurhotel Skodsborg, Banedanmark og DSB. Området omfatter en ny skovlegeplads, kaldet "Kronhjorten," som er designet med reference til kongernes parforcejagter, der har sat deres præg på Jægersborg Hegn og Dyrehaven. Legepladsen rummer klatreelementer, der forestiller både heste, jagthunde, jægere, kong Chr. V og en nedlagt kronhjort, og giver et historisk islæt til legeoplevelsen. Ud over legepladsen er der etableret en motionsbane, hvor både børn og voksne kan få pulsen op i naturen. Rudersdal Kommune har omdannet en tidligere parkeringsplads foran stationen til en aktivitetsplads, der kan fungere som mødested for skoleklasser, børnehaver, vandregrupper eller familier, inden de fortsætter på tur i skoven.

Sammenhæng mellem natur og transport

Det nye friluftsmekka ved Skodsborg Station peger på en stigende interesse for at gøre det nemt at komme ud i naturen via kollektiv trafik. Med Kystbanen kan passagerer fra Københavns centrum nå frem til stationen og befinde sig i rolige skovområder inden for en halv times tid. Denne form for urban-nær rekreativitet har været kendetegnende for Kystbanen siden dens åbning: Jernbanen gav borgerne adgang til kystens strande, skove og kulturhistoriske seværdigheder. I dag er naturturisme et væsentligt element i den samlede transportplanlægning, hvor både stat, kommuner og private aktører samarbejder om at tilbyde attraktive oplevelser. Derudover bidrager den øgede tilgængelighed til at aflaste biltrafikken og fremmer bæredygtige rejseformer.

Skodsborg Station i dansk filmhistorie

Skodsborg Station har også optrådt som kulisse i dansk filmhistorie. Den blev brugt som lokation i "Det gamle guld" fra 1951 og i "Min søsters børn" fra 1966. Stationens arkitektoniske kvaliteter og beliggenheden nær den naturskønne kyststrækning har gjort den velegnet som filmisk baggrund for scener, hvor et idyllisk og traditionsrigt udtryk var påkrævet. Disse film bidrager til stationens kulturelle historie, idet de bevarer en vis tidslomme, hvor togdrift og landlige omgivelser var en vigtig del af danskernes hverdagsliv.

Stationen og dens betydning i dag

Skodsborg Station er fortsat en del af Kystbanen, der strækker sig fra Københavns Hovedbanegård til Helsingør. Herfra er det fortsat let at nå mange af hovedstadsområdets seværdigheder eller rejse videre til andre dele af Danmark. Stationens historie afspejler de forskellige perioder, hvor jernbaner spillede skiftende roller i forhold til pendling, turisme og godstransport. Fra at være en del af et stort banebyggeri med megen skepsis omkring rentabilitet og militær sårbarhed, udviklede Kystbanen og Skodsborg Station sig til et yndet valg for både feriegæster og lokale rejsende. I dag holder man fast i stationens oprindelige arkitektoniske kvaliteter, samtidig med at området omkring stationen er moderniseret for at imødekomme nutidens behov for rekreative aktiviteter. Skodsborg Station viser således, hvordan tradition og fornyelse kan gå hånd i hånd, og hvordan en historisk jernbanebygning kan tjene som indgangsportal til både byliv og naturoplevelser.

Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseBøllemosevej 4, 2942 Skodsborg
Stednavneforkortelse
Højdeplacering over havet15,8 meter
GPS koordinater55.823542,12.571328


Billede af Skodsborg Station.
Billede af Skodsborg Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020
Download billede



Vedbæk Station (Vb) ligger 22,1 km. fra første station.

Vedbæk Station – Et Historisk Trafikknudepunkt ved Kystbanen

Vedbæk Station blev taget i brug i forbindelse med indvielsen af Kystbanen den 2. august 1897. Allerede fra starten fungerede den som et trafikknudepunkt for det solide borgerskab i Vedbæk, der fik nem adgang til hurtige togforbindelser mellem Helsingør og København. Nærheden til Øresund og de attraktive kystområder gjorde Vedbæk til et eftertragtet område for både helårsbeboelse og sommerophold, og Kystbanens stop i Vedbæk var med til at forstærke byens udvikling. Samtidig opstod der en særlig dynamik i stationens rolle, da den fra 25. august 1900 også blev endestation for Nærumbanen, bedre kendt som Lyngby-Vedbæk Jernbane. I denne periode var Nordsjælland kendetegnet ved en blanding af landlige landsbyer, herregårde, industrialisering og voksende velhavende forstadsområder. Kystbanen var en af de vigtigste banestrækninger i regionen, og dens tilslutning til Nærumbanens lokaltrafik muliggjorde en ny form for sammenhæng mellem kystområderne og de mere indlandske destinationer ved Lyngby og omegn.

Ved åbningen i 1897 rummede Vedbæk Station en nyopført og tidstypisk stationsbygning. Arkitekturen fulgte i store træk Kystbanens standard for stationsbygninger: et stilrent, men samtidig herskabeligt præg, som passede til det velhavende publikum, der begyndte at bosætte sig langs kysten. Stationen havde billetsalg, ventesale og diverse faciliteter, der gjorde den til en mindre knudepunktstation. Med tiden kom der også kiosker og senere mere moderne tiltag, men grundstrukturen var den samme: en solid hovedbygning i en arkitektonisk stil, som passede sammen med andre stationer på Kystbanen. Der var en vis symmetri i opbygningen, med perroner på begge sider, og stationen var i stand til at håndtere en betydelig mængde togtrafik.

Fra 1900 blev Vedbæk altså også vigtigt for Nærumbanens passagerer og godsafsendere. Lyngby-Vedbæk Jernbane blev nemlig koblet til Kystbanen i Vedbæk, hvilket betød, at rejsende, der kom fra Lyngby eller de mellemliggende stationer, kunne skifte til Kystbanen i Vedbæk og fortsætte mod Helsingør eller København. Denne overgang mellem to jernbaneselskaber var en del af privatbanesystemet i Danmark, hvor man forsøgte at tilpasse forskellige strækninger i det samlede trafikbillede. Alligevel var forbindelsen mellem de to baner ikke altid gnidningsfri, og passagerer kunne opleve problemer med køreplaner, separate billetter og manglende koordinering. Ikke desto mindre gav denne kobling Vedbæk en betydelig rolle som omstigningsstation.

Nærumbanen og Fuld Optagelse

Med Lyngby-Vedbæk Jernbanes åbning 25. august 1900 fik Vedbæk Station fuld optagelse, hvilket betød, at stationen ikke blot var et passagermæssigt knudepunkt, men også håndterede gods- og bagageekspedition for Nærumbanen. Man kunne købe billetter til Lyngby-Vedbæk Jernbanes strækning og få ekspederet gods direkte fra Vedbæk Station. Dette foregik dog kun i en årrække, for efter 1917 ophørte billetsalg og gennemgående ekspedition for Nærumbanen her, hvilket afspejlede en økonomisk tilpasning. Man havde formentlig konstateret, at det var dyrt og besværligt at opretholde separate billetsystemer og godsekspeditioner på en station, der i forvejen var travl med Kystbanens tog. Efter 1917 kunne passagerer på Nærumbanen i stedet købe billetter i toget eller ved de centrale stationer, og eventuelle godsprodukter skulle igennem mere bureaukratiske procedurer.

Nærumbanen var en privatbane, som under de fleste privatbaner i Danmark led af tilbagevendende økonomiske udfordringer. Muligheden for at benytte DSB's faciliteter i Vedbæk gav en vis status, men det krævede også, at Nærumbanen betalte for brugen af skinner, perroner og ekspeditionslokaler. Denne form for samarbejde mellem et privat jernbaneselskab og Statsbanerne var ikke usædvanlig i perioden, men det kunne give anledning til gnidninger om priser, prioriteter i køreplaner og vedligeholdelse. En række passagerer på Nærumbanen var dog glade for at kunne skifte tog i Vedbæk, så de kunne rejse hurtigt videre mod byen eller op langs kysten.

Sporanlæggets Struktur

For Lyngby-Vedbæk Jernbanes vedkommende var sporanlægget på Vedbæk Station temmelig beskedent, hvis man sammenligner det med større DSB-stationer. Samtidige beskrivelser fremhæver, at sporanlægget var nogenlunde parallelt til det, man så på Lyngby Station, der også var privatbanens anden yderstation. Sporene endte blindt ved den sydlige ende af DSB's vestlige perron. Her var der anlagt et overleveringsspor, hvor man kunne overdrage vogne mellem DSB og Nærumbanen, og et hovedspor, som drejede fra og løb langs perronen. Ydermere rummede stationen et vognopstillingsspor og et omløbsspor, og alle disse spor førte sammen i en drejeskive nord for Vedbæk Station.

Denne drejeskive var essentiel for at kunne vende lokomotiver, hvis de havde behov for at køre tilbage i den modsatte retning. Normalt ville man på en endestation have enten en drejeskive eller et vendespor, hvis togene skulle returnere. Planen var også at opføre en remise i den sydlige del af Lyngby-Vedbæk Jernbanes sporareal, men man opgav projektet, fordi det ville være overflødigt at have to remiser på en forholdsvis kort strækning. Den eksisterende remise ved Nærum Station kunne sagtens dække behovet for vedligeholdelse og overnatning af togene på Nærumbanen. Dermed blev Vedbæk Station aldrig forsynet med en egentlig privatbaneremise, selvom sporplanen oprindeligt havde lagt op til dette.

Passagertrafik og Rundrejsebilletter

Trods de beskedne faciliteter var Vedbæk Station et populært rejsemål. Både kystens trækplastre og nærheden til Øresund sørgede for, at Lyngby-Vedbæk Jernbane faktisk havde en betragtelig passagertrafik her i en periode. Over 10.000 passagerer årligt benyttede Nærumbanen fra Vedbæk, og i driftsåret 1907-1908 var tallet oppe på over 14.000. Dette skyldtes især, at en del borgere i områderne omkring Kystbanen havde opdaget muligheden for at tage på udflugter via Nærumbanen – eksempelvis til Lyngby og de naturskønne egne i omegnen af Bagsværd Sø eller Mølleådalens industrihistoriske områder. Samtidig kunne pendlere fra Lyngby og Nærum benytte Vedbæk som skiftestation for at komme på Kystbanen. Rundrejsebilletter – en praktisk billetform, hvor man kunne rejse på kryds og tværs – bidrog også til den midlertidige succes, idet passagerer kunne kombinere en tur til kysten med et stop i indlandet uden at skulle betale for enkeltbilletter adskillige gange.

Med tiden faldt passagerantallet dog. Fra 1917 til 1921 var der kun omkring 2.000 årlige rejsende, svarende til i gennemsnit 5-6 passagerer om dagen. Dette kraftige fald hænger sammen med flere faktorer. Først og fremmest ændrede folks rejsevaner sig, og Kystbanen fik flere togafgange, hvilket kunne gøre det mere attraktivt at benytte denne frem for at skifte fra Nærumbanen. Desuden var der i den generelle samfundsudvikling en tendens til, at mindre privatbaner fik sværere ved at konkurrere økonomisk og driftsmæssigt. DSB's mere velfungerende køreplaner og bedre integration kunne tiltrække flertallet af de rejsende. Vedbæk havde godt nok en ventesal på DSB's side af perronen, hvilket var en fordel for passagererne, men hvis selve forbindelse videre med privatbanen ikke stemte overens med rejsendes tidsskema, var det mere bekvemt at blive på Kystbanens tog.

Gods- og Fragttrafik

Lyngby-Vedbæk Jernbanes godstrafik i Vedbæk var beskeden, især hvad angik den lokale andel. Den ankommende godsmængde var ofte tæt på ubetydelig. I driftsåret 1907-1908 taler man om kun 92 tons, og i flere år ankom der slet ikke noget gods ad denne rute. Hvis man ser på godstrafikken fra Vedbæk til de øvrige stationer og sidespor på Nærumbanen, oversteg de årlige transporter kun i perioderne 1917-1919 1.000 tons, hvilket i jernbanesammenhæng var forholdsvis lavt.

Til gengæld var der i en periode bedre aktivitet i de transiterende godsmængder, der gik mellem DSB og Lyngby-Vedbæk Jernbane. Man kunne nemlig sende gods videre fra Kystbanen til Nærumbanen og omvendt. Denne praksis krævede dog, at der var en aftale om direkte gods mellem selskaberne, og det var kun tilfældet fra 1903 til 1917. I den bedste periode, 1905-1908, kunne man se transportmængder på 3.684 tons fra Nærumbanen til DSB via Vedbæk, hvilket var et pænt tal for en privatbane. Fra DSB til Nærumbanen var tallet omkring 2.000 tons i perioden 1915-1917. Det var altså gennemgående godstransporter, der gav noget indtjening i nogle år, men det blev aldrig så solidt, at det kunne fastholde en stabil økonomi for Nærumbanen på længere sigt.

Nedlæggelse af Strækningen Vedbæk-Nærum

Med dårlige økonomiske udsigter og et vigende passagergrundlag besluttede man at nedlægge strækningen mellem Vedbæk og Nærum pr. 1. januar 1923. På dette tidspunkt var privatbanens drift alvorligt påvirket af faldende indtægter og stigende omkostninger. Vejtrafikken var også begyndt at blive en reel konkurrent, idet man let kunne køre gods på lastbiler, særligt hvis der var mangel på en effektiv jernbanekoordination. Ved nedlæggelsen ophørte passagerkørslen, men i nogen tid efter kørte der stadig godstransporter, dog i meget begrænset omfang. Efter 1. marts 1921 stod Lyngby-Vedbæk Jernbane grundlæggende som et inaktivt sidespor fra Vedbæk Station. Man benyttede kun sporet, hvis der var specifikke vogne til eller fra Vedbæk, mens godstogene i øvrigt vendte i Frydenlund, hvor der som regel var lidt fragt.

I løbet af 1923-1924 blev selve sporarealet, drejeskiven og alt det tilhørende materiel fjernet fra Vedbæk Station. Dette skete dels for at frigøre plads og dels fordi det var unødigt at opretholde et spor, som ingen reel funktion havde længere. Man så ingen fremtid i at bevare en forbindelse, der ikke var passagergrundlag for, og som kun gav en minimal godsmængde. Da regnskabet for 1925 blev gjort op, var nettogevinsten ved at afvikle Vedbæk-Nærum-strækningen begrænset, men alt i alt fik man ca. 5.000 kr. ud af salget af skinner, jordarealer og andet inventar.

Samspil med Kystbanen

Selvom Kystbanen var væsentlig mere robust og forblev en vigtig del af den danske jernbaneinfrastruktur, var samspillet mellem Kystbanen og Nærumbanen aldrig helt ideelt. Passagerer, der ønskede at rejse mellem Nærum-egnen og Vedbæk, kunne opleve dårlige skiftemuligheder, rod i billetteringen og køreplaner, der ikke altid passede sammen. Flere af privatbanens passagerer anvendte dog Vedbæk som skiftestation, indtil man lukkede strækningen. Herefter måtte de finde alternative ruter, for eksempel via Lyngby Station og videre til København.

Set med nutidens øjne kan man ærgre sig over, at man ikke fandt en længerevarende løsning, der kunne have integreret privatbanen og Kystbanen bedre, men datidens tekniske og økonomiske forhold gjorde det svært. DSB havde en relativt stærk position og kunne fastsætte betingelser for brug af stationen, ligesom privatbanen ofte stod svagere i forhandlingerne. I tilgift var kystområderne i hastig udvikling, og bilismen spredte sig gradvist. Mange valgte at investere i bil eller benytte busser, hvis driften på en privatbane var upålidelig eller vanskelig at planlægge efter.

Vedbæk Stations Rolle og Forandring

Efter Nærumbanens nedlæggelse fortsatte Vedbæk Station sin rolle som Kystbanestation. Gennem 1900-tallet var Vedbæk et velhavende forstadsområde, og mange pendlere brugte stationen til deres daglige rejse mod København. Stationen blev over årene moderniseret, fik nye billetsystemer, elektroniske signaler og forbedrede perroner. Kystbanens elektrificering og integration i S-togsnettet påvirkede hele Nordsjællands jernbanestruktur, selvom Vedbæk fik en lidt anden drift, da man valgte at lade det være en del af Kystbanens fjerntogssystem snarere end S-banen. Igennem årtierne har Vedbæk forblevet en meget efterspurgt lokation, hvor stationen giver en nem forbindelse for pendlere, turister og lokale.

Byen Vedbæk voksede gradvist, og stationen forblev et lokalt knudepunkt. Da privatbanen forsvandt, mistede stationen godt nok en ekstra dimension, men den beholdt sin rolle som en integreret del af Kystbanens hovedfærdselsåre mellem Helsingør og København. I dagens perspektiv fremstår stationen som et mindesmærke over en tid, hvor privatbaner forsøgte at etablere netværk på tværs af Nord- og Østsjælland. Med tiden har den fået status som et fredet bygningsværk, hvilket betyder, at man bevarer den oprindelige arkitektur og de historiske kendetegn for eftertiden.

De Historiske Lokaler i Nutiden

I dag er Vedbæk Station fredet. De unikke lokaler, der tidligere rummede billetsalg, ventesale og ekspeditionslokaler, fungerer nu til moderne formål: møde- og selskabslokaler, lagersalg, events og loppemarkeder. Denne genanvendelse af stationsbygninger er ikke usædvanlig i Danmark, hvor man ofte ønsker at bevare kulturarven, men samtidigt tilpasse dem til nutidens behov. De rummelige ventearealer, der tidligere kunne huse rejsende til og fra Kystbanen og Nærumbanen, egner sig fint som eventlokaler med karakter og historie. I de senere år er det blevet stadig mere populært at omdanne gamle stationer til caféer, gallerier eller kontorfællesskaber, og Vedbæk Station viser, hvordan man kan fremhæve fortidens arkitektur og ånd, samtidig med at bygningen får nyt liv.

Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseVedbæk Stationsvej 20A, 2950 Vedbæk
StednavneforkortelseVb
Højdeplacering over havet5,1 meter
GPS koordinater55.852877,12.562859


Billede af Vedbæk Station.
Billede af Vedbæk Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020
Download billede



Rungsted Kyst Station (Ru) ligger 26,1 km. fra første station.

Rungsted Kyst Station – En Historisk Kystbanestation

Rungsted Kyst Station blev oprindeligt opført som en del af Kystbanens etablering i 1897 og hed oprindeligt Rungsted Station. I 1927 blev stationen og postdistriktet omdøbt til Rungsted Kyst for at undgå forveksling med Ringsted, som postvæsenet gentagne gange havde oplevet. Denne navneændring var en del af en større indsats for at præcisere geografiske placeringer i det danske jernbanenet.

Beliggenhed og Ekspropriation

Rungsted Kyst Station ligger længere fra Strandvejen end de fleste andre stationer på Kystbanen. Dette skyldes, at ekspropriation af de store Rungstedgårde øst for den nuværende station ville have været for dyrt. I stedet blev stationen anlagt længere mod vest, hvilket betød, at gods fra de nærliggende gårde fortsat kunne håndteres fra stationen. Dette gjorde stationen til et vigtigt knudepunkt for transport af landbrugsvarer og industrielt gods.

Industriens Rolle og Godsbanetransport

Ud over landbrugsvarer spillede industrien i Rungsted og Hørsholm en stor rolle i stationens betydning. Flere virksomheder bidrog til godstransporten, herunder Den Militære Klædefabrik (1791-1981), Hørsholm Klædefabrik (1885-1975), Hørsholm Jernstøberi (1900-1965) og et tobakspakkeri. Stationen håndterede store mængder gods og var udstyret med en omfattende infrastruktur, herunder læsserampe, læssekran og et varehus.

Udviklingen af Jernbanestrukturen

Indtil 1923 havde Kystbanen kun dobbeltspor mod syd til København, mens strækningen mod nord til Helsingør fortsat var enkeltsporet. Rungsted Kyst Station fungerede som endestation for regionaltog og var udstyret med drejeskive og remise til vedligeholdelse af togene. For at forbedre kapaciteten blev sporarealet udvidet, og der blev etableret en blokpost i hver ende af stationen. Disse blev senere erstattet af en kommandopost ved vestre stationsbygning, som var en del af den sydlige tilbygning og strakte sig ud på perronen.

Stationens Arkitektur og Udvidelser

Stationsbygningen blev oprindeligt opført uden de to tilbygninger i hver ende. Arkitekturen indeholdt tre store vinduer, der oprindeligt var åbne loggiaåbninger, tilsvarende dem der stadig findes på østbygningen. Den sydlige tilbygning blev tilføjet i 1908 til brug for postvæsenet, mens den nordlige tilbygning blev opført omkring 1930 og fungerede som postkontor indtil lukningen i 2005.

Stationen i Dag

Rungsted Kyst Station er stadig en vigtig del af Kystbanen og betjener både lokale pendlere og rejsende. Selvom godstransporten er ophørt, spiller stationen fortsat en væsentlig rolle i kollektiv transport mellem København og Helsingør. Stationen har bevaret sin historiske arkitektur og fungerer som et knudepunkt for transport i Nordsjælland.

Andre navne og stavemåderFør 23.09.1941 Rungsted.
Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseVestre Stationsvej 7, 2960 Rungsted Kyst
StednavneforkortelseRu
Højdeplacering over havet16,0 meter
GPS koordinater55.882150,12.531453


Billede af Rungsted Kyst Station.
Billede af Rungsted Kyst Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020
Download billede



Kokkedal Station (Ok) ligger 29,1 km. fra første station.

Kokkedal Station – En Historisk Kystbanestation

Da Kystbanen blev projekteret i 1897, vurderede man, at de spredte gårde i området ikke kunne retfærdiggøre en station. Områdets lave befolkningstal og manglen på industri gjorde det usandsynligt, at en station ville få nok passagerer til at opretholde en rentabel drift. Men efter pres fra indflydelsesrige gårdejere, herunder admiral Richelieu, blev beslutningen taget om at etablere et billetsalgssted ved Kokkedal.

Kokkedals Første Stationsbygning

Kokkedal fik sin første stationsbygning i 1906. I modsætning til Kystbanens andre stationer, der var tegnet af Heinrich Wenck, var Kokkedals bygning mere primitiv. Den var lille, funktionel og manglede den arkitektoniske finesse, som Wencks øvrige stationsbygninger havde. Bygningen blev anlagt med midler sponsoreret af admiral Richelieu, der spillede en central rolle i initiativet.

Udvidelsen af Stationen

I 1916 forbedrede Statsbanerne faciliteterne ved Kokkedal Station, hvilket muliggjorde ekspedition af vognladningsgods. Dette gav stationen en større rolle i den lokale transport af landbrugsprodukter og forsyninger til det omkringliggende område. På trods af denne udvidelse forblev stationens bygning lille og forholdsvis ubetydelig i forhold til de mere prominente stationer på Kystbanen.

Opførelsen af en Ny Stationsbygning

I 1944 blev Kokkedals første stationsbygning revet ned og erstattet af en ny, mere tiltalende bygning. Den nye stationsbygning blev opført i en stil, der mindede om en villa, hvilket gjorde den mere harmonisk i forhold til det omkringliggende landskab. Den nye bygning var langt mere tidssvarende og rummelig og bidrog til at gøre Kokkedal Station til en mere attraktiv jernbanestation.

Kokkedal Station i Moderne Tid

I dag er Kokkedal en travl station med mellem 2.000 og 3.000 daglige passagerer. Stationen fungerer som et vigtigt knudepunkt for pendlere, der rejser mellem Helsingør og København. Ifølge køreplanen for 2012/2013 kunne der i visse tidsrum være op til seks tog i timen i hver retning, hvilket vidner om stationens vigtige rolle i den kollektive trafik.

Fornyelsen af Stationspladsen

I midten af 1990'erne blev stationspladsen vest for stationen ombygget for at skabe bedre adgangsforhold for passagerer. Moderniseringen omfattede nye parkeringsfaciliteter, bedre busforbindelser og forbedret infrastruktur for cyklister og fodgængere. Disse ændringer har bidraget til at gøre stationen mere tilgængelig og funktionel for de mange rejsende, der benytter Kokkedal Station hver dag.

Byggeår1944
Åbnet1944
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseKokkedal Stationsvej 6, 2970 Hørsholm
StednavneforkortelseOk
Højdeplacering over havet12,7 meter
GPS koordinater55.903403,12.502079


Billede af Kokkedal Station.
Billede af Kokkedal Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020
Download billede



Nivå Station (Ni) ligger 32,5 km. fra første station.

Nivå Station og teglværksdriftens betydning

Nivå Station blev anlagt for at afhjælpe behovet for transporten af teglværkernes teglsten og kort efter opstod den tidlige stationsbebyggelse sydvest for stationen. Senere blev villaområdet øst for Nivå Station etableret som en typisk bebyggelse i god kvalitet, der kunne efterkomme efterkrigsårenes enorme efterspørgsel på boliger. Mange af husene har formentlig været teglværksarbejderboliger. Dronning Louise anlagde i 1701 det første teglværk i Nivå med henblik på at kunne forsyne sine slotsbyggerier med mursten. Det var starten på en teglværksdrift, der skulle kendetegne området i og omkring Nivå i mere end 200 år.

Kystbanestrækningen og godstransport via jernbanen

Transporten af teglværksprodukter ad søvejen blev udkonkurreret ved åbning af Kystbanestrækningen mellem Klampenborg og Helsingør den 2. august 1897. Teglværkernes tætte placering må have været et tungtvejende argument for etableringen af en større station ved Nivå med et ekstra stort terræn ved stationen til godsvogne. Transporten af teglværksprodukterne via jernbanenettet må betegnes som en succes i og med at både Nivaagaard Teglværk samt de nærliggende Sølyst Teglværk og Niverød Teglværk efter 1905 planlagde at bygge smalsporsbaner fra de respektive værker til stationspladsen. I 1929 måtte togdriften dog se sig afløst af nye transportmuligheder, da motorkøretøjer efterhånden var blevet så udviklede, at de med fordel kunne bruges til direkte transport mellem produktionssted og forbrugssted. Lastbilerne kunne afhente teglværksprodukterne på værket og køre direkte til aftageren af produkterne.

Velfærdssamfundets udvikling og stationsnær bebyggelse

Nivå Station og bebyggelsen omkring stationen hænger således nøje sammen med teglværksdriften i området samt udviklingen af velfærdssamfundet. Den første del af bebyggelsen umiddelbart syd for stationen stammer således fra etableringen af Nivå Station og har været beboelse for stationens medarbejdere, mens den senere bebyggelse umiddelbart øst for stationen dels omfatter teglværksarbejderboliger men også en tidlig forstadsudvikling i kraft af stationens placering.

Andre navne og stavemåderFør 02.06.1957 Nivaa.
Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseNiverødvej 4, 2990 Nivå
StednavneforkortelseNi
Højdeplacering over havet8,3 meter
GPS koordinater55.933369,12.506590


Billede af Nivå Station.
Billede af Nivå Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020
Download billede



Humlebæk Station (Hum) ligger 36,3 km. fra første station.

Humlebæk Stations placering på Kystbanen

Humlebæk Station er fra 1897 og ligger på Kystbanen mellem København og Helsingør. Denne strækning, som åbnede i 1897, blev anlagt for at skabe en mere direkte forbindelse langs Øresundskysten og kom i høj grad til at fungere som en udflugts- og pendlerbane for borgere i hovedstaden. Kystbanens åbning indgik i en større udvikling af jernbanenettet på Sjælland i slutningen af 1800-tallet, hvor transport med tog blev set som en effektiv måde at binde byerne bedre sammen på. Netop Humlebæk voksede støt, ikke mindst på grund af stationens tiltrækning for pendlere og for de mange besøgende, der ønskede at udforske de naturskønne områder langs kysten. I dag er byen kendt for Louisiana Museum of Modern Art, som ligger i nærheden af stationen og er et populært mål for både indenlandske og internationale besøgende. Da Kystbanen blev indviet, var Humlebæk Stations størrelse ikke helt så fremtrædende som visse af de andre stationer på strækningen, men den udgør alligevel et væsentligt stykke jernbanehistorie, især på grund af sin arkitektur og sin bevarede autentiske ventesal.

Arkitekturen og bevaringsværdien

Humlebæk Station er af mellemstor størrelse, sammenlignet med Kystbanens øvrige stationer. Selvom anlægget ikke er fredet, har det en SAVE-bevaringsværdi 2, som er den næsthøjeste kategorisering i det danske system for bevaring af bygningsarv. SAVE står for "Survey of Architectural Values in the Environment" og er et redskab, der bruges til at vurdere og registrere bygningsbevaringsværdier i Danmark. Bygninger med værdi 1 er typisk fredede eller har særlig kirkelig funktion, men selv inden for bevaringsværdi 2 er der oftest tale om meget betydningsfulde bygningsværker. Humlebæk Station er derfor prioriteret som et vigtigt stykke kulturarv, selvom den ikke har selve fredningsstatus.

Heinrich Wencks arkitektoniske præg

Stationen er opført efter tegninger af arkitekt Heinrich Wenck, der var Statsbanernes ledende arkitekt gennem en årrække i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Wenck stod bag en lang række stationsbygninger, blandt andet på Kystbanen og flere steder i resten af landet. Humlebæk Station er bygget i røde mursten på en sokkel af bornholmsk granit. Over soklen findes der et bånd af kalksten fra Øland, hvilket giver facaden et elegant og karakteristisk udtryk. Bygningens facade mod sporene fremstår næsten symmetrisk, mens den mod vejen er mere varieret. Mod nord ses et lille tårn med pyramidetag og vindfløj, hvor årstal kan aflæses, og mod syd er der en dør, der leder ud til en tagterrasse. Stationen har desuden to sidebygninger, der i sin tid var forbundet med hovedbygningen via et rødmalet stakit. Disse sidebygninger rummede henholdsvis et kombineret pakhus og toiletbygning samt et udhus. Alt træværk er, som typisk for Wenck, malet i svenskrød og flaskegrøn, hvilket giver stationen en særlig visuel identitet, der kendes fra flere stationer i samme periode.

Den historiske ventesal og indretning

Humlebæk Station har en stor ventesal, der står meget tæt på sin oprindelige form. Her er der et bjælkeloft og fem originale lysekroner, samt et terrazzogulv, der har overlevet mange årtiers slid. En tidligere dobbeltbænk, centralt placeret midt i rummet, er desværre blevet fjernet til fordel for en ny kiosk fra 7-Eleven, men store dele af ventesalens historiske atmosfære er intakt. Tilbage i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var ventesale et vigtigt omdrejningspunkt for rejsende, da man ofte ventede lidt længere på togafgange end i dag, og kommunikationen omkring billetsalg og rejsedetaljer foregik primært ved en ekspeditionsluge eller i et særskilt billetkontor. Første sal i stationen var i sin tid bolig for stationsforstanderen og hans familie, hvilket var almindeligt på mange danske stationer. Denne løsning sikrede, at der altid var personale i nærheden, og stationen var derved omdrejningspunkt for både arbejdsliv og privatliv.

Perronsiden og logistiske ændringer

På perronsiden findes en loggia med to originale bænke, hvorfra man kan gå ned til en perrontunnel. I perioden 2001-03 blev Humlebæk Station renoveret ved Jens Madsens Tegnestue for DSB Ejendomme. Et af de vigtigste elementer i denne renovering var at forlænge tunnelen og åbne den mod stationsforpladsen, så passagerer ikke behøver at passere gennem stationsbygningen for at få adgang til tunnelen. Et andet aspekt af ombygningen var, at en indgang blev flyttet fra sydsiden til østsiden af bygningen. Disse ændringer skyldtes et ønske om at gøre passagernes færden mere praktisk og tidssvarende. Samtidig var det vigtigt at bevare så meget som muligt af stationens historiske karakter og arkitektoniske værdier. Ved renoveringen blev stationen forsynet med moderne faciliteter, så de rejsende fik bedre adgangsforhold og en lysere, mere indbydende tunnel, der passede til nutidens krav om sikkerhed og komfort.

Pakhus, Wencks design og forsvundne bygninger

Ved Torpenvej lå der et stort pakhus frem til nedrivningen i 2004. Ligesom selve stationen var pakhuset tegnet af Heinrich Wenck. Denne type pakhus var en væsentlig del af jernbanedriften i starten af 1900-tallet, hvor gods og fragt i højere grad blev transporteret med tog. Et tilsvarende pakhus findes stadig ved Skodsborg Station. De oprindelige ledvogterhuse på Torpenvej 27 og Teglgårdsvej 125 stammer også fra Wencks hånd og er opført som DSB type-O typetegning. Ledvogterhusene var en fast bestanddel af jernbanedriften, især på strækninger med mange niveaukrydsninger, hvor togenes passage skulle overvåges og bommene betjenes manuelt. I dag er mange af disse huse enten nedrevet eller omdannet til privat bolig, mens andre er bevaret som historiske mindesmærker over en tid, hvor jernbanen var stærkt afhængig af menneskelig arbejdskraft.

Kystbanens betydning for Humlebæk og lokalområdet

Med åbningen af Kystbanen i 1897 opstod der nye muligheder for bosætning og pendling mellem Nordsjælland og København. Humlebæk Station var og er fortsat et centralt knudepunkt i denne sammenhæng. Byen voksede, fordi den kunne tilbyde attraktive omgivelser ved kysten, samtidig med at man kunne komme relativt hurtigt til storbyen. Denne tendens blev yderligere forstærket i løbet af det 20. århundrede, hvor privatbilismen vandt frem, men hvor tog stadig havde en vigtig rolle som supplement til vejbåren transport. Kystbanen er i dag elektrificeret, og stationerne langs strækningen er moderniserede, men det oprindelige sporforløb og de historiske stationsbygninger fortæller stadig historien om jernbanens betydning for udviklingen af kystområderne nord for København.

Jernbanemæssige udfordringer og udviklinger

Gennem årene har driften på Kystbanen undergået forandringer. Der har været perioder med opgraderinger, f.eks. etablering af dobbeltspor på store dele af strækningen for at øge kapaciteten. Også signalsystemer og trafikkontrol er blevet moderniseret i takt med teknologiske fremskridt. For Humlebæk Station har udfordringen ofte været at balancere bevaring af de arkitektoniske værdier med behovet for praktisk og effektiv togdrift. Med en stigende mængde rejsende, både pendlere og turister, kan der opstå behov for yderligere tilpasninger af faciliteter og ventesale. DSB og lokalsamfundet har dog hidtil lagt vægt på, at stationens historiske fremtoning bevares. Netop derfor har man søgt løsninger, der kan modernisere den indvendige logistik uden at gå på kompromis med husets oprindelige arkitektur.

Fremtidige perspektiver og lokal identitet

Humlebæk Station er ikke kun et trafikalt knudepunkt, men også et symbol på byens historie og kulturelle identitet. Mange borgere i området værdsætter, at stationen fremstår i stor udstrækning, som den gjorde, da den blev opført, selvom funktionerne løbende er blevet moderniseret. SAVE-bevaringsværdien afspejler netop vigtigheden af at tage hensyn til de historiske og arkitektoniske kvaliteter. I fremtiden kan der opstå nye behov, både når det gælder tilgængelighed for gangbesværede og teknologiske løsninger som billetapps, informationsskærme og rejsekortsystemer. Balancen mellem fortid og fremtid er blevet et gennemgående tema for mange historiske stationer i Danmark, og Humlebæk er et af de eksempler, hvor løsningen har været at integrere nyt udstyr på en nænsom måde.

Samspillet med kulturlivet

Humlebæk Station er også kendt som indgangsporten for mange gæster, der besøger Louisiana Museum of Modern Art. Museet ligger i gåafstand fra stationen, og det åbnede i 1958 i en gammel patriciervilla. I dag er museet en af Nordsjællands største attraktioner og bidrager til et højt antal togrejsende til og fra Humlebæk. Denne synergi mellem kulturinstitution og jernbane er et moderne eksempel på, hvordan en historisk station kan fastholde sin relevans i en tid med vidt forskellige rejseformål: pendlere, museumsbesøg, besøg hos familie og venner eller simpelthen udflugter til kystens natur og strande. Kystbanen er i den henseende fortsat en vigtig brik i at binde regionen sammen, og Humlebæk Station demonstrerer, hvordan man bevarer og udvikler et jernbaneanlæg til gavn for både daglig brug og turisme.

Andre navne og stavemåderFra __.__.19__ Humlebæk Louisiana i visse informationsforhold.
Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseHal Kochs Vej 14, 3050 Humlebæk
StednavneforkortelseHum
Højdeplacering over havet16,5 meter
GPS koordinater55.963704,12.533430


Billede af Humlebæk Station.
Billede af Humlebæk Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 22. april 2020
Download billede



Espergærde Station (Gæ) ligger 40,0 km. fra første station.

Espergærde Station som lokalt trafikknudepunkt

Espergærde Station er et lokalt trafikknudepunkt med mulighed for skift mellem tog og busser, cykelparkering og pendlerparkering for biler. Stationen har spillet en stor rolle i Espergærdes udvikling, siden den kom til byen i 1898. Her har Espergærde udviklet sig fra fiskerleje og landliggersted til en forstad, som er en integreret del af Hovedstadsområdet. Stationen var ikke blandt de oprindelige stationer på Kystbanen, der blev indviet i august 1897, da Statsbanerne ikke fandt, at der ville være tilstrækkeligt opland og grundlag for en station i Espergærde. Da loven om anlæggelse af jernbanen langs Øresundskysten på strækningen mellem Klampenborg og Helsingør blev vedtaget den 8. maj 1894, fremsendte beboere i Espergærde et ønske om at få en station og henviste til stedets betydning som fiskerleje og landliggersted og pegede på muligheden for, at der ville vokse en by op ved stationen.

Baggrunden for etableringen

Ønsket fra beboerne afstedkom ingen ændring hos Statsbanerne, og da det blev klart, at der hverken ville komme station eller holdeplads ved Espergærde, indsendte beboerne et nyt ønske til trafikministeren. Denne gang erklærede de sig parate til selv at afholde omkostningerne ved oprettelsen af stationen. Presset fik Statsbanerne til at give sig, og den 28. maj 1898 åbnedes et billetsalgssted, der dog kun skulle være åbent i sommermånederne. I en optælling på 124 dage i 1898/99 blev der solgt 11.360 billetter, hvilket afspejlede en større tilstrømning end forventet. Søgningen til Espergærde var så stor, at fra 1903 fik billetsalget helårsåbent, og der blev indrettet en postekspedition. Omkring 1910 blev sporarealet udvidet med krydsningsspor og et omløbsspor, der dog ikke var et officielt sidespor.

Byudvikling og befolkningstilvækst

På det tidspunkt, hvor Kystbanen blev anlagt, var hele kysten fra Skotterup i nord til kysten ved Tibberup Mølle i syd blevet udstykket til villaer, og i de følgende 20 år begyndte en egentlig by at vokse frem mellem stationen og fiskerlejet, som lå i en afstand på ca. 1 km fra stationen. Byens indbyggertal steg fra 366 i 1906 til 713 i 1916. Udviklingen gik så stærkt, at Storm P. i 1915 lavede en "flue" om en vagabond, der læser en annonce om en villa med 16 værelser, to køkkener, badeværelse, elektrisk lys og stor have i Espergærde. Annoncen fik vagabonden til at udbryde: "- den skal jeg sgu ud og se på!" Det var imidlertid ikke vagabonder, men i stedet grosserere og andre velhavende folk, der flyttede til Espergærde. Med tiden blev toget fra Espergærde til hovedstaden populært blandt de formuende pendlere og fik kælenavnet "grosserertoget".

Fremkomsten af forstadspræg

Gennem 1900-tallet udviklede Espergærde sig støt fra at være et primært fisker- og sommerhusområde til at blive en integreret del af forstadsbåndet omkring København. Den nye station gjorde det muligt at pendle til hovedstaden på relativt kort tid, og det tiltrak nye beboere. Boligudviklingen tog fart, idet flere villa- og rækkehuskvarterer opstod nær stationen. Samtidig blev der etableret forskellige forretninger og servicefunktioner, så de lokales behov blev dækket inden for bekvem rækkevidde. Efterhånden som bilismen voksede, opstod der også behov for pendlerparkering og bedre busforbindelser, og stationen i Espergærde blev tilpasset denne nye virkelighed. I takt med at Hovedstadsområdet bredte sig nordpå, fik Espergærde en stigende befolkning, der både bestod af tilflyttere fra København og af folk, der havde boet i området i generationer.

Espergærde Station i dag

I dag fungerer Espergærde Station som en vigtig del af Kystbanen og er fortsat knudepunkt for lokaltog, busser og privattransport. Den kombination af transportmidler gør det muligt for pendlere og besøgende at rejse effektivt mellem det centrale København og det nordsjællandske område. Den historiske udvikling, hvor stationen først var tiltænkt en begrænset rolle, viser, hvor stor betydning borgernes og lokalsamfundets indsatser havde for etableringen. I dag er stationen et symbol på den modernisering og det bymæssige løft, som Espergærde oplevede fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. Den tidligere skepsis fra Statsbanernes side er blevet afløst af en tydelig demonstration af, at der var et stort potentiale for passagertrafik og byvækst i området.

En integreret del af Hovedstadsregionen

Efterhånden som Hovedstadsområdet har udvidet sig, er det i dag svært at forestille sig, at Espergærde engang blev anset for for lille til at rumme en station. Navnlig i 1960'erne og 1970'erne skete der en kraftig ekspansion, og mange erhvervsaktive familier fandt området attraktivt på grund af den smukke placering ved Øresund og den lette adgang til både København og Helsingør. Denne udvikling er fortsat op i nyere tid, hvor Espergærde stadig vinder indpas som et eftertragtet område for folk, der ønsker at bo tæt på natur og strand, men også have mulighed for at pendle til arbejdspladser i hovedstaden. Stationen er hjørnestenen i denne forbindelse og sikrer hurtige togforbindelser, mens busruter og parkeringsfaciliteter supplerer det samlede transportsystem.

Perspektiver for fremtiden

Mens Espergærde i dag er en fuldgyldig forstad, vil stationen fortsat have betydning for byens videre vækst og trivsel. Mulige udvidelser i køreplaner, opgraderinger af signal- og informationssystemer samt forbedrede cykel- og parkeringsforhold kan fremtidssikre stationen, så den også kan håndtere et voksende antal brugere. Byen vil formentlig fortsætte med at tiltrække nye borgere, og stationen vil være med til at fremme en grøn transportform, som på længere sigt mindsker biltrafikken på vejene mod København. Kystbanens position som en vigtig forbindelse i Nordsjælland betyder, at Espergærde Station forbliver en essentiel brik i den sammenhængende infrastruktur, der binder hovedstad og opland sammen.

Byggeår1898
Åbnet1898.05.28
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseKløvermarken 3, 3060 Espergærde
Stednavneforkortelse
Højdeplacering over havet17,7 meter
GPS koordinater55.995652,12.549920


Billede af Espergærde Station.
Billede af Espergærde Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 22. april 2020
Download billede



Snekkersten Station (Sq) ligger 42,7 km. fra første station.

Snekkersten Station og udviklingen omkring Borupgaard

Efterhånden skete en omfattende udbygning af området omkring Borupgaard vest for Snekkersten Station. Dette kombineret med en lukket stationsbygning mod øst bevirkede, at man fandt det hensigtsmæssigt at skaffe bedre adgang til stationen fra Nørrevej. Den tidligere adgang var ad Stationsvejen, i dag Snekkersten Stationsvej. Hidtil foregik passagen til stationen fra vest via en gangtunnel ved Gydestien, som ligger et stykke mod nord eller via viadukt ved Borupgårdsvej, som ligger et stykke mod syd. I 1972 blev en gangbro derfor opstillet.

En ny stationsindgang og forplads

Hovedtrafikken foregik efterhånden ad Nørrevej, hvorimod den østlige adgangsvej var blevet en form for blindgyde. Det hele blev centreret om landsiden fremfor vandsiden med adgang fra Nørrevej som et bærende element. Dette storstilede projekt, påbegyndt i 2001, blev på alle måder et brud med tidligere tider, både med hensyn til beliggenhed og udseende. En ny stationsbygning med kiosk og billetsalg blev opført i niveau med Nørrevej et stykke væk fra perronerne. Bygningen blev opført i beton med et glasparti ud mod den anlagte plads foran. Den nye forplads rummede parkeringspladser til både busser og biler. Der blev etableret god plads til cykler under tre halvtage i samme niveau lige nord for. Ved det gamle stationsområde, som lå noget lavere, blev en stor parkeringsplads anlagt. Man havde tænkt sig, at Snekkersten Station skulle benyttes af pendlere, som boede langt fra stationen og kunne være sikre på at få en parkeringsplads. En ny gangbro fra stationskiosken med forbindelse til perronerne blev etableret i forbindelse med omlægningen.

Ændringer i Kystbanedriften og stationens rolle

Fra den 1. januar 2009 blev Kystbanedriften overtaget af "DSB-First", og efter en ændring i køreplanerne standsede "myldretidstogene" overhovedet ikke i Snekkersten. Den store omlægning kom således ikke til at fungere efter hensigten, og man stod med et overdimensioneret stationsanlæg. Den kostbare investering synes i nogen grad forgæves og spild af penge. DSB-First blev frataget driften på grund af et stort underskud med flere ændringer i administrationen af Kystbanen til følge. Stationen bliver dog bedre udnyttet i dag, hvor "myldretidstogene" atter standser. Snekkersten stationskiosk, der var forpagtet af butikskæden "Seven Eleven", blev lukket den 30. juni 2018 med begrundelsen utilstrækkelig omsætning.

Byggeår2003
Åbnet2003
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseNørrevej 93, 3070 Snekkersten
StednavneforkortelseSq
Højdeplacering over havet24,0 meter
GPS koordinater56.009447,12.581335


Billede af Snekkersten Station.
Billede af Snekkersten Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 22. april 2020
Download billede



Helsingør Station (Hg) er København-Helsingør (Den sjællandske Kystbane) banens endestation og ligger 46,2 km. fra første station.

Helsingør Station – Et historisk knudepunkt

Helsingør Station er en central del af Nordsjællands transportinfrastruktur og fungerer som endestation for Kystbanen mod København, Nordbanen mod Hillerød samt banen mod Hornbæk og Gilleleje. Derudover tilbyder stationen direkte adgang til færgerne, der forbinder Helsingør med Helsingborg i Sverige. Helsingør Station har gennemgået flere forandringer siden dens første åbning i 1864, men har altid spillet en afgørende rolle for både lokal og international transport.

Helsingørs første station

Den første station i Helsingør blev åbnet i 1864 som endestation på Nordbanen, der strakte sig fra København til Helsingør via Hillerød. Den første station lå på vejen Trækbanen, der fik sit navn fra en hestetrukken skinnebane, der transporterede gods fra stationen til havnen og værftet. Denne skinnebane spillede en vigtig rolle i at lette transporten af varer til og fra byen, og banegården blev hurtigt et vigtigt trafikknudepunkt i Helsingør.

Stationen på Trækbanen fungerede frem til 1891, hvor behovet for en ny og mere effektiv station, der bedre kunne håndtere færgetrafikken til Helsingborg, blev tydeligt.

Flytning til den nuværende placering

I 1891 blev Helsingørs jernbanespor lagt om, og en ny og moderne station blev opført ved Helsingør Havn. Denne nye placering gjorde det muligt at skabe en mere direkte forbindelse mellem togtrafikken og færgerne, hvilket især var vigtigt for de rejsende mellem Danmark og Sverige. Den nye banegård, som stadig bruges i dag, blev officielt taget i brug den 24. oktober 1891.

Den nye station var bemærkelsesværdig både i sin arkitektur og sin tekniske konstruktion. Bygningen hviler på omkring 1600 pæle, som er hamret ned i havbunden for at skabe et solidt fundament. Stationsbygningen er tegnet af de anerkendte arkitekter N.P.C. Holsøe og Heinrich Wenck og er bygget i "Rosenborg-stil", en nyfortolkning af renæssancestilen.

Kystbanen og Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen

Den 2. august 1897 blev Helsingør endestation for Kystbanen, der forbinder København og Helsingør langs Øresundskysten. Denne bane blev hurtigt en af de mest populære ruter for både pendlere og turister, der ønskede at rejse mellem de to byer med en smuk udsigt over Øresund.

I 1906 åbnede Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen, der dog oprindeligt havde endestation på Grønnehave Station i den nordlige del af Helsingør. Fra 1908 blev togene på denne bane dog videreført til Helsingør Station, hvilket gjorde stationen endnu mere central for transport i regionen.

Restaurering og fredning

Helsingør Station har gennemgået flere større restaureringer, hvoraf den mest omfattende blev indledt af DSB i 1984. Formålet var at genskabe stationens oprindelige pragt og ornamentik. Dette inkluderede blandt andet nye flisegulve i de originale mønstre samt restaurering af væg- og loftudsmykningen i forhallen. I 1987 blev stationen kåret som Årets Hus i Helsingør, og i 1990 blev den fredet, hvilket sikrer, at den vil blive bevaret for eftertiden.

Færgeterminalen og jernbanevogne

En af de mest unikke træk ved Helsingør Station var dens forbindelse til færgeterminalen, hvor jernbanevogne blev overført mellem Helsingør og Helsingborg. Denne praksis fortsatte frem til 1990'erne, hvor personvogne, der holdt på de østlige spor på Helsingør Station, blev skubbet om bord på færgerne af et rangerlokomotiv. Trafikken på Havnevej blev midlertidigt lukket, når vognene blev kørt om bord, og en lignende procedure fandt sted på den svenske side i Helsingborg.

Denne jernbanefærgeforbindelse var en vigtig del af den internationale trafik mellem Danmark og Sverige og blev brugt af både passagerer og gods. Selvom jernbaneforbindelsen over Øresund nu foregår via Øresundsbroen, var denne færgeforbindelse en vigtig brik i den nordiske infrastruktur i mange årtier.

Arkitektoniske detaljer og kongelig ventesal

Helsingør Stations bygning er ikke kun kendt for sin tekniske konstruktion, men også for dens arkitektoniske skønhed. En af de mest bemærkelsesværdige træk er den overdådige forhal og de kongelige ventesale, som er indrettet i de lokaler, der i dag huser en restaurant med udsigt over Øresund. Den originale indretning, herunder ornamentik og loftsmalerier, er blevet omhyggeligt restaureret, hvilket har bevaret stationens historiske charme og elegance.

Moderne faciliteter

Selvom Helsingør Station er en historisk bygning, er den også en moderne station med faciliteter, der passer til nutidens rejsende. Inde i stationsbygningen finder man en DSB 7-Eleven, hvor passagerer kan købe mad og drikke til rejsen. Stationens forplads har en taxiholdeplads, og der er direkte adgang til færgeterminalen samt busser fra Movias busnetværk. Den moderne færgeterminal, som blev opført i 1991, er udsmykket af kunstneren Bjørn Nørgaard og fortsætter med at betjene færgerne mellem Helsingør og Helsingborg.

Byggeår1891
Åbnet1891.10.24
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseStationspladsen 2, 3000 Helsingør
StednavneforkortelseHg
Højdeplacering over havet2,5 meter
GPS koordinater56.033538,12.614508




Litteratur for: København-Helsingør (Den sjællandske Kystbane)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Kystbanen 1897-1972
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Kystbanen 1897-1972
P. Thomassen
1972
311

Historisk Topografisk selskab for Søllerød kommune
Nordbanen
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Nordbanen
John Poulsen
2020
316

Bane Bøger
978-87-91434-56-3
Nordsjællandske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Nordsjællandske jernbaner
Niels Jensen
1975
80
København
J. Fr. Clausen
87-11-03671-0