Horsens - Tørring banen blev oprindeligt anlagt som metersporet bane. I dag kan det virke meget eksotisk overhovedet at have tænkt på at anlægge en metersporet jernbane men på det tidspunkt hvor banen blev ført ud i livet i årene 1880'erne var det slet ikke så tosset en tanke endda. Syd for grænsen var der flere metersporede baner undervejs og inden for rigets grænser var der jernbanerne på Bornholm, Kolding - Egtved og Skagensbanen, for blot at nævne nogle få. Som tilsynsførende for banens anlæg og drift i årene 1890 - 1902 fungerede M.H. Rosenørn. Han gennemførte i 1890 en besigtigelse af banens påtænkte linieføring. Rosenørn havde ligeledes tilsynet da man i 1890 - 1891 gennemførte ekspropriationsforretningerne i forbindelse med banens anlæg. Som tiden skred frem blev det dog mere og mere åbenlyst at det var et dårligt sted at spare.
Samarbejdet med de øvrige jernbaner i området var besværligt og forbindelsen til det voksende normalsporede jernbanenet var også et problem. Det endte med at banen blev ombygget og integreret i Horsens Vestbaner. Den normalsporede Horsens - Tørring bane, der nu var en del af Horsens Vestbaner, blev indviet 16. maj 1929. En del af banens lokomotiver blev ved den lejlighed overført til Kolding - Egtved banen hvor de kørte en kort periode indtil den blev nedlagt. Horsens - Tørring banen led samme skæbne som de fleste andre privatbaner i Danmark. I perioden frem mod 1940'erne havde banen ganske trange kår, men krigsårenes trafikrestriktioner gav banen en kort periode med opsving.
Efter krigen led banen som mange andre af krigsårenes mangel på vedligeholdelse og adgang til selv de almindeligste midler til vedligehold og drift. Dårlig kvalitet i transportydelsen sætter sine spor hos kunderne og resultatet er en ond cirkel der bliver værre af den tiltagende privatbilisme.
Resultatet er det klassiske. Persontrafikken bliver indstillet den 31. december 1957 og banen lever endnu 5 år som godsbane inden den nedlægges den 31. marts 1962.
Horsens første banegård var fra åbningen af strækningen Fredericia-Århus i 1868 bevarede i alle ca. 60 år sit oprindelige udseende uden større udvendige ændringer. Horsens Banegård voksede stadigt større i trafikken især efter de 4 privatbaner kom til at udgå fra Horsens. De to smalsporede baner - til Tørring og til Bryrup - holdt sig dog for sig selv, omend ikke langt fra statsbanegården.
Horsens Banegård erstattedes i 1929 af en moderne station, som ud over statsbanen, optog alle de 4 privatbaner, idet de to smalsporede ombyggedes til normalspor og forlængedes til hhv. Thyregod/Ejstrupholm og Silkeborg. Den nye station blev opført ca. 400 meter længere væk fra bymidten af Horsens og var på anlægstidspunkter placeret ret øde ude på en mark.
Den gamle banegård blev nedrevet i 1929, og den smukke banegårdsplads blev anlagt.
Bygholm Trinbræt åbnede som sammen med Horsens-Tørring Banen den 1. december 1891, men betjente også Horsens-Bryrup Jernbane fra den 23. april 1899. Bygholm fik fra 1892 sidespor.
Bygholm Trinbræt blev ophøjet til billetsalgssted mellem 1901 og 1920, hvor der var billetsalg fra ledvogterhuset ved Silkeborgvejs overskæring. Bygholm Trinbrættet blev officielt nedlagt sammen med sidesporet i 1929 i forbindelse med anlæg af dobbeltspor mellem Horsens og Lund.
Bygholm brugtes som uofficielt trinbræt med benyttelse af elever på Horsens Statsskole fra den 18. november 1940 og til genoprettelsen igen den 10. oktober 1953.
Fra 1940 til Bryrupbanens lukning den 30. marts 1968 blev Bygholm mest brugt af elever på Horsens Statsskole.
Byggeår
1891
Åbnet
1953.10.10
Nedlagt
1968.03.30
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
7,0 meter
GPS koordinater
55.872625,9.829028
Billede af Bygholm Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Bygholm Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 14. maj 2022 Download billede
Billede af Lund Mark Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Lund Mark Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 30. september 2023 Download billede
Lund Station åbnede sammen med Horsens-Tørring banen den 1. december 1891. Den 23. april 1899 fik Horsens-Bryrup banen også optag på Lund Station, hvorefter Lund Station blev forgreningsstation for de to smalsporsbaner. Lund Station var med læsserampe og kvægfold.
Både Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup banen delte spor mellem Horsens og Lund Station. Det gav store udfordringer at de to baner havde tætte toggang og skulle dele spor, derfor blev der i 1910 etableret "togstavssikring" efter Webb-Thompson Staff Apparatus Systemet på fællesstrækningen.
Både Banerne Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup banen ombyggedes i 1929 til normalspor, og fik efter ombygningen hvert sit hovedspor mellem Horsens og Lund Station. Da Horsens-Tørring blev nedsattes til godsbane i 1958, blev det ene hovedspor taget op. Da Horsens-Tørring Banen blev nedlagt den 31. marts 1962, blev Horsens-Bryrup-Silkeborg banen alene eneste bane på Lund station.
Kørup startede som trinbræt med sidespor men blev senere opgraderet til station.
Kørup hed fra starten Kjørup, men skiftede navn til Kørup da den nærliggende by, Kørup, ændrede stavemåde. Da stationen er bygget senere end de andre stationer på strækningen er arkitekten desværre ukendt, men stationen er sandsynligvis bygget af en lokal håndværker, med inspiration fra banens andre stationer, da den ligner i nogen grad ligner de andre stationer på banen.
Andre navne og stavemåder
Kjørup
Byggeår
1891
Åbnet
1891.12.01
Nedlagt
1962.03.31
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Bisgårdsvej 8, 8700 Horsens
Stednavneforkortelse
Kø
Højdeplacering over havet
36,2 meter
GPS koordinater
55.884054,9.743915
Billede af Kørup Station. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 30. september 2023 Download billede
Honum Skov Trinbræt var opkaldt efter Honum Skoven, som det lå i nærheden af trinbrættet.
Byggeår
1931
Åbnet
1931
Nedlagt
1962.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
47,8 meter
GPS koordinater
55.87008748975639,9.648075326583552
Billede af Honum Skov Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Honum Skov Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 30. september 2023 Download billede
Dortheasminde Trinbræt blev etableret som trinbræt i 1892 med sidespor til tagpapfabrikken Dortheasminde. Tagpapfabrikken opførte i 1899 stationen, og derfor ligner stationen heller ikke Horsens-Tørring Banens andre stationer. Stationen er formentlig bygget af lokale håndværkere, og derfor er arkitekten ukendt. Stationen blev senere overdraget til Horsens-Tørring Banen, som drev stationen frem til banens lukning.
Byggeår
1899
Åbnet
1899
Nedlagt
1962.03.31
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Dortheasvej 14, 7171 Uldum
Stednavneforkortelse
Dm
Højdeplacering over havet
59,0 meter
GPS koordinater
55.855328,9.595376
Billede af Dortheasminde Station. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.
Tørring Station (Tø) var Horsens-Tørring Banen's endestation og lå 27,8 km. fra første station.
Tørring Station var endestation på den smalsporede privatbane: Horsens-Tørring, fra banens åbning den 1. december 1891 og frem til den 16. maj 1929, hvor banen blev forlænget fra Tørring til Thyregod.
Indtil Horsens-Tørring banen i 1929 blev forlænget til Thyregod, var sporvidden 1000 mm. Den smallere sporvidde gav mange udfordringer med omlæsning af godset. Derfor blev Horsens-Tørring banen ved forlængelsen i 1929 gjort til "normalsporet" på 1.435 mm. Ved forlængelsen blev driftsselskabet HTB – (Horsens-Tørring Banen) til Horsens Vestbaner.
Selv om Tørring gik fra endestation til mellemstation, var Tørring fortsat egnens trafikale centrum. Privatbanen blev ikke rentabel, trods sammenslutning med de øvrige Horsensbaner i 1951 til - Horsens Privatbaner. Underskuddet voksede i driftsselskaber og den 31. december 1957 blev Tørringbanen nedsat til godsbane.
For at tilgodese nogle af de trafikale behov, var godstogene uofficielt personførende, så det var muligt af komme med de langsomme godstog til Tørring.
Tørringbanen blev nedlagt den 31. marts 1962 og stationsbygningen blev efterfølgende benyttet til rutebilstation
Tørring Remise blev nedrevet i 1949 og stationsbygningen blev revet ned i 1978.
