Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane - operatør: R.No.J, en artikel om Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane

Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane: En Historisk Forbindelse mellem Vestjyske Byer

Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane, forkortet R.NO.J., blev grundlagt som en privatbane og spillede en væsentlig rolle i Vestjyllands transportinfrastruktur fra sin åbning i 1911. I 1920 ændrede banen navn til Ringkøbing-Ørnhøj Jernbane (RØJ) for at afspejle banens forlængelse til Ørnhøj, en ændring som bidrog til områdets udvikling og tiltrækning af nye passagerer. Denne jernbane blev en vigtig kulturbærer i de tyndt befolkede landdistrikter og leverede essentielle tjenester både som passager- og godstransportforbindelse.

Banens Baggrund og Lovgrundlag

Allerede før vedtagelsen af den store jernbanelov i 1908 var der i Vestjylland et stærkt ønske om at udvide jernbanenettet for at skabe bedre forbindelser i regionen. Der var oprindeligt planer om en statsbane fra Skjern til Skive, med en sidebane fra Ringkøbing til Nørre Omme, men DSB frygtede konkurrence for sin vestjyske længdebane og begrænsede derfor projektet til Skjern-Videbæk. Som et kompromis vedtog man i stedet en privatbane fra Ringkøbing til Nørre Omme.

Anlægsarbejde og Banens Udvidelse til Ørnhøj

Anlægsarbejdet begyndte i 1909, og allerede i november 1911 kunne banen indvies under navnet Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane. Den oprindelige endestation skulle have været ved Spåbækgårdene, men blev i stedet forlænget til Halkjær Mark, og her blev stationen Ørnhøj oprettet, opkaldt efter en nærliggende høj. Ørnhøjbanen blev en vigtig transportforbindelse og banens succes førte hurtigt til ønsker om yderligere udvidelse mod Holstebro. I 1918 blev banen til Holstebro vedtaget som en del af den næste store jernbanelov, og Ørnhøj-Holstebro Jernbane (ØHJ) blev åbnet i 1925 som en selvstændig, men samarbejdende bane med RØJ. De to baneselskaber opererede under det fælles navn Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane (RØHJ) frem til deres sammenlægning i 1953.

Stationer og Infrastruktur

Banens stationer blev tegnet af den kendte arkitekt Ulrik Plesner, som skabte funktionelle bygninger, der afspejlede områdets arkitektur. I Ringkøbing blev der opført hovedkontor, værksteder og remiser til at støtte driften af banen. Strækningen udgik fra statsbanestationen i Ringkøbing og passerede flere stop undervejs mod Ørnhøj, herunder Rindum Kærby, Nobjerg, Stampen, Lervang, Spjald og Grønbjerg. I Holstebro blev banen ført til Sydbanegården og fik overleveringsspor til statsbanen. Fra maj 1949 blev togene ført direkte ind på Holstebro Station.

Trafik og Driftsøkonomi

Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane blev hurtigt en vigtig trafikåre i området og tjente både passagerer og godstransport. Passagertallet steg støt, og alene i perioden 1911-1936 blev der transporteret 1,3 millioner passagerer. Godstransporten omfattede særligt mergel og tørv, samt senere store mængder brunkul, som var et vigtigt indenlandsk brændsel under Anden Verdenskrig. Brunkulstransporterne medførte øget økonomisk fremgang, og banen kunne i 1947 investere i to skinnebusser, som blev betalt af opsparet overskud, en sjældenhed blandt privatbaner, der normalt var afhængige af lån til moderniseringer.

Økonomisk Fremgang under Krigen

Under Anden Verdenskrig blev banen en livline for lokal transport, især af brunkul. Brunkul blev anvendt som brændsel til både private og industrielle formål, og jernbanen spillede en væsentlig rolle i at sikre regelmæssig transport af dette vigtige brændsel. Selvom mange andre jernbaner i landet blev udsat for sabotage, blev Ørnhøjbanen skånet, idet både danske og tyske myndigheder erkendte banens vigtige funktion i at forsyne samfundet med energi. Banens økonomi var så stærk, at man kunne foretage flere investeringer uden statslig støtte, herunder indkøb af nye skinnebusser og opgraderinger af infrastrukturen.

Ørnhøj-Holstebro Banens Udvidelse

Med åbningen af Ørnhøj-Holstebro strækningen i 1925 blev forbindelsen til Holstebro forbedret betydeligt. Oprindeligt havde man forventet at kunne føre banen til Sønderport billetsalgssted på statsbanens Vejle-Holstebro-linje, men da DSB ikke ønskede at opgradere Sønderport til station, måtte Ørnhøjbanen opføre sin egen Sydbanegård i Holstebro. Dette blev dog ændret i 1949, da banen fik adgang til at føre sine tog direkte til Holstebro Station, hvilket forbedrede rejsende og godsers muligheder betydeligt.

Ulykken i 1947

Den mest alvorlige ulykke i banens historie skete den 22. marts 1947, da to motorvogne kolliderede mellem Vind og Sørvad. Ulykken resulterede i tabet af to unge drenge, der havde fået lov til at opholde sig i førerrummet. Ulykken markerede en trist dag i banens historie og førte til forbedrede sikkerhedsforanstaltninger.

Modernisering og Nedlæggelse

Efter krigen var der stigende efterspørgsel på modernisering af banens materiel og infrastruktur. Med indkøbet af de nye skinnebusser kunne banen opretholde sin service og transportkapacitet. I takt med at vejtransporten blev mere udbredt, og konkurrencen voksede, blev det dog sværere for RØHJ at bevare en rentabel drift. Økonomiske vanskeligheder og faldende passagertal førte til, at banen til sidst blev nedlagt den 31. marts 1961. Herefter blev skinnerne fjernet, og dele af strækningen blev solgt til lokalsamfundet og omdannet til rekreative formål.

Bevarede Strækninger og Natursti

Efter nedlæggelsen af banen blev store dele af tracéet bevaret og omdannet til rekreative stier. Omkring 18,5 km af banens tracé er bevaret, herunder den længste sammenhængende strækning på 6 km mellem Muldbjerg og Grønbjerg. Disse rekreative stier blev officielt indviet som "Natursti via den gamle bane ved Spjald" i 2012. Stien er nu populær blandt vandrere og cyklister og fungerer som en påmindelse om banens tidligere rolle i området.

Bevarede Stationsbygninger og Kulturarv

Flere af Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbanes stationsbygninger er bevaret og står som historiske monumenter. Disse bygninger, der blev designet af arkitekten Ulrik Plesner, har en unik arkitektonisk værdi og vidner om banens betydning. Desværre blev Ørnhøj station revet ned i 1979 som led i en vejudvidelse, men de øvrige stationer står som eksempler på datidens stationsarkitektur og jernbanekultur.

Banens Arv og Betydning for Vestjylland

Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane har efterladt et betydeligt historisk aftryk på Vestjylland. Banen var en væsentlig kulturbærer og skabte mulighed for udvikling og mobilitet i et tyndtbefolket område. Den understøttede landbruget og den lokale industri gennem transport af gods og produkter som mergel og brunkul. Selvom banen nu er nedlagt, er dens arv bevaret i de historiske bygninger og de bevarede strækninger, der i dag fungerer som naturskønne stier.

Afsluttende Bemærkninger

Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane var en vigtig del af det vestjyske jernbanenet, der i sin tid bidrog til regionens økonomiske vækst og transportudvikling. Banens historie er en del af Danmarks jernbanearv og giver et indblik i en tid, hvor jernbaner var afgørende for mobilitet og sammenhængskraft i landet. De bevarede stationsbygninger og den omdannede banesti fortsætter med at fortælle historien om denne engang så betydningsfulde bane, der var en livsnerve i det vestjyske landskab.

Ørnhøj Station åbnede den 15. november 1911 som endestation på privatbanen Ringkjøbing-Nr. Omme Jernbane.

Privatbanen Ringkjøbing-Nr. Omme, nåede dog aldrig frem til Nr. Omme og i 1920 ændredes banens navn til Ringkjøbing-Ørnhøj Jernbane.

Den 25. august 1925 blev Ringkjøbing-Ørnhøj banen forlænget til Holstebro og Ørnhøj Station gik fra endestation til mellemstation.

Den 31. marts 1961 lukkede Ørnhøj Station, men den smukke stationsbygning blev overtaget af postvæsenet til postekspedition, men i 1979 måtte Ørnhøj Station vige for et vejanlæg og blev revet ned.

Holstebro fik sin første banegård i 1866 da strækningen Langå-Struer-Holstebro blev anlagt i stykkevise etaper pga. krigsforholdene, som endelig nu var blevet fuldført. I 1875 kom vestkyststrækningen fra Ringkøbing til og i 1904 strækningen fra Herning. Holstebro Banegård blev for lille og en ny station blev bygget og taget i brug i 1906.

Den gamle Holstebro Banegård lå ved den nuværendes perron 3 og blev nedrevet i 1906.