Skelbæk Holdeplads (Slb), en artikel om Skelbæk Holdeplads

Skælbæk Holdeplads med beliggenheden bag Posekær Teglværk

Skælbæk Holdeplads lå placeret umiddelbart bag Posekær Teglværk, omkring 200 meter fra hovedvejen, der forbinder Aabenraa med Flensborg. Placeringen var strategisk valgt tæt ved industri og landbrug, hvilket indledningsvis gav forhåbninger om en vis lokal betydning. Teglværker var i begyndelsen af det 20. århundrede vigtige lokale erhvervsvirksomheder, og det var derfor naturligt at forestille sig, at Skælbæk Holdeplads ville kunne tiltrække en betydelig trafik af både gods og passagerer. Imidlertid viste disse forhåbninger sig hurtigt at være overvurderede.

De første initiativer og Elise Jørgensens rolle

Allerede før åbningen af banen blev muligheden for at oprette en holdeplads ved Skælbæk diskuteret. Elise Jørgensen, en lokal beboer, anmodede tidligt om at få togene til at standse ved behov bag hendes ejendom. Banens ledelse var positivt indstillet, men stillede krav om, at Elise Jørgensen skulle etablere en offentlig tilgængelig sti henover sin ejendom og holde denne permanent åben for offentligheden samt afholde udgifterne til anlæg af en passende perron.

Frk. Jørgensen reagerede ikke på dette tilbud, hvorfor sagen lå stille i flere år. Det var først i 1908, at Elise Jørgensen, sammen med sin søster, atter tog initiativ og erklærede sig rede til at opfylde banens betingelser. Med dette gennembrud blev Skælbæk Holdeplads officielt åbnet den 1. oktober 1908. En perron blev opført, forsynet med et stopsignal, men ingen egentlig ventehal. Til gengæld stillede søstrene Jørgensen et værelse i deres ejendom til rådighed som venteværelse og et mindre rum til pakkegods.

En skuffende begyndelse for Skælbæk Holdeplads

Allerede i det første driftsår blev det tydeligt, at Skælbæk Holdeplads ikke ville opnå den ønskede succes. Selvom der blev registreret 1.363 afgående passagerer i det første år, faldt antallet dramatisk allerede året efter. Den begrænsede interesse skyldtes sandsynligvis den noget afsides placering og den manglende infrastruktur omkring holdepladsen, der aldrig blev ordentligt integreret med det øvrige transportnetværk.

I årene 1915-1917 blev passagertallet nærmest ubetydeligt med blot omkring 40 rejsende årligt. Denne markante nedgang understregede Skælbæk Holdeplads' marginale betydning i det lokale trafiksystem og viste tydeligt, at dens dage var talte.

Personlige omstændigheder og stridigheder

Frk. Elise Jørgensen døde i 1913, hvilket førte til en kritisk situation for holdepladsens fortsatte drift. Hendes søster følte sig ikke i stand til alene at videreføre opgaven som stationsagent, hvilket førte til en anbefaling fra banens driftsleder, Paap, om at nedlægge holdepladsen helt. Denne anbefaling blev dog mødt med vrede protester fra flere lokale beboere, som mente, at deres interesser blev negligeret af banens ledelse.

Protesterne førte til en skarp brevveksling, hvor driftsleder Paap leverede et yderst direkte og ifølge samtidige vurderinger "mildest talt uforskammet" svar på kritikken. På trods af den hårde tone lykkedes det at finde en midlertidig løsning, hvor den tilbageværende søster Jørgensen fortsatte billetsalget. Kort tid efter overtog teglværksejer Bös opgaven og bad i 1914 formelt om at modtage de nødvendige billetter.

Skælbæk Holdeplads i overgangstiden

Efter Genforeningen i 1920 og overgangen til dansk administration begyndte en generel gennemgang af stationsnettet. Driftsbestyreren foreslog på dette tidspunkt en nedlæggelse af Skælbæk Holdeplads, da passagergrundlaget var faldet til et absolut minimum, og holdepladsens driftsomkostninger langt oversteg dens reelle værdi. Til forskel fra tidligere førte dette forslag ikke til nye protester, og Skælbæk Holdeplads blev endegyldigt nedlagt uden videre diskussion eller modstand.

Infrastruktur og faciliteter på Skælbæk Holdeplads

Rent infrastrukturelt var Skælbæk Holdeplads ganske spartansk. Den bestod udelukkende af en lav jordperron med et simpelt stopsignal. Ingen formel ventehal blev nogensinde opført, og faciliteterne, der var til rådighed, var begrænset til det private venterum, der var stillet til rådighed af søstrene Jørgensen. Denne beskedne opsætning afspejlede tydeligt holdepladsens begrænsede ambitioner og økonomiske midler.

Manglen på en egentlig ventehal betød også, at passagererne måtte vente under forhold, der ikke altid var optimale, især under dårligt vejr. Dette blev næppe betragtet som attraktivt for potentielle rejsende, hvilket sandsynligvis bidrog til det lave passagertal og holdepladsens manglende popularitet.

Teglværkets rolle og lokal betydning

Posekær Teglværk, som lå i umiddelbar nærhed af Skælbæk Holdeplads, havde oprindeligt potentialet til at tilføre holdepladsen en betydelig gods- og persontrafik. Men trods teglværkets tilstedeværelse lykkedes det aldrig at skabe en væsentlig trafikal interesse. Muligheden for godstransport blev ikke udnyttet optimalt, da holdepladsen manglede faciliteter og kapacitet til at håndtere større godsmængder effektivt.

Det lokale erhvervsliv havde således en begrænset nytte af holdepladsen, som aldrig formåede at blive et logistisk knudepunkt eller en nævneværdig støtte til områdets industri. Dette afspejlede en generel tendens i perioden, hvor mindre holdepladser uden væsentlige investeringer ofte kom til kort overfor de større og bedre udstyrede stationer.