Rønne-Neksø Jernbane (RNJ) – Bornholms Jernbanehistorie
Rønne-Neksø Jernbane, senere kendt som DBJ (De Bornholmske Jernbaner) – RNJ, er en vigtig del af Bornholms infrastrukturhistorie. Jernbanen, som strakte sig fra Rønne til Neksø via Åkirkeby, var en af de få jernbaner, der nogensinde blev anlagt på Bornholm. Dens historie strækker sig tilbage til slutningen af 1800-tallet og fortæller en historie om visioner, teknologisk udvikling og konkurrence med vejtrafikken.
Planerne om en jernbane på Bornholm
Allerede i 1875 begyndte man på Bornholm at diskutere muligheden for at anlægge en jernbane på øen. Bornholm, som i lang tid havde været præget af landbrug og fiskeri, havde brug for en bedre infrastruktur til at forbinde byerne og transportere varer. De første planer blev fremsat og kom et godt stykke gennem de forskellige politiske instanser, men projektet løb dog ud i sandet og blev ikke realiseret på dette tidspunkt.
Først med jernbaneloven af 8. maj 1894 blev der givet en officiel tilladelse til at anlægge en jernbane på Bornholm. Ifølge loven skulle banen gå fra Rønne til Neksø via Åkirkeby, og der blev også givet tilladelse til anlæg af en sidestrækning fra Åkirkeby til Almindingen. Staten besluttede at dække halvdelen af anlægsudgifterne, hvilket var afgørende for, at projektet kunne realiseres.
Koncession og anlæg af Rønne-Neksø Jernbane
Den officielle koncession til Rønne-Neksø Jernbane blev udstedt den 8. maj 1897 til et udvalg, der repræsenterede de interesserede kommuner på Bornholm. Byggeriet af banen startede snart derefter, og anlægsarbejdet gik hurtigt i gang. Jernbanens hovedstrækning var designet til at forbinde de vigtigste byer på øen – Rønne, som var Bornholms største by og havneby, og Neksø, som også havde en betydningsfuld havn. Åkirkeby, som lå mellem de to byer, blev også en vigtig station.
Den officielle indvielse af Rønne-Neksø Jernbane fandt sted den 13. december 1900, og dagen efter begyndte den normale drift på strækningen med tre daglige tog i hver retning. Banen blev oprettet som BJ (Bornholms Jernbane), men i 1913 blev navnet ændret til RNJ – Rønne-Neksø Jernbane, som afspejlede banens geografiske rute mere præcist.
Sidestrækningen Åkirkeby-Almindingen
En vigtig del af det oprindelige jernbaneprojekt var også sidestrækningen mellem Åkirkeby og Almindingen. Almindingen er et stort skovområde på Bornholm, og sidestrækningen blev anlagt for at forbedre transporten af træ og andre ressourcer fra skoven. Sidestrækningen blev indviet den 31. maj 1901, mindre end et år efter hovedbanens åbning.
Denne del af jernbanen spillede en væsentlig rolle for det bornholmske erhvervsliv, da skoven i Almindingen var en vigtig ressource for tømmerindustrien på øen. Det var med til at styrke banens økonomi og sikre, at den kunne fungere som et vigtigt transportmiddel i mange år.
Økonomiske udfordringer og sammenlægning af banerne
Selvom Rønne-Neksø Jernbane spillede en vigtig rolle i transporten på Bornholm, var den ligesom mange andre jernbaner i Danmark udsat for økonomiske udfordringer. Den stigende konkurrence fra vejtrafikken, som blev intensiveret med fremkomsten af busser og biler, betød, at mange passagerer begyndte at vælge andre transportformer. Dette havde en negativ indvirkning på RNJ's indtægter.
I 1935 blev RNJ sammenlagt med de øvrige jernbaner på Bornholm under navnet De Bornholmske Jernbaner (DBJ). Denne sammenlægning var et forsøg på at skabe en mere effektiv drift og reducere omkostningerne ved at samle de bornholmske jernbaner under én ledelse. Sammenlægningen skabte en større enhed, men det lykkedes ikke at vende den økonomiske nedtur, som primært var forårsaget af den stigende vejtrafik.
Nedlæggelsen af sidebanen og hovedbanen
I de efterfølgende år fortsatte jernbanens tilbagegang. Den første bane, der blev ramt af nedlæggelse, var sidebanen fra Åkirkeby til Gudhjem, som blev lukket den 18. august 1952. Nedlæggelsen af denne strækning var et tegn på, at bilismen og den øgede vejtrafik var ved at overtage transporten på Bornholm.
Den sidste del af jernbanen, hovedstrækningen mellem Rønne og Neksø, blev nedlagt den 28. september 1968. Med denne nedlæggelse forsvandt det sidste stykke jernbane på Bornholm, og øen blev herefter helt afhængig af vejtransport for både person- og godstransport. Det var afslutningen på en æra, der havde set jernbanen som en central del af Bornholms infrastruktur.
Jernbanens betydning for Bornholm
Rønne-Neksø Jernbane var i mange år en vigtig livsnerve for Bornholm. Den skabte forbindelse mellem øens vigtigste byer og havne, og den gjorde det muligt at transportere både passagerer og gods på en mere effektiv måde, end det tidligere havde været muligt. Selvom banen i sidste ende blev overhalet af den teknologiske udvikling og bilismens fremmarch, spillede den en central rolle i Bornholms historie.
Jernbanen bidrog til at binde Bornholm tættere sammen og styrkede øens økonomi ved at gøre det nemmere at transportere varer mellem byerne og havnene. Selvom jernbanen nu er en saga blot, lever dens historie videre som et eksempel på, hvordan infrastruktur kan forme et samfund.
