Maribo-Bandholm Jernbane - MBJ, en artikel om Maribo-Bandholm Jernbane

Maribo-Bandholm Jernbane: En Historisk Rejse fra 1869 til Nutiden

Maribo-Bandholm Jernbane er en af Danmarks ældste jernbaner og har en rig historie, der strækker sig over mere end 150 år. Banen blev anlagt som Lolland-Falsters første jernbane i 1869, og den har haft stor betydning for både transport og økonomisk udvikling i regionen. Selvom jernbanen i dag primært bruges til museumsdrift, spiller den stadig en vigtig rolle som en del af den danske jernbanearv. I denne artikel vil vi dykke ned i Maribo-Bandholm Jernbanes historie, fra dens begyndelse som en vigtig forbindelse til Bandholm Havn til dens transformation til Danmarks første veteranbane.

Baggrunden for Anlægget af Maribo-Bandholm Jernbane

Maribo, som den eneste købstad på Lolland uden egen havn, stod i midten af 1800-tallet over for store udfordringer med at transportere varer til og fra byen. Byen havde en omfattende landbrugshandel, især med korn, og der var derfor et stort behov for bedre transportmuligheder til Bandholm Havn, der lå på Lollands nordkyst. For at løse dette problem blev Bandholm Havn anlagt i 1842, og blot 27 år senere, den 2. november 1869, blev Maribo-Bandholm Jernbane indviet.

Jernbanen blev bygget som Danmarks første privatbane og var 8 km lang. Den blev anlagt med normal sporvidde og blev drevet af Maribo-Bandholm Jernbane A/S, hvor hovedaktionærerne var Knuthenborg Gods, som ejede Bandholm Havn, samt Privatbanken. Jernbanen havde til formål at forbinde Maribo med Bandholm Havn for at lette transporten af gods og passagerer. Det blev hurtigt en succes, og havnen blev et trafikknudepunkt for både kornhandel og skibsruter til de omkringliggende øer, Askø, Fejø og Femø.

Driften og Udviklingen af Jernbanen

Da jernbanen åbnede i 1869, blev driften varetaget af to damplokomotiver, som var bygget af Robert Stephenson i Newcastle, samt seks personvogne og ti godsvogne, der var bygget i Randers. Den første station i Bandholm blev bygget samtidig med jernbanens åbning og fungerede både som kontor, ventesal, post- og telegrafekspedition samt bolig for stationsforvalteren.

I 1874 fik Maribo-Bandholm Jernbane forbindelse til det øvrige danske jernbanenet, da Lollandsbanen mellem Nykøbing Falster og Nakskov blev åbnet. Dette gjorde det muligt for jernbanen at transportere endnu mere gods, herunder korn, kalk og sukker, som var vigtige eksportvarer fra sukkerfabrikkerne i Maribo og Holeby.

Økonomiske Udfordringer og Driftsfællesskab

Selvom Maribo-Bandholm Jernbane hurtigt blev en vigtig transportforbindelse, blev den i 1879 indlemmet i et driftsfællesskab med Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab, som drev Lollandsbanen. Dette fællesskab gjorde det muligt at effektivisere driften af de to baner og sikre, at Maribo-Bandholm Jernbane forblev rentabel.

Under første verdenskrig steg godstransporten markant, og der blev bygget et nyt pakhus i Bandholm samt en ny villa til stationsforstanderen. Det øgede behov for godstransport skyldtes især den stigende efterspørgsel på kul og landbrugsvarer. Maribo-Bandholm Jernbane var en af de få privatbaner i Danmark, der aldrig kom til at køre med underskud, hvilket vidner om dens betydning for både lokaløkonomien og infrastrukturen.

Nedgang i Persontrafikken og Overgangen til Museumsbane

Efter anden verdenskrig begyndte persontrafikken at falde, da rutebiler og private biler blev mere udbredte. Dette førte til, at persontrafikken på Maribo-Bandholm Jernbane blev indstillet i oktober 1952, og jernbanen fik herefter status som et sidespor til Maribo Station. Godstransporten fortsatte dog i mange år, indtil den sidste godsvogn blev kørt til Bandholm i juni 1999.

I 1962 fik Dansk Jernbane-Klub tilladelse til at køre veterantog mellem Maribo og Bandholm på søn- og helligdage, hvilket markerede begyndelsen på Museumsbanen Maribo-Bandholm. Dette initiativ har siden udviklet sig til at omfatte 50-60 trafikdage om året, hvor veterantoget kører passagerer gennem det smukke lollandske landskab.

Fredning og Bevarelse af Stationen

Bandholm station, som blev bygget til jernbanens åbning i 1869, blev fredet i 1972. Stationens hovedbygning, som oprindeligt husede både billetsalg, postkontor og bolig, blev købt af Dansk Jernbane-Klub i 1984. I forbindelse med en større renovering i 1999 blev der tilføjet en toiletbygning, og i 2012 blev en ny bygning til opbevaring af troljer taget i brug. Stationen står i dag som et minde om jernbanens storhedstid og er et vigtigt historisk monument.

Nutidens Maribo-Bandholm Jernbane

Selvom jernbanen ikke længere fungerer som en aktiv transportforbindelse for gods og passagerer, er den stadig en vigtig del af Lollands kulturarv. Museumsbanen Maribo-Bandholm, som drives af frivillige fra Dansk Jernbane-Klub, har til formål at bevare og fremvise denne historiske jernbane. Fra den oprindelige bane eksisterer stadig personvognen A1, som kører på banen, samt Bandholm station, der står som et historisk vidnesbyrd om jernbanens betydning for Lollands udvikling.

Museumsbanen blev i 2018 officielt anerkendt som veteranbane, da Lokaltog overdrog forvaltningen af sporet til Dansk Jernbane-Klub. Dette sikrer, at Maribo-Bandholm Jernbane vil fortsætte med at være en del af dansk jernbanehistorie i mange år fremover.

Maribo-Bandholm Jernbanes Historiske Betydning

Maribo-Bandholm Jernbane var en af Danmarks første privatbaner og spillede en vigtig rolle i udviklingen af Lolland som et industrielt og landbrugsmæssigt centrum. Dens succes som godstransportør og senere som museumsbane viser, hvordan jernbaner kan have både økonomisk og kulturel betydning. Banens historie fra dens begyndelse som en vital forbindelse til havnen i Bandholm til dens nutidige funktion som veteranbane er et fascinerende eksempel på, hvordan jernbaner har formet Danmarks infrastruktur.