Egvad Trinbræt, en artikel om Egvad Trinbræt

Egvad Trinbræt lå lige nord for den nu nedrevne kirkekro, som var billetsalgssted i det meste af banens levetid.

Egvad Trinbræt var en beskeden men karakterfuld holdeplads på Aabenraa Amts Jernbaners strækning mellem Aabenraa og Løgumkloster. Beliggende umiddelbart nord for Egvad Kirke og i kort afstand fra amtsvejen mellem Aabenraa og Løgumkloster, fungerede trinbrættet i 25 år som lokal transportforbindelse for Egvad og den nærliggende landsby Hønkys. Med sin tilknytning til den lokale kirkekro og sit samarbejde med privatpersoner, der fungerede som stationsagenter, repræsenterede Egvad Trinbræt en typisk men alligevel særpræget del af det dansk/tyske amtsbanenet i første halvdel af det 20. århundrede.

Geografisk placering og lokal betydning

Egvad Trinbræt var placeret i den sydlige del af Sønderjylland, blot 200 meter nord for den trafikerede amtsvej, der forbandt Aabenraa med Løgumkloster. Trinbrættet lå på den nordlige side af Egvad Kirke og i nærheden af en sognevej, der løb fra stedet mod både Nørre-Hostrup i nordøst og Hønkys i syd. Selve stationsområdet var omgivet af enkelte huse, og trinbrættet betjente desuden Hønkys, der lå omkring én kilometer mod syd og bestod af 10-15 gårde og huse.

Selvom oplandet var relativt begrænset, var trinbrættets placering ikke helt tilfældig. Med kort afstand til både Egvad og Hønkys kunne man med nogen ret forvente, at der ville være behov for en vis form for jernbanetrafik, særligt i forbindelse med transport af landbrugsvarer og adgang til større byer som Aabenraa og Løgumkloster.

Stationsanlæg og sporforhold

Perronen ved Egvad Trinbræt var placeret syd for hovedsporet og lå mellem dette og et 66 meter langt læssespor. Dette forholdsvis enkle anlæg var typisk for mindre holdepladser, hvor behovet for faciliteter var begrænset, men hvor man alligevel ønskede mulighed for godshåndtering i mindre skala. Der var ikke opført en særskilt ekspeditionsbygning på selve perronområdet, og ekspeditionen af både passagerer og gods blev i stedet knyttet til den nærliggende kirkekro.

Oprindeligt havde jernbanemyndighederne overvejet at lade ekspeditionen foregå fra et nærliggende husmandssted nordøst for trinbrættet, men valget faldt hurtigt på den stråtækte kirkekro, som lå omkring 100 meter syd for selve trinbrættet, umiddelbart ved Egvad Kirke. Kroen tilhørte på tidspunktet for banens åbning gæstgiver Johann Peter Nielsen, og kirkekroen kom til at spille en central rolle i driften af trinbrættet de næste 25 år.

Kirkekroens betydning for jernbanedriften

Det var ikke usædvanligt, at kroer og gæstgiverier langs amtsbanerne kom til at fungere som stationsbygninger eller billetsalgssteder. Kombinationen af overnatning, servering og jernbanefunktioner kunne være en økonomisk fordelagtig løsning for både baneselskaber og de lokale erhvervsdrivende.

I begyndelsen synes samarbejdet mellem banen og Johann Peter Nielsen at have fungeret tilfredsstillende. Der opstod dog senere vanskeligheder, hvilket førte til, at billetsalg og godsekspedition midlertidigt blev flyttet til det tidligere omtalte husmandssted. Situationen stabiliserede sig dog igen i 1907, da kroen blev købt af parcellist Jens Jørgen Callesen.

Callesen ønskede ikke blot at drive kroen, men også at overtage funktionen som stationsagent. Banen indhentede i den anledning en udtalelse fra amtsforstanderen, som afgav en bemærkelsesværdig vurdering af Callesen, præget af datidens politiske og kulturelle spændinger i det sønderjyske grænseland. I udtalelsen hed det blandt andet:

"Han er kendt for at være en ordentlig, ædru person og har arbejdet for værtshusholder Hansen i S. Hostrup de sidste 13 år. Han kommer fra en danskvenlig familie, så det kan antages, at han er danskvenlig, men det vides ikke, om han har deltaget i dansk agitation."

På trods af denne udtalelse, som i sig selv afspejler den nationale overvågning og politisering i regionen, fik Callesen tildelt hvervet. Han varetog funktionen som stationsagent frem til banens nedlæggelse i midten af 1920'erne. Uden kirkekroen som ekspeditionsbygning havde banen ikke andre reelle alternativer.

Rejsetrafik og godsmængder

Egvad Trinbræt havde gennem hele sin levetid en beskeden persontrafik. I de første år efter åbningen blev der årligt registreret omkring 4.000 ankommende og afgående passagerer, men dette tal faldt drastisk under Første Verdenskrig, hvor togruterne blev indskrænket. I krigsårene var passagertallet under 1.000 og kom aldrig væsentligt over dette niveau i de efterfølgende år.

Den beskedne brug af stationen kan forklares med flere forhold. Dels var der tale om et meget lille opland, og dels lå større og bedre forbundne stationer som Rødekro i kort afstand. Fra både Hønkys og Egvad var der kun 5 km. til Rødekro Station, som havde forbindelse med statsbanerne. I takt med vejnettet og privat transport udviklede sig, mistede trinbrættet mere og mere af sin funktion.

Godstrafikken var endnu mere begrænset. Der var enkelte år, hvor der blev sendt mindre mængder tørv og i nogle perioder også mergel til området, men aldrig i mængder over 100 tons årligt. Det stod hurtigt klart, at Egvad Trinbræt ikke var tiltænkt nogen væsentlig rolle i banens godslogistik, og stationsagentens funktion bestod i store træk i billetekspedition og opretholdelse af minimale faciliteter.

Nedgang og nedlæggelse

I 1923 opstod der økonomiske vanskeligheder mellem Callesen og banen. Det drejede sig om mangelfuld afregning, og banen truede i den forbindelse med at lukke stationen, som man i forvejen betragtede som overflødig. Situationen blev dog midlertidigt løst, og Egvad Trinbræt overlevede indtil Aabenraa Amts Jernbaners samlede nedlæggelse i 1926.

Efter nedlæggelsen fortsatte kroens drift i en årrække, og bygningen blev brugt som både landbrugsejendom og bolig. I 1954 blev selve kirkekroen nedrevet og i 2005 blev de stærkt ombyggede og forfaldne tillægsbygninger nedrevet for at give plads til ny bebyggelse.