Farsø Station (Fsø), en artikel om Farsø Station

Farsø Stations Historie

Etableringen af Farsø Station

Farsø Station blev åbnet den 2. juli 1910 som en del af Aalborg-Hvalpsund Banen. Banens formål var at forbedre infrastrukturen i Vesthimmerland og skabe bedre transportmuligheder mellem Aalborg og de mindre byer i området. Farsø, som allerede havde en mindre industri og et sygehus fra 1894, lå strategisk placeret ved den gamle amtsvej Hvalpsund-Nibe, i dag rute 187. Byen har opnået national anerkendelse som fødested for forfatteren Johannes V. Jensen. I 1991 åbnede et museum til ære for Johannes V. Jensen i hans fødehjem. Desuden findes mindestuer i byen dedikeret til hans søster, forfatteren Thit Jensen. Ved Ravnhøje sydøst for Farsø findes en mindesten over Johannes V. Jensen, udført af kunstneren Mogens Bøggild. Centralt i byen ligger Farsø Kirke fra omkring år 1200, kendt for en romansk døbefont med detaljerede relieffer og velbevarede kalkmalerier fra omkring 1570.

Betydning af bynavnet Farsø

Farsø nævnes første gang omkring 1187 som "Pharesio". Senere former inkluderer "Farsyø" (1345) og "Faarsøø" (1470). En fejlagtig fortolkning, "Faderszø" (1470), afspejlede en misforståelse af navnet, som oprindeligt kommer af det gammeldanske ord "far" (vej) og ordet "sø", der betyder "søen ved vejen". Navnet henviser til søen, der stadig ligger midt i byen.

Stationens rolle i byens udvikling

Da Farsø Station blev anlagt, lå den i et forholdsvist ubebygget område. Den oprindelige landsby lå vest for Farsø Sø, men anlæggelsen af stationen og den nord-sydgående landevej Nibe-Hvalpsund øst om søen blev afgørende for den efterfølgende byudvikling. Langs hovedgaden Søndergade-Nørregade opstod klassiske toetagers byhuse, og byens industri voksede markant omkring stationen. Stationen betjente to private sidespor til lokale grovvareforretninger, og fra 1950 frem til banens lukning i 1969 spillede kartoffeleksporten en betydelig rolle for trafikken ved stationen. Frem til lukningen var Farsø Station en af de vigtigste mellemstationer med stationsmester, trafikekspedient, portør og kontorfunktionær.

Stationens Arkitektur og Einar Packness' Indflydelse

Farsø Station var den største station på Aalborg-Hvalpsund Banen og blev tegnet af den anerkendte arkitekt Einar Packness fra Aalborg. Stationens arkitektur var detaljerig og monumental, præget af dekorative elementer, der gjorde den til en af de mest markante bygninger langs banen. Bygningen omfattede ventesal, forhal, stationskontor, budstue til landpostbude og bolig for stationsbestyreren. Byens borgere var så stolte af stationens arkitektur, at de skænkede et tårnur til bygningen, så der både var et ur til vejen og et mod banen. Stationen blev senere genstand for diskussioner om bevaring på grund af sin arkitektoniske værdi.

Inspiration til Skagen Station

Arkitektonisk har Farsø Station haft indflydelse på andre danske stationsbygninger. Arkitekten Ulrik Plesner, der i 1913 blev hyret af Skagensbanen til at ombygge og udvide Skagen Station, menes at have hentet inspiration fra Farsø Station. Proportionelle ligheder mellem de to stationer underbygger denne teori om, at Farsø Station fungerede som arkitektonisk forbillede for Skagen Station.

Farsø Station som Trafikalt Knudepunkt

I årene efter åbningen blev Farsø Station et centralt trafikalt knudepunkt. Stationen håndterede både passager- og godstransport, hvilket gjorde den essentiel for områdets erhvervsliv, især landbrug og industri. Stationens gode transportmuligheder understøttede byens økonomiske vækst og gjorde den til et naturligt mødested for rejsende og handlende.

Lukningen af Aalborg-Hvalpsund Banen

Med udviklingen af vejtransport og privatbilisme begyndte betydningen af mange mindre jernbanestrækninger at falde. Aalborg-Hvalpsund Banen blev derfor nedlagt den 31. marts 1969. Herefter mistede Farsø Station sin rolle som trafikalt knudepunkt og blev anvendt som posthus frem til nedrivningen i 1977. Nedrivningen mødte modstand på grund af stationens arkitektoniske værdi, men kompromisset blev, at granitportalen ved hovedindgangen med vingehjulet blev bevaret. Den bevarede hovedindgang blev genopført ca. 100 meter øst for den tidligere stations placering og kan findes ved krydset mellem Stationsstræde og Søndergade. Urene fra stationen blev indsat i tårnet på Sparekassen Farsø.

Efter banens lukning oplevede byen fortsat vækst. Farsø udviklede sig til en moderne handelsby med et stort overdækket indkøbscenter opført i 1989, nyere villakvarterer, plejecenter og afdeling af Aalborg Universitetshospital. Et solfangeranlæg på 15.200 m² blev etableret i 2016. Byens profil præges stadig af det ottekantede vandtårn mod nordøst. Erhvervsområderne i syd og nord har understøttet fortsat udvikling, og byen fungerede som kommunecenter i Farsø Kommune indtil 2007.

Farsø har undergået store forandringer fra landsby til stationsby og videre til attraktiv handels- og erhvervsby. Byen betjener et betydeligt opland og er også handelsby for områdets kystturisme. Dagligvareindkøb, detailhandel, børnepasning, skole, bibliotek, sundhedshus og sygehus er centrale funktioner i byen. I dag oplever Farsø udfordringer i bymidten, især i Rådhuscenteret, hvor flere lejemål står tomme, hvilket rejser spørgsmål om fremtidens udvikling af byens centrum og identitet.