Ringe-Nyborg Banen - operatør: DSB (Oprindelig: RNB)
Fåborg-Ringe-Nyborg banen har altid været ejet af staten, men banen var straks efter dens åbning drevet af Sydfyenske Jernbaner. Banen blev anlagt i to tempi. 1878 tilbød Sydfyenske Jernbaner at overtage driften af en eventuel Fåborg-Ringe bane. Ved loven den 16. juni 1879 blev det besluttet at anlægge denne bane for statens regning.
Det blev allerede nævnt i forbindelse med loven af den 16. juni 1879 at Ringe-Faaborg Banen kunne forlænges til Nyborg, men først ved lov af den 8. maj 1894 kom der realiteter bag.
Der gik ikke længe før kravet om en forlængelse af banen fra Ringe til Nyborg begyndte af dukke op. At fremskaffe de nødvendige midler frembød som sådan heller ikke de store problemer men der var nogle forhold omkring anlæg og forpagtning der skulle afklares.
Sagen var den at indenrigsminister Ingerslev i 1890-1891 fremlagde et forslag om en jernbane mellem Ringe og Nyborg i landstinget. Forslaget indebar en strækning der var udregnet til 26,8 kilometer og med udgangspunkt på statsbanestationen i Nyborg og med mellemstationer i Vindinge, Refs Vindinge, Ørbæk, Ellested og Ryslinge inden den nåede Ringe.
Lovforslaget gav ministeren mulighed for at lade Sydfyenske Jernbaner forpagte banen på samme vilkår som Ringe-Fåborg banen hvilket indebar at forpagtningsafgiften skulle være på 3 procent af anlægssummen. Sydfyenske Jernbaner var dog kun villige til at betale 2 procent. Efter en forhandling endte det med de 2 procents afgift men med forskellige sindrige klausuler der gjorde det muligt i gode år at opkræve 3 procent. Samtidigt blev der ændret på en række private finansieringskrav således at banen kunne vedtages med loven af den 8. maj 1894. I løbet af 1896 kom der gang i anlægsarbejderne, som blev forestået af Sydfyenske Jernbaner, men finansieret af staten, og det var i det store hele afsluttet på den krævede dato den 1. maj 1897. Der var dog problemer med et par anlæg hvilket forsinkede banens endelige indvielse til den 1. september 1897, hvor Sydfyenske Jernbaner overtog driften af banen med 5 daglige tog i hver retning.
Ved statens overtagelse af Sydfyenske Jernbaner i 1949 fortsatte man driften af banen frem til den 27. maj 1962. Signalerne blev taget ned i 1962-1963 sammen med de fleste omløbsspor og sidespor, hvor skinnerne på hovedstrækning blev taget op i 1963-1964.
