København-Hillerød (Nordbanen) - operatør: DSB

København-Hillerød (Nordbanen) strækker sig fra København til Hillerød, er en vigtig jernbaneforbindelse, der har spillet en central rolle i transporten mellem hovedstaden og dens omgivelser. Med en lang historie, der strækker sig tilbage til midten af det 19. århundrede, har Nordbanen gennemgået betydelige udviklinger og ændringer for at imødekomme regionens voksende transportbehov.

Nordbanen, oprindeligt en del af jernbanen mellem København-Hillerød-Helsingør, blev åbnet den 1. oktober 1863 som et vigtigt led i udvidelsen af det danske jernbanenet. Denne strækning spillede en central rolle i at forbinde hovedstaden med de omkringliggende byer og samfund, hvilket bidrog til øget handel, turisme og vækst i regionen.

I løbet af årene har Nordbanen gennemgået betydelige moderniseringer for at imødekomme ændringerne i transportbehov og teknologiske fremskridt. I 1936 blev Nordbanen elektrificeret, og S-togsdrift blev introduceret, hvilket markant forbedrede lokaltrafikken og rejsens komfort for passagerer. Den elektrificerede bane blev en nøglefaktor i at reducere rejsetiden og øge frekvensen af togtrafikken langs strækningen.

Med introduktionen af S-togsdrift og moderniseringen af Nordbanen blev der også gennemført betydelige ændringer og udvidelser på stationerne langs strækningen. Stationer som Bernstorffsvej, Jægersborg, Sorgenfri og Virum blev tilføjet, og eksisterende stationer som Gentofte og Lyngby blev udvidet og tilpasset til det stigende antal passagerer. Disse stationer blev centrale knudepunkter for lokaltrafikken og bidrog til udviklingen af de omkringliggende samfund.

Nordbanen har også været et sted for teknologisk innovation og udvikling. Elektrificeringen af strækningen var et betydningsfuldt skridt i retning af at modernisere jernbanedriften og reducere afhængigheden af damp- og dieseltog. Desuden har Nordbanen tilpasset sig ændringer i signalsystemer og trafikstyring for at sikre en effektiv og sikker rejseoplevelse for passagererne.

I dag fortsætter Nordbanen med at spille en central rolle i regionens transportsystem. Med løbende investeringer i infrastruktur og modernisering forventes Nordbanen at forblive en vigtig forbindelse mellem København og Hillerød.

Vigtige stamdata for København-Hillerød (Nordbanen)

Jernbanens længde i km	60,9
Baneforkortelse	DSB
Jernbanen åbnet	1863.10.01
Jernbanen nedlagt	I drift
Sporvidde	1.435 mm
Ballast	Skærveballast
Bane status	S-Bane

København-Hillerød (Nordbanen) havde følgende stoppesteder

	Station	Afstand fra første station
	København Hovedbanegård (Kh)	0,0 km
	Nørreport Station (Kn)	1,5 km
	Østerport Station (Kk)	3,1 km
	Nordhavn S-togstrinbræt (Nht)	4,5 km
	Svanemøllen S-togsstation (Sam)	5,8 km
	Hellerup Station (Hl)	7,8 km
	Bernstorffsvej S-togstrinbræt (Bft)	9,3 km
	Gentofte Station (Gj)	11,0 km
	Jægersborg S-togstrinbræt (Jæt)	12,6 km
	Lyngby Station (Ly)	13,9 km
	Sorgenfri S-togstrinbræt (Sft)	15,9 km
	Virum S-togsstation (Vir)	17,7 km
	Holte Station (Hot)	19,0 km
	Birkerød Station (Bi)	23,8 km
	Høvelte S-togstrinbræt (Høv)	26,3 km
	Allerød Station (Li)	29,3 km
	Hillerød Station (Hi)	36,5 km

København Hovedbanegård (Kh) var København-Hillerød (Nordbanen) banens første station

Københavns Hovedbanegård – Danmarks Hjerte for Jernbanetrafik

Københavns Hovedbanegård, Danmarks største og travleste jernbanestation, blev indviet den 30. november 1911. Ved åbningen holdt kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen taler, der markerede en ny æra for dansk jernbanetransport. Dagen efter, den 1. december 1911, kørte indvielsestoget officielt fra stationen og åbnede dermed stationens vigtige rolle som knudepunkt for både nationale og internationale togforbindelser.

Heinrich Wencks Arkitektoniske Mesterværk

Københavns Hovedbanegård er tegnet af den berømte arkitekt Heinrich Wenck, der på det tidspunkt var Statsbanernes overarkitekt. Wenck havde allerede opnået stor anerkendelse for sine mange ikoniske stationer som Østerport Station og stationerne langs Nyborgbanen. Wenck blev assisteret af Einar Ambt, søn af DSB's generaldirektør Charles Ambt, som også bidrog til projektets tekniske udførelse.

Banegården blev dog ikke til uden udfordringer. Fra 1898 til 1902 præsenterede Wenck flere forslag til en ny banegårdsbygning, men disse blev afvist af Rigsdagen som for overdådige og urealistiske. Forslagene omfattede både en banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men i sidste ende blev det kun til en banegård. Bygningens interiør blev også påvirket af stramme budgetter, hvilket resulterede i en mere afdæmpet indretning sammenlignet med Wencks tidligere arbejder.

Stilmæssig Sammenhæng med Københavns Arkitektur

Københavns Hovedbanegård deler flere arkitektoniske træk med andre store bygninger fra samme periode, såsom Københavns Rådhus. Både rådhuset og hovedbanegården anvender materialer som mursten, skifer og granit og er rige på dekorative detaljer. En af stationens mest karakteristiske træk er brugen af en træbuekonstruktion i både ankomst- og afgangshallernes tag samt over perronerne, en løsning inspireret af Herholdts gamle banegård i København. Wenck undgik traditionelt brugen af støbejern og holdt sig til træ og mursten i sine designs, men fundamentet og kælderetagen er dog udført i solid jernbeton.

Udsmykning og Bygningens Detaljer

En af de mest iøjnefaldende udsmykninger på stationen er de 10 sandstensfigurer, som pryder hovedfacaden. Disse figurer, skabt af maleren Jens Martin Victor Lund i 1910, forestiller folk i nationaldragter og er en hyldest til Danmarks kulturhistorie. Ud over de menneskelige figurer har Wenck også skabt en perronbygning med seks perroner til passagertrafik samt fem lavere bagageperroner.

Stationens ydre er bemærkelsesværdig med sine udsmykkede tårne, herunder et pyramideformet tårn med kobberspir og en imponerende vestibule. Inde i vestibulen findes en vindrose, der er forbundet med vindfløjen, og som viser vindretningen. Det rigt dekorerede træskærerarbejde og de mange detaljer såsom messingdørskilte, lysekroner og smedejernsskilte med DSB-logo bidrager til banegårdens unikke atmosfære.

Funktionalitet og Udvikling af Stationen

Københavns Hovedbanegård blev oprindeligt bygget med seks perroner og en skarp opdeling mellem ankomst- og afgangshallen, hvilket reflekterede samtidens fokus på at adskille passagerer i to strømme. Denne adskillelse blev dog nedbrudt i 1934, hvor to brede passager blev skabt for at forbedre passagerflowet. Samtidig var der indrettet forskellige ventesale opdelt efter klasse – 1., 2. og 3. klasse – samt kiosker, hvoraf den sidste af disse forsvandt ved ombygningen i 1994.

Perronhallerne, der strækker sig over sporene, var oprindeligt tiltænkt at være dækket af et stort sammenhængende tag. Men på grund af besparelser fra Rigsdagen blev dette forslag ikke gennemført. I stedet måtte Wenck nøjes med at designe separate perrontage med små tilføjelser, der forbinder dem med hovedbygningen. Denne løsning er en påmindelse om de politiske og økonomiske realiteter, som stationen blev skabt under.

Tilføjelser og Ombygninger

I årene efter stationens indvielse blev der foretaget flere udvidelser og tilpasninger. I 1919-1921 blev administrationsfløjen mod Bernstorffsgade forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Denne forlængelse var dog langt mindre udsmykket end resten af stationen og bærer præg af en mere praktisk funktion.

Under opførelsen blev det desuden først på et sent tidspunkt opdaget, at der manglede en tunnel, som passagererne kunne bruge til at skifte perron. Dette betød, at perronerne måtte brydes op igen, så tunnelen kunne konstrueres. Denne tunnel blev senere udvidet til også at forbinde stationen med Centralpostbygningen.

S-tog og Modernisering af Perronerne

Sporene 9-12, der i dag benyttes af S-tog, blev oprindeligt opført til nærtrafikken og først taget i brug i 1921, da de sidste to spor af Boulevardbanens fire spor åbnede. Før 1934 blev spor 12-perronen brugt til ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer, men dette ændrede sig, da S-toget blev introduceret samme år. S-togs-nettet blev hurtigt en vigtig del af hovedbanegårdens drift, og stationen udviklede sig til et centralt knudepunkt for både fjerntog og regional trafik.

Kulturarv og Modernisering

Københavns Hovedbanegård er ikke blot en vigtig transportterminal, men også et arkitektonisk og historisk vartegn i Danmark. Stationens oprindelige detaljer og stilistiske valg er bevaret gennem årene, selvom der løbende er blevet foretaget moderniseringer og ombygninger for at imødekomme de stigende krav til kapacitet og funktionalitet.

Den seneste store renovering i 1994 fjernede nogle af de gamle kiosker og ventesale, men bevarede samtidig mange af de arkitektoniske detaljer, der kendetegner Wencks oprindelige design. I dag er Københavns Hovedbanegård ikke blot et funktionelt trafikknudepunkt, men også en vigtig del af Danmarks jernbanehistorie og et symbol på den stolte tradition inden for dansk arkitektur og ingeniørkunst.

Heinrich Wencks Vision for Danmark

Heinrich Wenck designede Københavns Hovedbanegård med et klart formål for øje: at skabe en bygning, der både var funktionel og repræsenterede dansk kultur og arkitektur. Wenck udtalte om sin vision:

"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."

Med denne tankegang lykkedes det Wenck at skabe en banegård, der forener funktion og skønhed og samtidig står som et tidløst symbol på dansk design og jernbanetradition.

Københavns Hovedbanegård er ikke blot en af de vigtigste stationer i Danmark, men også en bygning med en rig historie og enestående arkitektoniske detaljer. Den står som et vidnesbyrd om dansk ingeniørkunst og arkitektur og har gennem årtier været et centralt knudepunkt for både nationale og internationale togforbindelser. Hovedbanegårdens kombination af funktionalitet og æstetik gør den til et unikt stykke dansk kulturarv.

Byggeår	1911
Åbnet	1911.12.01
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Heinrich Wenck
Adresse	Reventlowsgade 7, 1651 København V
Stednavneforkortelse	Kh
Højdeplacering over havet	3,0 meter
GPS koordinater	55.672723,12.564776

Billede af København Hovedbanegård.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 30. juni 2023 Download billede

Nørreport Station (Kn) lå 1,5 km. fra første station.

Nørreport Station – Fra Fortidens Nørreport til Nutidens Travleste Knudepunkt

Nørreport Station, der i dag er Danmarks travleste station, har en lang og fascinerende historie. Stationen skulle oprindeligt have heddet Frederiksborggade Station, men dette navn blev nedstemt. Med mange andre stationer i København, der allerede bar navne som Frederikssund og Frederiksberg, mente man, at et navn som Frederiksborggade Station blot ville skabe forvirring. I stedet valgte man at opkalde stationen efter byporten Nørreport, som var blevet revet ned i 1857. Som en hyldest til byporten blev der opstillet en kilometersten på Frederiksborggade tæt på stationen.

Anlæggelsen af Nørreport Station

Nørreport Station blev anlagt som en del af Boulevardbanen, der åbnede den 1. juli 1918. Stationen fungerede dog i starten kun som et billetsalgssted, da de to vestlige jernbanespor ikke var færdige på grund af materialemangel under Første Verdenskrig. Først den 1. oktober 1921 blev disse spor taget i brug, og de var oprindeligt beregnet til nærtrafik. Da S-togs-nettet blev indført i 1934, blev disse spor en del af den nye S-bane.

På grund af forsinkelserne i anlægsarbejdet blev det besluttet, at lokaltogene til Rungsted midlertidigt skulle benytte fjerntogssporene, hvilket førte til opførelsen af en smal perron. Denne perron var væsentligt smallere end nærtogsperronen og var forskudt i forhold til denne.

De Cirkulære Bygninger – "Suppeterrinerne"

Oprindeligt bestod Nørreport Station over jorden af to cirkulære bygninger, en på hver side af Frederiksborggade. Disse bygninger blev designet af den anerkendte arkitekt Heinrich Wenck, der også tegnede mange andre ikoniske jernbanebygninger i Danmark. De runde bygninger blev hurtigt døbt "suppeterrinerne" på grund af deres karakteristiske form. De rummede blandt andet billetsalg, ventilationsanlæg og en lille ventesal for sporvognspassagerer.

I 1932 blev de cirkulære bygninger revet ned som led i en stor ombygning forud for S-banens åbning. Ombygningen var nødvendig for at tilpasse stationen til den øgede trafik og de nye teknologiske krav. Selv om "suppeterrinerne" blev fjernet, overlevede trappenedgangene til S-togs-perronen og bevarede mange af deres dekorative elementer. Den sydlige trappe havde en balustrade med attisk båndslyng, mens den nordlige trappe var prydet med søjler, der bar kugler. Disse trappenedgange stod, indtil stationen igen blev ombygget i 2011-2013 som led i integrationen mellem Nørreport Station og den nye Metrostation.

Modernisering og Sænkning af Sporene

Under ombygningen i 1932 blev nærtrafiksporene sænket for at skabe plads til køreledninger, der skulle elektrificere S-togs-nettet. Dette arbejde blev gentaget i 1985, da fjerntrafiksporene blev sænket for at elektrificere Kystbanen. Den nye station, som stod klar i 1934, blev designet af arkitekt K.T. Seest, der var efterfølgeren til Heinrich Wenck. Stationen fra 1934 var en markant funktionalistisk bygning, og som noget nyt blev stationsnavnet oplyst med neonrør på taget.

I 1980'erne gennemgik Nørreport endnu en ombygning, hvor de oprindelige bueåbninger mellem S-togs- og fjerntrafikperronerne blev afskærmet med støjdæmpende paneler. Denne ændring blev gennemført for at reducere støjniveauet og forbedre stationens akustik.

Integration med Metrostationen og Nyeste Ombygning

Mellem 2011 og 2013 gennemgik Nørreport Station en omfattende modernisering som en del af integrationsprojektet med Metrostationen. Formålet var at skabe en mere moderne, effektiv og brugervenlig station, der kunne håndtere den stigende trafik af både metro- og togpassagerer. Trappenedgangene, som havde overlevet siden 1932, blev revet ned som led i ombygningen. Den nye station blev designet med et åbent og lyst udtryk, hvor store paddehatte-lignende tage nu præger stationsområdet.

Samtidig blev stationsområdet gjort mere tilgængeligt for fodgængere og cyklister, hvilket har været en vigtig del af det nye design. Området omkring stationen, herunder Israels Plads og Torvehallerne, er også blevet opgraderet og er nu et populært samlingssted for både lokale og turister.

Nørreport Station i Dag

I dag er Nørreport Station den travleste station i Danmark med dagligt flere hundrede tusinde passagerer, der skifter mellem tog, metro, bus og cykel. Stationen ligger i hjertet af København og er omgivet af nogle af byens mest populære attraktioner som Botanisk Have, Rosenborg Slot, Rundetårn og Kongens Have. Det nærliggende madmarked, Torvehallerne, tilbyder et bredt udvalg af delikatesser og gør stationen til et populært sted at besøge, også for dem, der ikke nødvendigvis skal rejse.

Nørreport Station er blevet en vigtig del af Københavns infrastruktur og en central transportknudepunkt, hvor passagerer nemt kan skifte mellem forskellige transportmidler. Det åbne og tilgængelige design af stationen gør det også til et af de mest brugervenlige transportcentre i København.

Fremtiden for Nørreport Station

Med den kontinuerlige udvikling af Københavns infrastruktur forventes Nørreport Station fortsat at spille en central rolle i byens transportnetværk. Der er planer om at fortsætte med at forbedre faciliteterne og øge kapaciteten for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Stationens placering gør den ideel til at forbinde både lokale og internationale rejsende, og den vil forblive et knudepunkt for byens kollektive transport i mange år fremover.

Nørreport Station har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling siden dens åbning i 1918. Fra de oprindelige "suppeterriner" til dagens moderne og åbne design har stationen tilpasset sig skiftende tider og teknologier. Med sin centrale placering og rolle som en vigtig del af Københavns transportnetværk vil Nørreport Station fortsat være en af de mest travle og betydningsfulde stationer i Danmark.

Byggeår	1918
Åbnet	2002.10.19
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Nørre Voldgade 13, 1358 København K
Stednavneforkortelse	Kn
Højdeplacering over havet	9,8 meter
GPS koordinater	55.683081,12.571155

Billede af Nørreport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. april 2011 Download billede

Østerport Station (Kk) lå 3,1 km. fra første station.

Østerport Station: En Historisk Jernbanestation i Hjertet af København

Østerport Station blev anlagt mellem 1896 og 1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station, uformelt kendt som Østbanegården. Stationens design i nationalromantisk stil er tegnet af den kendte arkitekt Heinrich Wenck, og stationen har bevaret sin oprindelige form med enkelte moderniseringer over årene. I dag er Østerport en vigtig del af Københavns transportsystem og betjener både S-tog, regionaltog og Øresundstog.

Stationens Arkitektoniske Design

Østerport Station er en fremtrædende bygning i Københavns bylandskab og blev designet af Heinrich Wenck i en nationalromantisk stil, som afspejler den arkitektoniske smag fra slutningen af det 19. århundrede. Stationsbygningen blev nænsomt moderniseret, og selv de oprindelige træperronhalvtage, som Wenck tilføjede i 1914-1915, er bevaret. Bygningen og dens detaljer, som lysekronerne i forhallen, vidner om en tid, hvor stationsarkitektur blev betragtet som et symbol på nationens teknologiske og kulturelle fremskridt.

I årene efter stationens opførelse blev der tilføjet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle, og i dag har Østerport flere perroner, der effektivt håndterer den daglige strøm af passagerer.

Udviklingen af Østerport Station

Østerport Station blev anlagt som endestation for Kystbanen, og dens banetekniske forkortelse, "Kk," står for Københavns Kystbanestation. Stationen var oprindeligt forbundet med den anden hovedbanegård i København via Klampenborgbanen, der gik fra Hellerup over Nørrebro til den gamle hovedbanegård.

Med åbningen af Boulevardbanens første dobbeltspor den 1. december 1917 blev Kystbanens tog omdirigeret, så de kunne fortsætte direkte til Københavns Hovedbanegård. Dette gav passagererne nemmere og hurtigere adgang til hovedstaden, og togene, der tidligere kørte via Nørrebro, blev omlagt via Østerport.

I 1934, i forbindelse med åbningen af S-banen, skiftede stationen navn fra Østerbro Station til Østerport Station. Den nye S-bane gjorde stationen til et centralt knudepunkt for både lokaltog og regionaltog.

Moderniseringer og Ombygninger gennem Årene

Selvom Østerport Station oprindeligt skulle have været erstattet af en ny station ved åbningen af Boulevardbanen, overlevede Heinrich Wencks design takket være en ombygning i 1923, ledet af arkitekten K.T. Seest. Denne ombygning fjernede det oprindelige tårn og erstattede det med en kommandopost, som forbedrede stationens funktionalitet.

I 1970'erne blev stationen restaureret og ført tilbage til sit oprindelige udseende fra 1897. Dette arbejde inkluderede genskabelsen af tårnet i 1984 som en del af en større restaurering, og i 1992 blev stationen officielt fredet. Restaureringerne sørgede for, at stationen bevarede sin historiske charme samtidig med, at den kunne imødekomme moderne behov.

Godsbanegårdens Betydning

Østerport Station har også spillet en vigtig rolle i godstransporten. I begyndelsen af det 20. århundrede var stationen forbundet med Københavns Frihavn, og området omkring Østerport Station husede store rangerarealer, som gjorde stationen til et knudepunkt for godstransport. Heinrich Wenck designede en remise og et vandtårn ved Langeliniebroen, som supplerede stationens kapacitet for godstransport.

Fra 1986 og frem spillede Østerport en vigtig rolle i transittrafikken mellem Skandinavien og Tyskland via jernbanegodsruten Danlink, som kørte mellem Helsingborg og Hamburg. Denne trafik ophørte dog i 2000, da Øresundsforbindelsen overtog rollen som hovedforbindelse mellem Danmark og Sverige.

Metroens Ankomst og Ny Infrastruktur

I 2019 blev Østerport Station yderligere udvidet med en metrostation på den nye Cityring, som ligger under Oslo Plads. Metrostationen åbnede som en del af Københavns moderne transportsystem og har forbedret tilgængeligheden til Østerport Station betydeligt. Kombinationen af S-tog, regionaltog, Øresundstog og metro gør stationen til et af de vigtigste trafikknudepunkter i København.

Derudover har stationen gennemgået flere moderniseringer for at imødekomme stigende passagerantal og forbedre sikkerheden. Blandt andet blev der anlagt nye spor til fjerntog og ændret sporlayout for at gøre det nemmere at skifte mellem de forskellige togtyper.

Afsporing ved Østerport i 2011

Den 2. januar 2011 skete der en afsporing på Østerport Station, da et tomt regionaltog blev afsporet, mens det var på vej ind på stationens spor 3. Toget kørte ind i spor 4 og beskadigede køreledningsmaster under Langeliniebroen. Hændelsen medførte skader på infrastrukturen, men der var heldigvis ingen personskader, da toget var uden passagerer.

Østerport Station i Dag

Østerport Station er i dag en travl station med ca. 20.000 daglige passagerer. Stationen betjener både S-togslinjer, Kystbanen, Øresundstog og enkelte regionaltog og InterCitytog. Den fungerer også som endestation for flere tog, der kommer fra Københavns vestlige forstæder.

Med den tilføjede metrostation i 2019 og de løbende forbedringer af infrastrukturen er Østerport Station i dag et af de vigtigste trafikknudepunkter i hovedstaden. Stationens historiske bygninger er blevet bevaret og moderniseret for at kunne håndtere det stigende antal rejsende, samtidig med at stationens arkitektoniske arv respekteres.

Østerport Station er en vigtig del af Københavns jernbanehistorie. Fra sin åbning i 1897 som Østerbro Station til dens nuværende rolle som et af Københavns centrale trafikknudepunkter har stationen gennemgået mange forandringer. Med sin kombination af historisk arkitektur og moderne infrastruktur er Østerport Station et fremragende eksempel på, hvordan fortid og nutid kan sameksistere i et byrum, der fortsat udvikler sig.

Andre navne og stavemåder	Før 15.15.1934 Østerbro, før 30.11.1911 Kjøbenhavn Ø. Før 02.08.1897 Frihavnen (Aarhusgade) i tjenstekøreplanerne.
Byggeår	1897
Åbnet	1897.08.02
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Heinrich Wenck
Arkitekt, som har stået for ombygningen	K.T. Seest
Adresse	Oslo Plads 10, 2100 København Ø
Stednavneforkortelse	Kk
Højdeplacering over havet	6,8 meter
GPS koordinater	55.692666,12.587520

Billede af tog ud for Østerport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. april 2022 Download billede

Nordhavn S-togstrinbræt (Nht) lå 4,5 km. fra første station.

Byggeår	1934
Åbnet	1934.05.15
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	K.T. Seest
Adresse	Østbanegade 120, 2100 København Ø
Stednavneforkortelse	Nht
Højdeplacering over havet	8,0 meter
GPS koordinater	55.705524,12.590846

Billede af Nordhavn S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 15. august 2016 Download billede

Svanemøllen S-togsstation (Sam) lå 5,8 km. fra første station.

Svanemøllen Station: En central del af Københavns S-togsnet

Svanemøllen Station, beliggende på Østerbro i København, er en historisk og vigtig S-togsstation, som betjener fem forskellige S-togslinjer. Stationen har rødder tilbage til slutningen af det 19. århundrede og har gennemgået flere ændringer og moderniseringer i løbet af årene. Fra sin start som krydsningsstation i 1897 til dens nuværende rolle som en travl pendlerstation, har Svanemøllen spillet en væsentlig rolle i Københavns jernbanehistorie.

Historien om Svanemøllen Station

Svanemøllen Station startede som en krydsningsstation den 2. august 1897. Oprindeligt krydsede Frihavnsbanen, som forbandt Nørrebro med Københavns Frihavn, den sjællandske Kystbane i niveau mellem Østerbro og Hellerup. Denne placering gjorde Svanemøllen til et vigtigt knudepunkt i de tidlige dage af den københavnske jernbanetrafik. Krydsningsstationen fungerede indtil 1910, hvor Frihavnsbanen blev omlagt, hvilket ændrede stationens rolle.

I 1934 blev Københavns Nærtrafik elektrificeret, og i den forbindelse blev Svanemøllen Station omdannet til en personstation. Dette markerede et skift i stationens betydning, og den blev hurtigt en travl station med mange passagerer. Den voksende trafik førte til, at der i perioden fra 1966 til 1975 var kaotiske forhold på stationen, især da Hareskovbanen blev ført til Svanemøllen som en del af den elektrificerede jernbanesystem.

Den nuværende Svanemøllen Station

Den nuværende station, som åbnede i 1973, er en moderne udgave af Svanemøllen Station og har fire perronspor og to perroner. Stationen blev designet til at håndtere den stigende mængde af togtrafik, og de tidligere faciliteter fra stationen i 1934 blev fjernet i 1974. I dag fungerer Svanemøllen som en af de vigtigste S-togsstationer i København og betjener fem forskellige S-togslinjer: A, B, Bx, C og E. Dette gør det nemt for passagerer at rejse til og fra forskellige destinationer i Københavnsområdet og Storkøbenhavn.

Renovering og modernisering

Svanemøllen Station har gennemgået flere renoveringer for at tilpasse sig moderne behov. Den seneste større renovering fandt sted i 2005, hvor stationen blev opgraderet med bedre adgangsforhold, herunder trapper, rulletrapper og elevatorer, så alle passagerer, uanset mobilitetsniveau, kan komme rundt på stationen uden problemer. Samtidig blev der åbnet en Kort & Godt-butik på stationen, som senere blev omdannet til en 7-Eleven. Denne butik giver rejsende mulighed for at købe snacks og drikkevarer til turen.

Stationens cykelparkeringsfaciliteter er også blevet forbedret, så det er nemt for cyklister at parkere deres cykler, inden de tager toget. Dette gør Svanemøllen til et praktisk valg for pendlere, der kombinerer cykling og offentlig transport i deres daglige rejser.

S-togslinjer og trafik

Svanemøllen Station betjener et bredt udvalg af S-togslinjer, herunder linjerne A, B, Bx, C og E. Dette gør det muligt for rejsende at komme hurtigt og nemt rundt i hele København og Storkøbenhavn. Togene kører med få minutters interval, hvilket giver passagererne stor fleksibilitet, uanset om de pendler til arbejde, besøger venner eller tager på shoppingtur.

S-togsnettet er designet til at gøre rejser i hovedstadsområdet så nemme som muligt, og Svanemøllen Station er et vigtigt knudepunkt i dette system. Fra Svanemøllen kan man nemt nå centrale områder som Nørreport, Hovedbanegården og Københavns Lufthavn, ligesom stationen er en praktisk adgangsvej til Københavns forstæder.

Fremtidsperspektiver for Svanemøllen Station

Med sin vigtige rolle i Københavns S-togsnet er Svanemøllen Station ikke bare et historisk knudepunkt, men også en vigtig del af fremtidens transportinfrastruktur i hovedstadsområdet. Med sin centrale beliggenhed på Østerbro og de mange faciliteter til pendlere, vil Svanemøllen Station fortsat spille en afgørende rolle for at sikre effektiv og pålidelig transport for både lokale og besøgende.

Stationens moderne faciliteter og hyppige togforbindelser gør den til en essentiel del af det københavnske transportsystem. Forbedrede adgangsforhold og moderne bekvemmeligheder gør det til en behagelig station at rejse fra, uanset om man skal på en kort tur inden for byen eller på en længere rejse udenfor.

Rejseoplevelsen på Svanemøllen Station

Svanemøllen Station tilbyder mere end blot togforbindelser. Rejsende kan nyde stationens mange faciliteter, herunder cykelparkeringspladser, rulletrapper, elevatorer og den velassorterede 7-Eleven, der sørger for, at passagererne kan få en snack eller drikkevare inden afgang. De gode adgangsforhold og moderne faciliteter gør Svanemøllen til en station, hvor passagerer kan føle sig godt tilpas, uanset hvilken tid på dagen de rejser.

Med en central placering på Østerbro og gode forbindelser til resten af København er Svanemøllen en vigtig station for både pendlere og fritidsrejsende. Uanset om man skal til arbejde, på sightseeing eller besøge venner og familie, er Svanemøllen Station et oplagt valg for en problemfri rejseoplevelse.

Svanemøllen Station har en lang historie, der strækker sig over mere end 100 år. Fra dens begyndelse som en krydsningsstation i 1897 til dens nuværende rolle som en central S-togsstation i København, har stationen udviklet sig i takt med byens og regionens behov. Stationen betjener i dag et bredt udvalg af S-togslinjer og tilbyder moderne faciliteter, der sikrer en behagelig rejseoplevelse for alle passagerer. Med dens centrale beliggenhed og fremtidige potentiale vil Svanemøllen Station fortsat være en vigtig del af Københavns transportinfrastruktur.

Byggeår	1973
Åbnet	1973
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Ole Ejnar Bonding
Adresse	Østerbrogade 246, 2100 København Ø
Stednavneforkortelse	Sam
Højdeplacering over havet	4,9 meter
GPS koordinater	55.715681,12.578303

Billede af Svanemøllen S-togsstation set fra sporsiden.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020 Download billede

Hellerup Station (Hl) lå 7,8 km. fra første station.

Hellerup Station: En Central Forbindelse i Københavns Jernbanehistorie

Hellerup Station er en af de vigtige stationer i Københavns jernbanenetværk, selvom den ikke ligger i selve Hellerup, men på Ydre Østerbro. Stationen er en vigtig transportknudepunkt og betjenes af både S-tog og regionale Kystbanetog, hvilket gør den til et travlt knudepunkt for både lokale og pendlere. Hellerup Station har en rig historie og har spillet en central rolle i udviklingen af både Kystbanen og Nordbanen siden dens opførelse.

Historien om Hellerup Station

Hellerup Station blev designet af den danske arkitekt V.C.H. Wolf og åbnede den 22. juli 1863. Samme dag blev Klampenborgbanen også indviet, hvilket gjorde Hellerup til et vigtigt forbindelsespunkt. Kun få måneder senere, den 1. oktober 1863, åbnede Nordbanen mellem Hellerup og Lyngby, hvilket yderligere styrkede stationens betydning.

Historisk set gik sporene fra Hellerup mod syd langs den nuværende Ringbane til Ryparken og videre gennem Nørrebro Station til Københavns Nordbanegård, som dengang lå ved den nuværende Kampmannsgade. Denne forbindelse var afgørende for at forbinde byens forskellige dele og for den regionale transport.

En Forgrening Station med Stor Betydning

Hellerup Station fungerer som en vigtig forgreningsstation mellem Nordbanen og Kystbanen, samt som udgangspunkt for den tidligere Ringbane, der førte til Frederiksberg Station. Selvom stationen ikke blev bygget direkte i Hellerups bymidte, der dengang lå ved Strandvejen, har den stadig haft en betydelig rolle i lokalområdet. Interessant nok kom stationen aldrig til at fungere som et centralt punkt for byudviklingen, som det ofte er tilfældet i andre byer, hvor stationer har tendens til at være omdrejningspunkt for vækst.

Stationens geografiske placering har også en særlig betydning, da den ligger på grænsen mellem Københavns Kommune og Gentofte Kommune. Dette har historisk set haft en indflydelse på, hvordan områdets udvikling har forløbet.

Udviklingen af Kystbanen og Nordbanen

I 1864 blev Nordbanen forlænget fra Hellerup til Hillerød, hvilket åbnede op for mere transport mellem København og det nordlige Sjælland. Kystbanen blev udvidet i 1897, da strækningen mellem Klampenborg og Helsingør blev etableret, og det nuværende spor mellem Østerport og Hellerup stammer også fra denne tid.

Den store omvæltning i Hellerups rolle som transportknudepunkt kom i 1917 med åbningen af Boulevardbanens østlige dobbeltspor den 1. december. Dette førte til, at trafikken mod Klampenborg blev flyttet til Hellerup, og den gamle Klampenborgbanestation blev nedlagt. Forbindelsen over Nørrebro fortsatte dog som en del af Nordbanen indtil 1921, hvor også Boulevardbanens vestlige dobbeltspor blev taget i brug. Denne udvikling cementerede Hellerups betydning som en central station for både lokal og regional transport.

Hellerup som En Del af Lokalområdet

Selvom Hellerup Station ligger på Ydre Østerbro, tæt ved Gentofte og det nordvestlige København, anses stationen stadig for at være en vigtig del af Hellerup-området. Hellerup har længe været kendt for sine velhavende kvarterer og ligger tæt på attraktioner som Experimentarium og Gammel Hellerup Gymnasium, hvilket gør stationen til et populært valg for både lokale og besøgende.

Stationens placering gør det muligt for pendlere og rejsende at have nem adgang til både Københavns centrum og de nordlige forstæder. De mange forbindelser med S-togslinjerne F, A, E og C gør det let at komme til og fra Hellerup, hvilket styrker områdets tilgængelighed.

Fredede Bygninger og Historiske Elementer

Hellerup Station har også en arkitektonisk arv, der er bevaret gennem fredninger af stationens strukturer. Blandt de fredede elementer på stationen er perrontaget, der dateres tilbage til cirka 1910. Dette tag dækker området mellem spor 2 og 3 og har været en vigtig del af stationens visuelle identitet i mere end et århundrede.

Yderligere fredede elementer inkluderer tre trappehuse, som blev bygget mellem 1895 og 1900. Disse trappehuse er placeret mellem sporene 2/3, 4/5 og 7/8 og blev fredet i år 2000. Fredningen af disse bygninger er med til at bevare stationens historiske karakter og sikre, at dens arkitektur forbliver en del af den lokale kulturarv.

Hellerup Station i Nutidens Infrastruktur

Hellerup Station spiller stadig en vigtig rolle i nutidens transportinfrastruktur, både som en central S-togsstation og som en del af det regionale jernbanenetværk. Med sin rige historie, sin arkitektoniske arv og sin strategiske placering forbliver Hellerup Station en vigtig del af både Københavns og Nordsjællands jernbanesystem.

Stationens forbindelse til både fortiden og nutiden gør den til en fascinerende destination for både historikere og jernbaneentusiaster. Dens betydning strækker sig ud over blot at være et transportknudepunkt; den er et vidnesbyrd om Københavns og omegnens jernbanehistorie.

Byggeår	1863
Åbnet	1863.07.22
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Vilhelm Carl Heinrich Wolf
Adresse	Ryvangs Allé 79C, 2900 Hellerup
Stednavneforkortelse	Hl
Højdeplacering over havet	9,3 meter
GPS koordinater	55.73102555688928,12.567599189690833

Billede af Hellerup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2020 Download billede

Bernstorffsvej S-togstrinbræt (Bft) lå 9,3 km. fra første station.

Bernstorffsvej Station åbnedes i 1936 og ligger på Nordbanen. Stationen er placeret, for enden af den nordvestlige udfletning af sporene fra Hellerup Station, mod Holte / Hillerød. Stationen placering i midten af udfletningen er meget speciel og enestående på S-banen.

Byggeår	1935
Åbnet	1936.05.15
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	K.T. Seest
Adresse	Bernstorffsvej 134, 2900 Hellerup
Stednavneforkortelse	Bft
Højdeplacering over havet	12,9 meter
GPS koordinater	55.742955,12.557660

Billede af Bernstorffsvej S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020 Download billede

Gentofte Station (Gj) lå 11,0 km. fra første station.

Byggeår	1863
Åbnet	1863.10.01
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Vilhelm Carl Heinrich Wolf
Adresse	Brogårdsvej 14, 2820 Gentofte
Stednavneforkortelse	Gj
Højdeplacering over havet	24,8 meter
GPS koordinater	55.753395,12.541505

Billede af Gentofte Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020 Download billede

Jægersborg S-togstrinbræt (Jæt) lå 12,6 km. fra første station.

Byggeår	1936
Åbnet	1936.05.15
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	K.T. Seest
Adresse	Jægersborg Station 1, 2820 Gentofte
Stednavneforkortelse	Jæt
Højdeplacering over havet	30,8 meter
GPS koordinater	55.761603,12.521726

Billede af Jægersborg S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020 Download billede

Lyngby Station (Ly) lå 13,9 km. fra første station.

Lyngby Station: En Central Del af Københavns Jernbanehistorie

Lyngby Station har gennem sin lange historie spillet en afgørende rolle i udviklingen af Nordbanen og er i dag et centralt knudepunkt for både tog- og bustrafik i Københavns nordlige forstæder. Med åbningen af den første station i 1863, fulgte en række udvidelser og ændringer, der har formet stationen til den moderne transporthub, vi ser i dag. Dette inkluderer tre stationer gennem tiden, elektrificering af togforbindelserne og den kommende letbane, som forventes at åbne i 2026.

Den Første Station på Nordbanen

Den første station i Lyngby blev åbnet den 1. oktober 1863 som endestation for den første del af Nordbanen. Denne strækning forbandt Lyngby med København og markerede starten på udviklingen af det sjællandske jernbanenet. På det tidspunkt var Lyngby en lille stationsby, og den oprindelige station lå nær det senere kendte Hotel Rustenborg. Men stationens placering blev hurtigt betragtet som upraktisk, hvilket førte til beslutningen om at flytte og opgradere stationen.

Nordbanen blev forlænget til Helsingør i 1864, hvilket øgede behovet for en større station. Som en del af denne udvikling blev stationen nedrevet og erstattet af en ny, større bygning i 1891. Den nye station blev bygget længere mod syd for at forbedre tilgængeligheden og kapaciteten.

Den Anden Station: En Større og Bedre Struktur

Den nye station fra 1891 var markant større end den oprindelige og blev designet af arkitekterne Heinrich Wenck og N.P.C. Holsøe. Udvidelsen af Nordbanen, herunder dobbeltsporet mellem Hellerup og Holte, betød, at Lyngby nu havde brug for en station, der kunne håndtere den øgede trafik. Det nye stationsbyggeri var ikke kun større, men det omfattede også separate faciliteter for postvæsenet, hvilket afspejlede stationens voksende betydning som transportknudepunkt.

I 1900 blev Lyngby desuden endestation for Lyngby-Vedbæk Jernbane, hvilket yderligere cementerede stationens status som en central del af Nordsjællands jernbanenet. Denne forbindelse, der senere blev omlagt til Jægersborg i 1936, er i dag kendt som Nærumbanen. Omlægningen faldt sammen med S-banens elektrificering og introduktionen af elektriske tog på Nordbanen.

Den Tredje Station: Ombygning og Udvikling i 1950'erne

I takt med byens og regionens vækst i 1950'erne, blev der behov for en endnu større og mere moderne station. Lyngby fik derfor sin tredje station, som blev bygget mellem 1956 og 1958. Denne station blev etableret i forbindelse med de store vejanlæg, herunder Lyngby Omfartsvej, som blev ført hen over stationen. Den nye station havde ikke blot til formål at håndtere togtrafikken, men også bustrafikken, som voksede betydeligt i efterkrigstiden.

Bygningen, som stod færdig i 1957, er stadig i brug i dag, og dens perroner stammer fra de tidligere stationer fra henholdsvis 1863 og 1891. Selvom den gamle stationsbygning blev revet ned i etaper, spillede posthuset stadig en vigtig rolle som midlertidig stationsbygning under ombygningerne.

Moderne Tid: S-tog, Bus og Letbane

Lyngby Station er i dag en central del af Nordbanen og en vigtig station i Københavns S-togsnetværk. Stationen ligger centralt i Lyngby og fungerer som et vigtigt transportknudepunkt for både tog og busser i de nordlige forstæder. Den store busterminal ved stationen gør den til et naturligt centrum for offentlig transport i området.

Med åbningen af S-togsforbindelsen i 1936 blev Lyngby for alvor integreret i det voksende bynetværk omkring København. I dag servicerer stationen både tog mod København og videre til Nordsjælland med afgange mod Holte og Hillerød.

Fremtiden: Letbanen kommer til Lyngby

Lyngby Station står overfor endnu en stor forandring med den kommende Hovedstadens Letbane, som forventes at åbne i 2026. Letbanen vil få en station på Jernbanepladsen ved S-togsstationen, og vil binde Lyngby endnu tættere sammen med resten af hovedstadsområdet. Letbanen bliver en vigtig del af den kollektive transportinfrastruktur i regionen og vil forbinde Lyngby med områder som Gladsaxe og Rødovre.

Letbanens station i Lyngby kommer til at ligge ved butiksarkaden på Jernbanepladsen og vil have to spor, hver med sin egen perron. Denne udvikling vil uden tvivl øge stationens betydning som regionalt knudepunkt og gøre det endnu lettere at komme til og fra Lyngby.

Udfordringer og Ombygninger

Lyngby Station har gennem årene gennemgået flere ombygninger og udvidelser, men ikke uden udfordringer. Anlæggelsen af Lyngby Omfartsvej i 1950'erne førte til en række tekniske udfordringer, da motorvejen blev ført hen over stationen. Dette gjorde stationen unik i sin arkitektur, idet den nu er integreret med den omkringliggende infrastruktur på en måde, som ikke ses mange andre steder.

En af de største udfordringer i nyere tid har været anlæggelsen af den tunnel, der skal bruges af letbanen. Byggeriet af tunnelen har medført midlertidige ændringer i togdriften, herunder en periode i 2019, hvor passagererne måtte skifte tog på stationen i dagtimerne. Desuden har stationen været påvirket af skybrud og kraftige storme, som i nogle tilfælde har ført til oversvømmelser og skader på infrastrukturen.

Butiksarkaden og Stationens Rolle i Lokalsamfundet

Stationen er ikke kun et transportknudepunkt, men også et vigtigt element i Lyngbys byliv. Den moderne station inkluderer en 200 meter lang butiksarkade med omkring 15 butikker. Denne arkade blev renoveret i 2012 og er siden blevet en central del af stationens faciliteter. Butiksarkaden er ejet af Nordic Real Estate Partners (NREP) og huser blandt andet filialer af populære butikker som Netto, Matas og Lagkagehuset.

Stationen er let tilgængelig fra flere sider, herunder både Jernbanepladsen med busterminalen og fra Ulrikkenborg Plads. Der er adgang til perronerne fra gangtunnellen, som forbinder de forskellige dele af stationen og gør det nemt for rejsende at komme til og fra.

Lyngby Station har en rig historie og har gennemgået mange forandringer gennem årene, fra dens oprindelse som en lille endestation i 1863 til dens nuværende rolle som et centralt knudepunkt for både tog- og bustrafik. Med den kommende letbane vil stationen fortsætte med at udvikle sig og spille en endnu større rolle i den kollektive transport i Hovedstadsområdet.

Stationens unikke arkitektur, dens integration med byens infrastruktur og dens centrale placering i Lyngby gør den til et vigtigt element i både lokalområdet og det regionale transportnetværk.

Byggeår	1957
Åbnet	1957
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Jernbanepladsen 47, 2800 Kongens Lyngby
Stednavneforkortelse	Ly
Højdeplacering over havet	25,0 meter
GPS koordinater	55.767969,12.503433

Billede af Lyngby Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020 Download billede

Sorgenfri S-togstrinbræt (Sft) lå 15,9 km. fra første station.

Sorgenfri S-togstrinbræt dækker den sydlige del af Virum, og er navngivet efter det nærliggende Sorgenfri Slot.

I forbindelse med anlægget af Omfartsvejen i 1955 blev Sorgenfri S-togstrinbræt flyttet 250 meter mod nordvest.

Byggeår	1955
Åbnet	1955.10.09
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Hummeltoftevej 51, 2830 Virum
Stednavneforkortelse	Sft
Højdeplacering over havet	30,0 meter
GPS koordinater	55.781328,12.483370

Virum S-togsstation (Vir) lå 17,7 km. fra første station.

Der hvor Virumvej skar Nordbanen blev der i 1928 anlagt et trinbræt ved vogterhus nummer 8a. Placeringen viste sig gunstig og allerede året efter i 1929 blev der oprettet et lille billetsalg i den blokpost, som lå ved vogterhuset og på samme side af banen som vogterhuset. På modsatte side af banen blev der lavet et simpelt lille træskur. Da der på dette tidspunkt kørte damptog med forholdsvis lange togstammer, var det nødvendigt med meget lange perroner på trinbrættet.

Den 15. maj 1936 åbnede S-banen fra Hellerup til Holte, og i den forbindelse blev der oprettet et nyt og mere moderne billetsalgssted ca. 700 meter længere mod nord. Mere moderne skal dog tages med et smil på læben, da det i anden målestok kun var en lille og forholdsvis simpel træbygning, men i forhold til det man kom fra, var det et stort skridt ind i fremtidens mere moderne komfort. Det mest komiske var dog at billetsalgsstedet blev udstyret med et moderne futurisk og meget avanceret funkis-cykelskur.

Ved anlæggelsen af det nye Virum Billetsalgssted, var der kun sporadisk bebyggelse i nærheden, men op igennem 1950'erne voksede bebyggelserne hastigt ud af København og Virum blev hurtigt en attraktiv provinsforstad. Billetsalget blev udvidet med banepakkeekspedition i 1946, men banepakkeekspedition ophørt dog igen i 1973.

I 1958 blev Frederiksdalsvej udvidet og viadukten under banen blev bygget om, hvor broen fik et ekstra brofag på, så spændet blev ca. fordoblet. Virum Billetsalgssted blev nedrevet ved den lejlighed og et nyt billetsalg blev flyttet til den, efter tiden, meget moderne S-togsstationsbygning på østsiden af banen.

Ved virumvej fortsatte vogterboligens funktion med bompasning ved Virumvej indtil 1950, hvor niveauskæringen blev erstattet af en viadukt lige syd for vogterboligen. Blokposten blev nedlagt i 1952.

Byggeår	1958
Åbnet	1958
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Frederiksdalsvej 64, 2830 Virum
Stednavneforkortelse	Vir
Højdeplacering over havet	27,4 meter
GPS koordinater	55.796244,12.473079

Billede af Virum S-togsstation.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020 Download billede

Holte Station (Hot) lå 19,0 km. fra første station.

Holte Station: En Nøgleforbindelse i S-togsnettet

Holte Station er en vigtig jernbanestation i forstaden Holte, beliggende nord for København. Stationen ligger på Nordbanen og betjenes primært af S-togslinjerne A og E, som forbinder hovedstadsområdet med Nordsjælland. Holte Station har en central rolle i pendlertrafikken og er en integreret del af Københavns S-togsnet, hvilket gør det nemt for rejsende at komme til og fra København samt andre destinationer i regionen.

Stationens Struktur og Infrastruktur

Holte Station er kendetegnet ved sin opbygning med tre spor og to perroner, der ligger imellem sporene. Det midterste spor benyttes primært af tog, der har endestation i Holte, og det er udstyret med forskellige opstillingsspor, som giver plads til togene, når de ikke er i drift. De yderste spor bruges af tog, der fortsætter nordpå mod Hillerød. Denne opsætning gør stationen fleksibel og effektiv, da den kan håndtere både gennemgående tog og tog, der vender i Holte.

Stationens design gør det nemt for passagererne at bevæge sig mellem perronerne og stationens øvrige faciliteter. Adgangen til perronerne foregår via trapper og elevatorer, hvilket sikrer, at stationen er tilgængelig for alle, herunder personer med nedsat mobilitet.

Faciliteter på Holte Station

Holte Station tilbyder flere faciliteter, der gør det bekvemt for rejsende. Blandt andet findes der en velassorteret 7-Eleven, som har åbent fra morgen til aften. Her kan passagerer købe mad og drikke, herunder sandwiches, snacks og drikkevarer, før de stiger på toget. Derudover er der gode parkeringsforhold ved stationen for både biler og cykler, hvilket gør det nemt at kombinere bil- eller cykeltransport med offentlig transport.

Stationen ligger også tæt på Holte Midtpunkt, et centralt handelsområde i Holte, samt naturområder som Vejlesø. Det giver passagererne mulighed for at kombinere deres rejse med en tur i byen eller naturen.

Holte Stations Historiske Betydning

Holte Station blev opført som en del af Nordbanen, der blev anlagt i midten af 1800-tallet. Dette gjorde det muligt for beboerne i Nordsjælland at pendle til og fra København, hvilket spillede en væsentlig rolle i udviklingen af Holte som en forstad til hovedstaden. I dag er Holte Station stadig et vigtigt knudepunkt i den kollektive trafikstruktur og en del af det omfattende S-togsnet, der forbinder Københavns forstæder med byens centrum.

Renoveringer og Forbedringer

Holte Station har gennemgået flere renoveringer som led i DSB's projekt "Fremtidens S-togsstationer." Formålet med projektet er at modernisere og forbedre stationerne på S-togsnettet, herunder Holte, for at sikre bedre forhold for passagererne. Arkitektfirmaet Gottlieb Paludan Architects har været ansvarlig for renoveringen af Holte Station, og arbejdet har fokuseret på at skabe mere lys og luft samt forbedre orienteringen og ankomstforholdene.

En af de mest markante ændringer ved Holte Station er udvidelsen af stationspladsen og fjernelsen af en ældre bygning fra 1960'erne. Dette har åbnet op for et nyt og mere overskueligt rum, der giver en bedre visuel forbindelse til Vejlesø og stationsarealet. Derudover er der opført et nyt trappe- og elevatorhus af glas, som gør det lettere for passagererne at bevæge sig mellem stationsbygningen og perronerne.

S-togsdriften på Holte Station

S-togsdriften på Holte Station er en af stationens kernefunktioner. De hyppige afgange på linjerne A og E gør det muligt for rejsende hurtigt og nemt at komme til deres destinationer. Linje A forbinder Holte med centrale stationer i København, mens linje E giver en hurtigere forbindelse til stationer længere nordpå, som f.eks. Hillerød.

Den gode forbindelse til Københavns S-togsnet har gjort Holte Station til et populært valg for pendlere og rejsende, der ønsker en effektiv og komfortabel transportmulighed til og fra København.

Fremtidige Udsigter for Holte Station

I takt med den stigende urbanisering og det øgede behov for offentlig transport i hovedstadsområdet forventes Holte Station at spille en stadig vigtigere rolle i fremtiden. Forbedringer af stationens infrastruktur, perroner og faciliteter vil fortsat være i fokus, og der er planer om yderligere moderniseringer for at imødekomme det voksende antal passagerer.

Den fortsatte udvikling af S-togsnettet og en mulig udvidelse af stationens kapacitet vil sikre, at Holte Station forbliver et centralt knudepunkt i regionen, der effektivt kan betjene både lokale beboere og pendlere fra hele Nordsjælland.

Byggeår	1864
Åbnet	1864.06.08
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Vilhelm Carl Heinrich Wolf
Adresse	Holte Stationsvej 34, 2840 Holte
Stednavneforkortelse	Hot
Højdeplacering over havet	28,3 meter
GPS koordinater	55.808151,12.469026

Billede af Holte Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 9. juli 2024 Download billede

Birkerød Station (Bi) lå 23,8 km. fra første station.

Byggeår	1864
Åbnet	1864.06.08
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Vilhelm Carl Heinrich Wolf
Adresse	Stationsvej 5, 3460 Birkerød
Stednavneforkortelse	Bi
Højdeplacering over havet	52,2 meter
GPS koordinater	55.840598,12.423733

Billede af Birkerød Station set fra vejsiden.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020 Download billede

Høvelte S-togstrinbræt (Høv) lå 26,3 km. fra første station.

Høvelte Trinbræt hed tidligere Luserød Trinbræt

Byggeår	1951
Åbnet	1951
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Stednavneforkortelse	Høv
Højdeplacering over havet	52,6 meter
GPS koordinater	55.850687,12.389011

Billede af Høvelte S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020 Download billede

Allerød Station (Li) lå 29,3 km. fra første station.

Allerød station er i dag S-togsstationen i Allerødnord for København, beliggende i byen Lillerød. Stationen benyttes af S-tog på Nordbanen.

Oprindeligt hed stationen Lillerød, Deraf har den også fået forkortelsen "Li", men navnet blev ændret 18. maj 1952 for at forhindre navneforvirring med nærliggende Hillerød Station.

Stationen åbnede 8. juni 1864, men der har kun kørt S-Tog siden 1968.

Andre navne og stavemåder	Før 18.05.1952 Lillerød.
Byggeår	1864
Åbnet	1864.06.08
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Vilhelm Carl Heinrich Wolf
Adresse	Allerød Stationsvej 4A, 3450 Allerød
Stednavneforkortelse	Li
Højdeplacering over havet	48,5 meter
GPS koordinater	55.870596,12.356852

Billede af Allerød Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. april 2020 Download billede

Hillerød Station (Hi) var København-Hillerød (Nordbanen)'s endestation og lå 36,5 km. fra første station.

Byggeår	1864
Åbnet	1864.06.08
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Vilhelm Carl Heinrich Wolf
Adresse	Nordre Jernbanevej 37, 3400 Hillerød
Stednavneforkortelse	Hi
Højdeplacering over havet	36,9 meter
GPS koordinater	55.926997,12.310700

Billede af Hillerød Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 22. april 2020 Download billede

Litteratur for: København-Hillerød (Nordbanen)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Nordbanen John Poulsen 2020 316 Bane Bøger 978-87-91434-56-3
	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Nordbanen : med tog til Nordsjælland gennem 125 år John Poulsen 1991 208 Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune 87-87298-20-1
	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Nordsjællandske jernbaner Niels Jensen 1975 80 København J. Fr. Clausen 87-11-03671-0

Rettelser, Billeder og Tilføjelser til denne side modtages med tak!