Præstø optræder allerede i forbindelse med jernbaneloven af 21. juni 1867. Man må vente helt frem til 1894 før der endelig kommer en lov der tilgodeser ønsket om oprettelse af en jernbane mellem Præstø og Lundby-Haslev-Næstved området. Ved indvielsen 20. marts 1900 var blandt andet den daværende trafikminister Hassing Jørgensen til stede.
I forbindelsen med loven af 27. maj 1908 blev det vedtaget at udvide banen med anlæg af strækningen Præstø - Mern. Loven af 1908 åbnede muligheden for en forbindelse til Kalvehavebanen men den kom aldrig i stand. Netop Kalvehavebanen var ilde set i Næstvedområdet fordi man mente at banen var medvirkende til at trække handel til Vordingborg i stedet for Næstved. Og banen skrev dansk jernbanehistorie da den i 1946 som den første privatbane her i landet anskaffede en skinnebus.
Næstved Station, med sin stolte historie og betydelige rolle i byens udvikling, står som et symbol på Næstveds forbindelse med omverdenen gennem årene. Fra sin oprindelse i 1870, tegnet af den anerkendte arkitekt Charles Julius Sophus Abrahams, til dens nuværende status som et vigtigt knudepunkt i det danske jernbanenet, har Næstved Station set og formet byens udvikling på utallige måder.
Næstved Station blev etableret som en del af Den Sjællandske Sydbane, der strakte sig fra Roskilde til Næstved og videre til Masnedsund. Åbnet den 4. oktober 1870, blev stationen hurtigt et centrum for handel, transport og rejseaktivitet i regionen. Dens betydning voksede yderligere med tilføjelsen af Slagelse-Næstved banen i 1892 og Præstø-Næstved Banen i 1900, hvilket udvidede dens forbindelser til andre byer og områder i nærheden.
I løbet af årene gennemgik stationen flere ombygninger og moderniseringer for at imødekomme den stigende efterspørgsel og de skiftende behov i jernbanetransporten. Ombygninger i 1891-1892, 1921 og 1940-1943, under ledelse af dygtige arkitekter som Sigurd Christensen og K.T. Seest, bidrog til stationens strukturelle udvikling og funktionalitet.
Næstved Station har altid været mere end bare et stop på en jernbanelinje. Den har været et symbol på byens åbenhed mod omverdenen og dens vilje til at integrere sig i det nationale og internationale netværk af transport og handel.
Med etableringen af en havn i 1938, forbundet med en havnebane fra Næstved Station, åbnede byen sig yderligere mod søtransport og udviklede nye handelsruter og forbindelser. Selvom planerne om en bane til Karrebæksminde aldrig blev realiseret af militære årsager, fortsatte Næstved med at være en vigtig knudepunkt for transport og handel i regionen.
Selvom visse banestrækninger som Præstøbanen og Slagelse-Næstved banen blev nedlagt i løbet af årene, markerede disse begivenheder også begyndelsen på nye kapitler i Næstveds historie. Nedlæggelsen af disse strækninger åbnede muligheder for byens udvikling på andre områder og understregede behovet for at tilpasse sig skiftende transportmønstre og behov.
I dag forbliver Næstved Station et livligt knudepunkt for passagerer, gods og kultur. Dens betydning som et centralt samlingspunkt i byen afspejles i dens moderne faciliteter, der omfatter restauranter, butikker og kunstinstallationer. Renoveringer og moderniseringer sikrer, at Næstved Station forbliver relevant i en stadig skiftende verden og fortsætter med at spille en central rolle i byens liv og udvikling.
Næstved Station er ikke bare et symbol på byens fortid; det er en levende forbindelse til dens fremtid. Med sine historiske rødder og moderne faciliteter forbliver det et centrum for aktivitet, handel og kultur og et symbol på Næstveds åbenhed og forbindelse til verden omkring den.
Rønnebæk Billetsalgssted åbnede den 20. marts 1900 sammen med Præstø-Næstved Jernbane. Billetsalgsstedet bestod af et åbent læskur og billetsalget og banepakkeekspeditionen foregik i en nærliggende bygning.
I 1909 blev læskuret ombyggedes til en lukket ekspeditionsbygning, men i 1926 lukkede billetsalget og bygningen blev revet ned og erstattedes af et mindre lukket læskur. Vognladningsgodset blev ekspederet fra Brandelev station, mens banepakkeekspeditionen blev flyttet til købmanden, som sørgede for denne service frem til og med udgangen af 1953.
Rønnebæk Billetsalgssted fik den 16. november 1913 et sidespor, til roetransporter fra gården Rønnebæksholm, i forbindelse med at Præstø-Næstved banen blev forlænget til Mern, hvor Mern Saftstation var blevet anlagt i 1902.
Fra 1953 og frem til Præstøbanens nedlæggelse den 31. marts 1961, var der kun trinbræt og sidespor i Rønnebæk. Ved nedlæggelsen i 1961 blev trinbræt, læskur og spor fjernet kort tid efter.
Andre navne og stavemåder
Rønnebæksholm
Byggeår
1926
Åbnet
1926
Nedlagt
1961.03.31
Nedrevet
1961
Højdeplacering over havet
28,0 meter
GPS koordinater
55.219445,11.810626
Billede af Rønnebæk Trinbræt med Sidespor. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1951 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Rønnebæk Trinbræt med Sidespor.
Næstelsø var planlagt som station, men blev kun etableret som trinbræt. Stationsplanerne ses tydelig på arkitekt Heinrich Wencks tegninger fra december 1898.
Billede af Næstelsø Trinbræt med Sidespor - Trinbræt med Sidespor er nedrevet, men Næstelsø Trinbræt med Sidespor har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 11. marts 2010 Download billede
Askov Huse Trinbræt startede som sidespor til roetransporter i 1913, men blev opgraderet til trinbræt med sidespor i 1924. Sidesporret lå syd for Gammel Skolevej og trinbrættet nord for.
Lille Røttinge Trinbræt i var uden sidespor, men i nogle år lå der et roelæssespor ca. 200 meter fra trinbrættet.
Byggeår
1929
Åbnet
1929
Nedlagt
1961.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
39,2 meter
GPS koordinater
55.169725,11.965542
Billede af Lille Røttinge Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Lille Røttinge Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 11. marts 2010 Download billede
Tappernøje Station åbnede sammen med Præstøbanen den 20. marts 1900 og var, frem til Præstøbanen forlængelse til Mern, den bedste af mellemstationerne. At Tappernøje Station lå ud til den store hovedvej (Vordingborg-Køge landevejen), har ikke haft negativ effekt på stationens trafik. Tappernøje Station fungerede lige til banens nedlæggelse den 31. marts 1961 og stationsbygning overlevede til den blev nedrevet i 1979.
Tappernøje Station var med særskilt læssespor og krydsningsspor fra 1913 og i 1919 kom der sidespor til den lokale dampmølle. Tappernøje Station blev udvidet betydeligt i 1935.
Ved Faksinge oprettedes Sanatoriet "Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse" i 1906 og ved den lejlighed blev der etableret et sidespor i Faksinge skov. I 1919 blev sidesporet flyttet ca. 300 meter og samtidig oprettedes Faksinge trinbræt ved sidesporet.
Faksinge Trinbræt var ejet af Faksinge Sanatorium og der var en god passagertransport til og fra Sanatoriet indtil banens nedlæggelse den 1961.
Efter byggeriet af Sanatoriet var eneste bruger af sidesporeret: Nygård, som brugte sidesporet til roer og roeaffald frem til ca. 1951, hvorefter Nygård selv kørte roetransporterne til Præstø station indtil ca. 1956, hvor transporterne ophørte. Sidesporet blev fjernet ved en spormoderniseringen i 1952.
Næstved-Præstø-Mern Banen blev nedlagt den 31. marts 1961, hvorefter venteskuret ved Faksinge Trinbræt blev fjernet.
Byggeår
1919
Åbnet
1919
Nedlagt
1961.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
23,0 meter
GPS koordinater
55.129143,12.014617
Billede af Faksinge Trinbræt. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Odense Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.
Billede af ventesalsbygningen fra Skibinge Trinbræt med Sidespor. Bygningen har overlevet i privat eje og står pæn og velholdt. Fotograf: Carsten Højholt Hansen - Dato: den 14. april 2021
