Faarup-Viborg Jernbane - operatør: MFVJ, en artikel om Faarup-Viborg Jernbane

Baggrund og Planlægning af Faarup-Viborg Jernbanen

Faarup-Viborg Jernbanen er en central del af det historiske Mariager-Fårup-Viborg Jernbaneprojekt (MFVJ), der har haft stor betydning i udviklingen af jernbanetransport i Danmark. Jernbanen er et eksempel på sen, men væsentlig, udvikling i dansk jernbanehistorie, der blev initieret i de tidlige 1900-tal.

Allerede i 1905 blev der fremsat et forslag af en lokal komité om en jernbaneforbindelse fra Onsild Stationsby på banen mellem Randers og Aalborg til Mariager, med potentiale for forlængelse til Norup på Randers-Hadsund-banen. Dette blev bakket op af jernbaneloven fra 1908, som skitserede to mulige ruter: én fra et punkt på Randers-Hobro-banen til Mariager og videre til Randers-Hadsund-banen, og en anden fra Viborg gennem Nørreå-dalen med tilslutning til Randers-Hobro-banen.

Lokal Støtte og Juridisk Grundlag

Lokalbefolkningen i Fårup var særligt engageret i at sikre, at både baner mødtes i deres by. Dette lokale pres og politisk støtte førte til, at både Mariager-Fårup og Viborg-Fårup projekterne blev inkluderet i jernbaneloven af 1918. De to projekter blev administreret af to separate selskaber på grund af forskelle i statsstøtten de modtog; Mariager-Fårup havde allerede fået tilsagn om 75% statsstøtte i 1908, mens Viborg-Fårup projektet blev tilbudt 50% i 1918.

Byggeri og Udfordringer

Konstruktionen af Faarup-Viborg Jernbanen begyndte i 1922. Trods politisk og finansiel støtte tog det fem år før banen blev officielt åbnet i 1927. Dette skyldtes flere udfordringer undervejs, herunder finansiering, tekniske problemer, og komplekse jordarbejder især ved Fårup, hvor der var behov for store jordarbejder og konstruktion af flere broer og en omfattende viadukt, der krydsede Silkeborg-Herning-banen.

Betragtelig Regional Indflydelse

Faarup-Viborg Jernbanen blev hurtigt et afgørende element i det danske jernbanenet, især for transport af varer som kul til industriområderne i Viborg. Den spillede en stor rolle i at forbinde mindre landdistrikter med større byer, hvilket fremmede økonomisk vækst og social integration. Den gjorde det muligt for mennesker at rejse og transportere varer mere effektivt og bidrog væsentligt til lokal økonomisk udvikling og regional identitet.

Nedlæggelse og Varig Arv

Til trods for dens succes, blev Faarup-Viborg Jernbanen gradvist mindre relevant som følge af den stigende bilisme. Banen blev officielt nedlagt i 1966, hvilket markerede enden på en æra. Bevarelsen af banens stationsbygninger vidner om et ønske om at bevare denne del af Danmarks transportarv og historie for fremtidige generationer.

For Viborg-Fårup blev persontrafikken nedlagt 29. maj 1965, medens der var godstrafik indtil 31. marts 1966.

For Mariager-Fårup blev persontrafikken nedlagt 31. marts 1966, medens der var godstrafik indtil 1985.

Fårup Station servicerede Randers-Aalborg banen fra 1869, men fra den 1. juli 1927 servicerede stationen også Mariager-Faarup-Viborg Jernbane (MFVJ).

Fårup Station blev nedlagt i 1973, men af sikkerhedsmæssige hensyn var stationen bemandet frem til1993.

Mariager-Faarup-Viborg er i dag lukket hvor Viborg delen blev lukket først:

Viborg-Fårup: 29. maj 1965, godstrafik indtil 31. marts 1966

Mariager-Fårup: 31. marts 1966, godstrafik indtil 1985

Læsten trinbræt var med sidespor.

Kvorning Trinbræt havde sidespor.

Mollerup Trinbræt med Sidespor – En Historisk Perle på Mariager-Fårup-Viborg Jernbane

Mollerup Trinbræt med sidespor blev etableret som en del af den sidste store jernbaneforlængelse i Danmark, da Fårup-Viborg-banen blev forlænget til Mariager. Denne strækning åbnede officielt den 1. juli 1927 og var en af de sidste danske jernbaner, der blev anlagt i en tid, hvor bilismen var begyndt at tage over.

Mollerup Trinbræt var en af de mere specielle jernbanestationer på strækningen, da den, udover at fungere som et trinbræt for passagerer, også havde et offentligt sidespor og stykgodsekspedition.

Trinbrættet fik en smuk træbygning med store vinduer og tegltag, og på perronen blev der opsat et trinbrætssignal, som passagererne kunne benytte for at signalere til lokomotivføreren, at de ønskede at stige på toget.

En Usædvanlig Jernbanestation

Mollerup Trinbræt var ikke enestående i sin konstruktion, men var en del af en usædvanlig konstellation på Fårup-Viborg-strækningen. Der var hele syv trinbrætter på denne del af banen, som havde både passagertrafik og stykgodsekspedition – en sjældenhed i dansk jernbanehistorie.

Stykgodsekspeditionen blev dog først etableret i 1928, året efter trinbrættets åbning, og blev administreret af personalet på den nærliggende Ørum Station.

Selvom trinbrættet lå fjernt og isoleret, betød dette, at der ikke var behov for en fastansat medarbejder til at håndtere godstransporterne. Personalet fra Ørum Station tog sig af ekspeditionen, hvilket var en mere økonomisk løsning.

Trafik og Funktion på Mollerup Trinbræt

Mollerup Trinbræt spillede en vigtig rolle for både passagerer og gods i området. Især landmænd og lokale virksomheder benyttede jernbanen til at transportere:

• Landbrugsvarer
• Foderstoffer
• Maskiner og reservedele
• Småpakker og andre stykgodstransporter

Banen fungerede som en vigtig livsnerve for de små samfund, der var afhængige af hurtig og pålidelig transport til større byer.

Men udviklingen inden for vejtransport og den stigende anvendelse af lastbiler og privatbiler betød, at jernbanens betydning gradvist blev mindre.

Lukningen af Mollerup Trinbræt

Den 29. maj 1965 blev persontrafikken på Fårup-Viborg-strækningen officielt nedlagt, hvilket også betød slutningen på passagertrafikken ved Mollerup Trinbræt.

Stykgodsekspeditionen blev officielt opretholdt frem til 31. marts 1966, men det er uklart, hvor meget trafik der faktisk blev ekspederet i denne periode. Det mest sandsynlige er, at Mollerup Trinbræt i denne tid kun fungerede som et punkt for vognladningsgods, indtil nedlæggelsen af jernbanestrækningen blev en realitet.

Efter lukningen i 1966 blev både trinbrættet og ventebygningen fjernet kort tid efter, og der findes i dag ingen spor af det tidligere stationsområde.

Mollerup Trinbræt i Dag

I dag er området omkring Mollerup Trinbræt helt ændret, og der er ikke længere nogen fysiske spor af det tidligere trinbræt eller sidespor. Kun gamle kort og billeder vidner om den tid, hvor toget havde en vigtig funktion i lokalområdet.

Viskum Trinbræt var med sidespor.

Løvskalvejen Trinbræt blev etableret øst for Nørreåvej, men blev udvidet 14. juni 1950 med en perron vest for Nørreåvej, så toget i begge retninger kunne standse efter overkørsel af vejen, så bommene ikke forblev nede medens toget holdt ved trinbrættet.

Hauggaard Trinbræt lå ved Thisted Mejeri, men navnet Thisted var optaget af statsbanestationen i Thisted.

Hauggaard Trinbræt havde sidespor.

Tapdrup trinbræt havde sidespor.

Bruunshåb Trinbræt havde sidespor.

Viborg Station: Et vigtigt jernbaneknudepunkt i Midtjylland

Viborg Station har spillet en central rolle i Midtjyllands jernbanehistorie siden dens oprettelse i 1863. Oprindeligt etableret som endestation på banen fra Langå, blev stationen hurtigt en vigtig del af det danske jernbanenet, da banen blev forlænget til Skive og Struer. Den første station i Viborg var en rebroussementsstation, hvor togene måtte forlade stationen i samme retning, som de var ankommet. Denne løsning blev dog upraktisk, efterhånden som Viborg fik flere jernbaneforbindelser, og derfor blev der i 1896 opført en ny stationsbygning, der muliggjorde gennemkørende trafik.

Den nuværende stationsbygning i Viborg er et markant arkitektonisk vartegn, og stationen har gennem årene været en vigtig del af den regionale og nationale togtrafik.

Den første station i Viborg (1863-1896)

Viborg fik sin første jernbanestation den 21. juli 1863, da jernbanen fra Langå blev forlænget til byen. Dette sikrede Viborg en direkte forbindelse til havnebyerne Aarhus og Randers, hvilket var afgørende for byens økonomiske udvikling.

Den første station lå ved Søndersø, tæt på det psykiatriske sygehus. Da stationen blev anlagt som rebroussementsstation, måtte togene skifte retning for at fortsætte deres rejse, hvilket med tiden blev en logistisk udfordring.

Stationens arkitektur var unik og kan sammenlignes med den senere opførte stationsbygning i Bogense fra 1882. Byggeriet var dog forsinket, og da banen åbnede i 1863, måtte der oprettes et midlertidigt ekspeditionssted. Først i december samme år stod den endelige stationsbygning klar til brug.

Jernbanens udvidelse og Viborgs voksende betydning

I årene efter etableringen af Viborg Station blev jernbanen udvidet i flere retninger:

• 1863: Banen blev forlænget fra Langå til Viborg.
• 1864: Forlængelse fra Viborg til Skive.
• 1865: Forlængelse fra Skive til Struer, hvilket gjorde banen til en væsentlig forbindelse mellem Øst- og Vestjylland.
• 1893: Åbningen af Viborg-Ålestrup-banen, der skabte en ny forbindelse mod nord (nedlagt i 1966).

Disse udvidelser gjorde Viborg til et vigtigt jernbaneknudepunkt, og behovet for en mere funktionel station blev stadig mere tydeligt.

Den nye stationsbygning i 1896

Den 1. december 1896 blev Viborgs første station afløst af en ny stationsbygning, der var placeret bedre i forhold til de gennemgående togforbindelser. Den nye station var en gennemkørselsstation, hvilket betød, at togene kunne fortsætte deres rejse uden at skulle skifte retning.

Den nye stationsbygning var markant større og mere funktionel end den gamle. Den blev opført i en tid, hvor jernbanerne spillede en afgørende rolle i byudviklingen, og arkitekturen afspejlede stationens vigtige status.

Viborg Station i det 20. og 21. århundrede

I det 20. århundrede fortsatte Viborg Station med at være et vigtigt transportknudepunkt, men som mange andre jernbanestationer oplevede den også nedgang i passagertrafik i takt med bilismens fremmarch.

Godstrafikken blev gradvist reduceret, og flere af de tidligere baneforbindelser blev nedlagt, herunder Viborg-Ålestrup-banen i 1966. Trods dette har stationen fortsat en central placering i Midtjyllands tognet og betjener i dag både regional- og intercitytog.

Viborg Station i dag

I dag er Viborg Station en moderne jernbanestation, der fortsat betjener passagerer mellem Aarhus, Struer og resten af Midtjylland. Selvom stationens rolle er ændret i takt med transportudviklingen, forbliver den et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafikken i regionen.