Løjt Skovby Stationskro, en artikel om Løjt Skovby Stationskro

Baggrund og opførelse af Løjt-Skovby Stationskro

Løjt-Skovby, beliggende i det nordøstlige hjørne af Sønderjylland, udgjorde en markant del af lokaltrafikken på strækningen Aabenraa–Hovslund–Løgumkloster, som var en del af Aabenraa Amts Jernbaners netværk. Landsbyen, der bestod af 25-30 gårde og huse, havde en vis infrastrukturel betydning i lokalområdet. Med to skoler, en smedje og en købmandsforretning dannede Løjt-Skovby ramme om et funktionelt og selvforsynende samfund, hvor jernbanens ankomst omkring århundredskiftet bidrog til øget mobilitet, nye forbindelser og økonomisk aktivitet.

Beslutningen om at etablere en station ved Løjt-Skovby blev truffet ved et kommunemøde i 1898, hvor blot otte af de 21 stemmeberettigede deltog. Trods det lave fremmøde var beslutningen bindende: kommunen købte det nødvendige areal til både jernbanestation og en tilhørende stationskro, idet byen hidtil havde været uden nogen form for gæstgiveri.

Opførelsen og driften af Løjt-Skovby Stationskro

Det lykkedes at engagere en lokal entreprenant borger, Jendresen, til at opføre kroen for egen regning. Bygningen, der stadig eksisterer i en moderniseret form, blev opført i gule mursten med et skiffertag. Den blev anlagt som en lang længe med en gennemgående risalit i den nordlige ende, og der var desuden opført en nu fjernet rejsestald skråt mod den sydlige gavl.

Stationskroen blev indrettet med to kombinerede restaurations- og ventesale, privat bolig for kroejeren samt fire gæsteværelser. Med denne indretning fungerede bygningen både som kro og stationsbygning, og dermed blev den et naturligt samlingspunkt for både rejsende og lokale.

Dog viste det sig hurtigt, at kroens drift ikke var nogen nem opgave. Allerede i 1902, blot få år efter opførelsen, valgte Jendresen at bortforpagte kroen til købmand Petersen fra Retting på Als. I de følgende år gennemgik kroen en række ejerskifter, hvilket tydede på økonomiske vanskeligheder eller manglende forankring i lokalsamfundet. Mellem 1902 og 1904 skiftede beværtningen hænder hele seks gange.

Blandt de mange kroholdere var en mand ved navn Lorentzen, hvis navn stadig kan ses på nogle af de postkort, der blev udgivet fra byen. Senere kom kroen på tyske hænder, først med Kunitz i 1905, som hurtigt bortforpagtede den til en anden tysker ved navn Schmidt. Schmidt døde kort efter, og hans enke forsøgte sig derefter som både gæstgiver og stationsagent, indtil Jendresen i 1906 igen måtte tage over. Allerede samme år måtte han dog lade kroen sælge på tvangsauktion for 13.000 mark.

Fra ustabilitet til stabil drift

Det skulle dog vise sig, at kroens skæbne tog en mere stabil drejning i 1909, da Jes Eschelsen overtog kroen. Han drev stedet med større stabilitet og beholdt det frem til 1920. Det år solgte han det videre til Oluf Hansen, og siden til Nis Hansen, der blev den sidste stationsagent inden jernbanens nedlæggelse i 1926.

Trods den turbulente begyndelse fungerede Løjt-Skovby Stationskro i perioder som et effektivt omdrejningspunkt for byens jernbanedrift og sociale liv. Med både billetsalg, ventelokaler og mulighed for forplejning, havde kroen en dobbeltfunktion, som var typisk for datidens landlige stationsbygninger.

Kroens rolle i det lokale fællesskab og som bindeled til jernbanen blev dog indimellem sat på prøve. Især i de tidlige år var der problemer med afregningerne, og det skete jævnligt, at stationen måtte lukke midlertidigt, mens nye ejere blev installeret. Alligevel blev stationens betydning ikke anfægtet – den var nødvendig og vigtig for området.

Kontroverser og lokale anekdoter

Løjt-Skovby Stationskro og dens tilknytning til det kejserlige Tyskland bød også på enkelte episoder, som gav anledning til debat. I 1909 kunne avisen Hejmdal rapportere spydigt, at man på Skovby station havde fejret den tyske kejser Wilhelm II's fødselsdag med ekstra entusiasme – flaget hang nemlig på stangen i tre døgn. Jendresen, som stadig ejede kroen, benægtede dog dette og insisterede på, at flaget kun havde hængt der i 1½ døgn, men alene fordi han manglede hjælp til at tage flagstangen ned. Historien vidner om, hvordan nationale spændinger og symbolik kunne spille en rolle – også i jernbanens perifere hjørner.

Passagertrafikkens udvikling

I de første år efter åbningen var passagertrafikken ganske betydelig. Der blev årligt registreret omkring 12.000 ankommende og afgående rejsende. Tal der vidner om stationens betydning, ikke bare for Løjt-Skovby, men også for oplandet, der omfattede veje i alle verdenshjørner.

Tallet steg yderligere i årene op til Første Verdenskrig, hvor det nåede op omkring 16.000 rejsende. Dog faldt trafikken markant i dansk tid, især som følge af den korte afstand til Åbenrå og den deraf følgende konkurrence fra andre transportmidler. Antallet af tog pr. dag var også lavt – ofte kun 1-4 i hver retning – hvilket reducerede brugervenligheden for de lokale.

Et opsving i togtrafikken i 1920'erne medførte dog, at stationen i 1924/1925 igen havde omkring 8.000 ankommende og afgående rejsende. Dette hang sammen med en generel forbedring i infrastrukturen og jernbanedriften i området.

Godstrafik og stationskroens logistiske rolle

Godstransporten fra Løjt-Skovby Station var gennemgående beskeden. Med undtagelse af driftsåret 1922/1923, hvor der blev transporteret over 1.100 tons gods – hovedsageligt vejmaterialer – lå mængden normalt omkring 200 tons årligt. Godstrafikken kunne derfor ikke bære stationens drift alene, og den havde i højere grad en symbolsk og sekundær rolle i forhold til passagerbefordringen.

Kroens funktion som knudepunkt for både rejsende og godsudveksling blev med tiden reduceret, men dens historiske betydning forblev central i lokalsamfundets bevidsthed. Som bygning og institution illustrerer den, hvordan man i datidens Danmark skabte multifunktionelle lokaliteter, hvor jernbanen, lokal handel og gæstfrihed blev forenet i én struktur.

Bygningens videre skæbne og nutidige fremtoning

Den oprindelige stationskro er bevaret og fremstår i dag som en pæn, hvidkalket længe. Rigtignok er den gennemgående risalit, der oprindeligt prægede bygningens udtryk, blevet fjernet i midten af 1950'erne, men det historiske præg er stadig tydeligt. Bygningen repræsenterer et vigtigt stykke lokal jernbane- og arkitekturhistorie og er en af de få tilbageværende fysiske vidnesbyrd om Aabenraa Amts Jernbaner og den rolle, stationer og stationkroer spillede i begyndelsen af 1900-tallet.