Amtsbanerne på Als - ABA
De Sønderjyske Amtsbaner: Gøgeunger i Dansk Jernbanehistorie
De sønderjyske amtsbaner udgør en særlig del af dansk jernbanehistorie. Anlagt af tyskerne omkring år 1900, blev disse baner etableret for at forbedre forbindelsen med det øvrige Tyskland og sikre købstæderne et solidt handelsmæssigt opland.Tyske Traditioner i Sønderjylland
Mens man i Danmark fokuserede på en optimal udnyttelse af ressourcer, herunder at samle alle baner i en by på samme station, var der i Tyskland en tradition for at adskille privatbaner og statsbaner. Tilsynet med privatbanerne var generelt mere lempeligt, hvilket betød, at banerne i det tyske Sønderjylland blev anlagt som selvstændige enheder, der snoede sig rundt i oplandet uden hensyn til statsbaner eller andre eksisterende baner.Alsener Kreisbahnen og Amtsbanerne på Als
Den 6. februar 1898 blev Alsener Kreisbahnen (A.Kr.B.) indviet. Banerne blev bygget, mens Als var en del af Preussen, efter loven "preussische Kleinbahngesetz" fra 1892, der gjorde det muligt at anlægge lokale baner. Efter Sønderjyllands genforening med Danmark skiftede banerne navn til Amtsbanerne på Als (ABA).Banerne var ikke designet til tung trafik eller høje hastigheder (maks. 30 km/t) og skulle derfor ikke leve op til de strenge sikkerhedskrav, som gjaldt for statsbanestrækninger. Banen blev anlagt med meterspor (1.000 mm) og lette skinner på kun 15,5 kg pr. meter, hvilket gjorde banen billig at anlægge og åbnede mulighed for finansiering fra lokale myndigheder, byer og private investorer.
Trafik og Økonomi
Selvom banernes lette konstruktion og lave hastighed på 30 km/t og var primært var beregnet til godstrafik, blev de også populære blandt passagerer. Med op til 500.000 passagerer årligt, var banerne en succes, trods de lange rejsetider – fx tog turen mellem Sønderborg og Nordborg over to timer. Godsmængden nåede op på 60.000 tons pr. år.Amtsbanen var en gaffelbane, der udgik fra Sønderborg og delte sig i Vollerup med en nordgående bane mod Nordborg og en sydgående bane mod Skovby. Den sydgående bane delte sig yderligere ved Lille Mommark, hvor en afstikker førte til Mommark via Sarup. Strækningerne fra Sønderborg til Guderup, Skovby og Mommark blev åbnet den 6. februar 1898, mens strækningen mellem Guderup og Nordborg åbnede 1. juli 1898.
Nedgang og Afvikling
Banernes økonomi var sund med overskud frem til 1. verdenskrig, men krigen førte til manglende vedligeholdelse af både baner og materiel. Efter genforeningen blev banerne renoveret med nye lokomotiver og stærkere skinner, hvilket midlertidigt gav nyt liv til banerne i starten af 1920'erne. Konkurrence fra lastbiler, busser og biler samt den generelle økonomiske krise førte dog til problemer for banerne.Med Jernbaneloven af 29. marts 1924 blev det besluttet, at DSB skulle overtage driften af strækningen Sønderborg-Mommark og ombygge den til normalspor (1.435 mm). De øvrige strækninger blev nedlagt i 1933, mens strækningen Sønderborg-Mommark åbnede igen den 15. juni 1933 og blev endeligt nedlagt den 27. maj 1962.