Styrtom Stationskro, en artikel om Styrtom Stationskro

Styrtom Stationskros rolle i den sønderjyske jernbanehistorie

Styrtom Stationskro repræsenterer en stemningsfuld epoke i Sønderjyllands jernbanehistorie, hvor funktionelle bygninger og lokale samfundsbehov smeltede sammen. Den lille station med tilhørende kro var placeret cirka 100 meter sydvest for hovedvejen mellem Aabenraa og Flensborg og havde en særlig beliggenhed vest for den gamle sognevej, der førte op mod Stubbeck over de nærliggende bakker. Banen passerede i sin tid gennem baghaven til det gamle traktørsted Styrtom, og netop her blev der anlagt en jordperron med et tilhørende læssespor. Perronen var forbundet til hovedbygningen med en sti, som gik forbi et udhus og videre op mod kroens hovedindgang, cirka 40 meter væk fra selve sporområdet. Læssesporet, der lå foran perronen, målte 30 meter og anvendtes primært til mindre godsmængder.

Arkitektur og funktion: En harmonisk helhed

Stationskroen, som vendte sin facade mod hovedvejen, var en langstrakt og teglhængt længe, smagfuldt udført med en midtstillet frontispice og en træveranda. Denne arkitektoniske stil var ganske typisk for perioden og signalerede på én gang både funktion og gæstfrihed. Det var almindeligt, at mindre stationer og holdepladser i landområder blev knyttet til eksisterende kroer, som kunne påtage sig opgaver som billetsalg og ekspedition af gods. I dette tilfælde var det gæstgiver Sauerber, der som kroejer overtog opgaven som stationsagent. Han varetog dette hverv indtil banens endelige nedlæggelse, og efterfølgende fortsatte krodriften frem til 1932.

Stationskroens placering og opland

Stationens nærmeste opland bestod af den ubetydelige bebyggelse omkring selve stedet Styrtom. Mod vest lå Årup Skov og mod syd strakte Stubbæk Skov sig som en naturlig grænse for trafikal udvikling. På grund af den geografiske placering og skovområdernes afgrænsning havde stationen aldrig mulighed for at tiltrække et større opland. Selvom den i begyndelsen havde en vis trafik af udflugtsrejsende fra Aabenraa, især på søndage og i sommermånederne, forblev den samlede trafikale betydning meget begrænset.

Trafiktal og tilbagegang

I årene lige efter åbningen var der stadig en vis aktivitet. Antallet af afgående rejsende var i de første år cirka 2.000 årligt, hvilket kunne betegnes som beskedent men acceptabelt i forhold til stationens størrelse og opland. Dog viste tallene en kraftig nedadgående tendens allerede inden tiåret var omme. I driftsåret 1909/1910 var antallet af rejsende reduceret til blot 400, et fald på over 80 %. Dette skyldtes primært to forhold: Dels den korte afstand til Aabenraa, som i stigende grad tiltrak de rejsende, og dels fremkomsten af andre og mere fleksible transportmidler, især cykler, som i denne periode fik bred udbredelse på landet.

Forsøg på nedlæggelse og sognerådets protester

Driftsbestyreren for banen foreslog allerede i 1921 at nedlægge stationen, idet passagergrundlaget var så ringe, at fortsat drift ikke kunne forsvares økonomisk. Bestyrelsen tilsluttede sig forslaget, og det blev besluttet at lukke stationen med virkning fra den 1. juni 1922. Dette skete trods et andragende fra Ensted Sogneråd, som ønskede stationen bevaret. Dette ønske blev afvist, ligesom en senere henvendelse om genoprettelse af stationen blev afslået. Dog vendte sagen tilbage i foråret 1923, da Ensted Sogneråd meddelte, at man ikke længere ville betale sin andel af banens underskud, medmindre stationen blev genåbnet. Denne melding tvang banen til i det mindste at acceptere en midlertidig genåbning i de tre sommermåneder fra juni til august 1923. Det skete med forudsætning om, at sognerådet samtidig ville dække sin del af banens underskud. Trods genåbningen udeblev succesen, og stationen synes ikke at have været i drift de efterfølgende år.

Godstrafikken og læssesporet

Godstrafikken ved Styrtom Stationskro var aldrig betydelig. I det bedste af årene blev der afsendt 162 tons gods, hvilket næppe var tilstrækkeligt til at forsvare det eksisterende læssespor. Allerede i 1913/1914 var mængden faldet til blot 2 tons afsendt gods. Efter genforeningen og overgangen til dansk forvaltning blev der ikke registreret nogen form for godstransport over stationen. Det er tydeligt, at stationens beliggenhed og manglende opland havde betydelig indflydelse på dens ringe erhvervsmæssige potentiale.

Lokalhistorisk betydning og sammenhæng med Styrtom

Styrtom som lokalitet har en lang historie og var tidligere kendt som et landbrugsmæssigt sted. At lade banen passere gennem baghaven og samtidig etablere en station i umiddelbar nærhed af ejendommen var både praktisk og historisk betinget. Det lå i tidens ånd, at lokale interessenter kunne drage nytte af jernbanens fremkomst, men det krævede også en vis grad af engagement og samarbejde, eksempelvis i form af at stille arealer og faciliteter til rådighed.

Krodrift og stationsfunktion i samspil

Stationskroen i Styrtom er et godt eksempel på, hvordan jernbanens tilstedeværelse kunne kombineres med eksisterende bygninger og institutioner. Krodriften supplerede stationens behov for billetsalg, og passagererne kunne finde ly og forplejning i venteperioden. Den nydelige teglhængte bygning med træveranda signalerede både landlig idyl og funktionel infrastruktur. Men som udviklingen viste, var denne kombination ikke tilstrækkelig til at sikre overlevelse for hverken station eller kro. Trods kroens fortsatte drift efter banens lukning, blev også denne nedlagt i 1932.