Klampenborgbanen [1863-1917] - operatør: DSB
Klampenborgbanen: En Skovtursbane fra 1863-1917
Klampenborgbanen, en del af Det Sjællandske Jernbane-Selskab, var oprindeligt tænkt som en kort sidebane til den længere strækning mellem København og Helsingør. Baneprojektet blev første gang nævnt i Rigsdagens anlægslov den 19. februar 1861, og den 14. december samme år blev selskabet tildelt koncession til at bygge en bane, der skulle forbinde Københavns Hovedbanegård med Helsingør via Hillerød. En forgrening fra Hellerup til Klampenborg var en del af dette projekt. Banens primære formål var at transportere folk fra byen til naturområderne nord for København, som Dyrehavsbakken, Jægersborg Dyrehave, og Bellevue Strand.Den Utraditionelle Start på Klampenborgbanen
Klampenborgbanens anlæg blev vedtaget under usædvanlige omstændigheder. Normalt ville en jernbane blive planlagt i tæt samarbejde med jernbaneselskaberne og med detaljerede planer på forhånd, men her blev beslutningen taget hurtigt og uden grundige forhandlinger. Den 10. april 1861 godkendte selskabets aktionærer dog bestyrelsens beslutning om straks at begynde projekteringen af banen.Banens linjeføring fra den oprindelige Københavns Hovedbanegård (den første hovedbanegård) var et kontroversielt emne. I 1862 foreslog selskabet en filialbanegård nord for Vesterbros Passage, men dette mødte modstand i offentligheden på grund af den nødvendige jernbaneoverskæring i niveau. Som reaktion ændrede man planerne, og i stedet blev der opført en helt ny hovedbanegård nord for Vesterbros Passage, vedtaget af Rigsdagen den 13. marts 1863, under ledelse af en engageret indenrigsminister, Orla Lehmann.
Banens Åbning og Tidlige Drift
Jordarbejderne til Klampenborgbanen begyndte i marts 1862, og allerede den 22. juli 1863, blot 16 måneder efter, blev sidebanen til Klampenborg indviet. Denne hastighed skyldtes ønsket om at udnytte indtægterne fra sommersæsonen, da banen primært var designet som en udflugtsbane. Hovedbanen mellem Hellerup og Helsingør blev først åbnet den 1. oktober 1863.Trafikken på den nye Københavns Hovedbanegård blev afviklet fra en separat bygning, kaldet Klampenborgbanestationen eller Station II. Denne station blev midlertidigt brugt til tog mod Helsingør, indtil den primære hovedstation, Station I, stod klar den 14. oktober 1864. Klampenborgbanestationen blev lukket i vinterhalvåret fra 1864 til 1874, hvor udflugtstrafikken var minimal, og togene afgik i stedet fra hovedstationen.
Banens Rute og Stationer
Fra den oprindelige Hovedbanegård fulgte banen en rute over Sankt Jørgens Sø, videre til den nu nedlagte Nørrebro Station (indviet i 1886 og placeret i nutidens Nørrebropark). Herefter fortsatte den mod Tagensvej og langs det område, som senere blev kendt som Rovsingsgade. Fra krydset med Kongevejen (nu Lyngbyvej) fortsatte banen mod Hellerup og endte i Klampenborg. Alle stationer uden for København blev tegnet af den kendte arkitekt V.C.H. Wolf.I starten var Klampenborgbanen anlagt som et enkeltspor mellem Hellerup og Klampenborg, da man var usikker på efterspørgslen. Men allerede i 1870'erne var kapaciteten på enkeltsporet utilstrækkelig. Dette førte til anlæggelsen af et dobbeltspor, som blev taget i brug den 1. april 1877. Det nye spor blev anlagt på østsiden af det eksisterende spor.
Sammenhæng med Kystbanen og Videreudvikling
I 1897 blev Kystbanen indviet. Mellem Hellerup og Klampenborg delte Kystbanen spor med Klampenborgbanen, hvilket gjorde det muligt for begge baner at drage fordel af den samme infrastruktur. Dette var et vigtigt skridt i moderniseringen af baneforbindelserne i området.Den 1. december 1917 indviedes den nye Boulevardbane, en dobbeltsporet jernbanelinje, som tog over for en stor del af trafikken mod Klampenborg. Dette førte til, at den oprindelige Klampenborgbanestation blev nedlagt. Strækningen over Nørrebro forblev dog en del af Nordbanen frem til 1921, da den vestlige del af Boulevardbanen og dens fortsættelse til Hellerup blev taget i brug. Herefter blev den indre del af Klampenborgbanen nedlagt, mens strækningen fra Nørrebro til Hellerup fortsatte som en del af det københavnske banenet.
Banens Afslutning og Den Nye Ringbane
Efter nedlæggelsen af den indre del af Klampenborgbanen blev der indsat nye tog på strækningen fra Nørrebro til Hellerup i 1926. Disse tog stoppede ved Lyngbyvej Trinbræt, der senere blev erstattet af den nuværende Ryparken Station. I 1930 blev strækningen mellem Nørrebro og Lyngbyvej endelig erstattet af den nuværende Ringbane, der ligger lidt vest for den oprindelige Klampenborgbane.Betydningen af Klampenborgbanen i Københavns Jernbanehistorie
Klampenborgbanen er en vigtig del af Københavns jernbanehistorie og er et tidligt eksempel på en dedikeret bane til udflugtstrafik. Banen spillede en central rolle i at forbinde København med rekreative områder nord for byen, som Dyrehavsbakken, Bellevue Strand, og Jægersborg Dyrehave. Denne sidebane var oprindeligt tænkt som en sæsonbestemt udflugtsbane, men udviklede sig hurtigt til en vigtig del af den samlede transportinfrastruktur, især med anlæggelsen af Kystbanen og senere Boulevardbanen.Selvom Klampenborgbanen i dag ikke længere eksisterer i sin oprindelige form, er dens historiske rute og formål stadig tydeligt i de moderne jernbanesystemer omkring København. Mange af de oprindelige ruter og stationer er blevet tilpasset og inkorporeret i den moderne transportinfrastruktur, hvilket vidner om banens betydning og varige indflydelse på udviklingen af byens transportnet.