Der var en del initiativer der gik ud på at forbinde Nakskov med det nordvestlige Lolland og blandt disse var der også et forslag der nærmest kunne betragtes som en lollandsk pendant til det sønderjyske amtsbaner. Forslaget indebar anlægget af tre strækninger anlagt som lette baner med en sporvidde på 700 mm. Selv om det i dag kan se lettere tåbeligt ud var der dog mening med galskaben idet man på Lolland havde et vidt forgrenet net af roebaner. Den kvikke læser vil dog være opmærksom og konstatere at der for roebanernes vedkommende er tale om 600 mm sporvidde. Derfor gik der en del tid med at diskutere sporvidden og hvorvidt 600. 700 eller 1435 mm var den mest fornuftige sporvidde. Med loven af 27. maj 1908 blev det imidlertid fastslået at der skulle anlægges en normalsporet banen. Statens andel af anlægsudgifterne til denne bane androg 40 procent, hvilket var lidt mindre en for de fleste andre baner på samme lov.
Efter en hel del problemer af bureaukratisk herkomst lykkedes det endeligt at få udstedt enretsbevilling den 16. september 1912. Der gik atter lidt tid inden man i foråret 1913, nærmere betegnet april, kunne gå i gang med arbejdet i terrænet. Det var egentlig planen at banen skulle have været færdig den 1. november 1914 men blandt andet problemer med færdiggørelsen af en banedæmning mellem Svinsbjerg og Torrig gjorde at det hele trak noget ud. Indvielsen af banen fandt sted den 5. marts 1915 og den nye bane startede med 3 damplokomotiver og omkring 45 vogne. Dette blev dog hurtigt suppleret med yderligere 20 godsvogne. Senere gik man som mange andre over til skinnebusser fra Skandia. Fra indvielsen benyttede NKJ i Nakskov Lollandsbanens station og på denne havde man fået tildelt spor 2. Som en lollandsk specialitet blev sporet et stykke ud fra Nakskov til Tårsvej benyttet af roebanerne. Dette foregik ved at der blev nedlagt et tredie spor i Kragenæsbanens spor. Strækningen I nærheden af Tårsvej var der iøvrigt i en årrække et uofficielt trinbræt der blev benyttet af skolebørn. Lidt længere ude lå et andet ikke autoriseret stoppested på det sted hvor roebanen krydsede ind mod Nakskov Ladegård.
Den første egentlige station lå i Sandby og hed Harpelunde for ikke at blive forvekslet med stationen af samme navn i Odsherred. Cirka 4 kilometer fra Sandby lå Købelev station og derfra igen 3 kilometer mod nord i retning Vindeby hvor Onsevig station var beliggende. Stationen havde et lille læssespor der dog kun i mindre omfang blev benyttet af fiskerne fra Onsevig. Fra Onsevig tog banen et sving mod øst og nåede efter et par kilometer Kastager station - 15 kilometer fra stationen i Nakskov. Horslunde station lå kun 2 kilometer fra Kastager og var en lidt større station med krydsningsspor, læssespor med stikspor og enderampe. Fra Horslunde gik det videre i retning øst mod Svinsbjerg (20,1 km fra Nakskov) og Torrig. Torrig lå 24,1 kilometer fra Nakskov og 24 kilometer fra Maribo. Den lille landsby var i en årrække fra 1924 priviligeret ved at have endestation for Maribo - Torrig Jernbane og ved siden af dette også station på NKJ. Dette betød naturligvis at den lille station havde et forholdsvis stort skinnenet. Fra Torrig var der blot 5 kilometer ud til endestationen ved Kragenæs og færgerne til Fejø og Femø.
Nakskov Station var endestation for den Lollandske Jernbane, der åbnet den 1. juli 1874. Nakskov Banegård blev med tidens udvidet flere gange, men det var dog mest sporarealet, der forøgedes pga. af de store godstransporter bl.a. fra sukkerfabrikken og havnen. Stationsbygningen fik kun mindre ændringer og udvidelser, trods det at Nakskov-Kragenæs Jernbane også havde fået tilslutning ved åbningen den 5. maj 1915.
Samtidig med etablering af Nakskovs første station blev havnesporet udbygget i Nakskov fra 1874 og frem. Den første havnebane var en spinkelt hestetrukket bane via Nørrevold ud til havnen. Efterhånden kom roebanerne til og der hvor der både var almindelig havnebane sport kombineret med roebanespor var sporet anlagt som trestrenget med både normal- og smalsporede skinner, hvor den 3. skinne til smalsporet var placeret i midten. I 1918-19 blev havnebanen flyttet fra Nørrevold og længere mod vest, så den gik gennem mælkekondenseringsfabrikken "Kondensen".
Det menes at det var arkitekt Adolf Ahrens der var arkitekt for Nakskovs første station. Adolf Ahrens var arkitekt på stationerne på Nordvestbanen på Sjælland for de stationer, som blev anlagt fra Holbæk til Kalundborg i 1874, samme år som Nakskov Station. Nakskov Station har fx en slående lighed med Værslev Station på Nordvestbanen, hvor det "løftede" midterparti var udført på samme måde og der er ikke set på denne måde fra andre stationer end dem Adolf Ahrens har tegnet.
Havnebanen blev senere forlænget igennem Nakskov Sukkerfabrik og med tilslutning til Rødbybanen vest for Løjtoftevej og nord for sukkerfabrikken. På denne måde blev havnebanen til en ringbane, der løb fra Nakskov station, via havnen, gennem sukkerfabrikken tilbage til Nakskovstation. Havnesporets tilslutning til Rødbybanens spor var lidt kringlet for banen kom ud fra Sukkerfabrikken i en nord østlig spids vinkel, der gjorde at rangeringen foregik ved at man skulle køre hele godstoget øst ud af Rødbybanen indtil sidste godsvogn havde kørt igennem sporskiftet. Herefter standsede toget og sporskiftet blev stillet om til retning mod Nakskov station og godstoget rangerede nu mod vest ind på Nakskov station. Denne proces gjorde at Løjtoftevej var spærret for trafik i 10-15 minutter hver gang toget skulle rangeret igennem.
Nakskov stations placering op ad sukkerfabrikken gjorden den til en af Lollands vigtigste stationer.
Da Nakskov-Rødby banen (1926-53) skulle have endestation i Nakskov blev den oprindelige station vurderet for lille og utilsvarende, hvorefter den blev revet ned i 1925 og den nuværende stationsbygning bygget. Den nuværende stationsbygning er tegnet af Nakskov-arkitekten Einar Ørnsholt og blev indviet 24. november 1925. Einar Ørnsholt tegnede også de andre stationer på Nakskov-Rødby banen.
En lille sjov detalje, som bandt Nakskovs første og anden station sammen, var stationsklokken, som var en stor messingklokken, der var monteret på stationsvæggen ud mod perron. Her var det stationsklokken fra første station, som blev genbrugt på anden station dog først fra 1969.
Stationsklokke fra Nakskovs første station var blev gemt af vejen, da den anden station blev indviet, da man ikke mente, at den var tidssvarende mere. Stationsforstander C. O. Hansen fandt imidlertid klokken i stationens kælder og opsatte den ud mod perronsiden i 1969, efter at den var istandsat på banens værksted, her hang klokken til den blev stjålet sidst i 1970´erne.
Stationsklokken havde oprindelig en vigtig funktion, hvor stationsforvalteren skulle ringe med klokke 3 minutter før togets afgang, så passagerer på stationsrestauranten kunne nå at blive færdige og komme med toget. Det skulle stationsforvalteren ifølge §20 i tjenestereglementet for Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab gældende fra 1. juli 1886.
Branderslev Trinbræt er også omtalt som Nakskov Ladegård Trinbræt, da det lå på vejen ned til Nakskov Ladegård, hvor der var et roebanespor der krydsede Nakskov-Kragenæs Banen i niveau. Trinbrættet var et uofficielt trinbræt, men alligevel udstyret med et trinbrætsignal.
Det lå en, efter den tid, en fin bolig, som tjente som tjenestemandsbolig for en baneformand. Huset blev bygget i 1913 to år før Nakskov-Kragenæs Banen blev indviet. Huset blev lokalt omtalt som "Baneformandshuset", her fra blev der varetaget flere opgaver som vogterhus, uofficiel holdeplads, med både krydsnings- og trinbrætssignal. Kragenæsbanens spor gik tæt forbi huset og blev umiddelbart øst for huset krydset af roebanens sidespor til Nakskov Ladegård, som løb langs med Ladegårdsvej.
Da Kragenæsbanen blev nedlagt den 31. marts 1967 blev huset frasolgt til privat beboelse.
Den første egentlige station på Nakskov Kragenæs banen lå i Sandby og hed Harpelunde for ikke at blive forvekslet med stationen af samme navn i Odsherred.
Horslunde Station - Historien om Nakskov-Kragenæs Jernbanes Største Mellemstation
Horslunde Station var Nakskov-Kragenæs Jernbanes største mellemstation og åbnede sammen med banen den 5. marts 1915. Stationen blev tegnet af arkitektparret E. Ambt og A. Preisler, som også havde tegnet de andre stationer på Nakskov-Kragenæs Jernbane. Stationsarealet bestod af et langt omløbsspor og separat læssespor med varehus og stikspor til en enderampe. Med tiden anlagde Aage Blands et stort privat varehus ud for enderampen. Horslunde Stations første stationsforstander blev C. F. Støjholm, som kom fra en stilling som postmester.
Forandringer i Postgangen
I anledning af åbningen af Nakskov-Kragenæs Jernbane blev der samme dag indført væsentlige forandringer i postgangen i den del af oplandet, som blev berørt af den nye jernbane. Postvognene mellem Nakskov og Horslunde, Horslunde over Birket til Kragenæs, Horslunde over Svinsbjerg til Nøbbet, Horslunde over Utterslev og Vindeby til Onsevig, samt Nakskov over Sandby og Skovbølle til Købelev blev nedlagt.
Brevsamlingsstederne i Sandby, Skovbølle, Købelev og Birket blev også nedlagt, og der blev i stedet oprettet jernbanebrevsamlingssteder på hver af banestrækningens stationer med undtagelse af Horslunde, hvor postkontoret blev bibeholdt.
Historisk Betydning
Navnet Horslunde nævnes første gang i år 1231 som Horsælund, af gammeldansk "hors" (hest) og "-lund" (lille skov). Ved åbningen af Nakskov-Kragenæs Jernbane i 1915 var der ca. 500 indbyggere i Horslunde. Byen havde i 1915 en kirke, præstegård, kro, læge, dyrlæge, flere forretninger, bageri, skole, realskole, hospital, bryggeri, fribolig (for 4 kvinder under fattigvæsnet), forsamlingshus, postekspedition, telefonstation, dampmølle, savværk, maltgøreri, uldstrikkeri og saftstation for Nakskov Sukkerfabrik.
Saftstationen i Horslunde
Da Nakskov Sukkerfabrik blev opført i 1882, opførte man i Horslunde en af de fem saftstationer på Vestlolland, som skulle udvinde saften af sukkerroerne og sende saften videre gennem rør til sukkerfabrikken i Nakskov. I roekampagnerne blev der ansat omkring 70 arbejdere til treholdsdriften på hver saftstation. Fra saftstationen i Horslunde anlagde man to roebaner: en til Utterslev, Vintersborg, Alleenborg og Vindeby Mølle og en, der forgrenede sig til mange store gårde på Nordvestlolland – helt ud til Nøjsomhed og Stensgård – og endte på fabrikken i Nakskov. Horslunde Saftstation blev lukket i 1959, da størstedelen af roetransporterne var overgået til traktor og vogn.
Jernbanens Indflydelse
Nakskov-Kragenæs Jernbane fik aldrig den betydning for Horslunde, som man havde håbet, og Horslunde fik heller ikke den betydning for jernbanen, som kunne retfærdiggøre den store stationsbygning. Det var saftstationen og jernbanen, man håbede ville skabe vækst i Horslunde. Væksten udeblev, og Horslunde blev aldrig en større stationsby, som man har set andre steder.
Efter Lukningen
Efter lukningen af Horslunde Station den 31. marts 1967 kom stationen til at rumme biblioteket frem til ca. 1990, hvor biblioteket flyttede til Ravnsborgskolen. Det meget høje, ikoniske vingesignal blev fjernet i 1967 sammen med sporene. Nordøst for stationen, på det gamle sporareal, byggede Ravnsborg Kommune deres rådhus og kommunekontor, og på sporarealet nordvest for stationen blev der bygget et lægehus. Aage Blands store private varehus blev nedrevet omkring 1980. I dag er den tidligere Horslunde Station omdannet til lejligheder, og bygningen er ejet af den lollandske ejendomsmatador Kim F.
Nutidig Status
Her godt 100 år efter jernbanen kom til Horslunde, står stationsbygningen i forfald, og Horslunde er kun vokset marginalt fra ca. 500 indbyggere i 1915 til 611 indbyggere i 2023. Den industri, der var, er nu helt væk. Horslunde Realskole gik konkurs den 25. januar 2024, og til juni 2024 lukker Ravnsborgskolen også.
Torrig Station deltes mellem Maribo-Torrig banen og Nakskov-Kragenæs banen.
Torrig station fik, i forbindelse med anlægget af Maribo-Torrig banen banen, udvidet sporarealet på stationen. Endvidere opførtes der en remise til overnatning for en af Maribo-Torrig banens dieselvogne.
Tirsdag den 22. marts klokken 17 blev brandvæsnet kaldt til brand i Torrig Station.
Det var en kraftig brand og da Lolland-Falster Brandvæsen kommer frem, står flammerne ud ad vinduerne på første sal.
På brandtidspunktet er Torrig Station ubeboet, men ejes af et firma, som ejer en række andre huse på Lolland. Torrig Station var angiveligt ved at blive renoveret i tiden op til branden.
Branden var først slukket lidt efter klokken 21.
Torrig Station var så beskadiget efter branden at den blev nedrevet i september måned 2022.
