Knabstrup Billetsalgssted (Ks) [1881-1893], en artikel om Knabstrup Billetsalgssted

Knabstrup Billetsalgssted – fra privat holdeplads til trinbræt

Knabstrup Station, beliggende på jernbanestrækningen mellem Holbæk og Kalundborg, fik en usædvanlig begyndelse. Stationen blev anlagt som en privat holdeplads med sidespor på initiativ af gods- og teglværksejer Lunn fra Knabstrup Hovedgård. Med virkning fra 1. april 1876 finansierede han selv etableringen af et privat sidespor, der udelukkende var beregnet til godstransport og ikke omfattede personbefordring. Formålet var at sikre effektiv transport af teglværkets produkter til det øvrige jernbanenet.

Tidlig drift og rangering

Driften af holdepladsen blev fra starten varetaget af en opsynsmand, der boede i et nyopført hus syd for banen. Herfra foregik ekspeditionen, og opsynsmandens primære ansvar var at håndtere godsforsendelser fra Knabstrup Teglværk. Rangeringen fra teglværket til holdepladsen blev udført af værkets egne arbejdere ved hjælp af hestekøretøjer. De boede tæt ved teglværket og var således hurtigt til rådighed. Den første stationsbygning blev opført af mursten hentet fra den gamle Hovedvagt på Kongens Nytorv i København, som blev revet ned i 1874.

Teglværkssporets betydning

Den 30. oktober 1876 blev det såkaldte Teglværksspor officielt taget i brug. Dette cirka tre kilometer lange spor forbandt teglværket med det private sidespor ved stationen. I mange år udgjorde det en vigtig logistisk forbindelse for godstransporten. I begyndelsen blev sidesporet og Teglværkssporet betjent manuelt, og opsynsmandens opgave var at sikre, at driften forløb uden forsinkelser eller fejl. Sporet var i brug helt frem til 1961, hvor det blev fjernet som følge af faldende aktivitet og ændrede transportbehov.

Lokomotivets indtog og intern drift

Omkring årene 1905-1906 fik Knabstrup Teglværk sit eget lokomotiv, hvilket ændrede transportens karakter markant. Med denne investering kunne virksomheden selv stå for en stor del af transporten af teglprodukter mellem værket og stationen. Lokomotivet blev anvendt på Teglværkssporet, men efterhånden som sporets vedligeholdelse blev forsømt, opstod der udfordringer med kørslen. Trods disse vanskeligheder fortsatte teglværket med sin egen lokomotivdrift helt frem til 1960, hvor det blev opgivet, og sidesporets betydning aftog hurtigt herefter.

Offentligt billetsalg etableres

Den 23. juli 1881 skete der en væsentlig ændring, da Knabstrup fik etableret billetsalg samt et offentligt sidespor. Det medførte, at stationen nu kunne betjene ikke blot godstrafik, men også passagerer og stykgods. Dette betød, at stationen fik en bredere funktion, selvom den stadig var privatejet og underlagt teglværksejerens kontrol. Denne konstruktion var atypisk i jernbanens udviklingshistorie, hvor de fleste stationer var statsdrevne.

Overdragelse til Statsbanerne

Den 15. september 1893 skiftede Knabstrup Station status, da den blev overtaget af Statsbanerne. Overtagelsen omfattede både stationens bygninger og de tilhørende arealer. Hermed blev Knabstrup en officiel del af det statslige jernbanenet. Med overdragelsen fulgte en professionalisering af driften, og stationen blev fuldt ud integreret i banestrækningens struktur og tidstabeller.

Godstransportens storhedstid

I løbet af første halvdel af det 20. århundrede udviklede Knabstrup Station sig til et vigtigt transportknudepunkt for området. Særligt godstransporten til og fra teglværket spillede en væsentlig rolle. Indtil 1960 blev der opretholdt en stabil trafik af både passagerer og gods. Stationen nød godt af sin strategiske placering og af den lokale industri, der skabte et naturligt behov for effektiv transport af råvarer og færdigvarer.

Nedgang og læssespor nedlægges

Efter 1960 begyndte nedgangen i både passager- og godstrafik at blive mærkbar. Den 6. juni 1969 blev det offentlige læssespor officielt nedlagt. Dette skridt markerede en vending i stationens historie og var et klart signal om, at stationens rolle var under afvikling. Den tidligere så centrale funktion som omladningssted for gods forsvandt dermed, og stationens fremtid som fuldt funktionelt trafikpunkt var stærkt reduceret.

Billetsalgssted med ekspresgodsekspedition

Kun få år efter nedlæggelsen af læssesporet skete der endnu en ændring. Den 31. januar 1972 blev Knabstrup Station formelt nedgraderet til et billetsalgssted med ekspresgodsekspedition. Det betød, at der stadig kunne sælges billetter og modtages pakker og mindre forsendelser, men stationen havde ikke længere den fulde funktionalitet. Sikkerhedsmæssigt var denne ændring allerede implementeret i praksis fra 11. juli 1969, hvilket indikerer, at beslutningen havde været længe undervejs.

Overgang til trinbræt

Den 3. juni 1973 fandt den endelige nedgradering sted. Stationen mistede sin status som betjent billetsalgssted og blev i stedet et ubemandet trinbræt. Denne type stop bruges typisk i mindre befolkede områder, hvor behovet for personale og faciliteter ikke længere er til stede. Togene stoppede stadig ved Knabstrup, men der var ikke længere nogen stationstjeneste tilknyttet.

Stationsbygningens nedrivning

Som følge af den reducerede funktionalitet blev stationsbygningen i 1975 revet ned. Dermed forsvandt det synlige symbol på stationens tidligere betydning. Selvom jernbanen fortsatte med at passere stedet, var Knabstrups rolle i den danske jernbanehistorie nu reduceret til et minimum. Trinbrættet eksisterede stadig, men som et næsten symbolsk minde om stationens tidligere aktivitet.