Kalundborg Station (Kb) [1874-1960]

Kalundborg Station - Et centralt bindeled på Nordvestbanen

Kalundborg Banegård stod klar til Kalundborgbanens åbning den 30. december 1874, om end byggeriet var præget af både forsinkelser og store anstrengelser. Stationen er endestation på Nordvestbanen og fungerer som en såkaldt rebroussementsstation eller sækbanegård, hvilket betyder, at tog kun kan køre ind i den ene ende og derefter må forlade stationen i samme retning. Stationsbygningen, der er i to etager, ligger på tværs af sporene, og der er desuden en busterminal tilknyttet anlægget.

Kalundborgs udvikling og havnens betydning

I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Kalundborg en fremgangsperiode, hjulpet godt på vej af bedre infrastruktur og stigende industrialisering. Havnen, som allerede i ældre tid var kendt for sin gunstige beliggenhed ved Kalundborg Fjord, fik fornyet betydning gennem dampskibsforbindelser til Aarhus, Samsø og København. Daglige afgange til Aarhus og faste ruter til andre byer var afgørende for byens vækst, og havnen var længe anset som Sjællands bedste næstefter København.

Nordvestbanens opståen

Efter mange diskussioner om linjeføring, blandt andet over Frederikssund og en fast bro over Roskilde Fjord, blev anlægget af Nordvestbanen endeligt besluttet i henhold til lov af 26. februar 1869. Det Sjællandske Jernbaneselskab fik koncession ved en aftale dateret 2. oktober 1871. Den omtrent 79 km lange strækning fra Roskilde over Holbæk til Kalundborg blev bygget af Privatbanken og vurderes at have kostet cirka 9,6 mio. kr. for hele anlægget. Banen åbnede 30. december 1874, dog først med indskrænket drift frem til 1. maj 1875. Senere, ifølge lov af 2. juli 1880, blev banen overtaget af staten sammen med resten af selskabets baner.

Industrien i Kalundborg

Da jernbanen blev anlagt, var Kalundborg allerede inde i en udviklingsfase. Byen havde en række fabrikker og anlæg, der afspejlede en spirende industrialisering. I midten af 1800-tallet fandtes blandt andet flere brændevinsbrænderier, tobaksfabrik, bryggerier, pottemageri, kalkbrænderi, garverier, skibs- og bådebyggeri samt vindmøller og en enkelt hestemølle. I 1869 talte byens industri stadig om brændevinsbrænderier, tobaksfabrik, maskinfabrik, bryggerier, tøjfabrik, uldspinderi, jernstøberi og kalkbrænderier. Omkring århundredeskiftet fortsatte den positive tendens, og nye virksomheder som bayersk- og hvidtølsbryggeri, andelssvineslagteri, flere maskinfabrikker og bogtrykkerier viste, at Kalundborg var i konstant vækst.

Dampskibsruter og modernisering

Efter Kalundborgbanens åbning blev dampskibsforbindelsen til Aarhus et vigtigt supplement til byens udvikling. Denne overfart blev senere overtaget af DSB, da de tog ruten fra DFDS. Det var også denne forbindelse, der medførte øget behov for en mere tidssvarende station i Kalundborg. I 1960 blev den gamle banegård nedrevet og erstattet af en ny stationsbygning, der blev opført længere mod øst. Det nye anlæg var mere funktionelt og praktisk, blandt andet på grund af ændrede krav til passagertrafik og godshåndtering.

Fra ældre til ny station

Kalundborgs første station, der i 1874 blev taget i brug med besvær, viste sig at være utidssvarende i takt med byens fortsatte vækst og udvikling.