Linje H (S-Banen) - operatør: DSB
Linje H - S-Togslinje i Hovedstadsområdet
Linje H er en S-togslinje i Hovedstadsområdet, som kører mellem Østerport og Ballerup. Linjen kører kun i dagtimerne mandag til fredag med 20 minutters drift og stop ved alle stationer undervejs.Historie og Udvikling af Linje H
Den nuværende linje H er den anden med dette linjebogstav. Den første linje H blev oprettet i 1972, men blev nedlagt i 1979. Den nuværende linje blev etableret i 1987 og er, efter nedlæggelser af forskellige andre linjer, nu S-banens nyeste linje. Fra 1993 til 2007 blev den suppleret af linje H+ i dagtimerne mandag til lørdag.Linje H var fra begyndelsen gul på linjekortet, men blev allerede i 1989 ændret til den nuværende linjefarve, rød.
S-Banen: Københavns Lokaltogssystem
S-tog er de københavnske lokaltog, der forbinder den indre by med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge. Banenettet, som også omfatter Ringbanen, kaldes S-Banen.S-Banen har en længde på ca. 170 km dobbeltspor og betjener 86 stationer, hvoraf 32 stationer er inden for det centrale København og Frederiksberg kommuner. S-Banen består af syv linjer, hvoraf A, B, C og F kører hele ugen, E og H kører mandag-fredag, og Bx kører i myldretiden. Der er ca. 1.100 afgange i døgnet, og der er ca. 357.000 påstigninger dagligt. Driften varetages af DSB, mens spor, signaler mv. ejes af Banedanmark. Driften sker med 4. generations S-tog bestående af 104 stk. 8-vognstogsæt (litra SA) og 31 stk. 4-vognstogsæt (litra SE).
Elektrificering og Udvidelse af S-Banen
S-Banen var et projekt, der havde til formål at elektrificere de eksisterende nærbaner omkring København. Forarbejdet til beslutningen blev gjort i Elektrificeringskommissionen af 1926. Kommissionen fremlagde betænkningen i 1929, hvor det blev foreslået, at nærbanestrækninger fra København til Klampenborg samt eventuelt Frederiksberg-Vanløse-Hellerup skulle elektrificeres som de første, med strækningen til Holte som den næste, når dobbeltsporet Holte-Hillerød var taget i brug til de almindelige tog. Efter behandling af forslaget fra DSB blev strækningen til Valby tilføjet som første etape for elektrificering af strækningen til Ballerup, og lovforslaget blev fremsat og vedtaget i april 1930.Den første strækning åbnede den 3. april 1934 og løb fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg.
Linjefornyelser og Driftsudvikling
Ved køreplansskiftet den 15. maj 1934, samtidig med indførelsen af S-tog København H–Hellerup, indførtes 20-minutters drift, hvilket har været den faste grundplan for alle linjer helt frem til 23. september 2007, hvor der blev indført 10-minutters drift på flere linjer i dagtimerne.I den mellemliggende periode voksede S-Banen dog stærkt. Med varierende mellemrum blev strækningerne Hellerup–Hillerød, Svanemøllen–Farum (omlagt fra København L) og København H–Valby–Frederikssund omstillet. Nye spor blev etableret langs den eksisterende bane Valby–Høje Taastrup, og en helt ny bane fra Dybbølsbro til Køge blev anlagt. Senest er banen Frederiksberg–Vanløse–Grøndal blevet nedlagt til fordel for metroen, men til gengæld er den tidligere Godsbaneringen Grøndal–Ny Ellebjerg omstillet til S-bane.
Historien Bag S-Banens Linjebetegnelser
Oprindeligt blev der ikke benyttet bogstaver eller numre for de enkelte linjer, men man skelnede mellem Klampenborg-, Holte- og Frederiksberg-linjerne, der i køreplanerne blev betegnet som strækning 1a, 1b og 1c. Først med indførelsen af sommerkøreplanen den 14. maj 1950 gik man over til linjebogstaver, hvor de tre linjer blev til hhv. A, B og F, mens der samtidig blev oprettet en ny linje C. I de følgende årtier er en række nye linjer og begreber kommet og gået i takt med behovet. I 1963 blev der således introduceret et efterstillet "x" (for "extra") til myldretidslinjer, med linje Bx som den første. I 1979 kom der linjer, der kun kørte i dagtimerne på hverdage, og som blev kendetegnet ved fordobling af linjebogstavet, Bb og Cc. Fra 1989 fik de dog almindelige linjebogstaver, men allerede i 1993 gik man over til et system med et efterstillet "+", A+, B+ og H+. Dette system blev dog igen droppet i 2007 med indførelsen af 10-minutters drift på flere almindelige linjer i dagtimerne.Oprindelsen af Navnet "S-Bane"
"S" i betegnelsen S-bane står ikke for noget bestemt. Navnet fandt man frem til gennem en rundspørge i Politiken den 17. februar 1934. I rundspørgen "Den elektriske enquête" blev der enighed om, at S-tog og S-bane var de bedste forslag, måske påvirket af, at de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone allerede var opsat for at markere, hvor der lå en station – skiltet med S-logoet var allerede sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931. I Tyskland havde man i december 1930 taget betegnelsen S-Bahn i brug, formentlig i to betydninger, nemlig Stadtbahn (bybane) i Berlin og Schnellbahn ("hurtigbane") ved Hamborg. Fund af nye kilder har dog påvist, at DSB allerede omkring 1932/33 havde bestemt sig for betegnelsen S-Banen.En anden kilde siger, at ifølge en tidligere generaldirektør i DSB står "S" for stiv køreplan, hvilket betyder, at togene afgår på faste minuttal.
Planer og Projekter Gennem Tiden
Der har været forskellige planer, som aldrig blev realiseret. Lundtoftebanen skulle have gået fra Jægersborg mod nord langs Helsingørmotorvejen, sammen med planer om socialt boligbyggeri i området. Projektet blev dog droppet af politiske årsager.Fra 1941 var der planer om en tunnelbane under de centrale bydele. Den kunne have indebåret en forbindelse mellem Hareskovbanen, Nørrebro og Amager via enten København H eller Nørreport. I 1949-1951 var der forsøg med strømforsyning via strømskinne mellem Godthåbsvej og Fuglebakken med henblik på brug i tunnellen. Af hensyn til dette blev de 2. generations-S-tog fra 1970'erne leveret med sænkbar strømaftager til kørsel i tunnel. Først i 2002 fik København en tunnelbane, men i form af det uafhængige system Metroen.
Der var også planer om at anskaffe tostrøms-S-tog i forbindelse med en forlængelse af S-Banen ad de eksisterende fjerntogsspor til Roskilde. Både tog og forlængelse blev i første omgang droppet i 2002, men er igen blevet udredt i 2009-2011 og 2019.
S-Banens Elektrificering og Tekniske Forhold
Fra starten har S-Banen været elektrificeret med 1.650 V jævnstrøm fra køreledninger. Dette står i modsætning til den senere elektrificering af fjernbanerne fra 1980'erne og frem, hvor den mellemliggende udvikling medførte, at man valgte 25.000 V vekselstrøm. Det er derfor ikke umiddelbart teknisk muligt for S-tog at fortsætte på fjernbanerne eller omvendt.Sporvidden på S-Banen er som på det øvrige danske jernbanenet 1.435 mm. Nettet er på ca. 170 km med dobbeltspor overalt, undtagen ca. 700 m på Farum Station, hvor der er enkeltspor på en bro over Mølleåen. Flere strækninger er desuden oprindelig anlagt med enkeltspor, men er senere blevet forsynet med dobbeltspor: Hvidovre-Glostrup (1953-1963), Herlev-Skovlunde (1949-1970), Skovlunde-Ballerup (1949-1966), Ballerup-Veksø (1989-2000) og Veksø-Frederikssund (1989-2002). Fra 1920'erne og helt op i 1970'erne blev der overvejet planer om anlæggelse af yderligere dobbeltspor mellem Hellerup og Holte, så strækningen ville blive firesporet, men det blev ikke til noget. Andre planer og tanker om at udvide kapaciteten med en tunnelbane eller overhalingsspor er ligeledes blevet på papiret.
S-Banens Forbindelser til Det Øvrige Jernbanenet
S-Banen ligger parallelt med fjerntogssporene på Vestbanen og Kystbanen mellem Høje Taastrup og Klampenborg. Strækningerne fremtræder dermed som firesporede, men jernbaneteknisk er der tale om to separate sæt dobbeltspor med uafhængig drift. Mellem Køge og Ølby følges S-Banen desuden tilsvarende med sporet på Lille Syd.Der er forbindelser til fjerntogssporene i Køge, Høje Taastrup, København H, Østerport, Svanemøllen, Lersøen, Vigerslev og Hellerup samt til privatbanerne i Køge, Jægersborg og Hillerød.
Der er ingen forbindelser til metroen, ligesom der heller ikke var direkte forbindelse til Københavns Sporveje i sin tid. Der var dog forbindelse mellem KS's og DSB's spornet ved København L/Slangerupbanens station.
Stationer og Teknisk Infrastruktur
Der er 86 stationer, der betjenes i den almindelige drift, hvoraf en enkelt, Kildedal, dog ikke betjenes om aftenen mandag til fredag. Derudover er der Høvelte Trinbræt, hvor enkelte tog mod Hillerød standser for at afsætte passagerer til Høvelte Kaserne. Tre tidligere S-togsstationer, Frederiksberg (1934-1998), Solbjerg (1986-2000) og Lindevang (1986-2000), er blevet erstattet af metrostationer. To andre S-togsstationer er blevet erstattet af nye S-togsstationer: Ellebjerg (1972-2007, erstattet af Ny Ellebjerg) og Enghave (1934-2016, erstattet af Carlsberg). Yderligere forhenværende stationer tæller de midlertidige endestationer Valby S (1934-1941, erstattet af Valby), C.F. Richs Vej (2002-2004, erstattet af Flintholm) og Ny Ellebjerg (2005-2006, erstattet af den permanente station af samme navn).S-Banens Historiske Stationer og Bygninger
Med undtagelsen af Køge Bugt-banen er alle S-baner etableret ved elektrificering af eller langs med eksisterende baner, og af de 86 nuværende stationer stammer 40 derfor fra før S-togene. De ældste stationer er Glostrup og Taastrup, som blev åbnet sammen med Vestbanen mellem København og Roskilde i 1847, den første jernbane i det nuværende Danmark. Her som ved flere andre stationer gælder det dog, at bygningerne er blevet skiftet ud undervejs, men en række steder kan man stadig opleve bygninger med mere end et århundrede på bagen, som Østerport fra 1897 og Københavns Hovedbanegård fra 1911. De første S-togsstationer, der blev bygget som sådan, kom i 1934 i form af Vesterport, Nordhavn og Svanemøllen, da strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup blev omstillet til S-bane. Herefter fulgte udbygningen af S-Banen, især i de første år i 1930'erne og ved etableringen af Køge Bugt-banen i 1970'erne og Ringbanen i 2000'erne. I nogle tilfælde er der også blevet anlagt nye stationer på eksisterende S-baner. Den foreløbigt nyeste station er Vinge, som blev åbnet på Frederikssundbanen den 14. december 2020.Sikringsanlæg og Tekniske Systemer
Oprindelig var sikringsanlæggene på S-tognettet af de samme typer som på de øvrige DSB-strækninger. Men på grund af øget trafikpres skulle der skaffes plads til flere tog. For at imødekomme behovet blev der installeret nye sikringsanlæg med togkontrolsystemet HKT. Sikringsanlæg af typen DSB 1969 er konstrueret til at håndtere både S-tog med HKT, hvor signalerne kommer fra en linjeleder mellem sporene, som vises på et førerrumssignal, og til tog uden HKT, hvor der bruges ydre signaler med de samme signalbegreber som på det øvrige jernbanenet.Sikringsanlæg med mulighed for HKT blev taget i brug fra 1971, med Herlev som den første, og HKT blev taget i brug fra 1975. Alle strækninger syd for Lyngby har fået sikringsanlæg med fuld HKT. Derudover har Holte også fået anlægstype 1969. De øvrige stationer fra Lyngby og nordpå har sikringsanlægstyper, som også findes på det almindelige jernbanenet. Lyngby, Birkerød og Allerød har relæsikringsanlæg, mens Hillerød har et elektromekanisk sikringsanlæg.
CBTC-Systemet og Fremtidens S-Bane
I 2014 påbegyndtes en udskiftning af HKT med et nyt CBTC-system, som også skulle dække den resterende del af S-Banen. Som den første strækning blev Hillerød-Jægersborg omstillet, mens resten af S-Banenettet følger i etaper. CBTC vil give mulighed for semiautomatisk drift af S-tog og, når S-togmateriellet skal fornys, mulighed for førerløse tog.S-Banen som Et Isoleret System
Til daglig fungerer S-Banen som et isoleret system, og forbindelserne til det øvrige jernbanenet bruges nu primært af veterantog, arbejdskøretøjer og lignende, men tidligere har der også været forskellig anden trafik. Indtil 1968, hvor S-Banen blev forlænget til Hillerød, blev trafikken hertil varetaget af lokomotivtrukne persontog, der benyttede S-Banens spor mellem København H og Holte. En del af Ringbanen mellem Grøndal og Bispebjerg indgik indtil indvielsen af Øresundsforbindelsen i 2000 i Godsbaneringen og benyttedes blandt andet af Dan Link-godstogene. Derudover har der været forskellige lokale godstog til betjening af Frederikssund, Herlev og stationerne imellem Hellerup og Hillerød.S-Banens Linjenet og Driftstider
I tidens løb er S-Banens køreplan og linjenet blevet ændret adskillige gange i takt med nye baner, der er kommet til, og passagerernes behov har ændret sig. Nedenfor er gengivet det aktuelle linjenet fra 14. december 2020. Driftstiden strækker sig fra ca. 5.00 til ca. 0.30. I weekender og på helligdage starter driften dog en time senere, mens der fredag og lørdag tilsvarende fortsættes en time længere om aftenen. Mandag-fredag opereres der med seks linjer i dagtimerne: A, B, C, E, F og H, samt en ekstra linje i morgenmyldretiden, Bx. Linje A, Bx, C og E springer visse stationer over undervejs, mens de øvrige linjer stopper ved alle stationer. Om aftenen og hele lørdag-søndag opereres der med fire linjer: A, B, C og F, der alle stopper ved alle stationer.Myldretidstrafik og Natdrift
På den centrale strækning mellem Dybbølsbro og Svanemøllen er der i myldretiden ned til to minutter mellem togene, og alle stationer har minimum 10-minutters drift i dagtimerne alle dage med undtagelse af Kildedal og Vinge, der mandag-fredag i dagtimerne kun betjenes hvert 20. minut.Ovenstående forhold gælder dog ikke for Høvelte, der ikke er optaget i de officielle køreplaner. Denne station på Nordbanen betjenes kun i retning mod Hillerød og kun af enkelte tog morgen og aften for afsætning af passagerer til Høvelte Kaserne.
Fra 20. november 2009 blev der indført forsøg med natdrift natten efter fredag og lørdag. Forsøget var planlagt til at vare til udgangen af 2010, men natdriften blev i praksis fortsat efterfølgende også. Der opereres med fire linjer: A, B, C og F, med stop ved alle stationer undtagen Kildedal. Driftstiden er fra ca. 2.00 til ca. 6.00 fredag og lørdag nat. Et tilsvarende koncept havde allerede i en årrække været benyttet natten efter julefrokostfredage, juleaften og nytårsaften, men da med 20-minutters drift på alle fire linjer.
