Odsherreds Jernbane - operatør: LT (Oprindelig: OHJ)

I årene fra 1870 og frem til det tidspunkt, hvor Odsherreds Jernbane blev en realitet, var der mange forslag fremme om en bane i Odsherreds. De fleste forslag tog dog udgangspunkt i en bane mellem Nykøbing Sjælland og Holbæk, da Holbæk var vejen til "det store jernbanenet" og Nykøbing Sjælland en stor og vigtig havneby. Men her hørte enigheden også op og især "midtvejs" ved Grevinge var der stor splid. Der var mange og besværlige diskussioner omkring den detaljerede linieføring og derved adskiller Odsherreds Jernbane sig altså ikke fra så mange andre privatbaner.

Det endte med at Odsherreds Jernbane kom med på loven af 8. maj 1894 og der blev også givet tilsagn om at staten skulle yde et tilskud på 50 procent af anlægsomkostningerne. Aktiekapitalen kom til at lyde på 2.146.000 kr., hvor indskuddet var fordelt med 50 % til staten, ca. 46% til kommunerne og ca. 4 % til private investorer.

Det trak dog længe ud med at få fastlagt den endelige linieføring og derfor blev der først udstedt koncession til Odsherreds Jernbane den 6. maj 1896. Samme år optog F.C.H.E. Tobiesen, der var Kommissarius for Odsherreds Jernbane, en journal med opmålingerne og ekspropriationssagerne blev efterfølgende indledt. En del af det nye materiel til Odsherreds Jernbane blev bestilt hos Vulcan i Maribo, herunder også 2 damplokomotiver. Anlægsarbejderne blev påbegyndt i foråret 1897 og 2 år senere kunne man, den 17. maj 1899 indvie Odsherreds Jernbane. Den daglige drift blev optaget dagen efter med 3 tog daglig i hver retning.

1938:
Driftsmateriel: 5 damplokomotiver, 2 diesellokomotiver, 3 benzinmotorvogne, 13 personvogne, 6 post-, person- eller pakvogne, 39 lukkede og 43 åbne godsvogne.
Personale: 66 tjenestemænd heraf 8 fælles med Høng-Tølløse Jernbane/Hørve-Værslev Jernbane og ca. 28 løsarbejdere.

1954:
Driftsmateriel: 5 damplokomotiver, 3 diesellokomotiver, 1 dieselmotorvogn, 2 skinnebusser, 1 benzinmotorvogn, 1 seks- akslet personvogn, 5 fire-akslede personvogne, 4 to-akslede personvogne, 2 skinnebuspåhængsvogne, 7 post- og pakvogne, 41 lukkede og 30 åbne godsvogne. 14 rutebiler plus andel i fire (med DSB), 3 lastbiler.
Personale: 74 tjenestemænd, 2 ekspeditricer, heraf 15 tjenestemænd fælles med Høng-Tølløse Jernbane/Hørve-Værslev Jernbane og ca. 35 løst ansatte.

Odsherreds Jernbane havde posttog med bureauvogn på fra banernes åbning. I bureauvognen var indrettet til at der kunne sorteres post undervejs mellem stationerne på strækningen mellem Holbæk og Nykøbing Sj. Fra 1968 blev der indført posttog med postbureau i begge retninger på banen, men bureaukørslen blev nedlagt 31. maj 1985. Herefter fortsatte postbefordring stadig med tog og Odsherreds Jernbanes værksted havde monterede en sliske på hver side af bureauvognen, så vognene kunne modtage post i rullende postcontainere. Transporten af post med tog ophørte helt i 1989, hvor P & T gik over til transport med lastbil.

I 2008 udskiftedes Odsherreds Jernbane de 33 år gamle Y-tog med nye, moderne togsæt af typen Coradia LINT 41, som p.t. er den primære togtype på strækningen (2023). Nogle afgange gennemføres også med de lidt ældre IC2-tog. Der er generelt halvtimesdrift på strækningen i hverdage, og timedrift i weekender/helligdage.

Odsherreds Jernbanes passagertal ligger på ca. 1.1 million passagerer årligt (2022) og er dermed blandt de mest trafikerede lokalbaner i Danmark.

Da de statslige ejerandele i Odsherreds Jernbane blev overdraget til Vestsjællands Amt, blev det besluttet at fusionere Høng-Tølløse Jernbane med Odsherreds Jernbane og danne et nyt selskab, Vestsjællands Lokalbaner A/S (VL). Dette skete den 1. maj 2003 med hovedsæde i Holbæk. Herefter ophørte Odsherreds Jernbane med at eksistere som et selvstændigt selskab.

Den 1. januar 2009 dannedes Regionstog A/S bestående af Vestsjællands Lokalbaner A/S, Lollandsbanen A/S og Østbanen.

Den 1. juli 2015 fusionerede Regionstog A/S og Lokalbanen A/S til det nye selskab Lokaltog A/S.

Linieføring:
Fra Holbæk løber Odsherreds Jernbane parallelt med Holbæk-Kalundborg strækningen og, ifølge tilslutningsoverenskomsten, blev første del af Odsherreds Jernbanes strækning betragtes som fællesstrækning frem til det punkt, hvor Odsherreds Jernbane drejer bort fra Holbæk-Kalundborg strækningen. Kort efter Holbæk Station passerede Odsherreds Jernbane det uofficielt trinbræt Strandparken Trinbræt, som blev anlagt i 1953 til brug for "Holbæk Udstillings Tog". Strandparken Trinbræt blev lejlighedsvist brugt til udflugtstog, da restaurant "Strandparken" ligger få hundrede meter fra tinbrættet. Strandparken Trinbræt blev bibeholdt frem til 1967, hvor det blev afløst af det officielle trinbræt Stenhus Trinbræt

Stenhus Trinbræt blev anlagt ved vejunderføringen af Stenhusvej i 1967 til brug for Stenhus Kostskoles elever. Kort efter Stenhus Trinbræt, var det en stærkt befærdet overskæring med Kalundborgvej, der tilmed havde meget dårlige oversigtsforhold. I 1923 blev overskæringen forsynet med et meget ejendommeligt 5 meter højt signal til den krydsende trafik. Et nyt forsøg blev gjort i 1928 med et akustisk signal i form af et tågehorn, som var yderst effektivt, men medførte mange klager fra beboerne i området, som blev vækket om natten af tågehornets brølen, også når der ikke var tog på vej. Begge forsøgssignaler blev opgivet og erstattet af blinklys og klokker, indtil automatiske halvbomme blev etableret i 1968.

Efter krydsningen med Kalundborgvej, drejer Odsherreds Jernbanen mod nordvest gennem et fladt og åbent landskab. Mod nordøst er der en fantastisk udsigt over Holbæk fjord og mod sydvest ses Tuse kirkes hvide tårn, hvorefter Odsherreds Jernbanen løber ind på Mårsø Station.

Umiddelbart efter Mårsø Station passerer Odsherreds Jernbane Tuse å på en ca. 9 meter lang jernbanebro, som oprindelig var en jerndragerbro, men blev i 1972/1973 ombyggedes til jernbetonbro med indstøbte dragere. Odsherreds Jernbanen drejer herefter stik vest, og det før så flade terræn bliver nu kuperet og når nu Ny Hagested Trinbræt der åbnede i 1927. Herefter gik turen til Gislinge Station, som var med fra Odsherreds Jernbanes åbningen for at betjene den større landsby af samme navn.

Kort efter Gislinge Station nås den lille landsby Sandby, hvor Sandby Trinbræt var det eneste trinbræt fra åbningen af Odsherreds Jernbane. Efter Sandby er der mod sydvest højdedraget Maglebjerg og ud til Odsherreds Jernbanen ligger Svinningegaard, hvorefter man kommer til Svinninge Station.

Efter Svinninge Station går forløbet af Odsherreds Jernbane i en mere vestlig retning, hvorefter Odsherreds Jernbane drejer mod nord og passerer Svinninge Vejle. Den oprindelige jernbanebro over Svinninge å blev i 1973 erstattet af en brugt jernbro fra Voer å fra Sæbybanen og den omfangsrige jernbro blev i hel tilstand transporteret til Holbæk, hvor den på Odsherreds Jernbanes værksted blev afkortet til ca. 11,6 meter og samtidig forstærket.

Terrænet bliver nu kuperet og efter en stigning med kurver ved Vejleby nås Hørve Station. Ved Hørve Station kom der i 1919 tilslutning af Hørve-Værslev Jernbane. Umiddelbart efter Hørve station ses kirken mod vest og Lammefjordens søndre landkanal passeres på en ca. 10 meter lang jernbanebro, der i 1972/1973 blev udskiftet på samme måde som broen over Tuse å.

Efter søndre landkanal er faldet på terrænet så stort, at Odsherreds Jernbanes flere steder ligger op til et par meter under havoverfladen. Der, hvor terrænet begynder at falde ned mod den udtørrede Lammefjord, kan man se det omfattende arbejde med tørlægningen og de forandringer, der er sket med landskabet. De mange kæmpehøje, som Odsherred er så rig på, begynder at vise sig. Desværre er en stor del af højene forsvundet i tidens løb eller blevet udgravede og "plyndret".

Fårevejle Station er placeret på "Mellemøen" i den udtørrede Lammefjord. I de første år benævnte DSB Fårevejle Station som "Faarevejle Mellemøen Station", men fra 1936 kun Faarevejle Station på samme måde som postvæsenet havde kaldt Fårevejle Station siden 1909.

Efter Fårevejle stationsby ses mod nordvest Fårevejle kirke og det bakkede landskab, medens terrænet mod øst er helt fladt og er den indvundne Lammefjord. Lammefjordens nordre landkanal passeres på en ca. 7 meter jernbanebro, som i 1972/1973 blev udskiftet på samme måde som den før nævnte søndre kanalbro. Odsherreds Jernbanen drejer nu mod nordøst efter passage af kanalen, som herfra følger Odsherreds Jernbanen parallelt frem til Asnæs Station.

Fra Asnæs Station forløber Odsherreds Jernbanen stigende mod øst gennem et meget kuperet terræn, hvor der på begge sider af Odsherreds Jernbanen ses mange kæmpehøje. Senere passeres Gevninge kirke, der for egnen på utraditionel vis er rød, hvor de fleste andre kirker i Odsherred er hvidkalket. Grevinge Station er Odsherreds Jernbanes højest beliggende med en højdeplacering over havet på 42,3 meter.

Efter Asnæs Station kurver Odsherreds Jernbanen atter mod nord og går gennem et stærkt kuperet landskab med mange kæmpehøje, der navnlig ses ved Odsherreds Jernbanes tidligere grusgrav ca. 600 meter fra Grevinge Station. Grusgravarealet blev købt ca. 1910 til erstatning for Odsherreds Jernbanes første grusgrav, der lå nærmere Grevinge Station. Sporet til grusgraven blev anlagt i 1912, og herfra hentedes efter behov ballasten til Odsherreds Jernbanes spor indtil nedlæggelsen af < grusgraven i midten af 1950'erne og grusgravssporet blev fjernet helt i 1972.

Efter endnu en kurve mellem Pistevang og Sneglerup løber Odsherreds Jernbanen i nordøstlig retning ind til Kelstrup, hvor der ved Odsherreds Jernbanes åbning blev oprettet et billetsalgssted.

Efter en "slangekurve" nord for Kelstrup går Odsherreds Jernbanen i lige retning og passerer Holbækvej på en jernbanebro kaldet "Vig Bro", som Holbæk Amts Vejvæsen opførte i 1936. Kort efter jernbanebroen begynder den langstrakte by Vig, hvor man kan se den smukke Vig kirker ved indkørslen til Vig Station.

Efter Vig Station er der en lang stigning på strækningen og Odsherreds Jernbanen skærer Gl. Nykøbingvej, og her lev der i 1927 anlagt Kollekolle Trinbræt. Efter Kollekolle Trinbræt kommer Nørre Asminderup Station, som er anlagt ved landsbyen Svinninge, men blev kaldt Asminderup (senere Nørre Asminderup) for at undgå forveksling med Svinninge Station. Den farlige overskæring med Gl. Nykøbingvej syd for Nørre Asminderup Station fik vippebomme allerede i 1905. Vippebommene blevet senere erstattet af blinklyssignal. Baneoverskæringen blev bibeholdt, selv om landevejen blev forlagt på en vejbro nord for Nørre Asminderup Station i 1958. Nørre Asminderup station er en af Odsherreds Jernbanes mindre stationer.

Fra Nørre Asmindrup Station fortsætter Odsherreds Jernbanen til Sommerland Sjælland Trinbræt, som blev anlagt på Odsherreds Jernbane i 1987. Togene standser kun ved Sommerland Sjælland Trinbræt fra midten af maj til midten af september og følger Sommerland Sjællands sæson. Fra Sommerland Sjælland Trinbræt fortsætter Odsherreds Jernbanen mod nord frem mod Højby Station.

Efter Højby Station løber Odsherreds Jernbanen mod nordøst og passerer i et meget bakket landskab med flere moser, hvor der ved en af moserne har været et privat sidespor. Bells Mose fik i 1918 anlagt et privat sidespor til tørvefabrikken. Tørvefabrikken fik dog aldrig større succes og der kom imidlertid ikke de store transporter. Sidesporet blev nedlagt allerede i 1927, efter den beskedne transportmængde på sølle 5 tons tørv i det forløbne driftsår.

Ind mod Nykøbing Sjælland følger Odsherreds Jernbanen Oddenvej/Vesterbro. I forbindelse med anlægget af den nye vej nord om Nykøbing i 1970, blev den nye vej ført over både Odsherreds Jernbanen og Oddenvej på en ca. 27 meter lang vejbro. Odsherreds Jernbanen blev ved omlægningen sænket med op til 4 meter ved vejbroen.

Hvor den "gamle" landevej til Holbæk tidligere skar Odsherreds Jernbanen ved Nyledsbakken, blev der i 1933 anlagt Nyledsbakken Trinbræt, som fra 1937 blev omdøbt til Nyled Trinbræt.

Odsherreds Jernbanen løber ind til Nykøbing Station, hvor banen går godt ned af bakke i kurver ind til Nykøbing Station. Nykøbing Station er anlagt sydøst for den oprindelige Nykøbing købstad, på et dengang helt øde område. Den anseelige hovedbygning rummede foruden Odsherreds Jernbanes ekspeditionslokaler også posthus, bolig for stationsforstanderen og postmesteren m.v. I pakhuset var der indrettet godsekspedition og i den oprindeligt femsporede remise fandtes Odsherreds Jernbanes første værksted, inden værkstedet flyttede til Holbæk i 1904/1905.

Vigtige stamdata for Odsherreds Jernbane


Jernbanens længde i km 49,4
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 8. maj 1894 - LOV nr 88
BaneforkortelseOHJ
Statstilskud i %50 %
Dato for Koncession1896.05.06
Jernbanen indviet1899.05.17
Jernbanen åbnet1899.05.18
Persontrafik nedlagtI drift
Godstrafik nedlagtI drift
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
Skinnevægt27,5 kg/m i 1899
BallastSkærveballast

Odsherreds Jernbane har haft følgende jernbaneoperatører igennem banens levetid


Start datoSlut datoJernbaneselskabEjendomsmærke
2015.07.01I driftLokaltog A/SLT
2009.01.012015.07.01Regionstog A/SRTOG
2003.05.212009.01.01Vestsjællands Lokalbaner A/SVL
1899.05.172003.05.21Odsherreds JernbaneOHJ

Odsherreds Jernbane har eller har haft følgende stoppesteder




Banekort over Odsherreds Jernbane

Banekort fra Odsherreds Jernbane (OHJ).
Banekort fra Odsherreds Jernbane (OHJ).
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: 2012.01.03 - LINK til kilde.


Noter:

Description Map of railways on Zealand (Sjælland) in Denmark with the private railway Odsherredsbanen between Holbæk and Nykøbing Sjælland in brown.

Date 3 January 2012

Source Own work based on Image:DenmarkStub2.png

Author Leif Jørgensen


Holbæk Station (Hk) er Odsherreds Jernbane banens første station

Holbæks første banegård nåede næsten at blive færdig til Roskilde-Kalundborg-strækningens åbning i 1875. Holbæk Banegård blev udvidet flere gange, bl.a. ved åbningen af Odsherreds Jernbane den 17. maj 1899, da banen fik fuld optagelse på Holbæk Banegård. Odsherreds Jernbanes egne anlæg på Holbæk Banegård var meget beskedne, hvor der vest for den oprindelige banegårdsbygning benyttede den ene halvdel af DSB's perron, et perronspor med et omløbsspor, der løb sammen i en drejeskive. Drejeskive lå ca. der hvor Lindevej, i dag, munder ud i busholdepladsen. Odsherreds Jernbane havde også et kort bagspor de benyttede til vognopstilling.

I midten af 1950'erne var trafikken på Odsherreds Jernbane steget så meget, at det var nødvendigt med en ekstra perron. Den nye perron blev en smal træperron ved omløbssporet. Remiseforholdene vad Holbæk Station var meget beskedne og i DSB's remise havde Odsherreds Jernbane lejet sig til plads for to lokomotiver og et opholdsværelse for lokomotivpersonalet. Senere tilbyggede Odsherreds Jernbane yderligere to remisespor for egen regning.

Odsherreds Jernbane havde fælles værksted sammen med Høng-Tølløse Jernbane, som opførtes af Odsherreds Jernbane i 1904 og kunne tages i brug den 1. januar 1905. I 1916 fik Odsherreds Jernbane egen kulgård med tilhørende kran, men måtte ved denne lejlighed betales et tilskud til vejunderføringen af Lindevej under sporarealet på Holbæk Banegård, for at kunne udnytte pladsen.

Pladsen i privatbanernes oprindelige hovedkontor blev for lille, da Hørve-Værslev Jernbane kom til. Derfor købte Odsherreds Jernbane i 1918 en grund over for Holbæk Banegård, til en ny administrationsbygning. Byggeriet inklusive grund kom i alt til at koste 117.000 kr. og stod klar i 1920. I 1954/1955 blev der indrettet direktørbolig i tagetagen af bygningen. Administrationsbygningen eksister stadig og ligger på Jernbaneplads 6, 4300 Holbæk.

Hørve-Værslev Jernbane skulle også dele værksted med Odsherreds Jernbane og Høng-Tølløse Jernbane, så de nu var 3 operatører om et værksted. Derfor skulle der en udvidelse at værkstedet til og i 1919 blev grunden købt og en større udvidelse blev sat i gang. Udvidelsen var kompliceret og kom til at strække sig over fem år. Efter anskaffelsen af motormateriellet i 1928 gennemførtes endnu en udvidelse. I 1945 nedbrændte værkstedet, hvor store værdier gik tabt. Ved genopførelsen i 1945/1946 blev værkstedet samtidig udvidet. I 1950 opførtes en remise for Odsherreds Jernbane med fire pladser til motorlokomotiver/skinnebusser.

I 1966 begyndte man en større oprydning, nedrivning og ombygning for at gøre plads til en ny station i Holbæk. Odsherreds Jernbanes remise fra 1950 blev kun ca. 20 år, da den lå i vejen for den nye station, og måtte nedrives. Odsherreds Jernbane anlagde et nyt sporområde i 1966/1967 til en ny tresporet remise og til en 18 meter drejeskive. Odsherreds Jernbane betalte sporområdet og DSB betalte den nye remise og drejeskiven. I 1971 fik Odsherreds Jernbane perronspor ved Holbæk Stations nye ø-perron imellem DSB's perronspor. Der anlægges tre depotspor for henstilling af Odsherreds Jernbanemateriel. Det tidligere bagspor med eftersynsgrube blev bevaret.

Holbæk Station stod klar i 1972, men den totale ombygning var først færdig i 1974. Odsherreds Jernbane fik nyt perronspor ved perron 1 (spor 0) efter fuldførelsen af den nye Holbæk Station.

Den nye modernistiske stationsbygning blev opført efter tegninger af Ole Ejnar Bonding og den tidligere banegård fra 1874, der var tegnet af A. Ahrens, blev nedrevet i forbindelse med opførelsen af den nuværende station og blev derved næsten 100 år gammel.


Byggeår1972
Åbnet1874.12.30
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektOle Ejnar Bonding
AdresseJernbaneplads 7, 4300 Holbæk
StednavneforkortelseHk
Højdeplacering over havet15,6 meter
GPS koordinater55.715680,11.708572

Billede af Holbæk Station.
Billede af Holbæk Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.07.25 12:31:34


Historisk kort over Holbæk Station
Holbæk Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Strandparken Trinbræt (uofficielt) ligger 0,9 km. fra første station.

Strandparken Trinbræt er et uofficielt trinbræt, som Odsherreds Jernbane "åbnede i 1953, til brug for "Holbæk Udstillings Tog". Trinbrættet blev i mange år bibeholdt, til lejlighedsvis brug for udflugtstog, da restaurant "Strandparken" ligger nær ved.

Strandparken Trinbræt (uofficielt) "lukkede" da Stenhus Trinbræt blev oprettet ca. 500 meter længere mod vest i 1967, til brug for Stenhus Kostskoles elever.


Byggeår1953
Åbnet1953
Nedlagt1967
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet15,5 meter
GPS koordinater55.71707788288955,11.695721424977918

Billede af tog ud for det nedlagte Strandparken Trinbræt.
Billede af tog ud for det nedlagte Strandparken Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.05 14:42:34


Historisk kort over Strandparken Trinbræt (uofficielt)
Strandparken Trinbræt (uofficielt) - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Stenhus Trinbræt (Sht) ligger 1,4 km. fra første station.

Stenhus Trinbræt ligger ved vejunderføringen for Stenhusvej og blev oprettet i 1967 til brug for Stenhus Kostskoles, Stenhus Gymnasium og HF's elever.

500 meter øst for Stenhus Trinbræt lå Strandparken Trinbræt, som var et uofficielt trinbræt, der åbnede i 1953, til brug for "Holbæk Udstillings Tog". Trinbrættet blev i mange år bibeholdt, til lejlighedsvis brug for udflugtstog, da restaurant "Strandparken" ligger nær ved. Strandparken Trinbræt "lukkede" da Stenhus Trinbræt blev oprettet mod vest i 1967.

Stenhus Trinbræt ligger i den vestlige del af Holbæk på Odsherreds Jernbane og parallelt med Nordvestbanens enkeltsporede strækning mellem Holbæk og Kalundborg, men der er kun perron ved Odsherreds Jernbanes spor.

Stenhus Trinbræt er udformet som en højbanestation, da den er placeret langs banens viadukt over Stenhusvej, men er derudover ganske sparsomt indrettet med en simpel perron, med et enkelt læskur og en billetautomat. Adgang til perronen sker enten fra Stenhusvej via trapper eller fra rampe fra Gammel Stenhusvej.


Byggeår1967
Åbnet1967
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseStenhusvej 2A, 4300 Holbæk
StednavneforkortelseSht
Højdeplacering over havet14,5 meter
GPS koordinater55.715403,11.687694

Billede af Stenhus Trinbræt.
Billede af Stenhus Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.07.28 12:24:49


Historisk kort over Stenhus Trinbræt
Stenhus Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Allerup Trinbræt ligger 2,9 km. fra første station.

Allerup Trinbræt blev oprettet ved vejskæringen med Kalundborgvej, efter anskaffelsen af motormateriellet, i 1928. Allerup Trinbræt var først med perron på østsiden af Kalundborgvej, men blev i 1938 suppleret med en perron på den vestlige side af Kalundborgvej. De to perroner var for at hindre at togene blokerede for vejtrafikken ved standsning. Allerup Trinbræt var udstyret med venteskure på begge perroner.

Benyttelsen af Allerup Trinbræt blev udkonkurreret af Holbæk Bybus, som med tiden overtog næsten alle passagererne, derfor blev Allerup Trinbræt blev nedlagt med sommerhøreplanen den 26. maj 1974.


Byggeår1928
Åbnet1928
Nedlagt1974.05.26
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet18,3 meter
GPS koordinater55.712414,11.665057

Billede af Allerup Trinbræt , hvor man kan se resterne af trinbrættet til højre for banen.
Billede af Allerup Trinbræt , hvor man kan se resterne af trinbrættet til højre for banen.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.07.28 12:31:44


Historisk kort over Allerup Trinbræt
Allerup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Mårsø Station (Må) ligger 5,1 km. fra første station.

Mårsø Station blev anlagt i et tyndt bebyggede opland, men fik alligevel en del trafik til/fra landsbyen Mårsø, som lå nord for stationen og fra landsbyen Tuse, som lå syd for stationen. Der kom også betydelige godstransporter fra gårdene Hagestedgaard og Hørbygaard, hvor især sukkerroetransporterne var gode. Mårsø fik efterhånden en kro, en skole og et alderdomshjem.

Mårsø Stationsbygningen blev udvidet i hhv. 1907 og i 1970 i forbindelse med en større modernisering. I 1952 fik Mårsø Station en siderampe til læsning af sukkerroer (vest for stationen) og et krydsningsspor, der blev yderligere forlænget i 1967.


Byggeår1899
Åbnet1899.05.17
Nedlagt1980.08.01
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseTuse Lågevej 29, 4300 Holbæk
Stednavneforkortelse
Højdeplacering over havet2,7 meter
GPS koordinater55.723204,11.634803

Billede af Mårsø Station.
Billede af Mårsø Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1957 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1957 -
Bygningsnavn:Mårsø Station
Sted:Danmark, Sjælland, Mårsø
Vejnavn:Tuse Låge Vej
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1957

Id:H09026_017.tif


Historisk kort over Mårsø Station
Mårsø Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ny Hagested Trinbræt (Hgt) ligger 7,8 km. fra første station.

Ny Hagested Trinbræt åbnedes i 1927 ved skæringen af Ny Hagestedvej. Ny Hagested Trinbræt var placeret øst for vejen og ved trinbrættet var der en lille bebyggelse der bar samme navn: Ny Hagested. Ny Hagested Trinbræt åbnede som et forsøg med at få flere stoppesteder på Odsherreds Jernbane efter indkøb af Triangel skinnebusserne M1 og M2 i hhv. 1924 og 1926. Med indkøbet af skinnebusserne kunne accelerationen og nedbremsningerne gøres hurtigere og derfor var det muligt at indføre flere mindre trinbrætter på Odsherreds Jernbane. Ny Hagested Trinbræt endte med at blive et fornuftigt valg og er stadig i brug i dag.


Byggeår1927
Åbnet1927
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseNy Hagestedvej 28, 4532 Gislinge
StednavneforkortelseHgt
Højdeplacering over havet11,1 meter
GPS koordinater55.728799,11.594232

Billede af Ny Hagested Trinbræt.
Billede af Ny Hagested Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.04 15:18:39


Historisk kort over Ny Hagested Trinbræt
Ny Hagested Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Gislinge Station (Gsl) ligger 10,7 km. fra første station.

Gislinge Station blev anlagt for at betjene landsbyen Gislinge, som lå ca. 600 meter nord for Gislinge Station. Der var i de første år en god fremgang i Gislinge bys industri, forretninger og gårde, men godstrafikken faldt støt efter 2. verdenskrig og forsvandt helt op igennem 1970'erne. Gislinge Station blev udvidet allerede i 1908 og moderniseret i 1965 sammen med flere andre stationer på Odsherreds Jernbane.

I 1920'erne var Gislinge blevet til en større landsby og havde kirke, missionshus, to skoler, fattighus, forsamlingshus, brugsforening, bryggeri, maskinværksted, elværk og to andelsmejerier. Senere fik Gislinge også flødefabrik, andelsbageri, bibliotek og kommunekontor, som dog for længst er nedlagt. I dag er der ikke meget industri i Gislinge, men der er kommet mange parcelhuse til igennem årene.

Gislinge Station havde helt fra dens åbning en enderampe. Til brug for læsning af sukkerroer blev der i 1954/1956 anlagt en siderampe og et krydsningsspor, som blev forlængedes i 1964/1965.


Byggeår1899
Åbnet1899.05.17
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseStationsvej 2, 4532 Gislinge
StednavneforkortelseGsl
Højdeplacering over havet8,1 meter
GPS koordinater55.729700,11.546958

Billede af Gislinge Stations pakhus.
Billede af Gislinge Stations pakhus.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.07.28 16:10:42


Historisk kort over Gislinge Station
Gislinge Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Sandby Trinbræt (Say) ligger 12,8 km. fra første station.

Sandby startede som trinbræt og var Odsherreds Jernbanes eneste trinbræt, der var med fra banens åbningen den 17. maj 1899. De første år var der kun et venterum i form af en åben træpavillon. I 1905/1906 blev Sandby til billetsalgssted med publikumsekspedition i vogterhuset ved overskæringen. Her kunne der ekspederes billetter, rejsegods og banepakker.

I 1912 blev der anlagt et læssespor ved vogterhuset, som fra 1913 blev betegnet som holdeplads med offentligt sidespor.

Landsbyen Sandby voksede efter jernbanen kom til i 1899 og der kom to skoler, forsamlingshus, folkebogsamling (bibliotek) og missionshus. Trods det at Sandby blev en god lille landsby, forblev Sandby Station med at være Odsherreds Jernbanes næstmindste station.

Sandby Station blev udvidet i 1925 og der tilkom postekspedition. I 1968 var det slut med stationen da postekspeditionen blev nedlagdes og Sandby blev ved samme lejlighed nedrykket til trinbræt. Læssesporet blev dog bibeholdt - dog uden at blive benyttet, hvorefter de sidste rester blev fjernet i foråret 1974.

Persontrafikken for Sandby var ikke helt ubetydelig, dog var trafikken hovedsagelig kun de ca. 12 km til/fra Holbæk, men godstrafikken var beskeden og omfattede for største partens vedkommende kun sukkerroer og -affald i efterårssæsonen.

Den 6. november 2010 var det slut med Sandby Trinbræt, som blev nedlagt og fysisk fjernet nogle år efter.


Byggeår1899
Åbnet1968
Nedlagt2010.11.06
NedrevetNedrevet
AdresseDrusebjergvej 5, 4520 Svinninge
StednavneforkortelseSay
Højdeplacering over havet15,4 meter
GPS koordinater55.728702,11.513711

Billede af Sandby Trinbræt.
Billede af Sandby Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.07.28 16:01:34


Historisk kort over Sandby Trinbræt
Sandby Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Svinninge Station (Sng) ligger 15,8 km. fra første station.

Svinninge Station lå i landsbyen Svinninge, som fra gammel tid har været en betydelig landsby og et "trafikalt knudepunkt" med krydsedes landevejene og postholderkro. Før Odsherreds Jernbane åbning den 17. maj 1899, havde Svinninge kun få hundrede indbyggere.

Svinninge voksede med tilkomsten af banen:
1901 - 520 indbyggere.
1906 - 529 indbyggere.
1911 - 545 indbyggere.
1916 - 745 indbyggere.
1921 - 615 indbyggere.
1925 - 691 indbyggere.
1930 - 782 indbyggere.
1935 - 810 indbyggere.
1940 - 913 indbyggere.
1945 - 980 indbyggere.
1950 - 1.117 indbyggere.
1955 - 1.155 indbyggere.
1960 - 1.437 indbyggere.
1965 - 1.539 indbyggere.

Svinninge havde og fik også et omfattende byliv med Skole, Kirke og Forsamlingshus (opf. 1890). Derudover var der Postkontor, Telegraf- og Telefonstation, Andelsmejeriet Brokilde, 2 større og flere mindre Købmandshandler, 2 Bagerier, Bryggeri og flere forskellige næringsdrivende. I Svinninge lå også valgsted for Holbæk Amts 2. Folketingskreds.

Af den "tungere" industri var der bl.a. Valsemøllen A/S, som lå over for Svinninge Station og havde eget sidespor. Nordvestsjællands Elektricitetsværk fik med udvidelsen i 1912 også eget sidespor. Valsemøllens og Elektricitetsværkets private sidespor lukkede for godstransporter i slutningen af 1960'erne.

To andre og lidt mere specielle virksomheder, har givet Odsherreds Jernbane store godstransporter af en lidt usædvanlig art. Langs en del af banen ved Svinninge findes store aflejringer af østers- og muslingeskaller. "A/S Fyns Skaleksport" og "Brødrene Rasmussen" har med godstransport årligt afsendt op til 6.000 tons østers- og muslingeskaller.

Svinninge Station var oprindelig bygget noget større end de øvrige mellemstationer, idet banen byggede posthus og bolig for postmesteren i stationsbygningen. Pladsforholdene blev efterhånden for trange på Svinninge Station og stationen gennemgik en større modernisering i 1967/1968. Hovedbygningen blev ombygget og postkontoret flyttedes til en ny bygning i forlængelse af det gamle posthus. Sporarealet ved Svinninge Station blev gentagne gange udvidet, hvor der bl.a. tilkom siderampe til roelæsning.

Modeljernbaneudstillingen Svinninge Modeljernbane havde tidligere til huse på Svinninge station, men flyttede, i efteråret 2017, til den nordlige ende af Hagested gamle skole i stueplanet, sammen med  Børnehuset.


Byggeår1899
Åbnet1899.05.17
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseStationen 3, 4520 Svinninge
StednavneforkortelseSng
Højdeplacering over havet12,2 meter
GPS koordinater55.723323,11.467234

Billede af Svinninge Station.
Billede af Svinninge Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.04 14:51:23


Historisk kort over Svinninge Station
Svinninge Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hørve Station (Hve) ligger 19,7 km. fra første station.

Hørve Station åbnede sammen med Odsherreds Jernbane den 17. maj 1899. Da Hørve Station blev anlagt, var Hørve en lille og ret ubetydelig by med kun ganske få huse og en fattiggård. Hørve Station er tegnet af DSB's bygningsarkitekt, Heinrich Wenck og startede som en lille station med kun et enkelt krydsningsspor og et læssespor.

Med Odsherreds Jernbane og Hørve Station tilkomst, voksede Hørve stærkt og der kom en del industri. I 1916 havde Hørve godt 300 indbyggere, som i 1959 var vokset til over 800. Hørve fik flere industrivirksomheder bl.a. en foderstofvirksomhed med store grå kornsiloer af beton, to skotøjsfabrikker, to maskinfabrikker (den ene for rugemaskiner), Brunbjerg Andelsmejeris fra 1928 og en konservesfabrik. Derudover åbnede flere store købmandsforretninger og mange mindre forretninger og håndværksvirksomheder. På service siden har Hørve i tidens løb haft flere afholds- og gæstehjem, missions- og forsamlingshuse. Hørve Hotel blev opført i 1921 som afholdshotel med plads til ca. 20 gæster. Bygningen var i 1930'erne byens anseligste bygning, og under besættelsen blev det beslaglagt af tyskerne. Kroen blev sat i stand, men havde dårlig økonomi, selv om den i 1962 fik spiritusbevilling og i 1970 skiftede det navn til "Lammefjordskroen". I dag er "Lammefjordskroen" omdannet til lejligheder. "Lammefjordskroen" blev lidt atypisk placeret et stykke fra Hørve Station. Det var ellers almindelig praksis at kroen åbnede over for stationen.

Hørve Station blev første gang udvidet i 1907 og igen ved anlægget af Hørve-Værslev Jernbane, som åbnede den 6. maj 1919, blev Hørve Station udvidet markant. Selve stationsbygningen blev udvidet mod syd og det samme blev varehuset. Sporarealet ved Hørve Station blev ændret radikalt. Odsherreds Jernbanes læssesporet lå oprindeligt, hvor Hørve-Værslev Jernbane i 1919 fik sit sporareal, og samtidigt etableredes der en fælles perron. Hørve-Værslev Jernbanes læssespor blev flyttet til en plads syd for stationsbygningen, og spor 3 blev anlagt for Hørve-Værslev Jernbane bekostning. Nord for Hørve Station og på vestsiden af Odsherreds Jernbanes hovedspor, blev der anlagt endestation for Hørve-Værslev Jernbane, som endte i en mindre drejeskive, der lå lige op ad stationsbygningen (drejeskiven var indkøbt brugt fra DSB). Odsherreds og Hørve-Værslev Jernbane fik fælles perron ud for Hørve Station. Sporarealet blev udvidet med et omløbsspor, et opstillingsspor og et forbindelsesspor mellem Odsherreds og Hørve-Værslev Jernbanes hovedspor.

Hørve-Værslev Jernbane fik etableret en remise ca. 350 meter nord for Hørve Station. Remisen var en tresporet rundremise med vandtårn og tilhørende kulgård. Remisen blev fra etableringen i 1919 brugt til to damplokomotiver men fra 1924 fik Hørve-Værslev Jernbanes motorvognen også plads i remisen. Øst for remisen var der etableret et opstillingsspor, som kom til at lægge mellem de to hovedspor.

Hørve-Værslev Jernbane anskaffede i 1932 et diesellokomotiv, som blev hjemhørende i remisen i Hørve og for at gøre plads, flyttedes det ene af damplokomotiverne til remisen i Værslev.

Den udvekslende trafik mellem Odsherreds Jernbanes og Hørve-Værslev Jernbane blev aldrig særligt omfattende for persontrafikken, men godstrafikken var meget bedre med kunstgødning fra Kalundborg til Odsherred og sukkerroer fra Odsherred til Gørlev via Værslev.

Da Hørve-Værslev Jernbane blev nedlagt, reguleredes stationspladsen samtidig med etablering af parkeringsplads på Hørve-Værslev Jernbane tidligere sporareal. Forbindelsessporet mellem Hørve-Værslev Jernbane og Odsherreds Jernbane blev for en stud bibeholdt som privat sidespor til konservesfabrikken, der blev etableret i Hørve-Værslev Jernbanes tidligere remise og i en tilbygning til remisen. Konservesfabrikken gav i de første år en del transporter af grøntsager og konserves, men sygnede hurtigt hen og lukkede.

Hørve Station blev moderniseret i 1959/1960, hvor sporet også blev forstærket og fik nye sporskifter med fjedrende tunger.

Tæt ved Hørve Station findes mange attraktioner som Dragsholm slot, der både arkitektonisk og historisk er meget interessant og desuden skønt beliggende. Landskabeligt er egnen vest for banestrækningen mellem Hørve og Fårevejle har en storslåede natur ved Nekseløbugten, hvor man findes Sjællands næsthøjeste punkt, den 121 meter høje Vejrhøj, i det højtliggende terræn ved Skamlebæk hvor der er en enestående udsigt over Ordrup Næs, Knarbos Klint, Veddinge Bakker og næssets strand og klinter.

Varehuset ved Hørve Station åbnede i maj 1992 som Odsherreds Trafikmuseum. Remisen nord for Hørve Station benyttes i dag som værksted.


Byggeår1899
Åbnet1899.05.17
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseHørve Stationsvej 9, 4534 Hørve
StednavneforkortelseHve
Højdeplacering over havet12,0 meter
GPS koordinater55.752607,11.456172

Billede af Hørve Station.
Billede af Hørve Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.04 14:35:25


Historisk kort over Hørve Station
Hørve Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Fårevejle Station (Fvj) ligger 23,8 km. fra første station.

Fårevejle Station er anlagt på "Mellemøen" i den udtørrede Lammefjord. I de første år brugte DSB dette navn for stationen: "Faarevejle (Mellemøen) Station" men fra 1936 kun "Faarevejle Station", som postvæsenet allerede havde brugt siden 1909.

Fårevejle Station blev placeret uden nogen form for bebyggelse i nærheden, ca. 2 km sydøst for Fårevejle Kirkeby, som Fårevejle Station blev opkaldt efter. Den nye Fårevejle by, som blomstrede op omkring stationen, kom til at hedde Fårevejle Stationsby. I 1901 blev der bygget et teglværk i Fårevejle Stationsby, men teglværket fik en noget træg start og dermed ikke lang levetid. Bygningerne kom senere til at huse Skaleksport. I 1916 havde Fårevejle Stationsby ca. 40 gårde og huse med i alt godt 200 indbyggere, som i 1950 var vokset til ca. 400 indbyggere. Fårevejle Stationsby blev et centrum for missionske skoler, hvor Indremissionsk privatskole, indremissionsk højskole (senere sygeplejehøjskole), grundtvigsk fri- og efterskole samt i 1953 en almindelig forskole. I 1911 opførtes, det nu nedlagt afholdshotel, over for stationsbygningen, og i 1912 tilkom et mejeri og i 1914 kom det statsunderstøttede børnehjem "Solglimt".

Den gamle Fårevejle by, nu kaldet Fårevejle Kirkeby, var oprindelig beliggende ved den tidligere strandkant ud til Nekselø Bugt. Fårevejle Kirkeby var en ret betydelig by før Odsherreds Jernbane blev anlagt. Fårevejle Kirkeby havde endog postholderkro, som desværre nedbrændt i 1919. Først i 1909 nedlagde postvæsenet sin diligencerute gennem Fårevejle Kirkeby, hvorefter Fårevejle Kirkeby kom til at stå i stampe i mange år, da Fårevejle Stationsby blev det nye omdrejningspunkt for udviklingen i området. I 1953/1954 opførtes centralskole i Fårevejle Kirkeby, som gav Fårevejle Kirkeby et opsving for et par årtier. Den smukt beliggende kirkes tårn i Fårevejle Kirkeby, tjente i sin tid som sømærke for sejlende i Nekselø Bugt. I krypten under Fårevejle kirke findes det mumificerede lig af James Hepburn, Jarl af Bothwell.

Fårevejle Station blev udvidet af flere omgange i hhv. 1904 og 1908 samt i forbindelse med den store modernisering af Odsherreds Jernbane i årene 1963-1965. Sporarealet blev omlagt ved Fårevejle Station i 1967/1968, idet det hidtidige hovedspor (spor 1) blev det nye krydsningsspor og spor 2 blev til gennemkørselsspor.

Omkring Fårevejle Stationsby er det meget tydeligt, at området er tidligere havbund. Området er et helt fladt terræn med enkelte høje, som den tidligere "Storø", hvis højeste punkt er beskedne 10 meter. Vejene i Fårevejle Stationsby er tæt på snorlige, hvilket man tit ser i nyere anlagte byer.

Fårevejle Stationsby har i 2022 1.858 indbyggere.


Andre navne og stavemåderDSB brugte navnet "Faarevejle (Mellemøen) Station" frem til 1936.
Byggeår1899
Åbnet1899.05.17
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseFårevejle Stationsv. 35, 4540 Fårevejle
StednavneforkortelseFvj
Højdeplacering over havet1,6 meter
GPS koordinater55.788151,11.469437

Fårevejle Station.
Fårevejle Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.07.28 15:21:58


Historisk kort over Fårevejle Station
Fårevejle Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Asnæs Station (Asn) ligger 27,0 km. fra første station.

Asnæs Station blev åbnet den 17. maj 1899 i landsbyen Asnæs, som på det tidspunkt havde ca. 200 indbyggere. Asnæs voksede efter tilkomsten af jernbanen og i 1924 var landsbyen blevet til en by på ca. 700 indbyggere, som i 1950 var blevet til næsten 1.000 indbyggere. Asnæs havde ved oprettelsen af stationen 4 forretninger, der på 25 år blev til ca. 50, samt oprettelsen af to maskinfabrikker. Forretningslivet og den blomsterne industri medvirkede til, at byen voksede hurtigt, og at Odsherreds Jernbane fik gode godstransporter.

Persontrafikken fik også stor betydning, hvilket bl.a. kostskolen (den oprindelig realskole) var medvirkede hertil. Herudover kom der også en god trafik da Hotellet åbnede over for Asnæs Station i 1902, tilkomsten af afholdshjemmet, missions- og forsamlingshus samt to årlige markeder i Asnæs. Derfor voksede Asnæs Station sig til at blive Odsherreds Jernbanes bedste mellemstation.

Under første verdenskrig blev der opført en kartoffelmelsfabrik "De danske Tørrerier" i 1913, som fik et privat sidespor. Kartoffelmelsfabrik blev til sidst overtaget af Kirk-koncernen, hvor Viggo Hornung Pedersen og hans bror den 28. sept. 1958 startede en produktion af bøjelige plastisolerede ledninger beregnet for eksport til Polen. Da der kun blev brugt plast som isolationsmateriale, fik fabrikken navnet "Plastikken". Senere fik fabrikken kælenavnet "Kabelen". NKT overtog Kirks Kabelfabrik pr. 1. jan. 1965 og det var starten til Asnæs Kabelværk, som senere blev til det store fabrikskompleks for Nordiske Kabel- og Trådfabrikker. Fabrikskompleks fik i 1965 anlagt et nyt sidespor.

Godstransporterne omfattede kartofler, kartoffelmel, store mængder strandskaller og materialer til, samt forarbejdede vare fra kabelfabrikken.

Asnæs Station var fra åbningen krydsningsstation, men kort efter århundredskiftet fik Asnæs Station en drejeskive. Asnæs Station blev udvidet i 1907, 1909, 1920, samt gennemgik en større modernisering i 1962/1963 i forbindelse med den generelle modernisering af Odsherreds Jernbane og stationerne.

Asnæs er et godt udgangspunkt for udflugter til Sejerøbugtens med kilometervis af god badestrand eller den iøjnefaldende Esterhøj på 86 meter, hvor der er udsigt over et stort område af Odsherred.


Byggeår1899
Åbnet1899.05.17
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseRådhusvej 1, 4550 Asnæs
StednavneforkortelseAsn
Højdeplacering over havet7,2 meter
GPS koordinater55.808744,11.499855

Billede af Asnæs Station.
Billede af Asnæs Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.04 13:57:06


Historisk kort over Asnæs Station
Asnæs Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Grevinge Station (Grv) ligger 30,4 km. fra første station.

Grevinge Station er Odsherreds Jernbanes højest beliggende station, med en højde over havet på 42,3 meter. Ved anlæggelsen af Odsherreds Jernbane, var der en strid mellem de forskellige kommuner om Odsherreds Jernbanes forløb og særligt Grevinge kommune havde et ønskede, at baneforløbet skulle føres over Audebodæmningen ud til Lammefjorden. Med Audebodæmningen ville strækningen til Holbæk blive betydelig kortere og ville være en stor fordel for Grevinge kommune. Kommunerne mod vest protesterede og satte sig imod og med deres flertal blev det bestemt, at banen skulle have den linjeføring, som det blev til. Med linjeføringen mod vest satte sognerådet i Grevinge sig imod baneprojektet og nægtede at give Odsherreds Jernbane tilskud.

En overgang så det ud til Grevinge sogn ikke ville komme i betragtning til en station, men den daværende sognerådsformand og ekviperingshandler J. P. Hansen, gårdejer i Sneglerup Hans Ludvigsen og førstelærer H. Blom satte sig i spidsen for bevægelsen for at få en station til Grevinge. I sidste øjeblik lykkedes det at få Odsherreds Jernbane igennem Grevinge og banen mellem Asnæs og Kelstrup kom til at flå et sydøstlig sving på 2-3 km for at komme igennem Grevinge. Dog kom placeringen af Grevinge Station til at ligge ca. 500 meter nordvest for Grevinge landsby.

Ved Odsherreds Jernbanes åbning havde Grevinge landsby kun få huse, men i 1924 var Grevinge vokset til ca. 250 indbyggere, men væksten fortsatte dog ikke for i 1954 havde Grevinge kun godt 300 indbyggere. Igennem årene kom der flere bygninger til langs vejen mellem Grevinge by og stationen, så Grevinge Station blev forbundet med den gamle bydel. Det varede ikke mange år, før den gamle landsby voksede helt sammen med den ny stationsby og blev betragtet som én by. Over for Grevinge Station kom der kro (var oprindeligt et afholdshotel) som det hørte sig til i en stationsby.

Grevinge Stations første stationsforstander fra 1899, var stationsforstanderen Hans Kristian Nielsen og han beholdte jobbet indtil han i 1906 flyttede til Hørve station.

Grevinge Station fik i 1956 et krydsningsspor, som blev forlænget i 1966. Odsherreds Jernbanes radiostation med tilhørende mast blev opført ved Grevinge Station i 1970.

Odsherreds Jernbanes tidligere grusgrav ca. 600 meter fra Grevinge Station blev købt omkring 1910 til erstatning for banens første grusgrav, der lå nærmere Grevinge. Sporet til grusgraven blev anlagt i 1912 og fra grusgraven blev der hentet store mængder ballast til Odsherreds Jernbanes spor. Grusgraven var i drift frem til midten af 1950'erne. Hvorefter grusgravssporet i en årrække blev benyttet til at hensætte udrangeret vognmateriel. Grusgravssporet blev fjernet i 1972.

Grevinge Stations blev udvidet i 1904 og 1908 og under den store moderniseret af Odsherreds Jernbanes i 1959/1960.

I Grevinge kan man se den specielle Grevinge kirke, der er rød, en farve som er atypisk for de fleste andre kirker i Odsherred, hvor de fleste er hvidkalkede.


Byggeår1899
Åbnet1899.05.17
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseGrevinge Stationsvej 1, 4571 Grevinge
StednavneforkortelseGrv
Højdeplacering over havet42,3 meter
GPS koordinater55.802886,11.551384

Billede af Grevinge Station.
Billede af Grevinge Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.04 13:45:04


Historisk kort over Grevinge Station
Grevinge Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Kelstrup Trinbræt (Kep) ligger 33,9 km. fra første station.

Kelstrup Billetsalgssted var med fra starten ved Odsherreds Jernbanes åbning den 17. maj 1899. Stationsbygningen var Odsherreds Jernbanes mindste og der kunne fra starten kun ekspederes billetter, men fra 1906 blev ekspeditionen udvidet med banepakker og mindre gods.

Kelstrup Billetsalgssted blev udvidet i 1911, hvor der ved lejligheder blev bygget et vandtårn, der i 1934 blev "moderniseret" med et nyt vandrensningsanlæg og var aktiv frem til Odsherreds Jernbane udfasede damplokomotiverne.

I 1928 blev der anlagt et læssespor ved Kelstrup Billetsalgssted til brug for roetransporterne, men godstransporterne til og fra Kelstrup blev kun af yders ringe omfang og Kelstrup Billetsalgssted var omsætningsmæssigt Odsherreds Jernbanes mindste. Læssesporet blev fjernet omkring 1970.

Kelstrup Billetsalgssted blev aldrig en "god" station og ekspeditionen ophørte i 1949, hvor Kelstrup Billetsalgssted blev nedsat til "trinbræt". Den 1. august 1980 nedlagde Odsherreds Jernbane Kelstrup Trinbræt og busruten "Nykøbing Sjælland-Vig-Holbæk" fik stoppested på det tidligere trinbræt med ialt 11 afgange i hver retning fra kl. ca. 6 morgen til ca. 21 aften.

Set fra syd fra vandtårnet op mod Kelstrup Billetsalgssted kan det se helt sydlandsk ud med den kalkede bygninger, hvoraf den høje, smalle vandtårnsbygning virker fremmedartet.

Ved Kelstrup Billetsalgssted var der kun spredt bebyggelse, med få huse og der har kun været en enkelt forretning, samt fra ældre tid, et andelsmejeri.


Andre navne og stavemåderKjeldstrup
Byggeår1899
Åbnet1949
Nedlagt1980.08.01
NedrevetEksisterer stadig
AdresseKrogbakkevej 2B, 4560 Vig
StednavneforkortelseKep
Højdeplacering over havet27,4 meter
GPS koordinater55.829644,11.562321

Billede af det nedlagte Kelstrup Trinbræt.
Billede af det nedlagte Kelstrup Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Ariel/Dansk Luftfoto - Dato: 1988 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:Olsen. Rita - 1988 -
Person:Olsen. Rita
Sted:Danmark, Sjælland, Vig
Ophav:Ariel/Dansk Luftfoto
År:1988

Id:A088104_p_007.tif


Historisk kort over Kelstrup Trinbræt
Kelstrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vig Station (Vig) ligger 36,8 km. fra første station.

Vig Station var med fra starten ved Odsherreds Jernbanes åbning den 17. maj 1899. Ved oprettelsen af stationen, var Vig en lille by med postholderkro, kirke, præstegård, kapellanbolig (Kapellan var oprindeligt betegnelsen for en præst, der havde ansvaret for et kapel), missionshus, forsamlingshus og skole. I 1905 blev skolen overtaget af en afholdsforening og en ny skole blev opført. Vig var i 1911 vokset til knap 500 indbyggere. I 1924 havde Vig ca. 50 forretninger, 4 afholdsrestauranter, den almindelige kro, 4 pengeinstitutter, brugsforening og mange mindre industrivirksomheder, hvis antal de næste årtier steg, hvor især det inden for træindustri gik godt. Tilvæksten aftog og i 1950 var der var knap 700 indbyggere i Vig.

Vig Station blev udvidet af flere omgange. I 1906 var der en udvidelse af stationspladsen med anlæg af fast enderampe. Stationsbygningen blev udvidet i 1907, 1923 og under den store moderniseret af Odsherreds Jernbanes i 1968.

Vig station havde en lille lund af smukke lindetræer på parkeringspladsen ved stationen, som desværre måtte lade livet den 17. maj 1961 for at give plads til den nye rutebilholdeplads og den nye parkeringsplads for biler. Som erstatning for lindetræerne, blev der lags banen tilplantet med japanske kirsebærtræer.

Fra Vig Station er der kun få km til Sejerøbugten og dens mange sommerhusområder, hvis talrige sommerhuse, pensionater, campingpladser, feriekolonier, sanatorier m.v. er meget befolkede om sommeren.

I den sydligste del - ved Høve Strand - lå et par af Odsherreds interessante attraktioner, der desværre er forsvundne:

  • Den meget besøgte Pindals Kro, der brændte i 1930'erne.
  • Den ejendommelig sommerhuskoloni, der blev bygget i 1915 af udrangerede københavnske hestesporvogne, der var blevet overflødige efter nedlæggelsen af den sidste hestesporvognslinie nummer 11, der iøvrigt havde øgenavnet "Hønen".


Byggeår1899
Åbnet1899.05.17
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseVig Stationsvej 2, 4560 Vig
StednavneforkortelseVig
Højdeplacering over havet25,2 meter
GPS koordinater55.852533,11.581919

Billede af Vig Station.
Billede af Vig Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.04 13:26:44


Historisk kort over Vig Station
Vig Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Kollekolle Trinbræt ligger 38,6 km. fra første station.

Kollekolle Trinbræt åbnede i 1927 ved den gamle landevej. Kollekolle Trinbræt var meget spartansk med en smal jordperron og et lille venteskur af træ.

Kollekolle Trinbræt åbnede som et forsøg med at få flere stoppesteder på Odsherreds Jernbane efter indkøb af Triangel skinnebusserne M1 og M2 i hhv. 1924 og 1926. Med indkøbet af skinnebusserne kunne accelerationen og nedbremsningerne gøres hurtigere og derfor var det muligt at indføre flere mindre trinbrætter på Odsherreds Jernbane.

Da Kollekolle Trinbræts benyttelse i mange år var meget ringe, forsøgte man mange gange at nedlægge trinbrættet op igennem 1970'erne. Kollekolle Trinbræt overlevede dog frem til den 1. august 1980, hvor det endeligt blev lukket, da Vestsjællands Trafikselskab blev oprettet.

Kollekolle Trinbræt blev afløst af Busruten "Nykøbing Sjælland-Vig-Holbæk", med ialt 11 afgange i hver retning fra ca. kl. 6 morgen til ca. kl. 21 aften.


Byggeår1927
Åbnet1927
Nedlagt1980.08.01
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet38,6 meter
GPS koordinater55.864838,11.598752

Billede af Kollekolle Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Kollekolle Trinbræt har ligget her.
Billede af Kollekolle Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Kollekolle Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.07.28 14:27:41


Historisk kort over Kollekolle Trinbræt
Kollekolle Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Nørre Asmindrup Station (Nam) ligger 41,3 km. fra første station.

Nørre Asmindrup Station på Odsherreds Jernbane blev anlagt ved landsbyen "Svinninge", men blev kaldt Asmindrup Stationsby, for at undgå forveksling med Svinninge Station, der lå tættere på Holbæk.

Asmindrup Stationsby er ikke vokset så meget som de øvrige stationsbyer på Odsherreds Jernbane. Af virksomheder ved Nørre Asmindrup Station, var der bl.a. Svinninge Andelsmejeri (1888), Svinninge mølle (brændte i 1973) og Svinninge bryggeri.

Den farlige overskæring mellem Odsherreds Jernbane og Gl. Nykøbingvej syd for Nørre Asmindrup Station fik vippebomme så tidligt som i 1905. Bommene er senere blevet erstattet af blinklyssignal og overskæringen er bibeholdt, selv om landevejen (Hedder Odsherredvej i dag) forlagdes til en overføring nord for Nørre Asmindrup Station i 1958.

Nørre Asmindrup Station fik en mindre udvidelse i 1908 og der blev anlagt krydsningsspor i 1956. Under den store moderniseret af Odsherreds Jernbanes, blev Nørre Asmindrup Station udvidet og moderniseret i 1970.

Fra den 1. september 1957 var det planen at lade Nørre Asmindrup Station bestyre af en ekspeditrice, for at reducere omkostningerne til en stationsforstander. Men man endte med at lade Nørre Asmindrup Station betjene af en portør med "funktionsnedsættelse" eller sagt på en mere almindelig måde – så havde han fysiske handicaps og begrænsninger.

Nordvest for Nørre Asmindrup Station åbnede den private Trundholm flyveplads i 1965, nær den store mose af samme navn. Odsherred Flyveklub blev stiftet i 1969 og benyttede Flyvepladsen. Flyvepladsen har været meget benyttet af faldskærmsudspringere frem til lukningen i 1992.

I Trundholm Mose er et af vore største klenodier fra oldtiden fundet, Solvognen, der efter at have været begravet i mosen i 3000-4000 år, kom for dagens lys i 1902.

Bells Mose fik i 1918 anlagt et privat sidespor til tørvefabrikken. Tørvefabrikken fik dog aldrig større succes og der kom imidlertid ikke de store transporter. Sidesporet blev nedlagt allerede i 1927, efter den beskedne transportmængde på sølle 5 tons tørv i det forløbne driftsår.


Andre navne og stavemåderAsmindrup (uden Nørre)
Byggeår1899
Åbnet1899.05.17
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseJernbanevej 2, 4572 Nørre Asmindrup
StednavneforkortelseNam
Højdeplacering over havet9,9 meter
GPS koordinater55.883110,11.606361

Billede af Nørre Asmindrup Station.
Billede af Nørre Asmindrup Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.04 13:14:18


Historisk kort over Nørre Asmindrup Station
Nørre Asmindrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Sommerland Sjælland Trinbræt (Slt) ligger 42,9 km. fra første station.

Sommerland Sjælland Trinbræt blev anlagt på Odsherreds Jernbane i 1987. Togene standser kun ved Sommerland Sjælland Trinbræt fra midten af maj til midten af september og følger Sommerland Sjællands sæson.

Sommerland Sjælland er en forlystelsespark, tæt på Nørre Asmindrup, der primært henvender sig til børnefamilier med børn i alderen op til 12 år.

Sommerland Sjælland åbnede første gang i 1985, og blev grundlagt af Filip Dyvekær. Sommerland Sjælland havde i sæson 2022 ca. 246.000 gæster igennem parken.


Byggeår1987
Åbnet1987
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseGl Nykøbingvej 169, 4572 Nørre Asmindrup
StednavneforkortelseSlt
Højdeplacering over havet35,3 meter
GPS koordinater55.897185,11.603543

Billede af Sommerland Sjælland Trinbræt.
Billede af Sommerland Sjælland Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.07.28 14:10:07


Historisk kort over Sommerland Sjælland Trinbræt
Sommerland Sjælland Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Højby (Sjælland) Station (Hbs) ligger 44,5 km. fra første station.

Højby Station blev bygget ca. 200 meter sydøst for byen Højby og stationen åbnede sammen med Odsherreds Jernbane den 17. maj 1899. Da Højby Station blev bygget, var byen kun en beskeden by uden megen industri. Højby havde Kirke, Præstegård, Skole, Pogeskole, Forsamlingshus (opført 1890), Andelsmejeri, Mølle og Teglværk. Højby havde dog egen Sparekasse, som var blevet oprettet den 27. november 1884 og sparernes samlede tilgodehavende var 132,732 kr. fordelt på 712 Konti. Kort efter opførelsen af stationen fik byen en brugsforening, som dog kom til at hedde Vig Brugsforening. Brugsforening fik i 1927 et privat sidespor, som blev fjernet i 1950'erne.

Efter tilkomsten af Højby Station, bygge Afholdshotellet som en start en rejselade for de tilrejsende. Der kom efterhånden også mange håndværkere til Højby. Efterfølgende grundlagdes en ægeksportforretning, et cementstøberiet, to andelsmejerier og flere industrivirksomheder. I 1927 blev Højby Kro anlagt ca. 100 meter nordøst for Højby Station.

Højby voksede efter tilkomsten af banen og stationen og i 1916 havde Højby 416 indbyggere, men væksten stagnerede og i 1955 var indbyggertallet kun 559. Væksten er dog taget mere til og i 2023 havde Højby 1.409 indbyggere.

Højby Station havde fra åbningen fast enderampe og et krydsningsspor blev anlagt i 1956. Højby Station havde helt fra åbningen en omfattende godstrafik, som medførte at station og varehuset måtte udvides i både 1904, 1907 og 1923. I 1960'erne gennemgik Odsherreds Jernbane en større modernisering og rationalisering, hvor Højby Station fik en udvidelse af stationsbygningen i 1965 sammen med modernisering og regulering af forpladsen. Den 25. maj 1967, blev stationsforstanderstillingen nednormeret til stationsmester, for Højby Station. I 1974 blev der opført en tilbygning til brugt for postvæsenet.

Højby Station er tegnet af Heinrich Wenck, som var DSB's ledende arkitekt fra 1894 til 1921. Højby Station er tegnet som en forholdsvis høj grundbygning med et relativt lavt halvvalmet heltag. Stationsbygningen er opført i grundmur, med blank mur af røde sten op til vindueshøjde, hvorefter den resterende del af vægen er hvidkalket. Det halvvalmede tag, var oprindelig hængt med flad dobbeltkraget fals tagsten, men blev i 1986 omlagt med cementtagsten. Sammen med omlægningen af taget, er vindskederne blevet forsimplet og der er kommet udstikkende spærender i stedet for gesims på en del af stationsbygningen.

Vinduerne i stationsbygningen er isat i høje og fladbuede åbninger. De originale vinduer var småsprossede, men er nu udskiftet til "moderne" helglasruder.

Varehusbygning er en rødmalet træbygning med skydeporte mod banen og med læsserampen ud til Højby Stationsvej. Varehusbygning var oprindelig med en glat bræddebeklædning og dækket med tagpap.

Navnet Højby er lidt måske lidt sjovt, når man kikker på Højby Station, som kun ligger 16,7 meter over havet. Men med Højby Kirke beliggende 17,5 meter over havet får det Højby til at ligne en "Højby" når man står på bredden af Højby Sø og kikker op på Højby Kirke. Højby Kirke er kendt for sine meget smukke gotiske kalkmalerier. Højby ligger i et kuperet område med kæmpehøje, bakker og højdedrag. Omkring Højby er der mange oldtidsminder og der er flere middelalderlige volde, borgbanker og ruiner.


Byggeår1899
Åbnet1899.05.17
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseHøjby Stationsvej 3A, 4573 Højby
StednavneforkortelseHbs
Højdeplacering over havet16,7 meter
GPS koordinater55.910735,11.603577

Billede af Højby (Sjælland) Station.
Billede af Højby (Sjælland) Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.04 13:04:41


Historisk kort over Højby (Sjælland) Station
Højby (Sjælland) Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Nyled Trinbræt (Ndt) ligger 48,4 km. fra første station.

Nyled Trinbræt blev anlagt i 1933 der hvor landevejen til Holbæk tidligere skar banen ved Nyledsbakken. Trinbrættet hed i starten Nyledsbakken Trinbræt, men skiftede navn i 1937 til Nyled.

Nyled Trinbræt havde perroner på begge sider af landevejen og Nyled Trinbræt var udstyret med en fin trinbrætsbygning som var udført i rødmalet træ med tagpaptag og fine småsprossede hvide vinduer.

I 1970 blev krydsningen med Odsherreds Jernbane ved Nyledsbakken omlagt i forbindelse med anlægget af den ny "Odsherredvej" nord om Nykøbing, som er ført over både Odsherreds Jernbane og Oddenvejen på et 27 meter vejbro af jernbeton. Odsherreds Jernbane blev ved samme lejlighed sænket ca. 4 meter.


Andre navne og stavemåderFrem til 1937 trinbrættet: Nyledsbakken
Byggeår1933
Åbnet1933
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
StednavneforkortelseNdt
Højdeplacering over havet14,9 meter
GPS koordinater55.921958,11.655573

Billede af Nyled Trinbræt.
Billede af Nyled Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.07.28 13:42:37


Historisk kort over Nyled Trinbræt
Nyled Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Nykøbing Sjælland Station (Nks) er Odsherreds Jernbane banens endestation og ligger 49,6 km. fra første station.

Nykøbing Station blev anlagt sydøst for købstaden, Nykøbing Sjælland, på et helt øde område. Selve afslutningen af Odsherreds Jernbane ved Nykøbing Station var en lidt underlig nordøstlig "blindtarm" – da man havde et håb, og en forventning om, at Odsherreds Jernbane senere skulle forlænges til Rørvig.

Nykøbing Station er tegnet af Heinrich Wenck, som var DSB's ledende arkitekt fra 1894 til 1921. Nykøbing Station er tegnet som en høj grundbygning med et relativt lavt heltag udført i skiffer. Stationsbygningen er opført i grundmur, med blank mur af røde sten op til vindueshøjde, hvorefter den resterende del af vægen er hvidkalket. Vinduerne i stationsbygningen er isat i høje og fladbuede åbninger, hvor de originale småsprossede vinduer er bibeholdt. Hovedbygningen er opført i to etager, mens sidebygningerne oprindelig var i én eller halvanden etage.

Nykøbing Stations varehuset lå nordøst for stationsbygninger og var Odsherreds Jernbanes største varehus. Arkitekturen var i samme stil som stationsbygningen og selve godsekspedition var indrettet i selve varehuset.

Ved opførslen af den femsporede remise i 1899 blev remisen indrettet som Odsherreds Jernbanes primære værksted. Værkstedet flyttede dog til Holbæk i 1904-1905. Drejeskiven ud for remisen blev i 1949 ombyttet med den i Asnæs og forlænget og forstærket af hensyn til kørsel med DSB's damplokomotiver type D, som havde en længde på over 15 meter og en tjenestevægt på omkring 45 tons. Drejeskiven blev i 1968 ombyttet med den fra Holbæk, nu tiloversblevne 14 meter drejeskive.

Nykøbing Station havde gode forhold med fast enderampe, kreaturfolde m.m. Den godt en kilometer lange sydgående havnebane udgik fra sporarealet og har i tidens løb haft flere private sidespor til bl.a. svineslagteriet og bådeværftet. Det er flere årtier siden at havnebanen blev nedlagt, men helt op igennem 1970'erne var der stadig vognladningstrafik på havnebanen, selvom sporarealet ved havnen var blevet meget reduceret.

Nykøbing Station har i årenes løb undergået mange udvidelser og ændringer. Dette gælder både stationsbygningen, pakhuset, remisen m.v. De første udvidelser fandt sted i 1911-1915 og allerede igen i 1920-1921 skulle der flere udvidelser til. Året efter fik posthuset en større tilbygning. I 1961 blev der gennemført en større modernisering af Nykøbing Station og posthuset fik en ny større udvidelse. Remisen blev udvidet med tilbygning til de nye dieselmotorvogne i 1961 og i 1968 tilkom en brugt traktorremise fra DSB.

Ved Odsherreds Jernbanes åbning, byggede selskabet en toldkammerbygning i forlængelse af stationsbygningen, som så blev lejet ud til Toldvæsenet. I 1953 blev "toldkammerbygningen" overtaget af Nykøbing kommune, som indrettede den til rutebilstation.

Odsherreds Jernbane overlod et areal syd for hovedsporet til toldvæsenet, som opførte en ny toldkammerbygning, der i dag eksisterer på adressen Havnegade 9. Bygningen har på den ene side et moderne udsende og på den anden side en meget karakteristisk opmuring, hvor der er skiftet mellem røde og gule murersten i de enkelte bånd. Da det "nye" toldstedet blev nedlagt, overtog Odsherreds Jernbane bygningen og udlejede den i 1973 til Nykøbing-Rørvig kommunes tekniske forvaltning.

I 1980 blev den karakterfulde pakhusbygning mod øst nedrevet og erstattet af en meget stor moderne tilbygning til postkontoret. Postkontoret er opført af hvide cementsten for at få et arkitektonisk sammenhæng med den "gamle" Nykøbing Station.

Af industri havde Nykøbing Sjælland i midten af 1800'tallet: 8 brændevinsbrænderier, 1 kalkbrænderi, 2 garverier og 2 møller.

Af industri havde Nykøbing Sjælland i 1872: 4 brændevinsbrænderier, 1 saltraffinaderi, 1 kalkbrænderi, 1 jernstøberi, 2 ølbryggerier, 1 tobaksfabrik, 1 bogtrykkeri, 2 garverier og 2 møller.

Af industri havde Nykøbing Sjælland ved århundredeskiftet: 2 brændevinsbrænderier, 1 jernstøberi, 1 ølbryggeri, 1 tobaksfabrik, 2 bogtrykkerier, 1 garveri, 1 mølle, 1 dampmølle og 2 uldspinderier.

Nykøbing Sjælland købstad havde ved banens åbning knapt 2.000 indbyggere, i 1916 over 2.500, i 1930 4.058 og i 1950 godt 4.400. I 2023 er der 5.049 indbyggere i Nykøbing Sjælland.


Andre navne og stavemåderFør 15.05.1931 Nykjøbing Sjælland. Før 21.07.1928 Nykjøbing (Sjælland) i alle ekspeditionsforhold.
Byggeår1899
Åbnet1899.05.17
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseJernbanevej 6, 4500 Nykøbing Sj
StednavneforkortelseNks
Højdeplacering over havet2,4 meter
GPS koordinater55.921709,11.672939

Billede af Nykøbing Sjælland Station.
Billede af Nykøbing Sjælland Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.07.28 13:29:26


Historisk kort over Nykøbing Sjælland Station
Nykøbing Sjælland Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Odsherreds Jernbane

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Vestsjællandske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Vestsjællandske jernbaner
Niels Jensen
1978
103
København
J. Fr. Clausen
87-11-03879-9
Odsherreds Jernbane 1899-1974 (Dansk Jernbane-Klub: 35)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Odsherreds Jernbane 1899-1974 (Dansk Jernbane-Klub: 35)
Ole-Chr.M. Plum, P. Thomassen og B. Wilcke
1974
135

Dansk Jernbane-Klub
Odsherreds Jernbane 1899-1999 (Dansk Jernbane-Klub: 48)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Odsherreds Jernbane 1899-1999 (Dansk Jernbane-Klub: 48)
Ole-Chr. Munk Plum
1999
240

Dansk Jernbane-Klub
87-87050-39-0