Sejlflod Station (Sf), en artikel om Sejlflod Station

Sejlflod Station fra 1914 til Hadsundbanens lukning i 1969

Sejlflod bliver station med ny bygning i 1914

I 1914 fik Sejlflod sin egen stationsbygning og blev ophøjet fra billetsalgssted til egentlig station. Denne opgradering kom som følge af et stigende behov for både passager- og godstransport i området, hvor landbruget var i vækst. Stationen blev placeret centralt i landsbyen, og anlæggelsen inkluderede faciliteter som ventesal, stationskontor og godsekspedition. Overfor stationsbygningen blev der anlagt en åben læsserampe, særligt beregnet til læsning af kvæg og svin, og der blev indrettet et kort spor til en skinnecykel (draisine) til brug for inspektionskørsel.

Den tidligere vogterbolig, hvor billetsalget oprindeligt fandt sted, blev omdannet til baneformandshus. Opgraderingen markerede et vigtigt vendepunkt for Sejlflod, da stationen blev et lokalt centrum for transport, handel og infrastruktur.

Den arkitektoniske særstilling

Sejlflods stationsbygning adskiller sig markant fra de fleste øvrige stationer langs Hadsundbanen, som typisk blev tegnet af Paul Severin Arved Paulsen. I stedet blev Sejlflod tegnet af den lokale arkitekt Morten Kristian Skøt, der var kendt for sin tilknytning til Bedre Byggeskik-bevægelsen og sin forkærlighed for nyklassicistiske linjer.

Bygningen blev opført i røde mursten med afvalmet tegltag og havde en rolig, velproportioneret fremtoning. Dørene og vinduerne var udført med detaljer, der vidner om håndværksmæssig kvalitet, og hele bygningens udtryk var præget af en enkel, funktionel og lokal tilpasset arkitektur. Skøts bidrag til jernbanearkitekturen i Sejlflod står i dag som et eksempel på, hvordan lokale hensyn og nationale byggetraditioner kunne mødes.

Hadsundbanens betydning for Sejlflod

Hadsundbanen blev anlagt i en periode, hvor jernbanen var det dominerende transportmiddel, især i landdistrikterne. Den forbandt Aalborg med Hadsund og passerede undervejs en række landsbyer, herunder Sejlflod. For Sejlflod betød dette, at landsbyen blev integreret i et større handels- og transportnetværk.

Landmænd i området fik nem adgang til at afsende produkter til markedet, herunder levende dyr, mælk og andre landbrugsvarer. Jernbanen fra Sejlflod gik både mod Aalborg og Hadsund, hvilket gav mulighed for at komme til større byer og samtidig hente varer og nyheder hjem til lokalsamfundet. Stationens læsserampe og godsspor blev flittigt benyttet i det daglige virke.

Livet omkring stationen

I perioden efter 1914 blev Sejlflod Station ikke blot et infrastrukturelt knudepunkt, men også et samlingssted for lokalsamfundet. Stationen blev placeret på Søndre Bygade, tæt på Sejlflod Kirke og byens øvrige bebyggelse. Den fungerede som et forbindelsesled til omverdenen, og mange borgere havde daglige ærinder til stationen – enten for at rejse, modtage gods eller blot af nysgerrighed.

Der opstod en særlig rytme i byen omkring togankomster og -afgange. Stationens personale, herunder stationsforstanderen, havde en betydelig lokal rolle, og både børn og voksne havde stationen som et naturligt omdrejningspunkt i hverdagen.

Nedgradering og trinbrætsfunktion

Efterhånden som privatbilismen tog til, og lastbiltransport blev mere almindelig, begyndte trafikken på Hadsundbanen at aftage. Det gjaldt også for Sejlflod, som oplevede et fald i både passager- og godstrafik. I banens sidste år blev Sejlflod Station nedgraderet til trinbræt, dog med bevarelse af krydsnings- og overhalingsspor ud for bygningen. Denne tekniske funktion muliggjorde, at tog stadig kunne passere hinanden i Sejlflod, selvom den officielle status var reduceret.

Trinbrætsfunktionen betød, at tog kun standsede efter behov, og at billetsalget og ekspeditionen ophørte. Det var et klart tegn på, at Sejlflod, ligesom mange andre landsbyer, stod over for en ændret rolle i det danske transportlandskab.

Hadsundbanens nedlæggelse i 1969

Den 31. marts 1969 blev Hadsundbanen officielt nedlagt. Dette var resultatet af en generel udvikling i Danmark, hvor person- og godstransport i stigende grad blev kanaliseret over på vejnettet. For Sejlflod betød det afslutningen på en epoke, hvor jernbanen havde været landsbyens pulsåre i over 60 år.

Stationen lukkede samtidig med banen, og det tidligere banetracé blev efterfølgende overladt til naturen og senere omdannet til rekreative formål. Den gamle jernbaneforbindelse mellem Gudumholm og Storvorde blev i de efterfølgende år til en populær cykel- og gangsti.

Sejlflod Station i dag

Sejlflod stationsbygningen eksister stadig. Den ligger på Søndre Bygade 17A og anvendes i dag af FDF, hvilket giver bygningen ny relevans som samlingssted for børn og unge i lokalområdet. Bygningen fremstår velbevaret og fungerer som et markant vidnesbyrd om landsbyens rolle i jernbanens guldalder.

Jernbanetracéet er i dag tilgængeligt for cyklister og fodgængere, som kan opleve det historiske forløb gennem det åbne landskab. Det giver mulighed for at forbinde sig med fortiden og forstå, hvordan infrastrukturen har formet udviklingen af landsbyen Sejlflod og dens omgivelser.