Klovtoft (Smalspor) Stationskro, en artikel om Klovtoft (Smalspor) Stationskro

Klovtoft Stationskros oprindelse og strategiske beliggenhed

Klovtoft Stationskro lå i den nordlige ende af landsbyen Klovtoft, i hjertet af det sønderjyske landbrugsland. Beliggenheden var særdeles velvalgt, placeret tæt ved sognevejen fra Hellevad til Rabsted, og på det sted hvor denne krydsedes af en anden sognevej, som førte fra Hjordkjær til Svejlund og videre ud på amtsvejen fra Åbenrå til Løgumkloster. Området var karakteriseret ved sin rolle som vejknudepunkt, hvilket gav stationen et naturligt opland i de nærliggende landsbyer Korup, Foverup og Kassø. På det tidspunkt hvor banen blev projekteret, opstod der betydelige diskussioner om den præcise linjeføring gennem Klovtoft, hvilket vidner om den lokale betydning.

Et af forslagene gik ud på at lade banen følge den eksisterende amtsvej mellem Hellevad og Sivkro, mens et andet – og dyrere – projekt foreslog at føre den ned til nordenden af selve Klovtoft by. Dette ville give en merudgift på flere tusinde mark. Den lokale købmand Christian Jessen, som drev en omfattende forretning med både korn, foderstoffer og kunstgødning, tilbød imidlertid at stille jord til rådighed for den nye station og selv at opføre en stationsbygning. Da også kommunerådet bakkede op om det dyrere projekt og forpligtede sig til at bidrage med op til 2.000 mark, enedes man om at følge Klovtoft-linjen. Kommunen forpligtede sig til at betale beløbet over tre rater, hvoraf Jessen selv skulle refundere 500 mark. Et forslag om at flytte stationen endnu længere sydpå, nær Jessens forretning, blev dog afvist.

Opførelse af Klovtoft Stationskro og anlæg af stationsterræn

I erkendelse af den forventede omfattende transportaktivitet til og fra Jessens forretning, blev stationsterrænet i Klovtoft anlagt større end ved de fleste andre stationer på strækningen. Det blev udstyret med et 158 meter langt omløbsspor og et 82 meter langt læssespor, samt en transversalforbindelse til hovedsporet. Jessen opførte en imponerende og solid bygning i røde mursten med sort, halvvalmet skiffertag. Den markante trefags midterrisalit ud mod perronen understregede bygningens vigtighed. I bygningens vestlige ende indrettedes en stor købmandsbutik med fem udstillingsvinduer og indgang i gavlen, mens der i midterpartiet og østenden var krofaciliteter samt værelser til overnattende gæster på første sal.

Overfor stationsbygningen blev der desuden opført et varehus og en kreaturfold. Jessen havde også anlagt en stor rejsestald i forbindelse med kroen, hvilket tilføjede stedet et væsentligt logistisk aspekt i en tid, hvor hestevogne fortsat spillede en vigtig rolle i godstransporten.

Økonomiske stridigheder og spændt samarbejde med jernbanen

Anlægget af stationen og den tilhørende infrastruktur viste sig dyrere end først antaget. Meromkostningerne ved forlægningen af banen udgjorde over 4.000 mark, og banen krævede derfor de lovede 2.000 mark fra kommunen. Kommunen havde dog svært ved at fremskaffe pengene og fik derfor henstand til at betale over tre rater. Det samme gjaldt Christian Jessen, der protesterede mod at betale sin del og nægtede enhver form for skyld. Alligevel demonstrerede Jessen senere sin tilfredshed med stationens tilstedeværelse ved at anmode om en forlængelse af læssesporet med yderligere 60 meter – til hvilket han også ville stille jord gratis til rådighed.

Det betændte forhold mellem Jessen og jernbaneselskabet kom flere gange til udtryk. I 1908 blev Jessen idømt en bøde på 10 mark for at have serveret spiritus til togpersonalet. Han protesterede, da han ikke selv var hjemme ved lejligheden og henviste til, at han blot havde inviteret personalet til nytårsfest i krosalen. I en skrivelse fra baneformanden Paap i 1910 lyder det kritisk:

"Tror du virkelig, at virksomhedsadministrationen ikke har noget bedre at gøre end at tvinge uregerlige embedsmænd til at udføre deres pligter?"

Ydermere nægtede Jessen at afregne fragtbeløb, som jernbanen fandt forfaldne, hvilket resulterede i en konflikt så alvorlig, at banens ledelse måtte inddrage kommuneforstanderen for at få sagen bilagt.

Fra privat initiativ til stationsdrift i forandring

Da Christian Jessen døde i 1914, overtog hans enke både kroen og forretningen samt hvervet som stationsagent. Hun administrerede dette frem til 1920, hvor virksomheden blev solgt til Friedrich Christensen. Han varetog posten som stationsagent helt frem til banens nedlæggelse. I denne sidste fase bar stationsdriften præg af vigende interesse og lavere trafikmængder. Da banen i 1922 udtrykte utilfredshed med, at der en søndag eftermiddag ikke var nogen til at sælge billetter, svarede Christensen åbenhjertigt:

"I Anledning af Deres Skrivelse, vil jeg lade Dem vide, naar jeg skal sidde hjemme ver Sondageftermiddag faa at sælge 1 Billet og mangen Gang kommer der slet ingen, det falle mig ikke in dog gjør det heller ikke Fortjenesten -- ellers maa De sende mig en Afløser paa Sondage, naar jeg rejser ud."

Udtalelsen illustrerer den gradvise nedprioritering af stationens funktion og det voksende pres på driftsøkonomien.

Trafikmængder og økonomisk betydning

Persontrafikken på Klovtoft station var oprindeligt blandt de bedste vest for Hovslund. I årene før Første Verdenskrig lå det samlede antal ankommende og afgående passagerer årligt mellem 10.000 og 16.000. Under krigen faldt antallet som følge af indskrænkninger i toggangen og lå herefter på et niveau omkring 4.000 til 5.000. Dette niveau blev fastholdt frem til banens nedlæggelse i dansk tid.

Godstrafikken havde dog endnu større betydning. Allerede i driftsåret 1902/1903 blev der registreret 1.345 tons ankommende og afgående gods, hvortil kom 1.416 tons mergel transporteret fra Mergelberg. I krigsårene, nærmere bestemt 1916/1917, udgjorde den afgående godstrafik 2.145 tons – herunder betydelige mængder tørv. I 1923/1924 nåede den samlede trafik op på 1.907 tons, hvilket viser stationens betydning for landbrug og råstoftransport i området.

Den videre skæbne for Klovtoft Stationskro efter banens lukning

Efter amtsbanens nedlæggelse blev den nye statsbanestrækning etableret, men overraskende nok valgte man ikke at placere en station i den allerede eksisterende stationsbygning, selv om den lå umiddelbart op til de nye spor. I stedet opførtes en ny station længere mod vest, til stor frustration for de lokale, da den nye placering var betydelig mindre bekvem i forhold til landsbyen.

Den oprindelige stationsbygning, som Jessen havde opført med egne midler, bevarede dog sin betydning. Krodriften fortsatte frem til omkring 1970'erne, og i 1977 fandtes der stadig en mindre købmandsforretning i bygningen, som på daværende tidspunkt i det store hele stod som da den blev bygget, dog med tilmurede vinduer og dør i gavlen. I 1981 havde en bilforretning med brugte biler til huse i bygningen, som således fortsatte med at være en del af det lokale erhvervsliv længe efter jernbanens epoke var afsluttet.