Kalundborg Station [1874-1960]
Kalundborg Banegård blev med stort besvær færdig til Kalundborgbanens åbning den 30. december 1874, og med lige så stort besvær blev Kalundborg banegård taget i brug.
Kalundborg Station er Nordvestbanens endestation i Kalundborg. Stationen er udformet som en rebroussementsstation/sækbanegård med den toetages stationsbygning liggende på tvær udfor enden af sporene. Desuden er der en busterminal i tilslutning til stationen. En rebroussementsstation, som kommer af fransk: 'vende om', er en jernbanestationsplacering, hvor togene kun kan køre ind i den ene ende. Det betyder at togene skal forlade stationen i samme retning, som det kom ind – det rebrousserer. Rebroussementsstationer kaldes af og til populært også for sækbanegårde, idet de ligesom en sæk kun har et "hul".
I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Kalundborg en ny fremgangsperiode. Medvirkende hertil var de forbedrede samfærdselsforhold (anlæggelsen af jernbanen, havnens betydning for færgefarten til Aarhus og andre steder) samt den begyndende industrialisering.
Havnen havde en god beliggenhed ved den dybe og let tilgængelige Kalundborg Fjord og beskyttet af halvøen Gisseløre, og den var også i ældre tid regnet som Sjællands bedste havn efter Københavns. Dog var det først i det 19. århundrede, at der blev gjort noget alvorligt for den. Kalundborg fik daglig dampskibsforbindelse med Aarhus over Samsø. Desuden havde den 2 gange ugentlig direkte damskibsforbindelse med København over Sejrø og een gang ugentlig med Vejle.
Anlægget af Nordvestbanen blev (efter lange forhandlinger om forskellige forslag, som at føre banen over Frederikssund og på en fast bro over Roskilde Fjord) ifølge lov af 26. februar 1869 overdraget til Det Sjællandske Jernbaneselskab ved koncession af 2. oktober 1871. Den 79 km. lange bane fra Roskilde over Holbæk til Kalundborg, der byggedes af Privatbanken, antages i det hele at have kostet omtrent 9,6 mio. kr åbnedes for driften 30. december 1874, foreløbig dog kun for en indskrænket drift indtil 1. maj 1875. Ved de Sjællandske Jernbaners køb ifølge lov af 2. juli 1880 overgik den sammen med selskabets øvrige baner til staten.
Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring midten af 1800-tallet: 7 brændevinsbrænderier, 1 tobaksfabrik, 1 ølbryggeri, 1 pottemageri, 1 kalkbrænderi, 3 garverier, 1 skibs- og bådebyggeri. Desuden 4 vindmøller og 1 hestemølle. Af fabrikker og industrier havde byen i 1869: flere brændevinsbrænderier, 1 maskinfabrik, 1 tobaksfabrik, 2 ølbryggerier, 1 tøjfabrik og uldspinderi, 1 jernstøberi, 3 kalkbrænderier, 1 skibs- og bådebyggeri 1 bogtrykkeri, 4 vindmøller og 1 hestemølle. Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring århundredeskiftet: 1 bayersk- og hvidtølsbryggeri (aktieselskab, oprettet 27. maj 1881), 2 maskinfabrikker, 1 andelssvineslagteri, 1 tøjfabrik og uldspinderi, 1 kalkbrænderi, 1 skibs- og bådebyggeri, 2 bogtrykkerier, 2 tobaksfabrikker, 2 vindmøller, 1 dampmølle, 1 sav- og høvleværk.
Efter Kalundborgbanens åbning blev der etableret regelmæssig dampskibsforbindelse til Århus, som fik så stor betydning for Kalundborg. DSB overtog senere dampskibsforbindelse fra DFDS og det var overfarten, der senere medførte, at der skulle laves en mere moderne og praktisk station, som i 1960 kom til at erstatte den gamle banegård, der samme år blev nedrevet.
Kalundborg første station blev revet ned i 1960 for at gøre plads til den nuværende stationsbygning, der blev flyttet lidt længere mod øst.