Vejle-Vandel Jernbane - operatør: VVGJ (Oprindelig: VVJ)

Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane: En Historisk Rejse

Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane (VVGJ) var en dansk privatbane, der blev anlagt i to etaper: Vejle-Vandel i 1897 og Vandel-Grindsted i 1914. Denne jernbane spillede en central rolle for oplandet omkring Vejle og Grindsted, men blev til sidst udkonkurreret af biltrafikken og nedlagt i 1957. Med en længde på 47 km og en rig historie er VVGJ stadig en vigtig del af Danmarks jernbanehistorie.

Baggrund for Vejle-Vandel Jernbane

Vejle og Kolding konkurrerede i slutningen af det 19. århundrede om at blive det dominerende trafikknudepunkt i området. Som resultat af denne rivalisering blev der i jernbaneloven af 8. maj 1894 åbnet mulighed for at anlægge en jernbane fra Vejle til Vandel gennem Vejleådalen. Kolding måtte nøjes med en bane til Egtved.

Eneretsbevillingen til Vejle-Vandel Jernbaneselskab (VVJ) blev udstedt den 6. november 1894. Anlægsarbejdet blev udliciteret til entreprenør Lauritz Petersen og påbegyndt i 1895. Staten dækkede halvdelen af anlægsudgifterne. Byggeriet bød på udfordringer, især opfyldningen af området ved Ravning Enge, hvor der blev anvendt store mængder materialer og arbejdskraft.

Indvielsen af Vejle-Vandel Banen

Efter to års arbejde blev banen indviet den 9. september 1897. Dagen efter, den 10. september, begyndte den daglige drift med tre tog i hver retning. VVJ delte driftsbestyrer og faciliteter med Vejle-Give Jernbane (VGJ). Banens endestation i Vejle var Nordbanegården, hvor passagerer måtte tage hesteomnibus eller gå for at komme videre til Vejle Hovedbanegård. Først i 1955 fik togene lov til at køre direkte til Vejle H.

Forlængelsen til Grindsted og Navneskift

Efter åbningen af VVJ opstod der planer om at forlænge banen til Grindsted. Dette blev vedtaget i den store jernbanelov af 1908, og koncessionen blev givet den 20. september 1912. Forlængelsen blev åbnet den 21. maj 1914, og selskabet ændrede navn til Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane (VVGJ).

Grindsted blev i denne periode udviklet til et af Danmarks største jernbaneknudepunkter med forbindelser i seks retninger. VVGJ spillede en vigtig rolle i byens tidlige jernbanehistorie, men måtte senere dele ansvaret med Diagonalbanen og DSB.

Infrastruktur og Drift

Banen havde et varieret transportmønster gennem årene. I de tidlige år var godstrafikken betydelig, især med transport af landbrugsprodukter, mergel og kalk til jordforbedring, samt gods til De Forenede Papirfabrikker i Haraldskær og Vingsted Mølle. I 1927 blev motordrift indført, og seks nye trinbrætter blev etableret.

Under Besættelsen (1940-45) blev banen brugt intensivt af den tyske besættelsesmagt. Dette inkluderede transporter til anlæggelsen af flyvepladsen i Vandel og skydebanerne ved Vingsted. Banens materiel blev overbelastet, og efter krigen var banen stærkt nedslidt. Trods en modernisering i 1948 med to skinnebusser faldt både person- og godstrafik.

Nedlæggelsen af VVGJ

Efter Anden Verdenskrig blev banen gradvist udkonkurreret af biltrafikken. Driftsunderskud begyndte allerede i 1920'erne, og kun under Besættelsen oplevede banen overskud. Den 31. marts 1957 kørte den sidste skinnebus på strækningen, hvorefter banen officielt blev nedlagt.

Af de oprindelige 47 km tracé er 23,5 km bevaret, hvoraf 18,5 km nu udgør cykelruten Bindeballestien. Denne sti blev indviet den 9. maj 1987 og strækker sig fra Aagade i Vejle til Bindeballe Købmandsgård.

Stationsbygninger og Bevaring

Langs strækningen blev flere stationsbygninger opført, mange tegnet af lokale arkitekter. Vejle Nordbanegård, der var en vigtig del af banen, blev revet ned i maj 1984. Stationsbygningerne i Billund, Skibet og Østerby er også nedrevet. På strækningen Vandel-Grindsted er enkelte stationsbygninger bevaret, hvoraf flere er designet af arkitekten Vilhelm Petersen.

Banens Betydning

I sine aktive år havde VVGJ stor betydning for de områder, den gennemløb. Transport af mergel og kalk var afgørende for at omdanne de fattige hedeområder til frugtbare landbrugsarealer. Desuden spillede banen en vigtig rolle for turismen, især gennem Vejleådalen og Randbøl Hede, hvor lokale initiativer promoverede naturen som turistattraktion.

Under Besættelsen var banen en vital del af logistikken for både den tyske besættelsesmagt og den lokale befolkning. Trods udfordringer og pres fra tyskerne fortsatte banen sin drift med dedikation og mod fra personalets side.

Vejle Station [1868-1998]: Fra kamp til central jernbaneby

Vejle Station, også kendt som Vejle Trafikcenter, er i dag en vigtig del af det danske jernbanenetværk. Men det var langt fra en selvfølge, at Vejle skulle blive en stationsby i midten af 1800-tallet. Der skulle kæmpes hårdt for at få jernbanen ført igennem byen, og denne kamp har haft en afgørende betydning for Vejles udvikling som industriby. I dag forbinder Vejle Station store dele af landet og er en central del af den østjyske længdebane.

Kampen for at blive en stationsby

I begyndelsen af 1860'erne så det længe ud til, at Vejle ikke ville blive en del af det jyske jernbanenet. Planerne for jernbanens linjeføring var nemlig lagt vest om byen, med en rute, der ville forbinde Horsens med Kolding via Jelling og Anst, uden at passere Vejle. Vejlenserne frygtede, at en sådan beslutning ville skade byens fremtidige udvikling og økonomi. I et bønskrift til Rigsdagen udtrykte de deres bekymringer med ordene: "ikke blot vil Byen standses i sin udvikling, men den vil – om end gradevis – dog sikkert gå til Grunde".

Tidligere amtmand Orla Lehmann var en af de stærkeste fortalere for at få jernbanen ført igennem Vejle. Hans store indsats i Landstinget spillede en afgørende rolle i, at Vejle endelig blev en del af jernbanenettet. Resultatet af denne kamp blev en stor sejr for byen, og d. 4. oktober 1868 blev Vejle officielt en stationsby, da jernbanen mellem Horsens, Vejle og Fredericia blev indviet.

Indvielsen af Vejle Station i 1868

Indvielsen af Vejle Station var en stor begivenhed, der tiltrak opmærksomhed fra hele byen. På dagen var byen pyntet med flag, guirlander og kranse, og kl. 17.25 rullede det festlige indvielsestog med 12 vogne ind på stationen. Musikkorps og en stor menneskemængde tog imod toget, og der blev holdt skåltaler og serveret forfriskninger i ventesalen. Denne dag markerede begyndelsen på en ny æra for Vejle, hvor byen blev en central spiller i Danmarks transportnet.

Vejle Station blev hurtigt et travlt knudepunkt, og den livlige trafik til og fra banegården på Borgvold bidrog til byens økonomiske vækst. Den nye jernbaneforbindelse havde en betydelig indvirkning på byens industrielle udvikling, og Vejles status som en vigtig industriby blev styrket.

Skepsis over for den nye jernbane

Selvom mange fejrede jernbanens ankomst til Vejle, var ikke alle lige begejstrede. Vejles vognmandslaug frygtede, at jernbanen ville ødelægge deres forretning, da togene gjorde deres monopol på dagsvognskørsel overflødigt. Smedene var også bekymrede, da de forudså et fald i behovet for at sko heste og reparere hestevogne. Disse grupper af håndværkere oplevede dog, at jernbanen skabte nye muligheder og økonomisk fremgang, som med tiden også kom dem til gavn.

Udbygning af jernbanenettet i Vejle

Efter indvielsen af Vejle Station i 1868 fulgte en række udvidelser af jernbanenettet, der yderligere forstærkede Vejles rolle som transportcentrum. I 1894 blev banen mellem Vejle, Give og Herning anlagt, hvilket gjorde det nemt at transportere varer mellem det indre Jylland og havnen i Vejle. Denne forbindelse styrkede Vejles position som en vigtig handelsby.

I 1897 blev banen mellem Vejle og Vandel anlagt, og i 1914 blev denne bane forlænget til Grindsted. Under Anden Verdenskrig spillede denne strækning en særlig rolle, da den blev brugt til transport af brunkul og andre nødvendigheder, især på grund af landingsbanen i Vandel.

Fra stationsby til moderne trafikcenter

Vejle Station har gennemgået flere moderniseringer siden dens opførelse i 1868. Den oprindelige banegård blev bygget på Borgvold, hvor den erstattede resterne af en gammel borg fra 1300-tallet, Castrum Wethæl. Bygningen blev fejret med manér, og festlighederne fortsatte længe efter indvielsen.

I dag er Vejle Station en moderne transporthub, der betjener både tog, regionalbusser og bybusser. Stationens centrale beliggenhed gør den til et vigtigt knudepunkt for både pendlertrafik og længere rejser. Med DSB's InterCity- og regionaltog kan rejsende fra Vejle hurtigt komme til store dele af Danmark, og stationens faciliteter, såsom billetautomater, bagagebokse og en 7-Eleven, gør rejsen komfortabel for de mange passagerer, der dagligt benytter stationen.

Vejle Station har spillet en central rolle i byens udvikling siden dens indvielse i 1868. Kampen for at få jernbanen ført gennem byen var afgørende for Vejles vækst som industriby, og stationen har siden været et vigtigt knudepunkt for både gods- og passagertransport. Gennem udbygning af jernbanenettet og moderniseringer har Vejle Station tilpasset sig tidens behov og er i dag en essentiel del af Danmarks jernbanesystem.

Nedrivningen af Vejle Station og åbningen af den nye station i 1998

Efter  130 år som et centralt knudepunkt for jernbanetrafikken i Østjylland, blev den oprindelige Vejle Station fra 1868 nedrevet i 1997. Byens behov for en moderniseret station, der kunne håndtere den stigende mængde af både tog- og buspassagerer, førte til beslutningen om at bygge en helt ny station. Den nye Vejle Station, som blev opført på samme centrale placering, åbnede i 1998. Med moderne faciliteter og et forbedret trafikcenter kunne stationen nu bedre imødekomme de krav, der var nødvendige for at sikre effektiv transport i en voksende by. Vejles nye station fortsætter med at være et vigtigt trafikalt knudepunkt for både tog, busser og pendlere i hele Danmark.

Vejle Nordbanegaard åbnede den 2. august 1894 sammen med den private Vejle-Give Jernbane. I 1897 blev Nordbanegaarden tillige ende- og hovedstation for Vejle-Vandel Jernbane, og var indtil 1914 en hyggelig lokalstation, dog uden persontogsforbindelse med Vejles statsbanegård.

DSB overtog i 1912 Vejle-Give Jernbane og forlænget den til Herning i 1914. Samme år forlængedes Vandelbanen til Grindsted, og denne bane havde Vejle Nord som endestation lige til privatbanens nedlæggelse i 1957.

Som DSB-station fik Vejle Nordbanegaard en trist skæbne, hvor bybusser og rutebiler tog det meste af persontrafikken og fra 1960 var Vejle Nord kun trinbræt med sidespor og godsekspedition. Godsekspedition ophørte dog i 1961.

Vejle Nord Trinbræt nedlagdes i 1970 medens sidesporet bevaredes, af hensyn til private virksomheder, frem til 1983. Vejle Nordbanegård var i forfald og blev nedrevet i 1984.

Stationsforkortelsen for Vejle Nordbanegård har være både Vl og Vé.

Trædballe blev officielt trinbræt fra 15. juli 1931, men inden da standsede toget (hvis dette var anmeldt i forvejen) med selskaber, der skulle til det landskendte forlystelsessted Trædballehus.

Skibet Holdeplads var med med 160 meter omløbsspor som de andre holdepladser.

Haraldskær Fabrik Holdeplads var med med 160 meter omløbsspor som de andre holdepladser.

Vingsted Mølle Holdeplads var med med 160 meter omløbsspor som de andre holdepladser.

Der gik en tipvognsbane til et mergelleje på ved herregården Kjeldkærs til Keldkær Sidespor.

Ravning holdeplads var fra starten kun med et stikspor - men fra 1901 med 160 meter omløbsspor som de andre holdepladser.

Søgård Trinbræt blev oprettet som følge af at banen fik motordrift.

Bindeballe Holdeplads var med med 160 meter omløbsspor som de andre holdepladser.

Bindeballe holdeplads blev anlagt efter en lang og sej stigning dert førte banen fra ådalen ved Lihmskov op til Randbøl Hede. Bindeballe Holdeplads blev passet af et ægtetepar, hvor konen tog sig af holdepladsen, mendens manden stod for eftersynet af banestrækningen.

Bindeballe var, en meget øde og den mest stille holdepladser på banestrækningen, mder var dog en rimelig trafik af gods bl.a. kunstgødning, tørv, fiskefoder og grangrønt.

Bindeballe var en meget stille Holdeplads, men stilheden blev imidlertid brudt den 2. maj 1944, da to tog stødte sammen på stationen. Takket være personalets snarrådige indsats blev den store katastrofe undgået. Fem måneder efter var der problemer med løbske vogne, der lavede ravage på holdepladsen. Derefter sænkede stilheden sig atter over Bindeballe.

Den gamle station Stationen blev købt af det offentlige i 1985, og banestrækningen fra Vejle til Bindeballe blev herefter genetableret og døbt Bindeballestien. En rekreativ sti med samme føring som den gamle Vandelbanes. Den gamle station i Bindeballe blev sat i stand i 1987, og samme år dannede en gruppe lokale togentusiaster foreningen Vandelbanegruppen. Bindeballe er blevet tilført et par gamle togvogne på skinner, og signalmasten er blev rejst. Drømmene om at rekonstruere den gamle station blev realiseret i samarbejde med amtet, statsskovvæsenet og museet. I 1995 blev stationens billetkontor og ventesal genskabt, med mange originale effekter fundet frem af personer med relation til banen, fra Vandelbanegruppens arkiver og fra Egnsmuseets. Sammen med købmandsgården ved stationen står stationen i dag som et vidnesbyrd om privatbanens tid.

I 1996 blev Bindeballe station genåbnet som museum for Vandel-banen. Banestrækningen fungerer i dag som vandre- og cykelsti.

Hofmansfeld Trinbræt blev oprettet som følge af at banen fik motordrift.

Skærhølgård Holdeplads blev kun brugt under strejken i 1956 til læsning af olie på fri bane.

Randbøl Holdeplads var med ca. 160 meter omløbsspor som de andre holdepladser.

Vandel Station blev oprettet ifm. Vejle-Vandel jernbane den 10. september 1897. Senere blev banen forlænget fra Vandel-Grindsted den 21. maj 1914.

Vanden Station fik et sidespor til Flyvestation Vandel.