Høng-Tølløse Jernbane - operatør: LT (Oprindelig: HTJ)

Der havde længe været tale om at forbinde Slagelse - Værslev banen med Roskilde - Holbæk banen. En række kommuner var blevet forbigået da linjeføringen på København - Roskilde - Kalundborg banen blev fastlagt og da planerne for en sydligere bane kom på tale var en række kommuner straks med som interesserede. Loven af 8. maj 1894 får stadfæstet en bane fra Tølløse over Ruds Vedby til et punkt på Slagelse - Værslev banen.

Der går en del tid med at få fastlagt den endelige linjeføring ligesom finansieringen tager tid og således når man helt hen til foråret 1900 inden anlægsarbejderne endeligt kommer i gang. Anlægsarbejdet forløb dog forholdsvis problemløst og den 22. december 1901 kan man endelig påbegynde den regelmæssige drift på banen.

Da DSB nedlægger trafikken mellem Slagelse og Kalundborg beslutter HTJ sig for at overtage trafikken mellem Høng og Slagelse fra DSB. Efterfølgende har man fra DSB / Banedanmark overtaget hele banen i 1997 og umiddelbart herefter påbegyndt en række moderniseringer.

Da de statslige ejerandele i HTJ blev overdraget til Vestsjællands Amt blev det besluttet at fusionere HTJ med OHJ og danne et nyt selskab, Vestsjællands Lokalbaner A/S (VL). Dette skete i maj måned 2003 og herefter ophørte HTJ med at eksistere som selvstændigt selskab.

Links til supplerende læsning:
da.wikipedia.org (Beskrivelse af Høng-Tølløse Jernbane )

Vigtige stamdata for Høng-Tølløse Jernbane


Jernbanens længde i km 38,0
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 8. maj 1894 - LOV nr 88
BaneforkortelseHTJ
Jernbanen åbnet1901.12.22
Persontrafik nedlagtI drift
Godstrafik nedlagtI drift
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeEnkelt
Sporvidde1435 mm
BallastSkærveballast
Hastighed max120 km/t
El driftNej
Bane statusPrivatbane

Høng-Tølløse Jernbane har haft følgende jernbaneoperatører igennem banens levetid


Start datoSlut datoJernbaneselskabEjendomsmærke
2015.07.01I driftLokaltog A/SLT
2009.01.012015.07.01Regionstog A/SRTOG
2003.05.212009.01.01Vestsjællands Lokalbaner A/SVL
1901.12.222003.05.21Høng-Tølløse JernbaneHTJ

Høng-Tølløse Jernbane har eller har haft følgende stoppesteder




Byggeår1898
Åbnet1999.05.31
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseJernbanevej, 4270 Høng
StednavneforkortelseØn
Højdeplacering over havet28,3 meter
GPS koordinater55.506616396844485,11.285871382961728

Billede af Høng Trinbræt.
Billede af Høng Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022
Download billede

Historisk kort over Høng Trinbræt
Høng Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1982
Åbnet1982.09.01
Nedlagt2003.05.21
NedrevetNedrevet
AdresseSyvbækvej, 4270 Høng
StednavneforkortelseKul
Højdeplacering over havet29,8 meter
GPS koordinater55.523732184398916,11.32747968746968

Billede af Kulby Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Kulby Trinbræt har ligget her.
Billede af Kulby Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Kulby Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 7. marts 2024
Download billede

Historisk kort over Kulby Trinbræt
Kulby Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Andre navne og stavemåderFør 15.05.1933 Ruds Vedby.
Byggeår1900
Åbnet2002.12.31
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseJernbanegade, 4291 Ruds Vedby
StednavneforkortelseRuv
Højdeplacering over havet41,7 meter
GPS koordinater55.53989482887264,11.374743526518989

Billede af Ruds Vedby Trinbræt.
Billede af Ruds Vedby Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2009
Download billede

Historisk kort over Ruds Vedby Trinbræt
Ruds Vedby Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hestehaven Trinbræt (Hht) ligger 8,5 km. fra første station.

Hestehaven Trinbræt blev oprettet "på afbud", der hvor Høng-Tølløse Jernbane krydser Jyderupvej. Hestehaven Trinbræt blev placeret før Jyderupvej blev anlagt og lå ved den gamle vej, som gik nord/syd og forbi den vestlige gavl på gården: Hestehaven 6. Trinbrættet var placeret vest for vejen og syd for Høng-Tølløse Jernbane. Da Jyderupvej  blev anlagt i 1977 kom den oprindelige placeringen af det nu nedlagte Hestehaven Trinbræt til at ligge øst for Jyderupvej. 

Det var lige før Hestehaven Trinbræt aldrig blev til noget, men der var stor interesse for et trinbræt i 1926 hvor Høng-Tølløse Jernbane havde købt den første motorvogn.

I 1926 stillede sognerådene ønske om at beboerne langs banen fik bedre muligheder for at kunne bruge jernbanen. Banens ledelse gik med til at oprette flere enkelte holdepladser mellem banens stationer og behandlede ønsket om et trinbræt ved både Conradineslyst og ved Hestehaven. Høng-Tølløse Jernbane vurderede, at ét trinbræt mellem Skellebjerg og Ruds Vedby måtte være nok, og Høng-Tølløse Jernbane var mest interesseret i at oprette et trinbrættet ved Conradineslyst.

Høng-Tølløse Jernbane anmodede grev Otto Moltke på Conradineslyst om, at den private vej til gården kunne benyttes af passagerer, der skulle til og fra Conradineslyst Trinbræt. Grev Otto Moltke gav et venligt afslag og Høng-Tølløse Jernbane gik over til "plan B" og oprettede Hestehaven Trinbræt i december 1929.

Grev Otto Moltke skiftede dog senere mening og gav tilladelse til offentlig adgang til et trinbræt ved baneskæringen med hans vej og Conradineslyst Trinbræt blev oprettet i 1931.

Conradineslyst Trinbræt blev dog mere benyttet end Hestehaven Trinbræt og Hestehaven Trinbræt blev derfor nedlagt ved køreplansskiftet i maj 1974, mens Conradineslyst Trinbræt overlevede.

Conradineslyst Trinbræt lukkede dog til køreplansskiftet i maj 2003, da det på det tidspunkt ikke var rentabelt i drift.


Byggeår1929
Åbnet1929
Nedlagt1974.05.26
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseHht
Højdeplacering over havet45,3 meter
GPS koordinater55.54217416203056,11.396227627688445

Billede af Hestehaven Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Hestehaven Trinbræt har ligget her.
Billede af Hestehaven Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Hestehaven Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. juli 2023
Download billede

Historisk kort over Hestehaven Trinbræt
Hestehaven Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Conradineslyst Trinbræt (Kls) ligger 10,2 km. fra første station.

Conradineslyst Trinbræt blev oprettet, der hvor Høng-Tølløse Jernbane krydsede den private vej til gården Conradineslyst, som ligger nord for banen. Det var lige før Conradineslyst Trinbræt aldrig blev til noget, selv om der var stor interesse i 1926 hvor banen havde købt den første motorvogn.

I 1926 stillede sognerådene ønske om at beboerne langs banen fik bedre muligheder for at kunne bruge jernbanen. Banens ledelse gik med til at oprette enkelte holdepladser mellem banens stationer og behandlede ønsket om et trinbræt ved både Conradineslyst og ved Hestehaven. Høng-Tølløse Jernbane vurderede, at ét trinbræt mellem Skellebjerg og Ruds Vedby måtte være nok, og banen var mest interesseret i at oprette et trinbrættet ved Conradineslyst.

Høng-Tølløse Jernbane anmodede grev Otto Moltke på Conradineslyst om, at den private vej til gården kunne benyttes af passagerer, der skulle til og fra Conradineslyst Trinbræt. Grev Otto Moltke gav et venligt afslag og Høng-Tølløse Jernbane gik over til "plan B" og oprettede Hestehaven Trinbræt i december 1929.

Grev Otto Moltke skiftede dog senere mening og gav tilladelse til offentlig adgang til et trinbræt ved baneskæringen med hans vej og Conradineslyst Trinbræt blev oprettet i 1931.

I 1938 anlagdes ved Conradineslyst et sidespor øst for vejen på banens sydside. Sidesporet blev først og fremmest anvendt til afsendelse af cikorierødder men det blev også anvendt til læsning af sukkerroer. Sidesporet fremstod ubenyttet fra midten af 1950'erne og i 1958 blev Sidesporet fjernet.

Hestehaven Trinbræt blev nedlagt ved køreplansskiftet i maj 1974, mens Conradineslyst fortsatte frem til køreplansskiftet i maj 2003. Conradineslyst Trinbræt fik anlagt ny perron i 1990.


Byggeår1931
Åbnet1931
Nedlagt2003.05.21
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseKls
Højdeplacering over havet45,3 meter
GPS koordinater55.540027,11.421957

Billede af Conradineslyst Trinbræt.
Billede af Conradineslyst Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Steen Larsen - Dato: den 16. oktober 1982


Historisk kort over Conradineslyst Trinbræt
Conradineslyst Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1901
Åbnet1982.08.14
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseBanevej, 4293 Dianalund
StednavneforkortelseSkl
Højdeplacering over havet34,1 meter
GPS koordinater55.53802634283515,11.449116017386231

Billede af Skellebjerg Trinbræt.
Billede af Skellebjerg Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juli 2009
Download billede

Historisk kort over Skellebjerg Trinbræt
Skellebjerg Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1900
Åbnet2000.04.28
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseStationsvej, 4293 Dianalund
StednavneforkortelseDia
Højdeplacering over havet33,4 meter
GPS koordinater55.533903135661845,11.50038078672412

Billede af Dianalund Trinbræt.
Billede af Dianalund Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. juli 2023
Download billede

Historisk kort over Dianalund Trinbræt
Dianalund Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Orebo Sidespor ligger 16,3 km. fra første station.

Orebo Sidespor lå øst for Brandstrupvej mellem Dianalund og Vedde. Orebo Sidespor hed fra åbningen den 23. juni 1931 og ca. frem til Den 2. verdenskrig for Atterup Sidespor, men skiftede navn i slutningen af 1930'erne til Orebo Sidespor. Orebo var et offentlig sidespor på ca. 75 meter og lå på nordside af Høng-Tølløse Jernbanes hovedspor. Sporskiftet til Orebo Sidespor var placeret, så der kunne hentes og afsættes vogne med tog kommende fra Høng kørende mod Tølløse.

Orebo Sidespor var tiltænkt Orebo Teglværk, som lå nord for sidesporet på Orebovej 29, men blev også flittigt brugt af Brandstrupgården til læsning af roer, som skulle til Gørlev Sukkerfabrik. Brandstrupgården fik også deres gødning via sidesporet frem til nedlægningen af Orebo Sidespor i 1970.

Orebo Sidespor blev fjernet i begyndelsen af 1970'erne.


Andre navne og stavemåderAtterup
Byggeår1931
Åbnet1931.06.23
Nedlagt1970
Nedrevetca. 1973
AdresseBrandstrupvej, 4293 Dianalund
Højdeplacering over havet38,7 meter
GPS koordinater55.533834658182634,11.519287557974504

Billede af Orebo Sidespor - Sidespor er nedrevet, men Orebo Sidespor har ligget her.
Billede af Orebo Sidespor - Sidespor er nedrevet, men Orebo Sidespor har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 7. marts 2024
Download billede

Historisk kort over Orebo Sidespor
Orebo Sidespor - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vedde Trinbræt (Ved) ligger 18,2 km. fra første station.

Vedde Station blev etableret af DSB som endestation for Sorø-Vedde-banen. Vedde Station var tegnet af tegnet af DSB's chefarkitekt Heinrich Wenck og stod klar i 1902. DSB overtog Sorø-Vedde-banen og stationerne den 20. november 1902 og bane og Vedde Station åbnede den 1. februar 1903. Vedde Station blev et jernbaneknudepunkt da den kom til at betjene både Sorø-Vedde-banen og Høng-Tølløse, som åbnede den 22. december 1901.

Da Vedde Station var en statsbanestation, var statsbanesporet nærmest hovedbygningen og de nordligste spor (og længst væk) var privatbanens (Høng-Tølløse). Øst for Vedde Station var der fire opstillings- og læssespor og i den østligste ende af sporarealet var der en lille remise med én lokomotivplads, men remisen blev dog forlænget i 1903 med træbygning. Ud for remisen var der en lille drejeskive med en effektiv længde på 11,2 meter, samt kul- og vandforsyningsanlæg.

Den 30. juni 1933 ophørte persontrafikken på Sorø-Vedde-banen og driften af Vedde Station overgik fra DSB til Høng-Tølløse banen, men Vedde Station var stadig DSB ejet. Sorø-Vedde-banen blev nedlagt den 7. oktober 1950 og trods det faktum DSB ikke havde en aktiv bane forblev stationen i DSB eje frem til 1958, hvor Høng-Tølløse banen købte Vedde Station af DSB.

Stationsbetjeningen på Vedde Station blev indstillet og Vedde Station blev nedsat til Trinbræt, hvor de resterende bygninger blev frasolgt til privat beboelse i 1983.


Byggeår1902
Åbnet1982.06.12
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseSværdsholtevej, 4295 Stenlille
StednavneforkortelseVed
Højdeplacering over havet37,8 meter
GPS koordinater55.53253411963163,11.547231626591417

Billede af Vedde Trinbræt.
Billede af Vedde Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 25. juli 2022
Download billede

Historisk kort over Vedde Trinbræt
Vedde Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vedde Blokpost ligger 18,7 km. fra første station.

Vedde Blokpost lå ca. 500 meter øst for Vedde Station og var placeret der, hvor den normalsporede bane til Bodal mose kom til at udgå fra Høng-Tølløse Jernbane. Både Vedde Blokpost og sidesporet til Bodal mose blev anlagt i 1941. Under Den 2. Verdenskrig var der så meget trafik til og fra sidesporet at der i august 1945 blev etableret linietelefon mellem Bodal, Vedde Blokpost og Vedde Station.

Sidesporet eller måske rette tørvebanen til Bodal mose blev aktuel med starten af Den 2. Verdenskrig og man genfandt "Den glemte tipvognsbane" fra 1905.

I 1905 blev der anlagt en smalsporet bane fra Vedde Station til Sandlyng Mose. På Bodal ville et firma A/S Åmosen starte en tørveindustri. Banelængden var 5½ km. I Vedde kunne tipvognene via en trærampe aflæsse tørv ned i Statsbanernes godsvogne til transport via Sorø-Vedde banen til København.

Efter Den 1. Verdenskrig gik tørveproduktionen tilbage og til sidst i stå. Med udbruddet af Den 2. Verdenskrig kom der et nyt behov for tørv og man revurderede den gamle tipvognsbane der stadig lå men hensynet og i forfald.

Carlsberg var storaftager af tørv og havde taget initiativet til, at danne en gruppe af store virksomheder med Tuborg, NKT og Københavns Belysningsvæsen, der sammen med Carlsberg dannede konsortiet I/S Bodal Tørvefabrik i 1940. Konsortiet forpagtede Bodal Gods og store arealer ude i mosen. I 1941 blev det gamle tipvognsspor fjernet og den gamle tracé blev i hovedtræk genbrugt, men nu anlagt som en normalsporet bane.

Sidespor fra Vedde var med sporskifte i retning mod Stenlille og sporet gik ud til Bodal Gods i Åmosen via Sandlynggården. Administrationen var placeret på Bodal Gods, hvor man tog sig af de op til 2.000 arbejdere, der arbejdede med tørveproduktion. Arbejdet var beskidt og de levede i usle skure og hytter.

Fra juli 1941 overgik tørvetransporten fra Bodal via Vedde Blokpost til Stenlille og videre over Tølløse til København. Høng-Tølløse Jernbanes lokomotiver hentede jernbanevognene ude i Bodal mose på den dertil oprettede afsendelsesstation.

Sidesporet til Bodal mose blev nedlagt og fjernet i 1952, hvor Vedde Blokpost blev fjernet i 1953.


Byggeår1941
Åbnet1941
Nedlagt1952
Nedrevet1953-1954
Højdeplacering over havet34,0 meter
GPS koordinater55.53480488226376,11.553926391533446

Historisk kort over Vedde Blokpost
Vedde Blokpost - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1900
Åbnet2001.06.21
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseStationsvej, 4295 Stenlille
StednavneforkortelseStl
Højdeplacering over havet35,0 meter
GPS koordinater55.53908820597106,11.591234365762686

Billede af Stenlille Trinbræt.
Billede af Stenlille Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 15. juli 2021
Download billede

Historisk kort over Stenlille Trinbræt
Stenlille Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Oustrup Trinbræt (Ovt) ligger 22,7 km. fra første station.

Oustrup Trinbræt blev anlagt vest for Ostrupvej den 23. juni 1944. Oustrup Trinbræt var placeret syd for hovedsporet på Høng-Tølløse Jernbane og var placeret mellem Stenlille og Nyrup Station. Trinbrættet var oprindelig oprettet som et forsøg, hvor kun enkelte tog standsede ved trinbrættet. Trinbrættet blev dog permanent efter et par år trods den øde placering og det ringe opland.

Oustrup Trinbræt blev aldrig en succes og ved overgang til sommerkøreplanen i 1974, blev det besluttet at nedlægge trinbrættet. Store protester fra befolkningen bevirkede dog, at nedlæggelsen af trinbrættet blev udskudt. Men da trinbrættet stadig var tæt på ubenyttet, blev det endegyldigt nedlagt den 1. juni 1975.


Byggeår1944
Åbnet1944.06.23
Nedlagt1975.06.01
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseOvt
Højdeplacering over havet34,9 meter
GPS koordinater55.541393,11.615682

Billede af Oustrup Trinbræt.
Billede af Oustrup Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Steen Larsen - Dato: den 19. februar 1983


Historisk kort over Oustrup Trinbræt
Oustrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1900
Åbnet1984.09.30
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseStationsvej, 4295 Stenlille
StednavneforkortelseNyp
Højdeplacering over havet44,9 meter
GPS koordinater55.542311003505894,11.652376293386341

Billede af tog ud for Nyrup Trinbræt.
Billede af tog ud for Nyrup Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 25. juli 2022
Download billede

Historisk kort over Nyrup Trinbræt
Nyrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Bagmarken Trinbræt (Bmt) ligger 27,2 km. fra første station.

Bagmarken Trinbræt blev oprettet som et forsøg den 4. januar 1988 som et trinbræt ved Rudolf Steiner Skole og Børnehave vest for Store Merløse. Trinbrættet fik navnet Bagmarken efter vejen vejen syd for trinbrættet. I begyndelsen var det kun enkelte morgen- og eftermiddagstog, der standsede ved Bagmarken Trinbræt.

Bagmarken Trinbræt blev en succes og fra sommerkøreplanen den 29. maj 1988 blev Bagmarken Trinbræt officiel og permanent. Bagmarken Trinbræt fik ved åbningen anlagt en perron med svelleforkant og perronskilt med stoppestedsnavnet.

Allerede i sommeren 1990 fik Bagmarken Trinbræt ny og asfalteret perron med perronbelysning. Elever og lærere fra Rudolf Steiner Skolen byggede et meget specielt venteskur, hvor der ikke er en eneste ret vinkel på taget.

Bagmarken Trinbræt hører i dag til en af Høng-Tølløse Jernbanes bedste trinbrætter.


Byggeår1988
Åbnet1988..05.29
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseBagmarken 60, 4370 Store Merløse
StednavneforkortelseBmt
Højdeplacering over havet32,1 meter
GPS koordinater55.544313,11.685344

Billede af Bagmarken Trinbræt.
Billede af Bagmarken Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. juli 2023
Download billede

Historisk kort over Bagmarken Trinbræt
Bagmarken Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1900
Åbnet2000.09.30
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseBanevej, 4370 Store Merløse
StednavneforkortelseSms
Højdeplacering over havet37,3 meter
GPS koordinater55.54497997641906,11.711161342458531

Billede af Store Merløse Trinbræt.
Billede af Store Merløse Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. juli 2023
Download billede

Historisk kort over Store Merløse Trinbræt
Store Merløse Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Udstrup Trinbræt (Udt) ligger 30,8 km. fra første station.

Udstrup Trinbræt blev anlagt i forbindelse med indførelse af motortog i 1926 på Høng-Tølløse Jernbane.

Udstrup Trinbræt blev forsynet med en mindre perron vest for hovedsporet og syd for Udstrupvej og blev først i 1930'erne opgraderet med et træskur som venterum.

Udstrup Trinbræt blev flittigt benyttet af beboerne i Udstrup, så i forbindelse med fornyelsen af strækningssporet i 1988 på Høng-Tølløse Jernbane, blev Udstrup Trinbræt gennemgribende moderniseret med ny perron og nyt venteskur af træ.

Op igennem 1990'erne svandt benyttelsen af Udstrup Trinbræt mere og mere ind og Udstrup Trinbræt blev nedlagt med ikrafttrædelsen af sommerkøreplanen i 2003.


Byggeår1926
Åbnet1926
Nedlagt2003.05.21
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseUdt
Højdeplacering over havet42,2 meter
GPS koordinater55.553228,11.738645

Billede af Udstrup Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Udstrup Trinbræt har ligget her.
Billede af Udstrup Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Udstrup Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. juli 2023
Download billede

Historisk kort over Udstrup Trinbræt
Udstrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1900
Åbnet1991.12.31
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseStationsvej, 4360 Kirke Eskilstrup
StednavneforkortelseKek
Højdeplacering over havet47,0 meter
GPS koordinater55.57389854553031,11.765111076265187

Billede af Kirke Eskilstrup Trinbræt.
Billede af Kirke Eskilstrup Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. juli 2023
Download billede

Historisk kort over Kirke Eskilstrup Trinbræt
Kirke Eskilstrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Sønderstrup Sidespor ligger 35,1 km. fra første station.

Sønderstrup Sidespor lå på Høng-Tølløse Jernbanes vestlige side, hvor sidesporet blev anlagt i 1916 som et privat sidespor til virksomhed "Frugt- og Gemysetørreriet". Sønderstrup Sidespor lå tæt op ad den østlige side af fabrikken ved råvarelageret. Sønderstrup Sidespor var ca. 100 meter lang og var forbundet med Høng-Tølløse Jernbane hovedspor med sporskifter i både nord og syd.

Fabrikken på Sønderstrupvej 125 blev opført i 1915 af Jørgen Brabæk, som i 1912 havde etableret et kartoffeltørreri i Asnæs, men var raget uklar med flere i Asnæs. På den nye fabrik i Sønderstrup blev der installeret et tromletørreanlæg til rodfrugter og et bakketørringsanlæg for kål, selleri, porrer, gulerødder, pastinak og andre suppeurter. Under Den 1. Verdenskrig var der stor efterspørgsel fra de krigsførende lande på julienne (fintsnittede strimler af grøntsager), der bestod af tørrede kartofler og kålrabi, blandet med suppeurter.

På fabrikken var et råvarelager med aflæsningsluger, en tromletørrehal, værksteder og kontorer til administrationen. Desuden havde fabrikken eget lavspændings-elektricitetsværk med akkumulatorbatterier.

I januar 1917 blev De danske Tørrerier A/S stiftet midt i en meget kaotisk periode for fabrikken da efterspørgslen efter fabrikkens produkter var utrolig stor. Det var svært at følge med den kaotiske vækst og i 1918 gik virksomheden konkurs og fabrikken blev overtaget af banken.

I 1926 blev fabrikken solgt til Christian V. Hansen, der i 1929 begyndte produktion af sæbe. Fabrikken blev sprængt i luften af tyskerne i 1944 og den nye "Sønderstrup sæbefabrik" blev opført i 1946.

Da Sønderstrup Sidespor ikke havde været benyttet gennem flere år, blev det fjernet i forbindelse med fornyelsen af banens strækningsspor i 1958.


Byggeår1916
Åbnet1916
Nedlagt1958
Nedrevet1958
Højdeplacering over havet42,4 meter
GPS koordinater55.587430151729826,11.768908304597733

Billede af Sønderstrup Sidespor - Sidespor er nedrevet, men Sønderstrup Sidespor har ligget her.
Billede af Sønderstrup Sidespor - Sidespor er nedrevet, men Sønderstrup Sidespor har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 7. marts 2024
Download billede

Historisk kort over Sønderstrup Sidespor
Sønderstrup Sidespor - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Nørre Eskilstrup Sidespor ligger 35,9 km. fra første station.

Nørre Eskilstrup Sidespor blev anlagt i 1912 som et privat sidespor for forpagter Mads Rasmussen på Sporgården. Nørre Eskilstrup Sidespor lå på vestside af Høng-Tølløse Jernbane og var mod syd forbundet til hovedsporet. Nørre Eskilstrup Sidespor var et forholdsvis lille sidespor med plads til 5 mindre godsvogne. Nørre Eskilstrup Sidespor blev brugt til læsning af sukkerroer, som blev afsendt til Gørlev sukkerfabrik. Under og omkring Den 2. Verdenskrig blev der også afsendt cikorierødder til A/S De danske Cichoriefabrikker i København, som producerede Richs kaffesurrogat. Ud over Sporgården benyttede nabogården, Dyndmosegård også Nørre Eskilstrup Sidespor.

Høng-Tølløse Jernbane indstillede sukkerroetransporter med jernbanevogn fra lokale sidespor i 1962, hvorefter Nørre Eskilstrup Sidespor lå ubenyttet hen, til sporskiftet blev taget op i 1972. De sidste rester fra Nørre Eskilstrup Sidespor, blev fjernet ved spormoderniseringen af Høng-Tølløse Jernbane i 1989.


Byggeår1912
Åbnet1912
Nedlagt1962
Nedrevet1972
Højdeplacering over havet42,6 meter
GPS koordinater55.593965931508976,11.771048707403821

Historisk kort over Nørre Eskilstrup Sidespor
Nørre Eskilstrup Sidespor - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1874
Åbnet1874.12.30
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseJernbanevej 21, 4340 Tølløse
Stednavneforkortelse
Højdeplacering over havet47,4 meter
GPS koordinater55.611875,11.773087

Billede af Tølløse Station.
Billede af Tølløse Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. juli 2009
Download billede

Historisk kort over Tølløse Station
Tølløse Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Høng-Tølløse Jernbane

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Høng - Tølløse Jernbane 1901-1976 (Dansk Jernbane-Klub: 40)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Høng - Tølløse Jernbane 1901-1976 (Dansk Jernbane-Klub: 40)
Ole-Chr. M. Plum
1976
158

Dansk Jernbane-Klub
87-87050-02-1
Høng Tølløse Jernbane 100 år (Dansk Jernbane-Klub: 52)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Høng Tølløse Jernbane 100 år (Dansk Jernbane-Klub: 52)
Ole-Chr. Munk Plum
2001
256

Dansk Jernbane-Klub
8787050455