Bjørnehoved Trinbræt (Bø), en artikel om Bjørnehoved Trinbræt






Bjørnehoved Trinbræt – et kystnært jernbaneminde fra badeturismens storhedstid

Bjørnehoved Trinbræt er et næsten glemt kapitel i den danske jernbanehistorie. Beliggende syd for Frederiksværk ved Kattegatkysten tjente det lille trinbræt i første halvdel af det 20. århundrede som adgangsvej for badegæster og sommerfriske borgere fra hovedstaden. I sin korte levetid var trinbrættet en del af et netværk af transport og rekreation, som bandt jernbanen sammen med det spirende danske badeliv. Med sand, saltvand og det klirrende porcelæn som kulisse, bød Bjørnehoved Trinbræt på en særlig form for nostalgi og nærhed, der i dag kun lever videre i erindringen og i arkivalier. 

Baggrund: Jernbanens rolle i badeturismens udvikling

I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet oplevede Danmark en markant stigning i interessen for rekreative rejser, især til kystområder. Samtidig blev jernbanen et vigtigt redskab i denne udvikling. Da Frederiksværkbanen åbnede i 1897 med forbindelse fra Hillerød til Frederiksværk, blev det muligt at komme hurtigt og bekvemt fra København til Nordsjælland. Bjørnehoveds nærhed til Frederiksværk og Kattegat gjorde det oplagt som mål for weekendture og længere sommerophold.

Området Bjørnehoved og dets attraktioner

Bjørnehoved var ikke en egentlig by, men et kystnært område, der udmærkede sig ved naturskønhed, frisk luft og tilgængelighed til vandet. Den lille bugt og de klitnære strandarealer indbød til badning og rekreation. Det var her, at man anlagde et strandhotel, som senere fik navnet Hotel Trio, en badeanstalt, en badebro og små forlystelsespavilloner. Alt dette dannede rammen om et livligt sommerliv, særligt i 1920'erne og 1930'erne.

Anlægget af Bjørnehoved Trinbræt i 1930

Behovet for en direkte jernbaneforbindelse til strandhotellet og badeanstalten førte i 1930 til oprettelsen af Bjørnehoved Trinbræt. Det var placeret tæt ved stranden og i umiddelbar nærhed af hotellets hovedbygning. Når togene kørte forbi eller standsede, kunne sandet blæse op fra klitterne, og det fortælles, at porcelænet klirrede i restaurantens vitriner, så tæt var skinnerne på bygningen.

Trinbrættet blev dog aldrig en stor station. Der var tale om et mindre standsningssted udført som et simpelt trinbræt. Passagerudvekslingen var sæsonbetinget, og betjeningen skete primært i sommerhalvåret det første år. Bjørnehoved Trinbræt åbnede den 1. juli 1930 og frem til den 15. maj 1931 stoppede togene kun i sommer halvåret. I 1947 blev trinbrættet nedlagt, men blev allerede genåbnet den 2. oktober 1948 og var i brug frem til den 30. maj 1964.

Infrastruktur og jernbanetekniske forhold

Bjørnehoved Trinbræt var en simpel grus- og træperron, med et højt trinbrætsignal, som bestod at en rød og hvidstribet træstang med en rund skive i toppen. Trinbrættet lå på en enkeltsporet jernbanestrækning.

Køreplanmæssigt lå trinbrættet mellem Frederiksværk og Kregme, og betjeningen blev indpasset fleksibelt efter sæsonens behov og tog standsede kun når man havde drejet trinbrætsignalet.

Betydningen for lokal turisme og økonomi

Selvom Bjørnehoved Trinbræt var et beskedent anlæg, havde det en ikke uvæsentlig betydning for områdets udvikling. Strandhotellet og dets gæster nød godt af den direkte jernbanetilknytning, som muliggjorde bekvem transport for både københavnere og lokalbefolkningen. Der opstod i perioden en lille turismeøkonomi  i forbindelse med badeanstalten. For Frederiksværk og omegn betød det en udvidelse af det rekreative landskab. Togene bragte nye gæster til.

Hotel Trio og badeanstalten ved Bjørnehoved

Strandhotellet, senere med navnet Hotel Trio, ved Bjørnehoved var et centralt element i områdets tiltrækningskraft, selv om det var en lille lav og simpel bygning. På varme sommerdage var området fyldt med badende gæster, børn med net og spande og voksne i datidens karakteristiske badedragter. Badeanstalten bestod af simple trækonstruktioner og en badebro.

Afviklingen af trinbrættet og nedgangstider

Efter 2. verdenskrig ændrede danskernes ferievaner sig. Flere fik bil, og feriemønstrene blev ændret. Samtidig begyndte jernbanen at prioritere hurtigere forbindelser og nedlagde mange mindre trinbrætter og standsningssteder og i 1964 lukkede Bjørnehoved Trinbræt. Også hotellet lukkede og forfaldt. En brand i 1970'erne satte det endelige punktum, og siden er bygningerne fjernet. I dag er der ingen synlige spor efter hverken trinbræt eller hotel.

Bjørnehoved i dag

I dag er Bjørnehoved et stille og rekreativt sommerhusområde, som stadig trækker feriegæster til, om end i mindre målestok. Kyststien mellem Frederiksværk og Liseleje går gennem området, og det benyttes flittigt af cyklister og vandrere. De gamle strandenge og klitarealer er bevaret som naturarealer. Kysten anvendes til fiskeri og badning, og skovene omkring byen Frederiksværk gør området attraktivt for friluftsliv.


Stamdata for Bjørnehoved Trinbræt

Byggeår1930
Åbnet1930.07.01
Nedlagt1964.05.31
NedrevetNedrevet
Stednavneforkortelse
Højdeplacering over havet4,1 meter
GPS koordinater55.95518006336752,12.02225670079981


Bjørnehoved Trinbræt servicerede følgende jernbaner






Billede af Bjørnehoved Trinbræt

Billede af Bjørnehoved Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Bjørnehoved Trinbræt har ligget her.
Billede af Bjørnehoved Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Bjørnehoved Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 15. juli 2021
Download billede

Google Street View af Bjørnehoved Trinbræt

Google Street View af Bjørnehoved Trinbræt.
Kilde: © Street View, by Google Maps - Dato: den 1. august 2025 - LINK til kilde.


Kort over Bjørnehoved Trinbræt

Historisk kort over Bjørnehoved Trinbræt
Kort over Bjørnehoved Trinbræt - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)

Historisk kort over Bjørnehoved Trinbræt
Kort over Bjørnehoved Trinbræt - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)

Historisk kort over Bjørnehoved Trinbræt
Kort over Bjørnehoved Trinbræt - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topgrafisk kort 1980-2001)

Historisk kort over Bjørnehoved Trinbræt
Kort over Bjørnehoved Trinbræt - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topografisk kort 1953-1976)

Historisk kort over Bjørnehoved Trinbræt
Kort over Bjørnehoved Trinbræt - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Lave Målebordsblade 1901-1971)


Litteratur for: Bjørnehoved Trinbræt

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Hillerød - Frederiksværk - Hundested Jernbane 1897-1947 (Dansk Jernbane-Klub: 32)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Hillerød - Frederiksværk - Hundested Jernbane 1897-1947 (Dansk Jernbane-Klub: 32)
Birger Wilcke
1972
140

Dansk Jernbane-Klub
Hillerød - Frederiksværk - Hundested Jernbane 1947-1972 (Dansk Jernbane-Klub: 33)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Hillerød - Frederiksværk - Hundested Jernbane 1947-1972 (Dansk Jernbane-Klub: 33)
P. Thomassen
1972
68

Dansk Jernbane-Klub
Hillerød - Frederiksværk - Hundested Jernbane rullende mat. (Dansk Jernbane-Klub: 34)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Hillerød - Frederiksværk - Hundested Jernbane rullende mat. (Dansk Jernbane-Klub: 34)
P. Thomassen
1973


Dansk Jernbane-Klub
Hillerød-Frederiksværk Jernbane 1897-1947
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Hillerød-Frederiksværk Jernbane 1897-1947
C. Kuhlman
1947
42


Med tog til Hundested gennem 75 år (Dansk Jernbane-Klub: 46)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Med tog til Hundested gennem 75 år (Dansk Jernbane-Klub: 46)
Ole Chr. M. Plum & Birger Wilcke
1991
88

Dansk Jernbane-Klub
87-87050-32-3
Nordsjællandske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Nordsjællandske jernbaner
Niels Jensen
1975
80
København
J. Fr. Clausen
87-11-03671-0